Nyhed
Læsetid: 4 min.

TTIP er på vej i koma

Den omfattende handelsaftale mellem USA og EU kan ende i en tilstand som hverken levende eller død. Men kritikerne hævder, at det blot er en taktisk manøvre fra trængte europæiske politikere. Nu kæmper de for at få blokeret den nærtforstående handelsaftale med Canada
En vedtagelse af CETA-aftalen er i praksis det samme som at indføre TTIP ad bagdøren, mener Lena Blanken fra Foodwatch.

En vedtagelse af CETA-aftalen er i praksis det samme som at indføre TTIP ad bagdøren, mener Lena Blanken fra Foodwatch.

Christian Minelli

Udland
2. september 2016

En tysk, en fransk og en østrigsk minister gav i denne uge dræbende stød til TTIP-handelsaftalen. De kan ikke se, at der sker fremskridt i forhandlingerne mellem EU og USA, og de tror ikke på, at der kan findes et kompromis mellem USA og EU inden det amerikanske præsidentvalg i november, der hidtil har været fristen.

»Amerikanerne har ikke tilbudt andet end brødkrummer. Sådan kan man ikke forhandle,« siger den franske socialdemokratiske handelsminister Matthias Fekl til radiostationen MRC.

»Kun de største optimister forventer, at TTIP kan blive færdig i år,« siger Østrigs økonomiminister og vicekansler Reinhold Mitterlehner til nyhedsbureauet APA.

Ifølge den tyske erhvervsminister og partiformand Sigmar Gabriel (SPD), er forhandlingerne »de-facto kollapset, selv om ingen vil indrømme det«, som den socialdemokratiske formand sagde søndag til tv-stationen ZDF.

»Vi må ikke underkaste os amerikanerne og ofre det europæiske forsigtighedprincip,« advarede Sigmar Gabriel med henvisning til eksempelvis slagsmålet om farlige kemiske stoffer, hvor bevisbyrden ligger hos henholdsvis producenten og videnskab i EU og USA.

Men i stedet for at juble vender TTIP-modstanderne nu fokus mod en mere nærtforstående frihandelsaftale mellem EU og Canada, CETA. Aftalen er færdigforhandlet og står til at blive underskrevet til oktober af EU’s ministerråd.

Ønsker Sigmar Gabriel virkelig at bekæmpe TTIP, bør han starte med at skrotte CETA, mener økonom Lena Blanken fra den tyske organisation Foodwatch.

»Denne aftale er lige så farlig som TTIP, fordi aftalen også begrænser europæernes ret til at lave egen lovgivning,« siger hun til Information.

Kritikerne hævder, at de europæiske ministre er ude i en taktisk manøvre, hvor de på den ene side positionerer sig til et tysk og et fransk valg i 2017, og på den anden side forsøger at redde CETA-aftalen, der er færdigforhandlet og står til at blive underskrevet til oktober af EU’s ministerråd.

De Grønnes europaparlamentariker Sven Giegold kalder CETA for selve grundlaget for TTIP. Han er kritisk over for den tyske vicekanslers motiver.

»Med kritikken af TTIP håber Sigmar Gabriel at skabe sig albuerum, fordi der er stor uenighed om spørgsmålet internt hos de tyske socialdemokrater. Det vil tage lang tid at få TTIP på plads, men faktum er, at CETA lever, og dermed er selv et dødt TTIP stadig levende.«

Slaget står i Tyskland

I syv tyske storbyer bliver der den 17. september demonstreret mod CETA og TTIP i et fremstød, der bæres frem af 30 tyske organisationer. Det skal lægge et ekstra pres på SPD, der to dage senere på et partikonvent skal stemme om partiets ja eller nej til CETA.

Fordi handelsaftalen med Canada i princippet indeholder de samme forringelser som det nuværende udkast til TTIP-aftalen med USA, er en vedtagelse af CETA-aftalen i praksis det samme som at indføre TTIP ad bagdøren, mener Lena Blanken fra Foodwatch:

»CETA er af Sigmar Gabriel blevet anset som forbilledlig og kan træde i kraft allerede ved årsskiftet, på trods af, at alle de 28 EU-landes parlamenter bør stemme enten for eller imod CETA. Da CETA-handelsaftalen griber ind i de enkelte parlamenters råderum, skal det være parlamenterne selv, der skal have lov til at vedtage, om de vil være med,« siger Lena Blanken.

»Fremover kan man ikke vedtage strammere miljøregler, fordi man binder sig til en folkeretsligt bindende traktat. Det europæiske forsigtighedsprincip er heller ikke nævnt med ét eneste ord i den 1.600 sider lange CETA-traktat,« siger Lena Blanken.

Hun er især kritisk over for Tysklands rolle, ved om nødvendigt at presse Canada-aftalen igennem.

»Går Tyskland foran, kan det undergrave muligheden for, at de enkelte EU-lande senere kan sige til eller fra over for CETA-aftalen,« siger Lena Blanken fra Foodwatch, der også er gået sammen med ngo’erne Campact og Mehr Demokratie om at indsamle underskrifter, der sendes til den tyske forfatningsdomstol.

Foreløbig har 125.000 personer skrevet under.

Kampagnens mål er, at den tyske Forfatningsdomstol i en hurtig afgørelse kan skrotte CETA-aftalen.

Også i Danmark mener kritikere, at CETA vil betyde suverænitetsafgivelse og derfor skal godkendes af Folketinget. I en analyse for Corporate Europe Observatory argumenterer advokatfirmaet Lett for, at aftalen kræver en folkeafstemning.

»Justitsministeriet anser, at handelpolitik er et EU-anliggende, men det mener vi, skal udfordres. Danmark bør have en folkeafstemning. Den tror vi heller ikke kommer belejligt for regeringen, så de vil forsøge at undgå, at det sker,« siger Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory.

Målet nås ikke

Fra USA fastholder chefforhandler Michael Froman, at TTIP-processen kører efter bogen. Også kansler Merkel bakker fortsat op om forhandlingerne, der fortsætter midt i september.

I Süddeutsche Zeitung opregnes tre muligheder for TTIP.

I det første scenarie kan EU-handelsministrene fjerne det forhandlingsmandat, som EU-kommissionen fik i 2013. Det er dog aldrig set før og kræver enstemmighed. Frankrig kan således ikke alene trække sig fra forhandlingerne, som de har truet med.

I scenarie to kan USA vise sig mere forhandlingsvillige, idet landet ikke har rokket sig over for EU’s krav om åbning af landbrugsmarkedet, og at europæiske firmaer skal kunne byde på offentlige kontrakter i de amerikanske delstater.

Der er dog stort set ingen amerikansk diskussion om TTIP, men langt større fokus på TTP, USA’s aftale med 11 lande som Canada, Japan, Brasilien og sydamerikanske og asiastiske lande, som mange amerikanere frygter. At USA vil give sig over for EU anses for mindre sandsynligt.

Det tredje – og mest sandsynlige scenarie – er, at USA og EU forhandler frem til præsidentvalget til november. At den nye præsident beslutter, om der skal forhandles videre, og derefter sammensætter et nyt forhandlingshold.

Det vil få forhandlingerne til at trække i langdrag, samtidig med at TTIP kan blive valgkampstema i Frankrig og Tyskland næste år. Processen omkring TTIP kan udsættes i flere år. Det er hverken levende eller dødt, men kan udsættes igen og igen og dermed holdes kunstigt i live af de oprindelige hensigter om at få en aftale på plads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Benta Victoria Gunnlögsson

Lad os håbe, at de ikke vågner af komaen men afgår ved døden.

Jette M. Abildgaard, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det koster penge og usikkerhed at holde noget i kunstig koma.-Træk stikket

EU er befolkningsmæssigt og handelsmæssigt større end USA - og det er de i EU vedtagne tekniske standarder m v , der vejer tungest i den globale handel.

Så i stedet for at "begrave" TTIP bør EU holde fast i forhandlingerne og bruge sin større vægt til at "motivere" USA til at imødekomme EU's rimelige krav ( - samme "medicin" bør bruges i forhold til Canada og andre).

Alt for mange tror stadig , at bare fordi USA militært set er nr 1 , så er det også nr 1 på alle andre områder.

Realiteten er, at EU vejer "tungere" end USA når det gælder global økonomi og handel -og den fordel skal EU da udnytte i forhandlingerne.

Niels Erik Nielsen

Jeg så da gerne, at TTIP døde, og så er det fristende at heppe på de tyske og franske ministre, men deres argumentation (undskyld udtrykket) stinker.

De fremstiller det som et opgør mellem USA og Europa, med ministrene selv som heltene, der står fast på alle vi europæeres interesser. De spiller dermed på en patriotisk, protektionistisk populisme.

Det billede passer bare ikke. I virkeligheden er det et opgør mellem de internationale, økonomiske aktører, det vil sige det transatlantiske amerikansk/europæiske Goldman Sachs-segment (som jo er ret infiltreret med kommissionen), på den ene side, og på den anden side alle de amerikanske og europæiske lønmodtagere, studerende, hospitalspatienter, pensionister, forbrugere og børn. Mange civile amerikanere er da imod TTIP uanset hvad Obama og Clinton siger.

Alle os der har hele vores liv og økonomi forankret i en nationalstat på den ene eller anden side af dammen, vi andre har ingen interesse i at afgive noget af den demokratiske indflydelse på vores arbejdsforhold, miljøforhold, sundhedssystemer, uddannelsessystemer, osv osv., sådan som TTIP lægger op til.

Det kan vel være, at der er uenigheder mellem forhandlerne, som nok hverisær hypper deres egne lobbyisters interesser. Men lur mig om ikke EU forhandlernes primære problem er, at de er bange for ikke at kunne få aftalen i sin nuværende form igennem hos befolkningerne på grund af den voldsomme kritik af elementer som ISDS.

Sæt nu USA i de kommende måneder gav EU Kommissionen en "indrømmelse" på - lad os sige - landbrugshandlen - kunne kommissærerne så erklære sig som vindere af denne trans-atlantiske kappestrid og stolt underskrive aftalen på vores allesammens vegne, uanset ISDS og hele den lurende undergravning af demokratiet?

Arne Lund, Flemming Berger og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Snapsidéen om TTIP dør næppe, men bliver forsøgt revitaliseret i tidens fylde, når der efter et par nationale valg er kommet andre politiske marionetter på EU-cirkusscenen og i ovaliteten i Det Hvide Hus ...

TTIPs egentlige målsætning er at binde EU stærkere til USA. Skræksce ariet for USA er at EU søger samarbejde med Kina, Indien og Ruslund. EU bør ikke binde sig entydigt mod vest, men tilige orientere sig mod øst.

...USA skal ikke sætte dagsorden alene verden rundt.

...Verden skal være mangfoldig med udveksling af handel og viden på kryds og tværs.

Det vil gå op for amerikanerne på et tidspunkt at TTIP ville stærkt forulemper deres våben producenter og handler, som ikke ville kunne handle i Europa, mens europæiske ville kunne sælge i US. Så de vil forlange eu lov synkroniseret med US og siden der ikke findes en eneste lovlydig borger i EU som ønsker en podning af USs Second Amendment ovenpå EU lov, ville amerikanerne blive nødt til at tage en diskussion om skrotning af the Second Amendment. Og så dør TTIP.

Om TTIP høres fra Chr.borg ikke ét kvæk. Emnet er åbenbart ikke så væsentlig, at der partier, der gider interesserer sig for det?