Læsetid: 2 min.

’Udfordringen er at acceptere, at Europa har brug for migranter’

I øjeblikket har EU-landene for stort fokus på afskrækkelsesmidler, på at reducere antallet og på at outsource ansvaret til tredjelande, mener græske Angeliki Dimitriadi, forsker ved Hellenic Foundation for European & Foreign Policy
14. september 2016

– Hvad er EU’s største udfordring lige nu?

»Migration er en af de største udfordringer for EU, hvis vi ser fremad. Mindst en million migranter fra Syrien, Afghanistan, Irak, men også fra Afrika syd for Sahara og Libyen, ankom til EU i 2015. Antallet er ikke problemet. Ifølge en årlig rapport om det aldrende Europa er den demografiske krise så stor, at der stadig vil være et hul at fylde, hvis en million mennesker ankom til EU hvert år. EU har brug for migration og ikke kun højtuddannede migranter. Udfordringen er at acceptere det og lære, hvordan migrationen kan håndteres.«

– Hvad er løsningen?

»At håndtere migration kræver en flerstrenget strategi, internt og eksternt. Internt må EU først og fremmest åbne lovlige veje ind for migranter og asylansøgere. Safe Passage er ikke kun for dem, der søger beskyttelse, men også for dem, der søger et bedre liv. Der er behov for både højt- og lavtuddannet arbejdskraft, og ingen bør drukne i havet på jagt efter en bedre fremtid. For dem, der allerede er ankommet, er integration udgangspunktet. Det gælder også dem, som vil ankomme i fremtiden. Alle medlemslande bør udvikle integrationsstrategier, som lever op til nogle fælles standarder, men som samtidig afstemmes nationalt behov og kapacitet.«

»En væsentlig andel af migranterne og flygtningene flytter til byer, hvilket betyder, at det er vigtigt at involvere byerne i de politiske beslutninger. Hvis integrationen skal lykkes, er der også behov for at uddanne borgerne bedre, så de forstår, at migration gavner dem direkte. Grænsekontrol er vigtig, men kan ikke stoppe mennesker i bevægelse. Det kan ikke desto mindre sikre, at EU ved, hvem der ankommer. Det betyder, at opgaven bør deles mellem medlemslandene; Unionens eksterne grænser er alles grænser. Og endelig bør solidaritet ikke kun være finansiel. For at EU skal kunne håndtere migrationsudfordringen uden at rykke endnu længere mod det yderste højre, er det nødvendigt at arbejde sammen. Medlemslande kan ikke have frit valg mellem hvilke goder og pligter, de vil acceptere.«

»Migrationen kommer fra tredjelande. Derfor kan EU ikke håndtere migrationsstrømmene uden en ekstern politik. Drivkraften bag migration varierer, og det overvældende antal migranter i 2015 peger på forskellige årsager. Krig eller lokale konflikter, ekstrem fattigdom, miljøkatastrofer, begrænset eller ingen adgang til lægehjælp, uddannelse og job, forfølgelse, dårlig regeringsførelse er alle push-faktorer. At støtte lokale myndigheder, nabolande og at etablere succesfulde partnerskaber med tredjelande er første skridt i forhold til at håndtere, hvad der i bund og grund er globale problemstillinger.«

Tror du, politikerne vil løse problemerne?

»Migration kan ikke løses, eftersom det ikke er et problem. Men det bør håndteres. I øjeblikket er der for stor fokus på afskrækkelsesmidler, på at reducere antallet, og på at outsource ansvaret til tredjelande. Desværre er det usandsynligt, at politikerne inden for den nærmeste fremtid vil ændre tilgang, selvom det igen og igen viser sig, at den nuværende ikke skaber holdbare løsninger.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"...ingen bør drukne i havet på jagt efter en bedre fremtid"

Lige præcis

Jeg har indset, at de libyske menneskesmuglere spekulerer i EU’s Operation Sophia, som samler migranter og flygtninge udenfor 12-sømile grænsen - de ringer vist endda til Frontex og oplyser koordinaterne - men så er det altså bare sådan, det er.

Det er lige til at hulke af raseri over; men løsningen er under ingen omstændigheder at lade disse mennesker sejle deres egen sø.

Men vi må selvfølgelig hjælpe Italien og Grækenland ved at tage vores andel af disse mennesker - også selv om vi har vores selvfede retsforbehold.

Charlotte Aagaard beskrev situationen d. 1. juni 2016.

https://www.information.dk/udland/2016/05/libyen-igen-blevet-transitland...

Jørgen M. Mollerup

Det er ejendommeligt at høre en græker tale om en demografisk krise i Europa. Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland er omkring 25 procent. Det kan ikke undre, at ingen efterhånden gider lytte til de såkaldte eksperter.