Læsetid: 7 min.

Syriens redningsfolk er blevet bombemål

Læger, sygeplejersker og redningsfolk bliver i stigende grad angrebet i den syriske borgerkrig – og særligt i den nye offensiv mod Aleppo. Ifølge Physicians for Human Rights står Assad og Rusland bag langt de fleste af de mere end 500 angreb, organisationen har registreret. Seneste offer var Khalil al-Naimi fra den legendariske redningstjeneste De Hvide Hjelme
:rel:d:bm:GF2EA620SEL01

Medlemmer af De Hvide Hjelme bærer børn væk fra bombardementerne i Aleppo under et angreb i 2014. Under den forstærkede kamp i Aleppo disse dage er også nødhjælpsarbejdere et mål for bomberne.

Sultan Kitaz

27. september 2016

Advarsel: Video og foto til denne artikel er voldsomme

Fem-årige Rawan Alowsh’ gråd er hjerteskærende. Det meste af den lille piges krop er stadig begravet i ruinerne, men en hjælpearbejder får fat i hendes hestehale og trækker hende delvist fri.

Adskillige hænder fjerner forsigtigt den ene murbrok efter den anden, mens minutterne går. Et kapløb med tiden og risikoen for, at bygningen styrter yderligere sammen.

Til sidst lykkes det at få hende fri, redningsmanden tager hende i armene og sætter i løb mod en ambulance et stykke væk. Videoklippet af den lille pige fra Aleppo er gået verden rundt på tv-stationer og sociale medier de seneste dage, hvor den belejrede by er blevet sønderbombet af det syriske regime og hundredevis af civile dræbt.

Rawan Alowsh slap med livet i behold, men har angiveligt mistet både sin førlighed og sin familie, der ifølge flere internationale medier blev dræbt under angrebet.

Billeder af redningsarbejdere, der forsøger at redde så mange menneskeliv som muligt, er blevet symbolet på det håb, der trods alt stadig eksisterer midt i det syriske kaos.

Men nu er også de blevet bombemål.

Få timer efter det lykkedes at redde den fem-årige pige ud af ruinerne, blev redningstjenesten De Hvide Hjelme selv ramt. Tre af organisationens redningscentre i Aleppo, køretøjer og redningsudstyr blev pulveriseret, og Khalid al-Naimi, endnu en frivillig hjælpearbejder, dræbt.

Han var den tredje i sin familie, som måtte betale den ultimative pris for sin indsats for at redde menneskeliv og offer nummer 134 i den efterhånden verdensberømte organisation.

Krigsstrategi

Angrebet på De Hvide Hjelme er imidlertid langtfra enestående. Tværtimod er hospitaler, sundhedsklinikker, ambulancer, læger og sygeplejersker igen og igen blevet bombet som led i den syriske borgerkrig.

I nogle tilfælde er angrebene sket ved en fejltagelse. I andre tilfælde er redningsarbejdere, patienter, læger og sygeplejersker blevet slået ihjel med fuldt overlæg.

Læs også: Den, der vinder kampen om Aleppo, vinder også krigen

Ifølge International Union of Medical Care and Relief Organizations blev to sygeplejersker og to ambulancechauffører f.eks. dræbt i landsbyen Khan Touman i det nordlige Syrien. Og dagen før var det en fødevarekonvoj på vej til Aleppo, der var målet.

Ifølge menneskeretsorganisationer som Amnesty International og Psysicians for Human Rights er angreb på sundhedspersonale, redningshold og hospitaler et led i det syriske regimes strategi for at knække oprørerne og vinde krigen. Senest i foråret konstaterede Amnesty, at hospitaler og sundhedsfaciliteter i oprørskontrollerede områder, bl.a. omkring Aleppo, var blevet et »primært« angrebsmål for det syriske regime og det russiske flyvevåben, der støtter præsident Bashar al-Asssad.

»Det syriske regime ser hospitaler og redningspersonale som en del af oprørsbevægelsen,« siger Frederik Rosén, specialist i humanitær folkeret på Dansk Institut for Internationale Studier.

»Når de angriber sundhedsfaciliteter og redningstjenester som De Hvide Hjelme, er det et led i at knække oprørerne. De er i gang med at smadre al civil infrastruktur i Aleppo, herunder også den sociale struktur, der kan styrke oprørerne.«

Og det er netop den dobbeltrolle, en organisation som De Hvide Hjelme har, forklarer han.

conflicts, TOPSHOTS, Horizontal

Kun meget få hjælpeorganisationer er i dag til stede i Aleppo. Her trækker medlemmer fra den største organisation i byen, De Hvide Hjelme, ofre ud fra murbrokkerne efter bombardementerne i weekenden.

Thaer Mohammed

Ud over at redde sårede ud af ruinerne har De hvide Hjelme fået heltestatus, både i de belejrede byer og internationalt.

»Assad-regimet forsøger at ødelægge sammenhængskraften i de belejrede byer ved at angribe De Hvide Hjelme, der har opnået en nærmest mytisk Mother Theresa-status,« siger han.

»Der er opstået en heltekultur omkring dem, og det er den, regimet forsøger at ramme.«

Over 700 dræbte

Mange andre syriske og internationale hjælpeorganisationer har oplevet lignende angreb under de sidste seks års krig i Syrien. En af dem er Læger Uden Grænser, hvis hospitaler og sundhedsklinikker flere gange er blevet bombet.

I dag er situationen så farlig, at Læger Uden Grænser ikke tør have internationalt personale i landet. I stedet støtter de en række lokale hospitaler og klinikker i en lang række syriske provinser med udstyr.  

Jesper Brix, der er direktør for den danske afdeling af Læger uden Grænser, ser de mange angreb på sundhedsfaciliteter i Syrien som en klar tendens.

»Der er sket et voldsomt skred i vores muligheder for at arbejde, både i Syrien og andre konfliktområder. Det er, som om grænserne for, hvor langt parterne vil gå for at nå deres mål, hele tiden rykker sig,« siger han.

Ifølge en opgørelse fra Physicians for Human Rights er medicinske faciliteter i Syrien blevet angrebet mindst 382 gange og mindst 757 sundhedsarbejdere dræbt i løbet af den syriske borgerkrig.

293 af angrebene kan ifølge organisationen tilskrives det syriske regime, 16 deres russiske støtter, 35 skyldes enten syriske eller russiske angreb, og 25 angreb er udført af oprørsgrupper. Et enkelt angreb er angiveligt begået af de amerikansk-ledede koalitionsstyrker.

Samlet antal angreb på lægefaciliteter under Syriens borgerkrig fra 2011 og frem til i dag: 382

  • Angreb fra syriske regeringsstyrker: 293
  • Angreb fra russiske styrker: 16
  • Angreb fra russiske og/eller syriske regeringsstyrker: 35
  • Angreb fra ikke-statslige væbnede grupper: 25
  • Angreb fra koalitionsstyrkerne: 1
  • Angreb fra ukendte styrker: 12

Det totale antal lægelige medarbejdere, der er blevet dræbt under Syriens borgerkrig fra 2011 og frem til i dag: 757

  • Dræbt af syriske regeringsstyrker: 667
  • Dræbt af russiske styrker: 1
  • Dræbt af russiske og/eller syriske regeringsstyrker: 35
  • Dræbt af ikke-statslige væbnede grupper: 38
  • Dræbt af kurdiske styrker: 1
  • Dræbt af ukendte styrker: 15

Kilde: Physicians for Human Rights (PHR)

En krigsforbrydelse

I det hele taget opfattes hjælpearbejdere i stigende grad som legitime mål, mener Frederik Rósen, der især har beskæftiget sig med udviklingen i krigens regler.

»De regler, der skulle beskytte f.eks. hospitaler og redningspersonale, bliver i stigende grad overtrådt,« siger han.

Det er først og fremmest Genève-konventionerne, som sigter på at beskytte civilbefolkningen under krigshandlinger. Ifølge Rosén skyldes udviklingen blandt andet, at nutidens krige, de såkaldte asymmetriske krige, ikke længere føres mellem stater, sådan som det var tilfældet, da Genève-konventionerne blev skabt.

»I dag føres krigene typisk mellem en stat på den ene side og oprørsgrupper på den anden, og ingen af dem anerkender hinanden som aftalepartnere. Derfor skrumper det humanitære rum konstant,« siger han.

conflicts, Horizontal

En syrisk redningsarbejder fra De Hvide Hjelme ser på skaderne i Aleppo efter luftangrebene i fredags.

Karam Al-Masri

Der er da heller ingen tvivl om, at krigens regler bliver brudt, når redningstjenester som De Hvide Hjelme bliver angrebet.

»Det er helt klart en overtrædelse af konventionerne og dermed en krigsforbrydelse,« siger han. Og det er Jesper Brix fra Læger Uden Grænser helt enig i.

»Der er sket et massivt skred i vores sikkerhed, og vi har igen og igen efterlyst en uafhængig undersøgelsesinstans, der kan se nærmere på den slags angreb og finde ud af, hvem de skyldige er,« siger han.

Læger Uden Grænser har foreløbig tre gange forsøgt at at få undersøgt store angreb på organisationens hospitaler i Afghanistan, Syrien og Yemen. Men uden held eftersom den undersøgelsesinstans, der findes i dag (the International Humanitarian Fact-Finding Commission), ikke har mandat til at undersøge angreb uden de involverede parters accept.

Præsident Assad selv afviser pure, at hans hær med overlæg foretager sådanne angreb. I et interview med nyhedsbureauet AP siger han:

»Vi angriber ikke hospitaler. Igen, som jeg har sagt, er dette imod vores interesser ... Det ville blot hjælpe terroristerne, hvis vi angreb hospitaler, skoler og sådanne ting.«

Kampen om Aleppo

Aleppo er en af Syriens vigtigste byer, og som ikke blot er landets største, men også før krigen var landets vigtigste handelsby. Slaget står mellem en lang række grupperinger af syriske oprørere mod både regeringshæren og kurdiske militser.

2012

Den 19. juli: Det væbnede oprør i Syrien har været i gang i næsten et halvt år, da oprørere fra de omgivende landområder sætter ind med deres første offensiv mod regeringshæren i Aleppos sydvestlige del.

I løbet af efterår og vinter bliver der kæmpet fra hus til hus mellem oprørere og regeringsstyrker.

2013

Marts: Regeringshæren opererer i den vestlige del af Aleppo, mens oprørerne har besat den østlige del – med et ingenmandsland imellem sig. To nordlige distrikter er besat af kurdiske militser. En opdeling som mere eller mindre findes den dag i dag.

8. november: Den syriske hær sætter ind med endnu en offensiv. Blandt andet angriber hæren med tøndebomber.

2014

22.maj: Regeringshæren fortsætter sin offensiv i 2014, og det lykkes dem at undsætte Aleppos centrale fængsel, hvor regeringssoldater har været under belejring siden 2012.

2015

Januar: Oprørerne generobrer et område i den sydlige del af byen og trænger regeringshæren nordpå.

Februar: Regeringshæren sætter en større offensiv ind i Aleppos nordlige landområder for at afskære oprørernes forsyningsruter ind i byen. Det lykkes, men dårligt vejr tvinger dem til at bremse, og i en modoffensiv fra oprørerne generobrer oprørerne to af de fire mistede positioner.

Juni og juli: Oprørerne erobrer dele af den vestlige del af byen fra regeringshæren.

2016

Juni: Regeringshæren indleder en offensiv i nordvest for at afskære oprørernes forsyningslinjer.

Juli: Det lykkes regeringshæren at afskære forsyningslinjer og omringe Aleppo. Men inden for få dage går oprørerne til modangreb i det sydlige Aleppo for at åbne nye forsyningslinjer sydfra. Det lykkes efter en uges hårde kampe både inde i og uden for Aleppo.

21. september: En nødhjælpskonvoj angribes.

22.-25. september: En offensiv fra regeringshæren bliver indledt med hjælp fra russiske fly med massive luftangreb.

Kilder: Wikipedia, Institute for the Study of War

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Thomas Bindesbøll
Anne Eriksen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skaber russerne og amerikanerne ikke mulighed for at de indespærrede civile kan flygte over i den fredelige del af Aleppo? Eller i det mindste lader kvinder og børn flygt ud af krigszonen?

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Det, der foregår i Syrien, er en "Micro-Verdenskrig".
Jeg kan ikke se nogen ende på krigen. :o(
Jeg er i øvrigt bekymret for, at jeg ikke igen kommer til at opleve Danmark, som "Ikke-krigsførende"...

Hvor skulle de flygte hen?
Med denne amoralske svinske måde at føre krig på er det nødvendigt at inddrage Assad sammen med den russiske styrke - for USA og Rusland kan ikke, selvom de ville, selv iværksætte en løsning.

Niels Duus Nielsen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Forestil jer at vi stod 100 millioner mennesker eller mere omkring Aleppo og blot med venlighed, gik ind og bad dem holde op. Vi gav alle med våben et kys på kinden og tog det blidt fra dem. Og vi ville alle hjælpe til med at genopbygge. Var det ikke drømmen om FN? Hvor er de/vi henne, Verdens forenede nationer, hvor er vi ???

Anne Eriksen, naturligvis ville USA og Rusland kunne etablere en flugtvej over i den fredelige del af Aleppo hvor der lever 1,7 mio. syrere.

Niels Duus Nielsen, Niels Møller Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Vil du bestride at hvis man stoppede krigshandlingerne i og omkring Aleppo, så var det muligt at komme de civile til undsætning? Tænk engang.
Det er ikke mere kompliceret end at parterne enes om at gøre det. Problemer bare at Assad vil have kontrol og det vil de andre parter også. midt imellem står civile og må tage fra.
Aleppo er symbolet på den opstand som udspringer af de snart glemte demonstrationer.

Peter Bækgaard

Nej men det havde du vestens sløvsind at takke for. FSA var engang et reelt alternativ til Assad. kurderne er pt. dem som vi indtil videre kan fæste vores lid til ( i håb om en demokratisk sekulær stat - måske bare i Kurdistan).
FSA blev efterladt af vesten pga. folks ubehag ifm. krig og de tab der nødvendigvis er blandt civile under krig.
FSA smuldrede, dels forlod soldater FSA tilf ordel for IS og Al-Nusra, så de kunne få betaling for deres indsats, alt imens vi talte og talte og talte og talte og talte.
men det er jo bare at stoppe kamphandlingerne.
Efter sigende åbnede Assad selv op for IS da han var presset i krigen mod FSA i begyndelsen. jeg har ikke nogen dokumentation herfor, men det er noget der tidligere har været oppe i medierne.

Peter Bækgaard, dit columbusæg er jo et scrambled eeg. Hvori bestod Vestens sløvsind? Jeg tror ikke du rigtigt har tænkt den tanke til ende. Efter sigende ... ... hold nu op. Jeg forstår bedre.

Peter Bækgaard

jeg gisner bestemt ikke Bill Atkins. jeg nævner at Assad efter sigende løslod en række ekstremister fra sine fængsler, men jeg skriver også at der ud over en del påstande ellers ikke er dokumentation herfor. Så tag nu for en gang skyld selv at forstå...
Dernæst forholder jeg mig til at der i konfliktens opstart var et reelt, og måske endda relevant, alternativ til Assad i form af FSA og naturligvis kurderne. begge fraktioner er nogen vi har forsømt at støtte.
jeg har aldeles ikke ytret mig om nogen konspiration, men jeg antager at du refererer til Russernes refleksafvisning af angrebet på FN konvojen, hvor jeg alene påpegede det selvmodsigende i mange af deres ytringer, og som jeg igen fandt interessante i forhold til hvem der kunne gavne af angrebet.
jeg har længe anset FN for at være et impotent organ ( fangede du dobbeltbetydningen her?), FN burde gentænkes og sikkerhedsrådet skulle organiseres således de 5 permanente medlemmer smides ud og at der ikke kan nedlægges veto. Der skulle være simpelt flertal - færdigt.
Når FN nu sidder og diskuterer, så sker det på anmodning af hhv. USA og Rusland. Assad er jo bare en marionet i spillet. De kommer ikke til enighed om noget som helst i tide. Der skal meget mere blodsudgydelse til.
Rusland støtter deres mand og USA støtter deres mænd. vi andre render forvildet rundt, men en ting kan jeg forvisse dig om. Jeg ville ALDRIG støtte op om at vi skulle træde over på Assads side i konflikten. For jeg husker stadig at demonstrationerne i Aleppo handlede om alt andet end krig. Det handlede om unge mennesker der ville have muligheder og en fremtid, noget som Assad fandt farligt. Derfor kan jeg af selvsamme grunde ikke se hvorfor Assad skal lege med de store. og ja det hænger sammen med at jeg sympatiserer med disse unge mennesker og ikke med et totalitært styre som Assad repræsenterer.

Niels Duus Nielsen

Hvorfor kan russerne og amerikanernes ikke samarbejde effektivt i Syrien? Fordi de ikke stoler på hinanden. Hvorfor stoler de ikke på hinanden? Fordi det har de aldrig gjort, i hvert fald ikke siden 1917. Amerikanerne frygtede i mange år en verdensrevolution, russerne frygtede en vestligt støttet kontrarevolution, og da Rusland blev et oligarkisk demokrati, ligesom USA, tog en kombination af gamle vaner og konkurrence mellem oligarker over.

Og glem ikke våbenproducenterne, det militær-industrielle kompleks, som Eisenhower advarede imod; deres lobbyister former amerikansk udenrigspolitik og de selv tjener kassen på det. Ligesom der da også i mindre målestok er en gruppe russiske oligarker, der profiterer på krigshandlingerne.

Det ulykkelige er som altid, at de civile kommer i klemme mellem ødelæggelsesmaskinerne. At føre krig har altid ramt de civile, konventioner er gode hensigtserklæringer, som desværre ikke altid bliver overholdt, når det er adrenalinen, der styrer den enkelte soldat.

Man skulle tro, at russerne og amerikanerne har hørt efter, da Søren Espersen udtalte, at "Vi bliver nødt til at bombe civile nu - også kvinder og børn".

Interessant er dog Jesper Brix' udtalelse: »Der er sket et massivt skred i vores sikkerhed, og vi har igen og igen efterlyst en uafhængig undersøgelsesinstans, der kan se nærmere på den slags angreb og finde ud af, hvem de skyldige er«.

"Finde ud af, hvem de skyldige er" - altså er der endnu ikke tale om faktuel viden, når Information beskylder russerne og de syriske regeringsstyrker for krigsforbrydelser, men om postfaktuel ønsketænkning, der fremstilles som sandhed. At det meget vel kan vise sig at være sandt, legitimerer ikke på nuværende tidspunkt den massive ensidige fordømmelse af kun den ene part i konflikten.

At Assad er et dumt svin legitimerer ikke, at vi opfører os som dumme svin, som Søren Espersen påstår. Eller gør det?

Nu ved jeg godt at du ikke spøger mig Bill Atkin. Men man (jeg) kan gætte på at:

det til dels handler om at uden de civile som brikker i spillet, så er Aleppo alligevel ikke helt så meget værd for henholdsvis Rusland og USA, da der ikke længere vil være en legitimt undskyldning - at beskytte de civile.

Til dels handler det vel også om at de civile i den del af Aleppo ironisk nok er i sikkerhed fra regeringen, da de netop ikke befinder sig i den regerngsstyrret del af byen. Hvis de var der ville de jo udstikke som nogle som ikke støtter regeringen og derfor er legitimite mål for styrret.

Derudover kan man jo også godt gisne om andre faktorer som allerede er blevet nævnt i debatten, så som våbenindustri, koldkrigs efterveer, magt og penge (aka the usual suspect)

Blandt "krigsinteressenterne " er
-diverse religiøse befolkningsgrupper ( sunni , shia ,kristne m fl),
- diverse etniske grupper,
- diverse politiske grupper (demokrati-aktivister, system-tilhængere m v)
- nabolande med diverse forskellige "dagsordener" for Syriens fremtid og for regionens magtbalancer,
- lande med interesser i mellemøstens olie og områdets påvirkning af oliepriserne ( ved lave priser er nogle olielande mere "på spanden" end andre, og ved høje priser er olieforbrugerne generelt "på spanden")
o s v

Så når borgerkrigen i Syrien på en eller anden måde er "afmonteret", så får man nok en "opblomstring" af en anden p t "sovende" konflikt i regionen, hvortil kommer, at diverse demokrati- og menneskerettighedsaktivister med rette vil prøve at eliminere enerådende herskere/undertrykkere m v i regionens lande.

De kommende år bliver nok præget af mere "ballade" i mellemøsten - d v s "fast arbejde" for FN og for nye "fredskonferencer" m v.

Thomas Bindesbøll

Bill Atkins,

Der er da ingen grund til at skyde noget beviseligt forkert afsted mod en debattør som Peter B i en one-liner. Men han evner nok at svare for sig selv.
Ingen i denne tråd bryder sig om fascisterne i IS - eller Al Nusra.
Til gengæld er vi et par stykker der kan se hovedskurken Al-Assad - og aktuelt her for denne tråd samme Assad og hans russiske bagmænds uhæmmede statsterror imod de fangede civile båmbeofre i Aleppo.

Jeg har gravet lidt i akriverne og fundet et par interessante artikler, der i dybden beskæftiger sig med det fakum at Assad-regimet løslød flere hundrede af de mest radikale Jihadister, altimens de kort tid efter, og siden krigens start, mest målrettet myrdede løs på den moderate syriske opposition. Se nedenfor.

Assads "taktik" kommer ikke ud af ingenting, slet ikke med hans hovedstøtter, Putins Rusland, i baghånden.

Putins "taktik" i Tjetjenien-krigene var nøjagtig den samme:
Først slå ned på - og siden myrde -alle de moderate og sekulære selvstændighedsfolk, så den "perfekte fjende" = islamister i stedet trådte frem (måske også tildels skabt / fået "frirum" af FSB selv, men det er en lang og mørk historie off-topic her).

Den fuldstændigt "indiscriminate" ødelæggelse af en hel storby med ufattelige store uskyldige civile tab(!) (dengang Gorznyj) nu Aleppo, blot i "sagens kyniske tjeneste" ligner derfor et mønster vi har set før...

Neden som nævnt de nævnte artikler om "forhistorien". Det er absolut ikke blot løse påstande, for enhver, der både kan og vil se - og her Assads og russernes fuldstændig kyniske "Del- og hersk"- svinestreger...

21. jun. 2014
How Syria's Assad Helped Forge ISIS
Radical Jihadists were released from jail to join the Iraq insurgency
*************************************************
(....) “There ... If you do not have an enemy, you create an enemy.” ... Things form their own structure,”

http://europe.newsweek.com/how-syrias-assad-helped-forge-isis-255631?rm=eu

2) Why Assad is secretly helping his ISIS enemies become most powerful rebel force in Syria
(August 22, 2014)
http://news.nationalpost.com/full-comment/why-assad-is-secretly-helping-...

Kynismen når uanede højder, når der bliver lagt røgslør ud i alle medier.
Det kan forstyrre selv den mest ihærdige læser og dermed også det, der skrives her. Der er ingen tvivl om, at Assad har overskredet alle grænser og at Rusland/ Putin for nærværende sætter en ære i at slå hårdt ned.

Sandsynligvis vil der ikke kunne stilles skarpt, før krigen (forhåbentlig) er slut en dag - eller udvikler sig til noget nyt.