Læsetid: 9 min.

Bønderne rykker ud og investorerne ind i EU

Landbrugsjord opkøbes af kapitalstærke investorer over alt i EU. Det sætter fart på strukturudviklingen, så det bliver stadig sværere for lokale landmænd at købe og drive landbrugsbedrifter, og fødevaresikkerheden risikerer at blive undergravet, advarer Europa-Parlamentet
Polen er et af de europæiske lande, som de kapitalstærke investorer har fået øje på. Indtil i år kunne Polen og de andre østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004, til en vis grad beskytte sig mod opkøb af landbrugsjord, men den barriere er nu ophævet.

Polen er et af de europæiske lande, som de kapitalstærke investorer har fået øje på. Indtil i år kunne Polen og de andre østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004, til en vis grad beskytte sig mod opkøb af landbrugsjord, men den barriere er nu ophævet.

Kasper Løftgaard

12. oktober 2016

Ved indgangen til september skiftede 13.000 hektar landbrugsjord i Polen ejer. For omkring én milliard kroner købte verdens største landbrugsinvestor, TIAA, et areal større end Amager af det danske aktieselskab Dangro Invest.

Fra engang at være ejet af polske bønder har markerne bevæget sig fra at komme under ejerskab af en gruppe investorer med baggrund i dansk landbrug til nu at være ejet af et globalt investeringsselskab i en svært gennemskuelig selskabskonstruktion.

Salget illustrerer udviklingen i Europa såvel som globalt, hvor landbrugsjord i stigende omfang bliver opkøbt af kapitalstærke internationale interesser på jagt efter større afkast end ved investeringer i mere traditionelle aktier og obligationer.

Udviklingen afspejler, at landbrugsbedrifterne mange steder er blevet så store og kapitalkrævende, at traditionelle, lokale landmænd ikke længere har råd til at købe eller drive dem.

Resultatet er mere fart på strukturudviklingen samt i mange tilfælde større fokus på spekulation i jordværdistigninger end på indtjening ved at fremstille fødevarer.

De polske bedrifter og deres vidtstrakte marker med hvede og raps er placeret i den nordlige og vestlige del af landet. De kom i en håndfuld danske landmænds søgelys tilbage i 1996, hvor den gode jord, de lavere jordpriser og det gunstige investeringsklima lokkede med udsigt til større indtjeningsmuligheder.

Med kyndig advokatbistand og under sloganet ’vejen til vækst’ stiftede man selskabet Dangro Invest og begyndte at købe op.

Trods svingende økonomisk udbytte fra år til år ekspanderede det danske selskab i Polen og præsterede i 2007 et årsresultat på godt 44 mio. kr.

Omkring 370 danske landmænd var på dette tidspunkt aktionærer i selskabet, som nu også begyndte at opkøbe rumænske landbrug til jordpriser helt ned til en tiendedel af priserne i Danmark.

Salget

Det blev dog ikke en succes, og fra 2013 begyndte Dangro Invest at sælge ud af de rumænske jorde. Bestyrelsesformand i selskabet var på dette tidspunkt Niels Gottrup Mikkelsen, dansk godsejer og svineproducent, i en årrække direktør for Tulip International i Storbritannien samt mangeårig bestyrelsesformand i Danish Crown.

Med vekslende økonomiske resultater fra år til år, med voksende behov for likviditet på aktionærernes bedrifter hjemme i Danmark og med stigende jordpriser i Polen besluttede Dangros aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling i januar 2015 at tage kapitalgevinsten hjem ved at søge hele virksomheden med de 13.000 hektar og i alt 65 datterselskaber solgt.

Og den 30. september i år kunne Landbrugsavisen rapportere, at selskabet, dets jorde og værdier var solgt for »tæt på én milliard kr.«.

»Begge parter er godt tilfredse. Alle er godt tilpas,« sagde Dangros fratrædende danske direktør, Paul-Christian Kongsted, på vegne af de 418 aktionærer, der menes at have opnået et afkast på 50-80 pct. på deres individuelle investeringer.

Fjerne ejere

Den ny ejer er ifølge det centrale virksomhedsregister en virksomhed kaldet TEFF Investments B.V. med adresse i Amsterdam.

Virksomheden har ingen hjemmeside, og oplysninger om den er yderst sparsomme, men den har delt adresse med investeringsrådgiverselskabet Orangefield, hvis direktør Stefano Haver i virksomhedsregistret angives som nyt bestyrelsesmedlem i det hidtidige Dangro Invest.

Det ny selskabs bestyrelsesformand er Roger Martin Davies, der har erfaringer med kapitalinvesteringer i landbrug i både Polen og Rumænien foruden bl.a. Australien og New Zealand.

Davies er chef for den europæiske afdeling af det amerikanske selskab Westchester, der i 25 år har opkøbt, drevet og handlet landbrug rundt om i verden. I dag forvalter Westchester værdier for over otte milliarder dollar – 53 mia. kr. – bl.a. i form af 350 landbrug i syv lande.

»Vi har i vor robuste pipeline identificeret over en million acre (godt 400.000 hektar, red.) kloden over som potentielle investeringsmuligheder i landbrug til en samlet værdi af over 1,6 mia. dollar,« hedder det på Westchesters hjemmeside.

Her forklarer man, at investeringer i landbrugsbedrifter gennem de seneste 40 år har givet investorer et markant større afkast end investeringer i amerikanske aktier og obligationer.

»Denne type værdipapirer har endnu større positive fremtidsperspektiver som følge af den stigende globale efterspørgsel på fødevarer,« pointeres det.

Hvor aktie- og obligationskurserne således svinger uforudsigeligt og risikabelt på børserne, kan man regne med, at landbrugsjord bare stiger i værdi, fordi stadig større mængder mad skal produceres globalt, lyder det lokkende budskab til potentielle investeringskunder hos selskabet.

Westchester har placeret en af sine medarbejdere, Stephen James Shepherd, som ny direktør i det hidtidige Dangro Invest. Den egentlige ejer af de polske landbrugsbedrifter, der har været på danske hænder, er imidlertid ikke Westchester.

For dette selskab blev i 2010 opkøbt af en endnu større aktør på det globale investeringsmarked, pensionsselskabet for lærere og andre offentligt ansatte i USA, TIAA.

Den største spiller

TIAA ejer 400 landbrug i Nord- og Sydamerika, Østeuropa og Australien, forvalter en samlet formue på 869 milliarder dollar og karakteriseres i dag som verdens største investor i landbrugsbedrifter.

TIAA har indsat sin direktør for globale markeder, Alvin Justin Ourso IV, som bestyrelsesmedlem i det overtagne Dangro Invest.

I sit præsentationsmateriale lokker TIAA økonomisk trængte landmænd med at kunne finansiere deres vækstinitiativer, deres opkøb af mere jord eller deres afbetaling på gæld, hvis de lader TIAA rykke ind og overtage ejerskabet.

En sådan institutionel investor kan være med til at tilføre et trængt erhverv ny kapital. Ikke desto mindre ser f.eks. den amerikanske organisation af familielandbrug, National Family Farm Coalition (NFFC), med betydelig skepsis på pensionskapitalens indmarch i landbruget.

For selskaber som TIAA kan i handlen med jord og ejendomme overbyde mindre, lokale landmænd, presse priserne op og dermed blokere de lokales bestræbelser på at klare sig ved f.eks. at overtage en nabogård under afvikling.

»Investeringer i landbrugsjord kan effektivt hindre, at landmænd får nogen form for deltagelse eller kontrol over landbrugsjorden,« anfører familiebrugene med henvisning til, at TIAA som ejer af en bedrift kan diktere betingelserne og indretningen af driften, som landmanden nu skal håndtere som ansat forpagter.

NFFC ser f.eks. tegn på, at TIAA vil øge fokus på produktion af korn til kvægfoder og bioethanol på bekostning af afgrøder til direkte fødevareforsyning.

Investeringsbølgen

TIAA’s indtog i europæisk landbrug er imidlertid kun toppen af isbjerget og starten på en bølge af investor- og virksomhedsovertagelse af europæiske bedrifter.

Fokus er først og fremmest på Østeuropa og allermest på Rumænien, hvor de danske aktionærer i Dangro Invest i 2013 solgte deres jorde til en tysk investor.

Der er stadig en lille håndfuld danske investorer i Rumænien, bl.a. i form af selskabet Ingleby Farms & Forests, der med adresse på Vallø Slot ved Køge, men med økonomisk forankring i selskabet Ingleby Trust på Cayman Islands, driver tre bedrifter på tilsammen 19.000 hektar øst for hovedstaden Timisoara – foruden farme i Letland, Litauen, Argentina, Peru, Uruguay, New Zealand, Australien og USA, i alt mere end 40 bedrifter med et samlet areal på over 100.000 hektar.

Ifølge Eco Ruralis, organisationen af små landbrug i Rumænien, er op mod 10 pct. af det nationale landbrugsareal i dag kontrolleret af udenlandske investorer, der er tiltrukket af lave jordpriser og lønninger, frugtbare jorde og velvillige myndigheder.

Europa-Parlamentet har anslået, at 10 pct. af de rumænske jorde ejes af investorer uden for EU, mens yderligere 20-30 pct. er kontrolleret af EU-investorer. De fremmede investorer forcerer strukturudviklingen i landet, hvor 150.000 små landbrug forsvandt i perioden 2002-10.

I rapporten Land Grabbing in Romania fra 2015 gennemgår Eco Ruralis den lange liste af internationale banker, private investorer og multinationale selskaber, som i dag ejer eller kontrollerer landbrug i landet. Investorerne er fra Mellemøsten, USA og de fleste vesteuropæiske lande.

Kineserne kommer

Et eksempel blandt mange er Smithfield-koncernen, der har investeret over en halv milliard dollar i svineproduktion forestået af rumænske landmænd, der arbejder på kontrakt for koncernen.

Smithfield er verdens største svineproducent, indtil 2013 et amerikansk multinationalt selskab, men nu opkøbt og ejet af den kinesiske koncern WH Group. Ifølge Smithfields rumænske hjemmeside er en del af svineproduktionen i landet i dag reserveret de kinesiske forbrugere.

»I april i år leverede vi mere end 1.000 ton produkter til Kina,« lyder det med stolthed på hjemmesiden.

Kina optræder andre steder i Europa. Ifølge avisen South China Morning Post har kinesiske investorer de senere år købt over 100 franske vingårde for selv at kunne producere de franske vine, der også er populære i Kina.

Mere opsigt vakte det imidlertid sidste år, da det blev afsløret, at det kinesiske firma Hongyang har opkøbt 1.700 hektar landbrugsjord i tre byer i det centrale Frankrig og var i forhandling om et fjerde køb.

Ifølge erhvervsmediet Marketplace har kineserne ambitioner om at opkøbe omkring 20.000 hektar i Frankrig – ved de foreløbige køb har man betalt den dobbelte jordpris og også derfor skabt vrede reaktioner, lokalt og nationalt.

To franske medlemmer af Europa-Parlamentet for Front Nationale, Sophie Montel og Florian Philippot, har stillet forslag om en reform, der bremser den fri bevægelse af kapital i EU med spekulation for øje.

Grundlæggende stiller EU-lovgivningen ingen hindringer i vejen for eksterne investorers opkøb af landbrugsjord og -bedrifter. De østeuropæiske lande, der blev medlemmer i 2004, fik en overgangsordning på 12 år, hvor de til en vis grad kunne beskytte sig mod sådanne opkøb, men den barriere er nu ophævet.

Bl.a. Polen og Ungarn har forsøgt sig med nye nationale regler, der opretholder visse restriktioner, men EU-Kommissionen har reageret ved at indbringe Ungarn for EU-domstolen og meddelt i alt fem østlande, at de skal fjerne tilbageværende barrierer for udenlandske opkøb.

Mere på vej

Endnu kan internationale kapitalinteressers opkøb af landbrug og jord i EU ikke måle sig med den tilsvarende aktivitet, der foregår i det ukrainske kornkammer, i Rusland, Latinamerika og Afrika.

Investeringsrådgiverfirmaet Valoral Advisors med kontor i Luxembourg angiver i en status fra 2015, at der internationalt opererer 240 investeringsfonde på markedet for investering i landbrug og fødevarer – tilsammen forvalter de en formue på næsten 45 milliarder dollar.

»Vi tror på, at væksten siden finanskrisen i denne klasse af værdipapirer inden for landbrug og fødevarer blot er starten på et langsigtet skift i investoradfærd i retning af dette råderum,« skriver Valoral i sin Global Food & Agriculture Investment Outlook.

Finanskrisen har lært investorer, hvor farligt det er at sætte pengene i luftige finansielle produkter – jord ved man, hvad er.

En 2015-rapport udarbejdet af Europa-Parlamentets generaldirektorat for indre anliggender, Extent of farmland grabbing in the EU, advarer om udviklingen i Europa:

»På en baggrund af dramatiske niveauer af jordkoncentration og hurtig nedlukning af små europæiske landbrug er ’farmland grabbing’ blevet en aktiv faktor i den fortsatte svækkelse af den socioøkonomiske og miljømæssige levedygtighed i landdistrikterne. Det fører til en yderligere undergravning af den europæiske model for familielandbrug baseret på en bæredygtig og multifunktionel form for landbrug og blokerer unge og håbefulde landmænds indgang til landbruget.«

Fordi tingene hænger sammen og forstærker hinanden:

»Den fortløbende tendens til koncentration af landbrugsjorden i Europa er lige så alvorlig som og fortjener samme politiske opmærksomhed som ’farmland grabbing’

EU-rapporten angiver, at antallet af helt små landbrug – under 10 hektar – er faldet med 77 pct. i Tyskland i perioden 2002-10, med 42 pct. i Østrig, 43 pct. i Italien, 46 pct. i Spanien etc.

De små bedrifter fortrænges af store, investor- og selskabsejede landbrug, som ifølge EU-rapporten fører til industrialisering og dermed, paradoksalt nok, til øget økonomisk sårbarhed, ringere produktivitet og mere monokultur- og kemibaseret produktion.

»Processen mod koncentration af landbrugsjorden og ’farmland grabbing’, som muliggør fremvæksten af sådanne store selskaber, skaber fare for, at Europa – ved fortsættelse af de aktuelle tendenser – bliver stadig mere og irreversibelt afhængig af disse selskaber, med alvorlige skadevirkninger for den europæiske fødevaresikkerhed til følge,« konkluderer Europa-Parlamentets rapport.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ruth Gjesing
Niels-Simon Larsen og Ruth Gjesing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Snart er alle værdier ejet af finanskapitalen. Slut med almindelige menneskers fortagsomhed. Kun en tilværelse som forpagter og slave af kapitalen bliver muligt. Så sig mig lige, hvor i ligger forskellen så sluttelig på kapitalisme og kommunisme for den almindelige borger?

...Slaveri er slaveri hvad enten man er slave af kapitalen eller staten.

Thomas Christensen, Søs Dalgaard Jensen, Anne Schøtt, Mona Blenstrup, Kim Houmøller og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

...En Picasso er kun en milliard værd fordi finanskapitalen gejler prisen der op - For de fleste på kloden er den nærmest værdiløs.

Jeg kan se en risiko for forsyningssikkerheden ved disse tiltag såfremt investor satser på et bestemt marked - men ikke nødvendigvis for fødevaresikkerheden. F.eks. har der i Asien været investringer i etablering af meget store bedrifterog tilhørende fødevareforarbejdning som fra dag et har været etableret som økologisk produktion, da det er der efterspørgslen og væksten er på det pågældende marked.
Hvad angår udviklingen i størrelsen af den enklte bedrift er de reduktioner der beskirves for Tyskland, Østrig o.a. lande den samme som vi oplevede i Danmark for 20-40år siden.

Fjern landbrugsstøtten til alle landbrug over 60 td land. Industrilandbrug spekulerer i EU-støtte.

Hallberg Borg, charlie white, Torben Skov, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Gert Romme, Jens Thaarup Nyberg, Mona Blenstrup, Ruth Gjesing, Kim Houmøller og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Når den mest værdifulde del af livsgrundlaget er i hænderne på den globale spekulationskapital, vil vi nok undre os over, at vi lod boligegoismen vildlede os. At vi ikke i tide fik indført fælles eje til naturgrundlaget og dets økonomiske værdi - værdien af naturressourcerne og jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. Hvor mange lidelser skal vores børn og børnebørn mon udsættes for på grund af vores selviske og indskrænkede holdninger?

Hallberg Borg, Søs Dalgaard Jensen, Janus Agerbo, Mona Blenstrup, Kim Houmøller og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar

Jeg tænkte selv tanken om at fjerne landbrugsstøtten, da jeg læste artiklen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget i forhold til den slags selskaber, vi taler om her. Og for øvrigt dybt godnat at tale om støtte her.

Man kan selvfølgelig begræde, at "rigtige landmænd" bliver udfordret af storkapitalen. Men "rigtige landmænd" ejer faktisk ikke retten til at drive landbrugserhverv, og de har siden 1950-erne faktisk misbrugt dette erhverv samt skatteborgerne. Og især har dette misbrug været stærkt gennem de seneste 20 år, hvor landmændene har overinvesteret med lånte midler.

Hvis man således køber landbrugsjord på 225.000 DKK pr. hektar, som det var normalt iu årene omkring 2000-tallet. Og man har viden om, at man med sikkerhed ikke kan forrente jord, der har kostet mere end 120.000DKK pr. hektar, så er det måske blot ubegavethed. Men hvis man herefter låner til nye store og kostbare maskiner, som man trækker fra i skat, og derefter lader skatteborgerne redde banken fra konkurs, så er det ikke mere blot dumhed.

Jeg har helt ekstraordinært været 2 dage i Danmark i starten af denne måned, og har ved selvsyn set mange helt nye, store og meget kostbare traktorer. Og det er i hvert fald ikke, det man ser i Tyskland, hvor landmændene til gengæld klarer sig godt og uden store lån.

Omkring storkapitalens opkøb af landbrugsjord er der vel egentlig blot at konstatere, at jord købt til rette pris altid bevarer sin værdi. Det kan man jo ikke ligefrem sige om aktier og andre langsigtede investeringsgoder. Derfor er det en helt logisk udvikling, - i hvert fald set med kapitalens øjne. Og så lader storkapitalen jo ikke jorden ligge brak, for de forsøger jo også at tjene lidt mere ved at lade den dyrke.

Hallberg Borg, Michael Friis og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Søren Kjeldsen-Kragh der er økonomiprofessor skriver følgende artikel om emnet:

Vi skal væk fra de store industrilandbrug
Udviklingen mod færre og større industrilandbrug er et problem for dansk landbrug. Dels er de mindre økonomisk rentable, når man ser bort fra EU-støtten, dels er de ikke bedre for naturen og endelig tiltrækker store landbrug ikke de unge til erhvervet. Alligevel efterlader en rapport fra landbrugskommissionen det indtryk, at udviklingen blot skal fortsætte. Hvorfor ikke tænke anderledes?

https://www.information.dk/debat/2013/01/vaek-store-industrilandbrug

Niels-Simon Larsen, Mona Blenstrup, Torben Skov og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes bestemt ikke om udvikling i landbruget. Men realistisk er det den verden vi lever i. "Stordriftfordele" og "Rationaliseringer" er nogle af boss ordene.
Dertil kommer at vi er mange der har en pensionsopsparing. Pensionsselskaber er presset til at "gøre noget" for at sikre en forretning til pensionsopsparerne. Renten er lav/negativ, derfor skal alternativer overvejes: Investering i ejendomme er en mulighed, men der er for meget kapital, derfor skal andre muligheder overvejes. Fx landbrug.
Det er en del af ringen. Der er sammenhæng. Like it or not.

Niels-Simon Larsen

Hyggelæsning her sidst på aftenen. Pensionsselskaberne ødelægger verden. Hvorfor har vi dem? For at sikre vores alderdom, men den behøver vi ikke sikre, hvis vi har borgerløn. P-selskaberne er politiske aktører. Sprøjt det ukrudt væk med borgerløn. Det er vejen frem.

Når der dyrkes 61% af danmark jord må vi jo anbefale politikerene at der er jord nok til den lokale produktion af fødevarer og at det er rigeligt til at dække danskernes behov.

Mona Blenstrup

@Michael Friis
De største landbrug med mest stordriftsfordel er de mest forgældede. alene svineproduktionen som er den største i verden idet vi er det mest svinetætte land overhovedet - giver negative tal. I årtier har man sendt gode penge i halen på grisene. Og alligevel fortsætter man med at påstå, at det er en god forretning. Pensionsselskaberne skal ikke smide deres kunders gode penge efter dårlige investeringer i landbrugets stordrift med udsigter til endnu mere tab.

Niels-Simon Larsen, Holger Madsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar