Læsetid 4 min.

’Bæredygtigt’ sydafrikansk vin produceres under kritisable forhold

Ny dokumentarfilm viser, hvordan vinarbejdere i Sydafrika underbetales og udsættes for urimelige arbejdsforhold. Alligevel mærkes vinen som produceret under ordentlige forhold og finder også vej til danske supermarkeder
Ny dokumentarfilm om vinarbejdere i Sydafrika viser, at mange af de vine, der er blevet til under problematiske forhold i Sydafrika, alligevel ender med at blive mærket som bæredygtigt produceret.

Ny dokumentarfilm om vinarbejdere i Sydafrika viser, at mange af de vine, der er blevet til under problematiske forhold i Sydafrika, alligevel ender med at blive mærket som bæredygtigt produceret.

19. oktober 2016

Når man i et dansk supermarked køber en flaske sydafrikansk vin, vil man ofte kunne sikre sig, at vinen er produceret under ordentlige forhold, hvis flasken har et særligt certifikat. Men reelt er certifikatet ingen garanti for, at vinarbejderne har passet, plukket og forarbejdet druerne under forsvarlige forhold og til en rimelig løn. Sådan lyder de alvorlige anklager i dokumentaren Bitre druer – slaveri i vinmarken, som sendes på DR i morgen.

I dokumentaren fortæller flere nuværende og tidligere arbejdere om, hvordan de er blevet nægtet at melde sig ind i fagforeninger, at de uden beskyttelse arbejder med sprøjtemidler med farlige pesticider, og at deres løn ligger under den lovfæstede minimumsløn.

Ifølge CSR-ekspert Steen Vallentin viser dokumentaren, at der er store problemer med den måde, man behandler arbejdere på i vinproduktionen i Sydafrika.

»Der bliver tegnet et billede af nærmest feudallignende tilstande med nogle herremænd, der behandler deres arbejdere efter forgodtbefindende,« siger Steen Vallentin, der er lektor ved CBS og i mange år har beskæftiget sig med virksomhedsetik.

Underbetaling og pesticider

I dokumentaren besøges bl.a. vingården Leeuwenkuil. Her ser man nedslidte og uhumske forhold for arbejderne, der ifølge dokumentaren står i kontrast til, hvordan ejeren præsenterer sin vingård på nettet. Selv virker vinarbejdere ikke til at have store forhåbninger om forbedrede forhold.

»Vi skal bare være tilfredse med det, vi får,« lyder det fra en kvindelig arbejder, der optræder anonymt. Hun siger, at hun får 50 kr. om dagen – selv om minimumslønnen er 60 kr.

Tilsvarende fortæller mandlige arbejdere, at de arbejder 12 timer om dagen, for hvilket de får 64 kr. – men ingen overbetaling.

Et særligt problem knytter sig ifølge dokumentaren til de mange migrantarbejdere fra nabolande som Lesotho og Zimbabwe, der er udsat for en voldsom løndumping. En af dem, en kvinde fra Lesotho, siger, at hun tjener omkring 28 kr. om dagen.

»Jeg ved godt, at det er ulovligt, men hvad kan jeg gøre?« lyder det fra Thaolang Qhobosheane, der arbejder på akkord og ifølge hende selv virkelig skal »gå til den«, hvis hun skal nå op på de daglige 28 kr.

Mange vinarbejdere har et alkoholmisbrug, som vingårdsejerne i dokumentaren beskyldes for at udnytte. Desuden fortæller tidligere arbejdere, hvordan de er blevet fyret, efter at have meldt sig ind i en fagforening. Endelig afdækker dokumentaren, hvordan arbejdere uden nogen form for beskyttelse arbejder med pesticider, der i Norden er forbudte.

’Det går fremad’

En særlig problemstilling, som dokumentaren kredser om, er, at mange af de vine, der er blevet til under problematiske forhold, alligevel ender med at blive mærket som bæredygtigt produceret. Knap halvdelen af Sydafrikas 3.300 vingårde og -producenter har således skrevet under på, at de vil overholde de etiske regler, som organisationen WIETA har udstukket. Til gengæld får de så lov at putte WIETA’s certifikat for »fair labour practice« på deres flasker.

Og der skal tilsyneladende meget til, før de mister dette certifikat. Godt nok har WIETA modtaget mange indberetninger og klager fra arbejdere og deres repræsentanter, og organisationen har selv har været på inspektioner, der har afsløret problematiske forhold. Men som direktør Linda Lipparoni erkender i dokumentaren, har der ikke været nogen tilfælde, hvor en vingård »har fået sparket«.

»Det er vigtigt at forstå, hvorfor det ikke nødvendigvis er den fremgangsmåde, WIETA bruger,« siger hun i dokumentaren.

I stedet ønsker WIETA at indgå i en dialog og skabe forbedringer i samarbejde med den enkelte vingård.

Samme fremgangsmåde har de skandinaviske importører af sydafrikansk vin, der optræder i dokumentaren. Fra svenske Systembolaget lyder det, at det »lidt efter lidt bliver bedre«, og at man er »meget synligt til stede i Sydafrika«.

Det kan dog være svært at vurdere, om dialog fører til positive resultater, selv om vi som borgere og forbrugere gerne vil tro det, mener Steen Vallentin. Det kræver i første omgang, at man har at gøre med folk, der rent faktisk er parate til at indgå i en dialog.

»Og der møder man voldsomme barrierer i mange udviklingslande, hvor man har nogle ekstremt magtfulde, og i det her tilfælde hvide, mænd, der mere eller mindre kan gøre, hvad de har lyst til, og som ser stort på arbejdstager- og menneskerettigheder,« siger Steen Vallentin.

Handel skaber udvikling

COOP importerer sydafrikansk vin til Danmark gennem tre leverandører. Dokumentaren besøger en underleverandører til COOP’s leverandør, Simonsvlei. Her har arbejderne ikke adgang til toiletter, men må i stedet benytte sig af markerne. De fortæller, at WIETA for nylig har været på besøg, og i dokumentaren erkender WIETA’s direktør, at der var »store mangler« ved de boliger, man inspicerede, og at de skal istandsættes.

COOP har dog ikke opsagt aftalen med Simonsvlei, og derfor kan man i dag som dansk forbruger købe vin, der er produceret under problematiske forhold. Der er dog tale om en »meget lille« risiko, da problemenerne vedrører en underleverandør til COOP’s mindste leverandør, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen til Information:

»Alligevel har vi ikke noget problem med at sælge varerne, fordi det at handle med dem er med til at skabe en udvikling. Vores grundlæggende synspunkt er, at producenterne skal vise villighed til at forbedre forholdene. Den eneste måde, man kan hjælpe folk i andre dele af verden med at få nogle bedre forhold, er ved at have denne dialog.«

COOP har således haft en »meget positiv dialog« med leverandøren, som har lovet at rette op på tingene.

»De har en handlingsplan, som gør, at de med troværdighed kan sige, at tingene er bragt i orden fra 2017. Derfor fortsætter vi med største fornøjelse med at handle med Simonsvlei, om end stadig i begrænset omfang,« siger Jens Juul Nielsen og tilføjer:

»Vi vil ikke på baggrund af det her udmærkede program have det fjerneste problem med at sælge en eneste flaske sydafrikansk vin. Tværtimod håber jeg, at vi kommer til at sælge endnu mere af det, for det er det, der skaber reelle forbedringer dernede.«

Dokumentaren ’Bitre druer – slaveri i vinmarken’ vises på DR2 torsdag kl. 21.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for David Farr

Hermed, et besked fra en af DKs største supermarked grupper jeg modtog igår. Dokumentaren er en falsk rapport og afspejler ikke sandheden.
Xxxxxx

Kære David
Tak for din mail.
Vi er enige med dig i, at programmet ikke gav et sandfærdigt billede af den samlede standard i Sydafrikas vinindustri.
Efter mange års stadig stigende handel med sydafrikanske vinproducenter i almindelighed og Spier i særdeleshed ved vi, at der arbejdes seriøst med arbejdsforholdene, og at vinindustrien er meget vigtig for forbedringer i levestandarden i Sydafrika.
Heldigvis kan vi konstatere, at programmet ikke har haft nogen effekt, hverken målt på kundehenvendelser eller på salget.
Venlig hilsen

xxxxxx