Nyhed
Læsetid: 4 min.

UNHCR: Europa svigter Grækenlands flygtninge

Kun få af de 60.000 strandede flygtninge i Grækenland kender deres fremtid, og de fleste lever under elendige forhold. Den nu et år gamle EU-aftale om omfordeling er ikke blevet overholdt, og både flygtningene og Grækenland er blevet ladt i stikken, lyder kritikken i Athen
Udland
23. september 2016

Over halvdelen af den største flygtningelejr på den græske ø Lesbos brændte i denne uge ned til grunden efter uroligheder i lejren. Den nedbrændte Moria-lejr husede over 5.700 flygtninge, selv om den kun har kapacitet til knap 3.500 personer.

»Mange er frustrerede og aner ikke, hvad der skal ske med dem. De nyankomne flygtninge fængsles i op til 25 dage, mens de, der har været der længere tid, ofte sendes væk om dagen. De vender tilbage om natten for at sove. Det er uholdbart,« siger Angeliki Dimitriadi fra tænketanken ELIAMAP i Athen, der besøgte lejren, før branden brød ud.

Nu forsøger FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, en af de organisationer, der har adgang til lejren, at sende ekstra telte til øen, fortæller organisationens talsmand i Grækenland, Roland Schönbauer.

»Sikkerheden i de statslige lejre er elendig, og heldigvis var der ingen døde, men vi håber dette bliver set som en kraftig advarsel om, at det skal være slut med overfyldte lejre, og at sikkerheden skal prioriteres,« siger Roland Schönbauer til Information.

UNHCR vil nu sammen med den græske regering sende flygtninge til det græske fastland.

EU-lande svigter

Her er problemerne dog ofte lige så store. Lejrene er fyldte, og de græske myndigheder er bagud med registreringerne.

»Selve tempoet for registreringerne skal kraftigt i vejret, men i sidste ende peger ansvaret ikke mindst på EU-landene, der ikke som lovet hjælper de strandede flygtninge og Grækenland,« siger Roland Schönbauer.

»Europa skal se problemet i øjnene og yde det, de har lovet,« siger han.

Han efterspørger, at EU-landene holder deres løfte om at sende personale, som kan assistere de græske myndigheder, men mest af alt, at de yder reelt tilsagn om at tage imod flygninge.

Adskillige lande nægter at være med, til trods for at de en gang har givet tilsagn om at tage imod flere flygtninge. Et land som Danmark lovede oprindeligt at tage 1.000 flygtninge, men trak siden sit tilsagn tilbage. Af de knap 60.000 strandede flygtninge i Grækenland er foreløbig kun 3.800 blevet del af omfordelingsprogrammet.

Kun 19.000 flygtninge vil rent faktisk komme i betragtning. Det er kun syrere og irakere fra visse områder, der kan søge. Mens en række øvrige nationaliteter på forhånd er udelukket. De kan udelukkende søge om asyl i Grækenland.

»Vi må også sikre, at afghanere, der kommer fra krigsramte områder også skal kunne omfordeles. De kommer fra et land, der ikke er sikkert,« lyder det fra UNHCR-talsmanden.

På de græske øer er der for tiden over 13.600 mennesker i lejre, hvor kapaciteten kun er på 7.450 personer. Alene i de seneste par uger er der hver uge ankommet over 1.000 nye flygtninge til Grækenland.

Få kan rejse

Det er i disse dage ét år siden, at EU-lederne besluttede at omfordele 160.000 flygtninge fra især Grækenland, Italien og Ungarn. Alene fra Grækenland skal 66.400 sendes videre, men det er altså kun sket i meget lille omfang. 

»Der er kommet meget få tilsagn om rent faktisk at tage imod flygtningene. Men vi ser også en hel del sager, hvor der er givet tilsagn, men hvor flygtningene sidenhen afvises. Det står landene frit for. De skal end ikke begrunde det«, siger Angeliki Dimitriadi fra ELIAMEP. »Det gør det meget usandsynligt, at flygtningene overhovedet omfordeles.«

Hun tvivler på, at EU-landene vil vedkende sig deres ansvar.

»Hovedpointen med EU-Tyrkiet-aftalen har været at sætte en prop i antallet af flygtninge. På den måde har aftalen været en succes«, siger Angeliki Dimitriadis.

Siden marts, hvor EU-Tyrkiet aftalen kom på plads, er knap 2.000 flygtninge blevet sendt tilbage til Tyrkiet, særligt pakistanere, der ikke er berettiget til asyl. Resten er blevet og har søgt om asyl.

Er de først blevet afvist, kan de appellere, og eftersom de græske appelråd ikke anerkender Tyrkiet som sikkert tredjeland, sendes ingen syrere tilbage til Tyrkiet.

Angeliki Dimitriadi påpeger, at mekanismen med at sende én tilbage til Tyrkiet mod at hente én anden syrer fra Tyrkiet til et EU-land derfor ikke fungerer.

»Det virker simpelthen ikke. Ingen syrere er sendt retur fra Grækenland, mens EU-landene dog alligevel har taget 800 syrere fra Tyrkiet for at vise deres gode vilje.«

Fra lejr til lejlighed

I nærheden af den centrale plads Syntagma i Athen er Antonis Papadoupoulos med til at skaffe boliger til de flygninge, der skal omfordeles. 200 lejligheder med plads til 1.200 personer er allerede på plads.

»Forestil dig en familie, der kommer fra gaden eller fra en lejr. Pludselig kan de lukke døren, føle sig sikre, lave deres egen mad. Det gør en enorm forskel,« siger Antonis Papadoupoulos.

Hans kollega Jorgos Papastogiannoudis bekræfter, at planen om, at alle skal sendes videre efter maksimalt tre måneder, allerede er slået fejl.

»Vi kan allerede nu se, at de fleste vil blive her i længere tid. Det gør, at færre kan blive hjulpet.«

Foreløbig er kun 20 ud af 200 familier rejst, fortæller han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her