Læsetid: 4 min.

Assads regime er under forandring

Bashar al-Assads styre er formelt demokratisk med forfatning, valg og parlament – men reelt har Syrien i 50 år været styret af en pyramide af sikkerheds- og militærchefer, suppleret med præsidentens familiemedlemmer. Den gamle orden er dog i opløsning, og ’rådgivere’ fra Iran og Rusland har taget over
14. oktober 2016

I det interview med Bashar al-Assad, som TV 2 sendte for nylig, slap den 51-årige præsident afsted med at fremstille sig selv som demokratisk valgt. En ydmyg tjener for sit syriske folk.

»Uden folkets støtte ville jeg ikke sidde i denne stol,« var hans budskab med henvisning til, at han er genvalgt to gange, i 2007 og 2014 med overvældende flertal og står i spidsen for en stat, der er anerkendt medlem af FN og med et folkevalgt parlament (kaldet Folkeforsamlingen og faktisk den arabiske verdens ældste, etableret i 1919) en formelt pluralistisk og demokratisk forfatning fra 2012 og en regering med 35 ministre, herunder en optimistisk turistminister, der for kun en måned siden lancerede en international reklamekampagne for badeferier ved de syriske Middelhavsstrande.

Men som det er skik og brug i den arabiske verden – og i Tyrkiet og Iran – skelnes der også i Syrien mellem samfundet og staten. Samfundet repræsenteres af parlament og regering og fungerer som statens vinduespynt. Den udøvende magt foregår med præsidentielle dekreter og forvaltes af direktorater, styrelser og militæret, kontrolleret af de i alt 17 sikkerhedstjenester, der er samlet i fire-fem administrative enheder: Republikanergarden, der er præsidentens livgarde, luftvåbnet, hæren, forsvarsministeriet og indenrigsministeriet.

Magtens trekant

Magtstrukturen i al-Assads ’pluralistisk-demokratiske’ republik kan anskueliggøres med en trekant, inddelt i flere lag: øverst præsidenten og lige under ham laget af rådgivere og familiemedlemmer, kaldet ’inderkredsen’, dernæst loyale økonomisk-politisk-militære forbundsfæller og under dem militæret og sikkerhedstjenesterne. I bunden af trekanten finder man Baath-partiet, Bashar al-Assads formelle politiske base, og under Baath-partiet findes parlamentet med den regering, der i folkemunde kaldtes ’Mickey Mouse-kabinettet’.

Både indenrigsminister og forsvarsminister, der også er vicepremierminister, er fra militæret og sidder som de eneste kabinetsmedlemmer med i det militærråd, Bureauet for National Sikkerhed, der udgør det reelle magtcenter. Det var dette forum, Bashar al-Assad konsulterede før sin tale i parlamentet 30. marts 2011, da den syriske revolte var to uger gammel, og hvor han valgte den såkaldte ’sikkerhedsløsning’, nemlig at sætte hårdt ind mod de demonstrationer, der havde bredt sig fra Dara’a i det sydlige Syrien til en del andre byer, men endnu ikke Damaskus og Aleppo.

Bashar al-Assad havde også talt i telefon med sin daværende vicepremierminister, økonomen Abdullah Dardari, som var udnævnt for at få styr på den korrumperede syriske økonomi. Dardari, der i dag er FN-embedsmand i Libanon, har fortalt, at han rådede Bashar til at stille sig i spidsen for utilfredsheden med reformer, der begrænsede sikkerhedstjenesternes regimente.

»Men,« sluttede Dardari samtalen »jeg ved godt, at du får det modsatte råd af sikkerhedsfolkene.«

Inderkredsen

Et råd, den relativt unge præsident fulgte med den logik, hans far, Hafez, havde knæsat som princip for den syriske stat: at loyalitet altid trumfer sund fornuft. I militærrådet sad generalerne, og sikkerhedscheferne, der i vidt omfang også var medlemmer af al-Assad-familien, broderen Maher al-Assad, chef for livgarden, fætteren Hafez Makhlouf, chef for den største sikkerhedstjeneste og bror til finansfyrsten Rami Mahklouf, svogeren Assef Shawkat, der blev viceforsvarsminister, Mohammed Nasif Kheirbek, der var den ældste i inderkredsen og formelt placeret på en beskeden post som vicechef for sikkerhed, men indgiftet i familien og medlem af Kalabiya-stammen, som også al Assad-familien kommer fra. Andre navne i Bashar al-Assads inderkreds var Rustum Ghazalih, tidligere statholder i Libanon, og Ali Mamlouk, den nominelle formand for militærrådet, og i lighed med Ghazalih, sunnimuslim, hvor flertallet i inderkredsen er fra al-Assad-familiens trosretning, den shiitiske sekt alawitterne.

Opløsningstendenser

Nu, næsten seks år efter revolten brød ud i 2011, kan Bashar al-Assad kun læne sig til et par stykker af den oprindelige inderkreds. Assef Shawkat omkom ved et bombeattentat allerede i 2012 tillige med tre andre sikkerheds- og militærchefer. Mohammed Kheirbek døde af kræft i 2015 som den sidste af faren Hafez al-Assads gamle garde – de to andre, sunnitterne Mustafa Tlass, der var Hafez’ forsvarsminister, og Farouk al-Sharaa, der var vicepræsident, blev fjernet allerede i 2012.

Den to år yngre Maher al-Assad blev fyret i marts i år som chef for Republikanergarden, den mest veludrustede elitedivision, og forflyttet til generalstabens informationsafdeling, nu forfremmet til generalmajor, men frataget indflydelse. Rustum Ghazali, chef for det politiske sikkerhedsdirektorat, døde i 2015 på et hospital efter at være blevt gennembanket af gorillaer fra den militære efterretningstjeneste, hvis chef, general Rafiq Shehadeh, han havde lagt sig ud med. Ali Mamlouk, chefen for Bureauet for National Sikkerhed, er i husarrest mistænkt for at have intrigeret mod præsidenten ved at holde hemmelige møder med hans farbror, den i London eksilerede Rifaat al-Assad, der blev fjernet fra styret allerede da Bashar tog over efter sin far i 2000.

Magtkamp om indflydelsen 

Opløsningen i ’inderkredsen’ menes at skyldes intern magtkamp om graden af iranernes indflydelse som militære og politiske rådgivere og donorer til den trængte præsident. Ifølge forlydender og de anonyme kilder, der har udtalt sig til journalister i Libanon, har iranerne mere eller mindre sat sig på ledelsen af landet, hvilket især har vakt misnøje hos ’inderkredsens’ sunni-medlemmer, der frygter en shia-magtovertagelse.

Dertil kommer den russiske indflydelse, som er øget efter Putins direkte intervention i borgerkrigen i september sidste år. Det hedder sig, at iranerne styrer indenrigsministeriet med sikkerhedstjenesterne, og at russerne regerer i forsvarsministeriet. Og Bashar kan ikke undvære nogen af dem, de iranske militser og militærrådgivere er essentielle på landjorden og de russiske kampfly er afgørende i luftrummet. Spørgsmål er ifølge flere analytikere, ikke om Bashar al-Assad stadig har et regime, men om det regime er syrisk.

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Benjamin Bach
Anne Eriksen og Benjamin Bach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu