Læsetid: 8 min.

Skandaler sætter skattely højt på EU's dagsorden

Mens Margrethe Vestager går i kødet på Apples lukrative skatteaftale med Irland, sker der i EU-kulisserne en hel del i kampen mod multinationale virksomheders aggressive skatteplanlægning i det skjulte
2016, Danmark, EU, Europa, København, Margrethe Vestager, Ulrik Hasemann, februar, hasemannphotos.com, kommisær, politik, portrætter

I en kaotisk tid for EU er skatteområdet et af de steder, hvor Unionen satser på at vise resultater. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager er en af hovedpersonerne i den strategi.

Ulrik Hasemann

13. september 2016

Da Lars Koch for fem år siden sad til møder med skatte- og erhvervsministre med forslag om mere gennemsigtighed i virksomheders skat, løb han panden mod en mur. Men tiderne har skiftet.

»For fem år siden sad de og grinede af os, da vi fremførte de her ting,« fortæller Lars Koch, der har kæmpet mod skattely i mange år som international chef for Oxfam IBIS.

Ulandsorganisationen har gang på gang foreslået lovgivning om offentlige ’land for land’-informationer om virksomhedernes skat, så overskuddet ikke bare kan flyttes fra Spanien til Luxembourg i det skjulte.

»Det er begyndt at gå rigtig stærkt. Der er ligesom kommet momentum for at sætte det på agendaen,« forklarer Lars Koch.

I morgen holder formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, sin årlige State of the Union-tale, hvor han med færre løsninger end problemer på papiret skal forsøge at skabe samling og sikkerhed. I en kaotisk tid for unionen er skatteområdet et af de steder, hvor EU satser på at vise resultater.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager er en af hovedpersonerne i den strategi, senest med et skattesmæk på 97 milliarder kroner, som Irland ifølge EU skal tilbagekræve fra IT-giganten Apple.

Også Vestager taler om et momentum, der er opstået i halen på de store lækager som Luxleaks og Panamapapers, der afslørede lukrative skatteaftaler og snørklede juridiske måder at undgå at betale skat på.

»De her læk har givet en meget sjælden europæisk offentlighed om noget, der interesser alle, og det gør en stor forskel. Ud over flygtninge og terror er det faktisk meget sjældent, vi diskuterer det samme i Europa. Det har flyttet hele dagsordenen,« siger Vestager til en pressebriefing.

Som den amerikanske præsident Benjamin Franklin angiveligt sagde i 1789, er intet sikkert her i livet ud over døden og skatterne, og det føler europæerne altså ifølge Vestager så stærkt, at politikerne bliver presset til handling.

Et realistisk forslag

Kampen om skatten blev ridset op i januar i en skattepakke, hvor Europa-Kommissionen slog fast, at »tiden ikke er inde til business as usual«.

Et af de forslag, der er længst fremme, handler om automatisk offentliggørelse af detaljer om multinationale virksomheders medarbejdere, fabrikker og skat. Det hedder ’land for land’-rapportering og gælder giganter med en global omsætning på over 5,6 milliarder kroner om året.

Rasmus Corlin Christensen var i april med til at skrive en kronik i Information, der hed »Sådan bekæmper vi skattely«.

Han står bag bloggen fairskat.org, er uddannet politisk økonom og forsker i international skattereform, og han mener, at forslaget om offentlig ’land for land’-rapportering er det mest betydningsfulde initiativ i EU lige nu.

»Det er det forslag, der kan få størst effekt. Hvis det bliver vedtaget, kan både aktionærer, medarbejdere og medier se med, og vi kan få en bedre offentlig debat om, hvordan virksomheder organiserer sig. Det kan i sig selv medføre, at de i mindre grad udnytter skattely og teknikker til aggressiv skatteplanlægning, og på den måde fostre en helt anden kultur omkring virksomheders skatteplanlægning,« mener Rasmus Corlin Christensen, der ser Vestagers sag mod Irlands skatteaftale med Apple som et springbræt.

»Apple-sagen betyder, at der er enormt fokus på skattedagsordenen, fordi sagen tolkes som et udtryk for det uhensigtsmæssige i nogle multinationales skatteplanlægning. Med offentlig ’land for land’-rapportering ville alle kunne se, at Apple har haft ekstremt få medarbejdere i Irland i forhold til profitten. Og den slags oplysninger giver skattemyndigheder og interessenter i andre lande blod på tanden,« siger Rasmus Corlin Christensen.

Tysk modstand

Selv om skat traditionelt er off limits for EU, der hverken indkræver skatter eller bestemmer, hvor høj den er i medlemslandene, har både medlemslande og Europa-Parlamentet presset på for mere koordinering imellem landene.

Derfor burde det ifølge Europa-Kommissionen »være muligt at nå til enighed om pakken hurtigt«. som det står i skattepakkens dokumenter.

Alligevel er flere finansministre utilfredse med forslaget. Allerede i april var særligt den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, ude med riven.

»Nogle gange er der en modsætning mellem gennemsigtighed og effektivitet,« lød advarslen efter et møde mellem EU's finansministre i Amsterdam.

Både Østrig og Malta er skeptiske, og i Bruxelles er industriens interesseorganisation, Business Europe, imod.

»Ifølge kritikerne er det nok, hvis skattemyndighederne kan dele de her oplysninger med hinanden. De frygter, at forslaget kan skabe en slags usikker retstilstand, fordi virksomhederne kommer for folkedomstolen og ikke kun skal tjekkes af skattemyndighederne,« forklarer Rasmus Corlin Christensen.

Også amerikanerne er utilfredse med EU’s enegang i forhold til åbne regnskaber for hele offentligheden, og i de centrum-venstre orienterede dele af EU-Parlamentet bliver forslaget samtidig kritiseret for slet ikke at gå langt nok, fordi det kun gælder for de allerstørste virksomheder.

Ifølge Niels Johannesen, lektor i international beskatning ved Københavns Universitet, kan det dog give ganske god mening at gå efter de store, der har ressourcer til også at bruge dem på at dele informationer.

»Der er evidens for, at det er blandt de største, at skatteplanlægningen er mest aggressiv. Måske er grænsen for høj, men det er en afvejning af, at det selvfølgelig er en ressourcemæssig byrde at sørge for den her automatiske offentliggørelse,« siger han.

Niels Johannessen tror ikke, det vil få virksomheder som Google, Apple eller McDonald's til at boykotte det europæiske marked.

»Det er svært at forestille sig, at en stor koncern flytter ud af EU, fordi de skal offentliggøre skatteoplysninger.«

Ifølge Niels Johannesen er der dog ingen sikkerhed for, hvorvidt forslaget vil få den ønskede effekt eller ej.

»Vi har ikke nogen erfaringer endnu. Det gør det meget nemmere, at man ikke skal ud og anmode og spørge om lov, for det er en virkelig tung proces. Men om de finder noget, der vil gøre det nemmere at slå ned på skatteundvigelse? Det ved vi ikke endnu. Information om en virksomhed med filial og lav beskatning i Schweiz beviser jo ingenting. Måske er det legalt, og man skal stadig først løfte bevisbyrden,« siger han og tilføjer:

»Man ændrer ikke de fundamentale spilleregler. Man gør det sværere for virksomhederne at fifle, men jeg tror ikke, man kan lukke hullerne helt.«

Ind ad bagvejen med bankerne

Lars Koch er enig i, at forslaget langtfra går langt nok, fordi det blandt andet kun gælder inden for EU’s 28 lande. Men ser man på banksektoren, har man faktisk positive erfaringer med ’land for land’-rapportering, som lidt tilfældigt blev skrevet ind i forbindelse med ny lovgivning.

»Startskuddet kom efter mange års forsøg lidt over night i forhold til noget helt andet, nemlig lovgivning om den finansielle sektor i form af bankerne, hvor en flok embedsmænd en sen nattetime fik skrevet ind, at de skulle være offentlige omkring deres kapital og revision. Det var legitimt på det her tidspunkt at slå på bankerne, og faktisk har de selv siden været ude og bakke op om det, fordi det mindsker korruption og dårlig forretning i deres sektor,« forklarer Lars Koch.

Det tilsvarende forslag for de multinationale er dog langtfra i hus endnu, og det frustrerer Margrethe Vestager, der som konkurrencekommissær arbejder tæt med skattekommissæren Pierre Moscovici.

»Jeg har faktisk svært ved at forstå, hvad problemet er. Europa-Parlamentet indsatte jo krav om ’land for land’-rapportering i den finansielle sektor for nogle år siden, og selv om det blev kritiseret, har vi altså stadig en finansiel sektor. Så vi har sådan set haft et forsøg kørende, hvor det har virket,« siger Vestager.

Langt fra nok

Ifølge lektor Niels Johannesen kunne EU godt gå meget længere og tage fat i nogle af de forslag, der primært findes hos universitetsøkonomer.

»Der er mere vidtrækkende forslag at tage fat i. Eksempelvis om at lade virksomheders overskud beskatte i forhold til, hvor aktionærerne bor, eller i forhold til, hvor omsætningen er. Det ville være langt mindre følsomt over for manipulation,« siger lektoren.

Rasmus Corlin Christensen anerkender, at forslaget ikke ændrer på selve lovgivningsrammerne for virksomheders skatteplanlægning, men fastholder, at det kan ændre kulturen. Ellers kan man forsøge sig med næste forslag i EU’s pakke, der er endnu et forsøg på at få en såkaldt fælles selskabsskattebase igennem.

»Her er ideen, at man samler virksomhedernes profit i en samlet pulje og fordeler det til landene ud fra, hvor mange medarbejdere, fabrikker og den slags, virksomheden har i landet. Så overskuddet ikke kan flyttes rundt. Det er en smuk teoretisk løsning, men lande som Irland, Luxembourg og Holland ville tabe meget på det, så der er store uenigheder på vejen, inden det bliver realistisk.«

For Lars Koch har de nye tiltag virket urealistiske så længe, at den pludselige fremgang næsten får ham til at tvivle på, om det virkelig kan være sandt.

»Jeg bliver sådan lidt konspirationsteoretisk. Kommer det nu til at virke? For vi er oppe imod meget stærke aktører.«

Er offentlig ’land for land’-rapportering en god idé? Information har spurgt Folkebevægelsen mod EU, Dansk Industri og Socialdemokraterne.

 

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

»Jeg deler faktisk en del af begejstringen, for vi har længe kæmpet for offentlighed i ’land for land’-rapportering. Jo flere skandaler om skattely, der ryger over skærmen, des nemmere er det at få igennem. Forslaget er desværre ekstremt utilstrækkeligt, fordi det kun dækker de allerstørste, mens 85-90 procent går fri.«

Men de største står til gengæld for over 85 procent procent af omsætningen i EU. Er det ikke et ambitiøst forslag?

»Det er svært at kalde det et ambitiøst forslag, når så mange går fri. Der er ingen grund til ikke at tage højde for begge dele.«

Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri

Dansk Industri har tidligere været imod forslaget, men nu føler I, at EU-Kommissionen har lyttet til jeres bekymringer om særligt dokumentationsbyrden på virksomhederne?

»Det tyder på, at Europa-Kommissionen vil gøre det rimelig simpelt. Så nu er vores største anke, at det ikke er blevet testet på konkrete virksomheder, hvilket Kommissionen ellers normalt gør.«

»Men vi er positive over for forslaget. Vi har meget klare regler i det danske skattesystem, hvor der gælder samme regler for alle, mens det i andre lande er muligt at lave særlige aftaler for multinationale selskaber. Det er unfair konkurrence, så vi har en interesse i så effektiv kontrol som muligt.«

Jeppe Kofod, den socialdemokratiske S&D-gruppe, ordfører for det pågældende skatteudvalg

»Som ordfører for det her udvalg har jeg spurgt bankerne, hvad det betyder for dem at have præcis den her form for offentlige ’land for land’-rapportering. Og de er faktisk tilhængere, fordi det hjælper dem til at rydde op i deres egne selskabsstrukturer. Det udstiller, hvis multinationale virksomheder spekulerer i skatten eller har afdelinger uden medarbejdere og alligevel har fiktive store overskud. Det her forslag vil skabe mere ansvarlighed, og vi kan se med bankerne, at det virker.«

»Men forslaget går ikke langt nok. Det gælder jo kun for de 28 lande, mens alt det, der foregår i form af overskud for en virksomhed uden for EU, bare samles sammen til én pulje. Det vil jeg gerne have lavet om. Og så er barren sat for højt med de 5,6 milliarder kroner. Der er nok mange med en omsætning på 4-5 milliarder kroner, som også kunne have meget godt af krav om gennemsigtighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når nu vi har en kommissær der siger:
»Jeg har faktisk svært ved at forstå, hvad problemet er. Europa-Parlamentet indsatte jo krav om ’land for land’-rapportering i den finansielle sektor for nogle år siden, og selv om det blev kritiseret, har vi altså stadig en finansiel sektor. Så vi har sådan set haft et forsøg kørende, hvor det har virket,«

Og en vicedirektør fra DI der citeres for følgende:
»Det tyder på, at Europa-Kommissionen vil gøre det rimelig simpelt. Så nu er vores største anke, at det ikke er blevet testet på konkrete virksomheder, hvilket Kommissionen ellers normalt gør.«

Burde man da ikke have præsenteret DIs repræsentant for kommissærens, formodentlig korrekte, påstand og afkrævet et svar ?
Som vidt jeg kan se er der tale om to modstridende opfattelser.

Philip B. Johnsen

Man behøver bare læse, hvad der bliver skrevet og løgnen er afsløret.

"Som den amerikanske præsident Benjamin Franklin angiveligt sagde i 1789, er intet sikkert her i livet ud over døden og skatterne, og det føler europæerne altså ifølge Vestager så stærkt, at politikerne bliver presset til handling."

Men forstås af teksten modvilligt og ikke et EU af egen fri vilje imod skatteunddragere, at formindske ulighed opfattes af EU, som en omkostninger "politikerne bliver presset til handling" på.

Snart vendes tilbage til de nødvendige løgne, der må og skal overskygge sandheden om de langsigtede konsekvenser af den foretrukne samfundsundergravende ulighedsskabende almindelige EU politik, der efter dette ubelejligt pres fra borgerne, måtte vige for en stund, til borgerne falder til ro igen, så politikerne kan genoptage løgne historierne, der skal overskygge de ubekvemme sandheder og konsekvenser ved den globale konkurrence, så EU kan tilbagevende til de økonomisk kortsigtede gevinster, der forhåbentlig leder til den kortsigtede økonomiske vækst, alle gældsslaverne i EU medlemslandene skal bruge, før end det er forsendt, den vækst i økonomien, der er vigtigere end alt andet for EU systemet og som de ikke rigtigt kan finde ud af at levere på, hvilket flertallet af EU borgerne, heldigvis for de skatteunddragende politisk beskyttede banditter, der tilraner sig uanstændigt rigdom på andres bekostning, går med til, for EU borgerne har gæld og derfor regninger, der skal betales hver måned.

Globalisering af økonomien diktere stadigvæk alle EU's handlinger, EU tør ikke ændre afgørende på spillereglerne.

EU's foretrukne politik undertrykker stadig alle mennesker, der ønsker langsigtet vision og handling på de underliggende udfordringer i verden, mennesker med medmenneskelighed og solidaritet, fordi det er økonomisk svaghed, de mennesker anses af EU, som rigtig gode til at bruge penge, men andre folks penge vel at mærke.

Hvilket for det neoliberale EU, stadigvæk betyder, at de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

Det er ikke personligt, det er forretning.

Ingen tvivl - indtjening, indtjening er det vigtigste af alt - så skidt med miljø, natur og mennesker.
Hvor længe kan man blive ved med det?

To stikord:
1) hvad med Ikea (som arrangerer sig med formelt uafhængige nationale selskaber, og vistnok aldrig betaler nævneværdig skat noget sted) ?
2) hvad med Schweiz (dér bor i ly Ingvar Kamprad og Lars Seier Christensen og .....) ?

Det kan blive så slemt, at selv radikale må reagere. Men hvorfor er de radikale inklusiv Vestagers så meget imod regulering af finans markedet? Og hvorfor kan radikale personager igen og igen støtte en dyb reaktionær finanspolitik, der tager fra de fattige og giver til de rige, samtidig med de fremstilles som verdens bolværk mod storkapitalen?