Læsetid: 2 min.

Det umulige løfte

Et flertal af schweizerne stemte for et par år siden for at lægge låg på indvandringen. Da EU har vist sig ubøjelig til at slække på den frie bevægelighed, er løftet til vælgerne blevet skrottet. Det kunne være en advarsel til briterne
24. september 2016

Det var en triumf for Det Schweiziske Folkeparti, SVP, en pendant til Dansk Folkeparti, da 50,3 procent af vælgerne tilbage i 2014 i stemte for, at alpelandet skulle indføre kvoter for, hvor mange udlændinge der må rejse til Schweiz for at bo og arbejde.

Dermed åbnede landet for den samme konflikt, som også Storbritannien og EU skal forsøge at løse i forbindelse med Storibirtanniens udtræden af EU.

Efter et par års meget sporadiske og temmelig frugtesløse forhandlinger har Schweiz dog måttet erkende, at reglen om fri bevægelighed ikke står til at rokke. Medmindre Schweiz vil opgive andre friheder, som landet gennem sin EØS-aftale har med EU.

Aftalen giver fri adgang til det indre marked. Men kun under forudsætning af den frie bevægelighed.

Udvandet model

I denne uge vedtog det schweiziske parlament en udvandet model, der ikke inkluderer kvoter, men alene forsøger at give et vist forspring til de hjemlige arbejdstagere, hvis arbejdsmarkedet er under særligt pres udefra.

Det går nu under betegnelsen 'Inländervorrang light', eller indlandsprioritet light.

Princippet er, at jobopslag først skal sendes til de regionale jobcentre, således at schweizere vil få et forspring i forhold til udenlandske ansøgere.

Om EU vil godtage dette forslag, ved man dog ikke. Især fordi der allerede på forhånd har været kritiske røster fremme hos kommissionspræsident Jean-Claude Juncker.

Han var i mandags på besøg på universitetet i Zürich, for at tale i anledning af 70-året for Winston Churchills berømte tale om Europa, der hyldede ideen om det europæiske fællesskab.

I Zürich mødte han forbundspræsident Johann Schneider-Ammann for at tale om de punkter, hvor EU ønsker forbedringer, selv om man officielt ikke ønsker at stille direkte krav, skriver flere schweiziske medier.

Stridspunkt

Et stridspunkt er, at EU mener, at udlændinge, der allerede bor i Schweiz, skal sidestilles med de schweiziske statsborgere for at undgå diskrimination under jobsøgningen.

Et andet kritisk punkt er et kommende samarbejdsudvalg mellem Schweiz og EU, der skal se på udviklingen på arbejdsmarkedet i ikke-EU-landet. Hvis der kommer mange udlændinge, skal rådet kunne afgive nye forslag, der skal stramme op om antallet af  arbejdstagere udefra.

Men regeringen i Bern skal ifølge Schweiz selv bestemme, om man ønsker at lytte til dette råd. EU mener, at det under alle omstændigheder skal høres, og at der skal være faste procedurer for, hvordan man bilægger stridigheder, skriver avisen Neue Zürcher Zeitung.

Især de østeuropæiske lande ønsker, at der ikke skal falde indrømmelser, og at udenlandske arbejdstagere ikke må diskrimineres.

'Det direkte demokratis kirkegårdsgraver'

For Det Schweiziske Folkeparti, SVP, er den nye model langt fra det, man havde håbet.

Partiet har som det eneste kæmpet hårdt imod og kalder manden bag kompromisset, den liberale Kurt Fluri, for »det direkte demokratis kirkegårdsgraver«, ifølge Süddeutsche Zeitung.

Heller ikke justitsminister Simonetta Sommaruga fra SPD mener, at folkeafstemningens resultat er tilgodeset. Det er ifølge hende kun omsat »nødtørftigt«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og adgang til det indre marked hører sammen -
og har gjort det lige siden Rom-traktaten blev indgået i 1957.
Det kan hverken Schweiz eller Storbritannien få ændret på - heldigvis.