Læsetid: 4 min.

Amerikanske medier er besat af gammel video med Trump og ignorerer nye afsløringer om Clinton

I timerne efter offentliggørelsen af en pinlig videofilm fra 2005 om Trumps forhold til unge kvinder har amerikanske tv-stationer kørt nyheden uafbrudt, mens nogle lækkede e-mails om Hillary Clintons intime forhold til Wall Street stort set er blevet ignoreret. Det er en skævhed, Trump vil bruge i valgkampens sidste uger til at opgejle sine tilhængere mod medierne og eliten
Donald Trump gav den amerikanske befolkning en undskyldning, efter afsløringen af en lydoptagelse fra 2005, hvor Trump udtaler sig nedladende om kvinder i stærkt vulgære termer. Undskyldningen blev ledsaget af en forsikring om at Trump havde forbedret sig.

Donald Trump gav den amerikanske befolkning en undskyldning, efter afsløringen af en lydoptagelse fra 2005, hvor Trump udtaler sig nedladende om kvinder i stærkt vulgære termer. Undskyldningen blev ledsaget af en forsikring om at Trump havde forbedret sig.

Polfoto

9. oktober 2016

Lige fra det minut hovedstadsavisen The Washington Post fredag eftermiddag lagde et videoklip fra 2005 ud på sin website, hvori Donald Trump praler over for en fætter til ekspræsident George W. Bush med sine seksuelle erobringer og befamling af tiltrækkende kvinder, har emnet optaget al sendetiden på kabel tv-stationer og været på forsiden i landets aviser.

Allehånde rygter og spekulationer fyger gennem den amerikanske æter. Vil Donald Trump trække sig? Hvad gør hans fromme makker Mike Pence nu? Overtager han roret? Er partiet dømt til et sønderlemmende nederlag 8. november, når alle republikanere i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet er på genvalg?

Spørgsmålene er legitime. Videoklippet bekræfter, hvad de fleste amerikanere allerede ved om Trump: At han anser alle de blonde skønheder, han har omgivet sig med i hele sit voksne liv, for at være tingester, han har ret til at jage som vildt – og nyde i kraft af sin berømthed.

Magtfulde mænd har altid tiltaget sig rettigheder overfor kvinder, som er ingen andre forundt. John Kennedy indbød dem til sex-orgier i Det Hvide Hus. Gary Hart rejste rundt med en hemmelig elskerinde i den demokratiske primærvalgkamp i 1984; i valgkampen 2008 gjorde John Edwards ditto, mens hans kone lå syg med kræft.

Hart og Edwards blev opdaget, hængt ud af medierne og måtte trække sig. De var færdige i amerikansk præsidentpolitik.

Bill Clinton var en tand værre, men slap billigere. 

Som politiker i Arkansas 1970’erne og 1980’erne kunne han ikke holde fingrene væk fra de unge kvinder. Flere har fortalt om befamlinger og to af dem om at være blevet voldtaget. Men Clinton havde en kone, der var villig til at sluge den bitre pille og forsvare ham hver gang, en ny kvinde gik til pressen med en saftig historie.

Selv da en 24-årig praktikant tilfredsstillede præsident Clintons lyster i Det Ovale Kontor gennem en periode på flere måneder i 1997, valgte Hillary Clinton at se den anden vej, blive i ægteskabet og stå sin mand bi i én af de mest bizarre episoder i nyere amerikansk historie. Medierne kørte i selvsving – ligesom de har gjort i de sidste par dage – og republikanerne krævede præsidentens hovede på et fad.

Men Clinton vidste, hvordan han skulle overleve. Han fokuserede knivskarpt på at levere konkrete resultater for de amerikanske vælgere, mens pressen og republikanerne svælgede i de skandaløse detaljer og spekulerede på, hvorvidt han ville blive afsat i en rigsretssag. Vælgerne belønnede Clinton med en sejr til det demokratiske parti i midtvejsvalget i Kongressen i 1998.

Republikanerne og medierne havde skudt langt over målet.

Historien om igen

Nu gentager historien sig. Trump vil i ugerne inden præsidentvalget søge at rejse sig som Fugl Føniks fra sin egen aske ved at fokusere knivskarpt på konkrete bud på en ny politik, der skal skabe flere og bedre betalte jobs. Han vil beskylde Hillary Clinton for at stå i ledtog med eliten i Washington, D.C. og bankerne i Wall Street.

Han og de republikanske politikere, der stadig støtter ham, vil beskylde tv-stationerne for at være partiske og besatte af sexhistorier, der tiltrækker masser af seere og giver gevinst i kassen.

Trump vil kunne spørge, hvorfor pressen praktisk talt undlod at rapportere om en lækage offentliggjort af Wikileaks med e-mails skrevet af Clintons kampagneformand John Podesta. Heri diskuterer Podesta med sine medarbejdere, hvordan de skal reagere på en ubemyndiget offentliggørelse af Clintons taler i 2013-15 til banker og advokatfirmaer, der indkasserede hende 20 mio. dollar.

Podestas e-mails bringer citater fra Clintons taler, hvori hun bl.a. skal have sagt, at hun som senator i New York »gjorde alt for at sørge for, at Wall Street-bankerne fortsat beriger sig« og at hendes offentlige holdning til finanssektoren adskiller sig fra hendes private synspunkter.

Hvad angår frihandel og en globaliseret økonomi erklærer Clinton sig som en uforbeholden tilhænger – et synspunkt, hun bekvemt fralagde sig i primærvalgkampen mod Bernie Sanders.

Den demokratiske præsidentkandidat var svineheldig. WikiLeaks’ e-mails blev fremlagt samme dag som videoklippet med Trump fra 2005, men medierne vurderede formentlig korrekt, at videoen ville tiltrække mere opmærksomhed og give dem en større indtjening end omtale af Clintons e-mails.

Man kan være forvisset om, at WikiLeaks-historien ville have kørt i selvsving denne weekend, hvis det ikke havde været for Trump-videoens pludselige tilsynekomst.

Forsidehistorierne lørdag og søndag i tv og aviser slog på, at ledende republikanske politikere løb skrigende bort fra Trump. Senator John McCain fra Arizona, hvem Trump fornærmede tidligt i valgkampen, var den mest prominente til at erklære, han alligevel ikke vil stemme på sit partis præsidentkandidat i år.

Andre fulgte efter. Men de var næsten alle folkevalgte, der ligger i et tæt opløb med demokratiske udfordrere i deres valgkredse eller delstater. De frygter at miste støtte fra moderate demokratiske og republikanske vælgere, med mindre de bryder alle bånd med Trump. I virkeligheden ventede de blot på en kærkommen lejlighed at springe fra borde.

Det betyder ikke, at hele det republikanske parti offentligt undsiger Trump efter offentliggørelsen af det slibrige videobånd. Der er tale om et lille mindretal. Han nyder – trods dennes kritiske bemærkninger – stadig støtte fra formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, og flertalsleder i Senatet Mitch McDonnell.

Den helt store frygt i partiet går på, at Trumps nedladende udtalelser om kvinder vil holde flere republikanske vælgerne fra urnerne end forventet. Jo færre republikanske vælgere der stemmer, desto værre bliver det for partiets kandidater til nationale og lokale poster. I den forstand er det selvinteresse, der driver førende republikanske politikere til at fordømme Trump. De ser skriften på væggen. Men piben kan hurtigt få en anden lyd, hvis Trump klarer sig godt i tv-duellen søndag aften og han får et comeback i meningsmålingerne i næste uge.

Martin Burcharth er udsendt i St. Louis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Rosberg
Brian Rosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

"Synespunkter". Det ligner en tastefejl, men giver utroligt meget mening! Det ord vil jeg straks udvide mit ordforråd med :)

Hvis der er én ting som jeg har lært af dettte års valgkamp er det at målet har helliget midlet, i en grad så fremtiden vil være en anden, ligesom 9/11 ændrede Verden. Selv de "stuerene" aviser og politikere, har vist deres sande jeg'er. Intet er helligt længere, og det er da godt hvis det forhindrer Trump i at blive præsident, men husker man også at gå tilbage til de gamle dyder når valget er overstået? Jeg har min tvivl.

Små fingre (lille pik), nøgen kone, hentehår, selvbruner mm. Man skulle tro at den intellektuelle elite kunne hoste op med nogle mere saglige angreb på en mand som Trump. Spøjst hvis det bliver sagen her som får skovlen under ham. Jeg gad godt se den mand som ikke i en brandert eller lignende, har sagt noget nedladende om kvinder, og før kvinderne kommer for godt i gang, gad jeg også godt se den kvinde som aldrig har sagt noget nedladende om mænd.

Det undskylder ikke Trump (eller os andre), men er der ikke andre ting som er mere relevante ift. mandens måske kommende job? Muren mod Mexico, den lille finger på knappen, deportation af indvandrere (fra USA?), hans holdning til muslimer, eller de kæmpestore poser varm luft han lukker ud, hver gang han åbner munden?

Thomas Petersen, Philip B. Johnsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

...Det ender med Obama tvunget af omstændighederne må tage 4 år mere. Det er tidligere sket en amerikansk præsident har siddet over tid.

Martin Burcharth er helt bestemt bosiddende og fortaler for manden? Men når han ikke har stemmeret? - så kan han brodere op og ned med kritik af Bill og Hillary Clinton i Information?
Det er ikke god journalistik!
I disse år er fokus på politikeres udseende (bestemt også i dette lilleputland) og især i USA - alt hvad man har foretaget og udtalt sig om, især utroskab, det er så spændende.
Det skjuler så ikke Trumps absolutte uegnethed til posten (kan man se udtalelser og besøg fra udlandet sammen med ham på nethinden?)
Jeg kunne godt se Obama på posten igen, men sådan spiller musikken jo nok ikke...

Robert Kroll, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Morten Balling
Det syntes jeg er rigtigt godt set.

"men er der ikke andre ting som er mere relevante ift. mandens måske kommende job? Muren mod Mexico, den lille finger på knappen, deportation af indvandrere (fra USA?), hans holdning til muslimer, eller de kæmpestore poser varm luft han lukker ud, hver gang han åbner munden?"

Problemet er nok for pressen i Danmark og USA, at Trump er et svin og det et farligt svin, med magt som han har agt, skulle han blive valgt og en forfærdelig personlig attitude, men hvad være er, her og nu, hvor ingen tror på han vil blive valgt til sidst, Trump opføre sig rent faktisk ikke politisk meget anderledes end et, hvilket som helst andet almindeligt dansk eller amerikansk fakta resistente politisk svin, hvor i stedet for at have til hensigt, at handle på de virkelige vigtige underliggende udfordringer verden står over for, så sælger Trump, som den ikke særligt begavede eller dygtige forretningsmand han er, racisme og økonomisk vækst på olie og gas afbrænding, som fortsat værende en god ide og minder i den forbindelse alle om, hvergang eneste gang han åbner munden, at det er en kæmpestore poser varm luft, som lukkes ud, precist som 90% af vores kandidater til magten i dansk politik.

Det er et dilemma, når pressen ikke syntes den behøver, at belyse fakta resistente politisk svin, for deres klimakatestrofe skabende politik, men kan nøjes med, små fingre (lille pik), nøgen kone, hentehår og selvbruner mm..

Hans Jørn Storgaard Andersen

Der er noget, jeg slet, slet ikke forstår.
Trump klokker i den - endnu engang. Og straks kommer Informations udsendte i St. Louis med et angreb på Clinton - endog fra en særdeles upålidelig kilde, nemlig Wikileaks stifter. Som har et personligt nag mod samme Clinton.

Ikke et ord om Wikileaks og dets tabte renommé - om de kilder, de bruger - måske af russisk oprindelse?

Ærlig talt, det er smudsjournalisme af værste karat, Martin Burcharth bringer for dagen.
Det er noget med dimensioner, forskelle. Hvem i alverden gider diskutere den slags?

Før dagen er omme i St. Louis, så vil vi næppe høre om Wikileaks - bortset fra hr. Burchardt. Resten af verden venter spændt på, hvad Trump har oppe i ærmet af nedrigheder.

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Det passer ikke, at amerikanske medier har ignoreret historien om Clintons taler for Wall Street, den var for eksempel top historie i New York Times. (det kan vel være, Trump vil hævde noget andet).

Det er imidlertid sandt, at den nyhed hurtigt blev overskygget af historien om Trumps udtalelser for åben mikrofon. Men det er ikke uden nyhedsmæssig begrundelse.

Informations artikel omtaler tidligere kandidater og presidenters "umoralske" adfærd, men denne afsløring er anderledes, fordi Trumps udtalelser reelt beskriver strafbar adfærd.

Afsløringen er også relevant nyhedsstof, fordi den for mange vælgere endegyldigt vil bekræfte, hvad der for dem så ud som et mønster af sexistiske holdninger og overgreb på underordnede fra kandidaten, bekræftelses-effekten forstærker formentlig den realpolitiske effekt af afsløringen.

Jeg er også skeptisk angående antagelsen om, at "I virkeligheden ventede de [republikanerne] blot på en kærkommen lejlighed at springe fra borde"

Hvis det var rigtigt, så havde de haft rig lejlighed til det de seneste mange måneder. Den ene horrible udtalelse og afsløring har afløst den anden i en lind strøm. De har tværtimod slået knuder på sig selv for at tage afstand fra udtalelserne og personen, igen og igen, uden at trække deres støtte til hans kandidatur. Nu er det panik i aller sidste øjeblik -- skal, skal ikke -- hvis de mere udsatte republikanere skal redde deres egne taburetter. Rå politisk kalkulation ligger bag disse republikanernes overvejelser, så langt er jeg enig.

Bunden kan falde ud af Trump nu. Ernst er såvidt jeg forstår den eneste tilbageværende kvindelige republikanske politiker på nationalt niveau, som ikke har trukket sin støtte. Sådan kan man ikke vinde et valg.

Alt kan ske i denne bizarre valgkamp, men at Trump skulle få et comeback i den sidste debat er indtil videre ret spekulativt, hvis det ikke bakkes op af argumentation for, hvorfor det skulle ske. Men HVIS det sker, så er det korrekt at de republikanere, som endnu ikke har trukket deres støtte vil, om ikke ånde lettet op, så håbe, at de har set den sidste horrible afsløring om denne kandidat frem til 8. november.

Mads Berg, Vibeke Rasmussen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Bush gjorde det i 2007 teknisk muligt for en præsident at blive siddende på ubestemt tid.
http://politiken.dk/udland/article311683.ece

Men det ville klæde mediemaskinen hvis den også gravede lidt efter Clintons skeletter. For den ene er lige så røget som den anden er speget.

Og nej jeg er ikke Trump supporter, men ønsker blot et mere nuanceret billede af virkligheden.

Men Trump er ikke med i den elitære klub og derfor er han ekstra skræmmende for det etablerede og korrupte system. Clinton er der imod den bedste marionetfigur og totalt i lommen på den håndfuld pengestærkemænd der bestemmer retningen. Den vestlige presse er et tydelig bevis for den antagelse. Og skulle Trump blive valgt er sandsynligheden for et præsidentattentat mange dobbelt

Niels Erik Nielsen

Clinton er ikke lige så røget, som Trump er speget. Der er ingen sammenligning. Men historien om Clinton og Wall Street er ikke destomindre troværdig og vigtig,

Baggrunden for den historie kan meget vel være en central årsag til at Clinton taber midvesten.

Nedbryd folks økonomi gennem årtier, forgift og destruer deres miljø i processen, fratag dem deres status i samfundet, overreguler dem og straf dem for de mest bagatel-agtige forteelser mens du lader de store, industribosserne, politikerne og Wall Street, ustraffet overskride regler, forurene, og bedrage for millioner og blive hjulpet ud af staten, når de er i knibe.

Så har du en masse vælgere, hvis eneste modsvar er at give fingeren til systemet.
Dvs. Trump, "The Human Molotow Cocktail", som Michael Moore sagde. Hvad vil Wall Street alligevel nogensinde gøre for dem, uanset hvad udfaldet bliver?

Du kan kalde dem "deplorables", men det vil med garanti ikke få dem til at ændre mening.

Bernie Sanders fastholder sin sædvanlige, værdige attitude. Han vil fortsat arbejde for at fremme Demokraternes politiske platform

• "Whatever Secretary Clinton may or may not have said behind closed doors on Wall Street, I am determined to implement the agenda of the Democratic Party platform which was agreed to by her campaign," the statement said.

http://www.reuters.com/article/us-usa-election-clinton-idUSKCN1280Z9

Hvis Wall Street er penge, ødelæggelse og regulering og derved stadig dårligere vilkår for rigtig mange vælgere, så er Trumps praleri og skatteunddragelse ikke nok til at indlemme ham i "det gode selskab"?
Ganske som Hillary ikke er synonym, men bare medlem.

Petit - så er vor egen efterabning af "storebror" og hans ageren ved at sætte sig i vore dages politik, endda tydeligt med "den nye 2025 plan", den stadig større nedskæring af alle offentlige ydelser, tvangsarbejde til førtidspensionsemner og en mærkbar skjulen sig for nysgerrige blikke i politikernes gøren og laden via smarte forordninger...

At bemandingen mere ligner Trump, gør så ingen forskel - på et tidspunkt bliver borgerne nødt til at gøre kraftigt opmærksom på at skævvridningen og uligheden - den vil vi ikke finde os i.

Trump er vel et populistisk fænomen i samme kategori som det hedengangne Fremskridtsparti, LA og det måske kommende nye parti De nye Borgerlige ? EL er lidt af samme bolledej - bare i den modsatte side af spektret.

Det er naivt at tro Clinton er en bedre kandidat bare fordi Trump er en idiot.
Hvis vi bliver i ilutionen at medierne er folkes vagt hund, hvorfor er dækningn (skandalerne) så massive omkring Trump.

Hillary Clinton: A TOP TEN Breakdown
https://youtu.be/qfj5s5r7_14

Manipularion og bias til fordel for Clinton
Google Subverting Election for Hillary: Stump TRUMP
https://youtu.be/9sTQEEHaQqc

Det jeg ikke forstår er, hvorfor forsvare vi Clinton over for Trump når de begge to er rådne æg og aldrig bør kunne blive ledere.

thomas hahn-thomsen, Troels Brøgger, Thomas Petersen, Søren Johannesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

@Herman Hansen
"...Det ender med Obama tvunget af omstændighederne må tage 4 år mere. Det er tidligere sket en amerikansk præsident har siddet over tid."

Hvem har du lige i tankerne der ?
Bortset fra Washington (April 1789) så er alle "regulære" præsidenter indsvoret 20. januar (3/4/5. marts før 1937), de "ekstraordinære" (Ford, Johnson, Truman...) selvfølgelig på andre datoer

Hvis vi skal spekulere er det interessante spørgsmål hvilken begivenhed/omstændighed der udløser en ekstraordinær periode for Obama.

René Arestrup

Det demokratiske partis største problem er, at partiets delegerede foretrak Clinton frem for Sanders - formentlig også ud fra en progressiv anskuelse omkring Clintons køn - men nu risikerer de at tabe det hele på gulvet, til en anløben populist med småfascistisk tankegods. For uanset Clintons gode viljer, er der meget, der tilsiger, at hun er nøjagtig lige så anløben som Trump, blot med anderledes fortegn. Hun er en glat, tvetunget opportunist, der formår at sno sig på en måde så hun bliver spiselig for flest mulige. Stakkels amerikanske vælgere!

Hvis Hillary var en mand, så var hun dygtig og kompetent og i stand til at nå alle grupper i samfundet!
Stakkels mænd :(
Hvorfor pokker hele tiden sammenligne kontraster - eller er det alt, hvad man kan finde på?

Niels Erik Nielsen

Korrektion til min egen kommentar fra den 9.: "Ernst er såvidt jeg forstår den eneste tilbageværende kvindelige republikanske politiker på nationalt niveau, som ikke har trukket sin støtte."

Det havde jeg så forstået aldeles forkert :-( . Der var mange andre kvindelige republikanere end Ernst, som stadig bakkede op om Trumps kandidatur. Mange har så trukket deres støtte de seneste par dage.