Læsetid: 4 min.

Våbenhvile gavner Rusland og Assad

Den skrøbelige våbenhvile i Syrien kommer først og fremmest til at gavne Rusland og Assad-regimet, mener eksperter
Det syriske præsidentskab har offentliggjort dette billede på Facebook, hvor præsident Bashar al-Asaad (fjerde fra højre) beder i Saad ibn Muaaz-moskeen i en forstad til Damaskus i går. 

Det syriske præsidentskab har offentliggjort dette billede på Facebook, hvor præsident Bashar al-Asaad (fjerde fra højre) beder i Saad ibn Muaaz-moskeen i en forstad til Damaskus i går. 

Foto: The Syrian Presidency

13. september 2016

Selv om våbnene tier, og hundredtusindvis af sultende syrere i de kommende dage formentlig får udleveret mad og medicin, er der fortsat meget lang vej til en egentlig fred i Syrien.

Den skrøbelige våbenhvile, som trådte i kraft natten til mandag, gælder i store dele af landet, men flere oprørsgrupper har på forhånd meddelt, at de ikke har tænkt sig at overholde den.

De fleste eksperter er da også meget skeptiske. De forudser, at våbenhvilen bliver meget kortvarig, og frygter, at den ligesom tidligere våbenhviler først og fremmest kommer til at gavne Rusland og den syriske diktator Bashar al-Assad.

Humanitære hensyn

Den nye våbenhvile, der er kommet på plads efter intensive forhandlinger mellem udenrigsministrene fra USA og Rusland, er først og fremmest humanitær, understreger de.

»Der bliver helt sikkert nogle dages pause i kamphandlingerne, og det vil formentlig også lykkes at få nogle nødhjælpskonvojer frem til nogle af de belejrede byer, i hvert fald til Aleppo,« forudser Mellemøstekspert Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Men der er på ingen måde tale om en fredsplan, sådan som nogle medier har fremstillet det de seneste dage. Der er end ikke tale om en forløber til en fredsplan,« sigen hun og peger på, at hverken USA eller Rusland har taget initiativ til at genoptage de strandede fredsforhandlinger i Geneve.

Shashank Joshi fra tænketanken Royal United Services Institute (RUSI) i London er enig i, at man ikke skal have for store forventninger til våbenhvilen, der falder sammen med den muslimske højtid Eid-al-Adha.

»Der bliver efter alt at dømme tale om en meget kortvarig våbenhvile. Flere af oppositionsgrupperne har allerede sagt, at de ikke har tænkt sig at overholde den, og derudover indeholder aftalen en række problemer, som risikerer at få den til at kuldsejle,« siger han. Joshi mener derfor, at der er tale om »endnu en mellemregning« i den seks år lange krig, der har kostet mindst 400.000 mennesker livet og sendt op mod 10 millioner på flugt.

»USA har udelukkende indgået den her aftale af humanitære grunde. Obama ønsker at få nødhjælp frem til de belejrede byer, først og fremmest på grund af de frygtelige billeder fra Aleppo,« siger Helle Malmvig.

»Men hvad nytter det at få en enkelt konvoj eller to frem, når ingen af de grundliggende problemer i Syrien bliver løst.«

Russisk ønskeaftale

Ifølge våbenhvileaftalen skal Rusland og det syriske regime holde deres fly på jorden i en uge og undlade at bombe civile og de mange belejrede områder, som de forskellige oprørsstyrker  kontrollerer. Hvis det lykkes, forpligter USA sig til gengæld  fremover at koordinere kampen mod Islamisk Stat og andre islamistiske grupper med Rusland.

Og den del af aftalen ser eksperterne som den helt store sejr for Moskva.

»Det har længe været et stærkt ønske fra Ruslands side at skabe en fælles front mod Islamisk Stat og andre såkaldte »terrorgrupper« som Jabhat Fatah al-Sham (JFS, red.),« siger Shashank Joshi med henvisning til den tidligere Nusra.front, der i juli skiftede navn og formelt afsvor at have forbindelse til terrororganisationen al-Qaeda. USA mener ikke, at bruddet er reelt, og gruppen er derfor med på listen over dem, som russerne og amerikanerne har tænkt sig at angribe.

Problemet er bare, at JFS er meget tæt allieret med de mere moderate oprørsgruppper, som USA støtter. Det er bl.a. en alliance af moderate oprørere og JFS, der for nylig havde held til at bryde Assad-regimets blokade af Aleppo, hvor mere end 300.00o, især civile, sulter.

Derfor indgår det i den amerikansk-russiske aftale, at USA skal overtale de moderate oprørere til at trække sig tilbage fra de områder, de kontrollerer, f.eks. omkring Aleppo og overlade »fronterne« til JFS og andre islamistiske militser, så de moderate oprørere ikke selv bliver ramt af russiske og amerikanske bomber.

Den opskrift tror eksperterne ikke på.

De seneste ugers fremskridt for oprørerne skyldes nemlig først og fremmest samarbejde med de islamistiske grupper, der er langt bedre udrustet og mere effektive på slagmarken end de moderate.

»Det er simpelthen ikke realistisk at splitte oprørerne på den måde,« siger Shashank Joshi.

Ingen kan sejre

Begge eksperter kritiserer, at den amerikansk-russiske våbenhvileaftale kun beskæftiger sig med at standse kamphandlingerne. 

I sin præsentation af våbenhvilen sagde den amerikanske udenrigsminister John Kerry ganske vist, at han håbede, våbenhvilen ville føre til forhandlinger om en politisk »transition« i Syrien, hvilket er det amerikanske ord for magtskifte.

Men noget konkret initiativ er endnu ikke fremlagt. 

»Problemet er, at Rusland stadig tror, at Assad kan vinde krigen,« mener Shashank Joshi.

Og det er Helle Malmvig enig i.

»Så længe de forskellige parter får massiv støtte fra udlandet, er krigen i Syrien ikke nogen klassisk udmattelseskrig, hvor den ene part efterhånden får overtaget. I Syrien kan ingen af parterne i øjeblikket besejre de andre, fordi der hele tiden kommer friske styrker til,« siger hun.

»Derfor vil det vare længe, før magtbalancen for alvor tipper, og den ene part er villig til at indgå de kompromiser, der er nødvendige for at stoppe krigen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Bækgaard

Assad er enormt populær overalt i Syrien. Husk også på at han er ven af en stærk udenlandsk allieret, som nok skal sikre hans bagdel indtil han har udtjent sit formål.