Læsetid 5 min.

Aleppo er blevet Ruslands vej til den internationale scene

Da Rusland gik ind i Syrien den 30. september 2015, var det for at beskytte en allieret og dermed sit eget fodfæste i regionen. I dag ser Rusland desuden Syrien som et redskab til at fremtvinge respekt på den internationale scene, siger iagttagere
Under vinter-OL i Sotji prøvede russerne at spille efter reglerne, men nu har Putin anlagt en ny kurs og bruger i stedet Syrien til at markere sig internationalt. Senest har russerne blokeret FN med veto.

Under vinter-OL i Sotji prøvede russerne at spille efter reglerne, men nu har Putin anlagt en ny kurs og bruger i stedet Syrien til at markere sig internationalt. Senest har russerne blokeret FN med veto.

Manuel Elias
14. oktober 2016

Kun et år er gået, siden Rusland gik ind i krigen i Syrien for at redde det pressede Assad-regime fra kollaps i borgerkrigen. Men 379 dage efter russernes første bombeangreb i landet, er det ikke kun krigens balance, der er fundamentalt ændret med et regime, der nu har fået overtaget.

Også Ruslands mål og strategi er markant anderledes, siger en række Ruslands-kendere.

»I begyndelsen var Ruslands mål at hjælpe sin sidste strategiske allierede i regionen, og det har vist sig at være en game changer i krigen. Nu er landets strategiske mål et andet. For Rusland handler det ikke om at vinde territorium og genvinde Aleppo, som det gør for præsident Assad. For præsident Putin og Rusland handler det mere om det overordnede forhold til Vesten,« siger Francesca Fabbri, Mellemøst-ekspert i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Keir Giles, Ruslands- og sikkerhedsekspert tilknyttet den anerkendte tænketank Chatham House i London er nået til samme konklusion.

»Det handler ikke længere om at forhindre det, der – fra Ruslands synspunkt – lignede en seriøs trussel mod landets sikkerhedsinteresser på samme måde, som Ukraine gjorde. Det faktum, at Vesten har været magtesløs over for Ruslands handlinger og har kunnet manipuleres, har været en værdifuld lære for Rusland, som nu anser Syrien som et instrument til at fremme Ruslands position på den internationale scene,« vurderer Giles, der desuden er direktør for Conflict Studies Research Centre.

Ruslands image

Det handler med andre ord om Ruslands plads i verden og anerkendelse som en vigtig stormagt.

Ifølge Sarah Lain, Ruslandsekspert i tænketanken Royal United Services Institute (RUSI) i London er det også i det lys, de seneste mange ugers bombardementer af Aleppo skal ses.

»Rusland tvinger Vesten til at behandle det som en vigtig magt, men måden, det gør det på, er gennem denne antagonistiske holdning. Dette er et Rusland, der er frustreret over ikke at blive behandlet som en vigtig magt, og som bliver ved med konstant at teste og skubbe til grænserne,« siger Lain.

Tæppebombardementerne af byen – inklusive hospitaler og andre civile mål – med bomber, der er forbudte under international lov, har nok gjort landet til en spiller i konflikten, der ikke kan ignoreres, men den har også skabt dyb vrede i vestlige hovedstæder.

Dette skal imidlertid ikke tolkes, som om Rusland er ligeglad med, hvad verden mener om landet, påpeger Lain.

»Rusland prøvede med vinter-OL i Sotji at spille efter reglerne, men jeg tror ikke, at de følte, at det rigtig virkede. De endte med at blive kritiseret for miljøbelastning, korruption osv., så nu forsøger de i stedet selv at opstille reglerne,« siger hun og mener, at hacking af f.eks. vestlige politikere og sikkerhedstjenester er et »forsøg på at afsløre vestlig hykleri«.

»Man prøver at finde noget, der kan underminere legitimiteten af det, Vesten står for med henblik på at fremstille det russiske system som værende lige så gyldigt,« siger Lain.

Keir Giles mener også, at Rusland netop er dybt bekymret over, hvad Vesten tænker om landet – bare ikke på den måde, Vesten tror.

»Der har været et skifte i den måde, Putin ønsker, at verden opfatter landet på, som handler om at fremhæve konsekvenserne af at lægge sig ud med Rusland. For os lyder den måde, hvorpå Rusland taler og handler, provokerende, destabiliserende og uansvarligt. Men at skræmme fjenden med henblik på at få denne til at trække sig, er en del af det,« siger han.

Giles påpeger, at Putin er overbevist om, at en konfrontation med Vesten er forestående, og anser det som »vitalt, at Rusland er i den bedst mulige position« forud for den konfrontation.

»De tror, den kommer, så svækkelsen af landets omdømme er mindre vigtigt for dem end at være velforberedte,« tilføjer han med henvisning til bl.a. den mere og mere åbenlyse efterretningsindsamling gennem hacking.

Det tjetjenske fortilfælde

De fortsatte bombardementer af Aleppo afspejler også en fundamentalt anderledes tankegang i forhold til krigsførelse i Rusland sammenlignet med Vesten.

Francesca Fabbri henviser til landets lignende bombardementer af Groznyj under Tjetjenien-krigen for 16 år siden, der efterlod byen totalskadet.

»Rusland burde have stoppet bombardementerne på grund af den høje humanitære pris, men de fortsætter, fordi de ønsker at knuse oprørerne, som de gjorde i Groznyj. Voldsniveauet er meget ens. Det er Moskvas skånselsløse måde at udrydde oprørerne på, så de ikke kan komme tilbage,« siger Fabbri.

Giles mener, at kalkulerede tæppebombardementer mod civile mål var noget, Vesten lagde bag sig med Anden Verdenskrig, mens Rusland ser anderledes på det.

»Ifølge Rusland handler landet på den mest rationelle måde ved at forsøge at få en hurtig afslutning på krigen ved at skræmme oppositionen til underkastelse,« siger han og tilføjer, at Putins hjemlige mediehåndtering betyder, at der ikke er nogen nævneværdig russisk opposition til krigen, som der var under tidligere krige i netop Tjetjenien og Afghanistan.

Det hænger også sammen med, at krigen er anderledes ved, at Rusland ikke selv har tropper på jorden og derfor ikke lider store tab.

»Russerne træner og organiserer lokale styrker til at gennemføre hovedparten af kampene på jorden, mens Rusland støtter dem med efterretningseksperter og luftstøtte, så de ikke på samme måde som i tidligere krige kører fast,« forklarer Giles og tilføjer, at Putin også gør en stor indsats for at puste fjendebilledet af Vesten op igen.

Atomdimensionen

I sidste uge afholdt landet en stor civilforsvarsøvelse, der involverede 40 millioner mennesker. Øvelsen mindede om dem, Sovjetunionen afholdt under Den Kolde Krig som forberedelse på et muligt atomangreb. Russisk statskontrolleret tv har sideløbende advaret russerne om, at USA prøver på at fremprovokere en konflikt.

»Den fjendtlige opførsel over for Rusland har en atomdimension,« sagde tv-vært Dmitrij Kiselyov i sit ’Vesti Nedelyi’-program søndag ifølge Bloomberg.

»Rusland forbereder gennem de russiske medier dets befolkning på krig,« konstaterer Giles, der ikke tror på, at USA og Rusland vil kunne finde sammen igen ved forhandlingsbordet.

Læs også: Alle veje fører til Syrien, men ingen fører væk igen

»De har prøvet at samarbejde, og det mislykkedes, og det gjorde det, fordi deres verdenssyn var uforenelige,« mener han og siger, at det stiller Vesten – særligt USA – i et uhyggeligt dilemma.

»Rusland har vist, at det sammen med dets allierede Syrien og Iran er fast besluttede på at vinde krigen. Så Vesten står over for et valg i forhold til, hvordan det hurtigst kan stoppe lidelserne for befolkningen i Aleppo: Er de villige til at lade regimet vinde? Alternativet er en konfrontation,« siger han.

Lain tror ikke, at Vesten vil risikere en militær konfrontation, og hun erkender, at der ikke er meget, det kan stille op. Det bedste håb for Aleppo er, at russerne løber tør for penge, mener hun.

»Det er et spørgsmål om tid, for det russiske budget ser ikke for godt ud.«

Om det sker i tide for Aleppos befolkning, er hun imidlertid ikke sikker på.

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Thomas Bindesbøll
    Thomas Bindesbøll
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Thomas Bindesbøll og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Herman Hansen

...Syrien er ved at udvikle sig til en stedfortræder krig mellem USA og Rusland/Kina/og-hvem-ved-jeg som bl.a. Vietnam blev det i sin tid.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Desværre det er ikke den første tragedie vi ser nu, der kommer andre, Hvis det er muligt at tage lære ved den syriske katastrofe, vi skulle aldrig mere tillade supermagter a blande sig,og heller ikke de såkaldte allierede til den eller dette stormagt. De er bare vassaler de gør deres pligt og de ved hvad det er. Jeg har indtil for nylig havde nogenlunde fast tro på de såkaldte Vestens værdier, de er ikke andet end hykleri og løgn . Men som sagt mange I den arabiske verden tror stadig på at der kan regnes med Vesten. De citerer Voltair, Viiktor hugo, og andre forfatter. og de siger de er folk fra Oplysningtiden osv. De mangler egnen til at forstår historien. Med de to supermagter og deres vassaler er der ikke håb overhoved. Ved Kartago "fald" fik den romerske hærføre kodlfødder men ikke disse Rusland eller USA, de får aldrig koldfødder. Mig personlig kan sige til alle: hold finger væk fra nu af. FAktisk kan arabere selv løse det problem, og de vil koste meget mindre I menneskeligt liv. Men hvordan få man vesten at holde op med at indbilde andre ind at de er godheden selv? Det er en kempe propaganda maskine, der finds også bland mange debattører.

Jacob Jensen, Flemming Berger, Niels Nielsen, John Andersen, Holger Madsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Jeg begriber ikke helt artiklens diskurs. Det kan åbenbart være "for sent" for Aleppos civil befolkning, hvis Rusland ikke trækker sig ud i tide. Hvad skal det sige? Mener den citerede ekspert at det kun er civile i rebellernes områder af Aleppo? Hvad med de daglige mortér angreb på regimets territorie af rebeller, som også slår civile ihjel? Er det i det hele taget bedre for civilbefolkningen, hvis Assad svækkes og mister territorie til de sharia glade, halshuggende jihadister? Hvorfor mener forfatteren implicit at det er bedre for Aleppo, hvis rebellerne får magten fremfor Assad? Vil forfatteren også selv hellere leve i et Syrisk Kalifat under ledelse af det tidligere Al Qaeda i Syrien Jabhat Fateh Al-Sham? På universitetet i Aleppo, som for tiden bombes af rebellernes artilleri, studerer der jo både mænd og kvinder. Ville de mon også det, hvis terroristerne fik magten?

Jeg tror nærmere vi må tale om at Rusland kan trække sig 'for tidligt' end 'for sent' ud af konflikten. Uden dem havde der sandsynligvis ikke eksisteret en Syrisk Republik i dag.

Jacob Fenger, Jacob Jensen, Jens Falkenberg, Dagmar Christiandottir, Finn Thøgersen, Jesper Nielsen, Niels Erik Philipsen, Flemming Berger, Tobias Nielsen og Henrik Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Dennis Jensen
Du taler på bedre viden, men den syriske folk , der bestemmer ikke dig. Syndebuk hjælper ikke her. Der er ikke dig der bor I Syrien og folk kender hinaden der og ingen slipper hverken Is eller andre. Det hævdes også at Alawitter (Assad støtter) er bange for konsekwenser hvis de slipper magten, at de bliver forfulgt at befolkningen,derfor kemper de. Du er outsider men også ukyndig i krig eller revolution. Hr Napoleon. En almindelig borger krig koster meget mindre en krig mellem supermagter. Sådan gik det i Egypten og Tunesien, hvor døde ikke mere end et par hundred uden de ødlæggelse af byer og hjemme. Det er ikke folkets krig i Syrien . Det er supermagternes krig om indflydelse i Mellem østen.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Den enkle sandhed er vel, at regimet i Kreml kun forstår ét sprog: Magtens sprog. Og selvsamme regime har for længst gennemskuet, at Vesten ikke er i stand til at tale samme sprog, men, under ét, må opfattes som et impotent, demokratisk bløddyr. Det paradoksale ved situationen er imidlertid, at Vesten - som en samlet og fast besluttet blok - nemt ville kunne tryne russerne. Og lur mig om Putin ville gå planken ud, hvis det skete. Han ville nok snarere vælge at tage bagdøren ud af Syrien. Og det endda ret hurtigt.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

René Arestrup
Før Syrien var Irak (masseødelæggelsesvåben) løgnprog, der har svækket Vesten meget I Mellem Østen. det er der slagmarken foregår og ikke I Washington eller I København. Putin ved det udemærket.hvad angår supermagtskrig også Rusland har midler

Brugerbillede for Bill Atkins

Rene Arestrup, hvad tror du vil komme efter Assad? Du har hele paletten af dybt terrorramte stater, at vælge mellem: Afghanistan, retableret islamisk stat. Irak, kleptokratisk diktatorisk undertrykkende del-og-hersk kaos. Ægypten, militærdiktatur. Libyen, kaotisk kleptokrati. Tunis, som er sluppet for vestens bombardementer, sporadisk terror.

Folkelige oprør, uden politisk plan, støttet af fremmede magter, er diktatorernes livsforsikring.

Brugerbillede for Herman Hansen

...At tro vesten griber ind noget sted i verden for at hjælpe er en misforståelse. Det sker udelukkende af egen interesse for at bevare magten og kontrollen. Sådan har det altid været.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Bill, jeg forholder mig alene til den øjeblikkelige og akutte situation, hvor russerne har iværksat et massivt og fuldstændig hensynsløst terrorbombardement mod det østlige Aleppo. Jeg har ikke løsningen på den syriske konflikt, men jeg synes det er rimeligt at spille med musklerne, når krigsforbrydelser i den skala udspiller sig for øjnene af os alle.

Brugerbillede for Dennis Jensen

René jeg synes ikke det virker som om du begriber hvorledes militære offensiver og krige fundamentalt fungerer. Regner du med at en af siderne i konflikten pludselig vil droppe at indtage den strategisk mest vigtige by i hele det nordlige Syrien for at konformere til Geneve konventioner og menneskerrettighedder? Al for ofte argumenteres der, synes jeg, ud fra et virkelighedsfjernt perspektiv, hvor nogle urealistiske idealer opstilles. Det er selvfølgelig ikke fordi at det ikke ville være godt, hvis parterne blot kunne droppe kampen for Aleppo for civilbefolkningens skyld. Hvis vi imidlertid gør det til kravet, så lever vi i en fuldstændig urealistisk alternativ virkelighed for det kommer aldrig til at ske og det er i praksis frugtesløs, hvis vi sætter vores lid til det. Sådan fungerer proxy krige og generelle militær konflikter simpelthen ikke.

Og hvad mener du i øvrigt med Assads "terror"? Hvorledes er det terror at genindtage en storby fra jihadistiske terrorister med luftstøtte? Regimet - og det ignorerer I jo alle sammen - har åbnet veje flere steder i Aleppo hvor civile kan evakueres fra. Det passer selvfølgelig dårligt i dit narrativ om et "terror regime" der "bevidst" går efter civile. Assad er altså ikke en tegneserie skurk og jeg synes det virker som en ureflekteret accept af Washington-linjen, når man alligevel forsøger at gøre ham til det. Der er jo ingen interesse i at slå civile ihjel - men det er i realiteten umuligt at undgå civile tab i en storby hvor fjendtlige stillinger står blandt civile, som i øvrigt kun må forlade rebellernes områder, hvis de betaler dem store summer penge. Rebellerne har jo en interesse i at de civile forbliver, så man kan angribe Rusland/Assad diplomatisk med deres tabstal.

Brugerbillede for Bill Atkins

René Arestrup, det er en meget farlig tilgang til politik - at tro på øget militærindsats uden at have en forestilling om hvad det fører til.

Selv den rimeligt krigerisk Hillary Clinton har måttet er kende at et flyveforbudszone i et land i krig mod en indtrængende fjende (Syrien mod USA) kan komme til at koste tusindvis af uskyldiges liv, fordi forsvarernes antiluftskyts - som typisk er placeret i boligområde - skal uskadeliggøres.

Netop den amerikanske tradition med at "skyde først og spørge bagefter" har spillet totalt fallit i Mellemøsten, og det er uansvarligt fortsat at skubbe bag på en sådan politik. Især når man i sidste ende kan komme til at står overfor en atommagt.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Dennis, tak for manuduktionen i militær strategisk tankegang. Det var sådan set ikke det, der var mit ærinde. Og jo, jeg vil fastholde, at det er terror, når syriske og russiske kampfly kaster bunker busters og fosforbomber over tæt befolkede byområder, uden smålig skelen til hvad de rammer, fx hospitaler og nødhjælpskonvojer. Jeg fremstiller ikke oprørerne som uskyldsrene, men der er blot den afgørende forskel mellem oprørene og regimet/russerne at mens den ene part fører en lavteknologisk landkrig, bomber den anden fra luften med højteknologiske masseødelæggelsesvåben. Brutalt og aldeles hensynsløst.

Brugerbillede for Dennis Jensen

René det er uden tvivl terror og et brud på Geneve Konventionen, når Rusland/Syrien bomber Hospitaler men det er altså ikke fordi at hver eneste bombe de smidder er en fosforbombe el en bunker buster. De smidder jo mange både guidede og uguidede bomber og det er altså en militær uundgåelighed at ramme civile, når man fører krig på de præmisser, som begge sider fører krig på. Dermed ikke sagt at Rusland/Syrien ikke skal stilles til ansvar for deres bombninger af hospitaler.

Bill Atkins,
Hvorfra ved du hvor Rusland/Syrien stiller deres antiluftskyts? Mig bekendt har Syrien lige modtaget 10 Pantsir s-1 jord til luft systemer og de skal, hvad jeg ved af, beskytte militære luftbaser fra mulige NATO angreb. Amerikanerne kalder den slags deterrence. Det lyder som lidt af en skrøne at de specifikt skulle placere dem i beboede områder, når nu deres funktion er at beskytte luftbaser samt udstyr og personnel. S300-V4 systemerne er der af samme grund: et anti-ballistisk system, som kan skyde ballistiske missiler affyret fra amerikanske flådeskibe samt regulære kampfly ned.

Det er alt i alt fuldstændig utænkeligt og urealistisk at USA skulle angribe Assad. Det ville provokere en krig med Rusland som hverken USA eller Rusland selv er interesserede i. Det ville dernæst koste NATO dyrt, da Ruslands anti luftskyts systemer er meget moderne og højteknologiske. NATO ville miste dusinvis af kampfly og starte en krig med Rusland. Det ved ethvert rationelt tænkende individ ikke kommer til at ske, som du også pointerer.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Rene Arestrup: "Jamen Bill, så lad os da endelig fortsætte med at sidde på hænderne og foretage os absolut ingenting!"

Hvad er det du foreslår? At vi erklærer krig mod Rusland? Du ønsker at standse krigen ved at udvide krigen? Eller hvad?

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Niels Nielsen, der er mange trin inden en egentlig væbnet konfrontation. Men det er klart, at man, ultimativt, skal være parat til at bruge magt hvis krav/budskaber skal have tyngde og troværdighed. I tilfældet Rusland, er jeg bange for, at det er det eneste sprog, der bliver forstået i Kreml. Og nej, jeg tror ikke et øjeblik på, at russerne vil risikere en fuldskala krig, endsige vil trække det ultimative kort i bestræbelserne på at forsvare deres interesser i Syrien. Meget kan man sige om Putin, men han er ikke idiot og han ved udmærket hvornår han er overmatchet. Russerne spiller med musklerne fordi USA og Europa tillader at de spille med musklerne. Og længere er den sådan set ikke.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

USA går i krig kun når de kan tælle til 40, selvom warsawa pakten eksisterer ikke mere. I virkligheden USA gør det kun for at vise at det internationale samfund er med dem. Intet land i NATO (bortset fra USA)har alle midler til en stormagt krig, USA er nød til at regne med kun sig selv til sidst og (måske danmark og australien med). De andre har mange grunde til ikke være med. (historisk. etnisk,religiøs, sprog etc..) For til sidst er det bare et spørgsmål om at erstatte en tyran med en anden tyran.