Læsetid: 9 min.

Bønderne rykker ud og investorerne ind i EU

Landbrugsjord opkøbes af kapitalstærke investorer over alt i EU. Det sætter fart på strukturudviklingen, så det bliver stadig sværere for lokale landmænd at købe og drive landbrugsbedrifter, og fødevaresikkerheden risikerer at blive undergravet, advarer Europa-Parlamentet
Polen er et af de europæiske lande, som de kapitalstærke investorer har fået øje på. Indtil i år kunne Polen og de andre østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004, til en vis grad beskytte sig mod opkøb af landbrugsjord, men den barriere er nu ophævet.

Polen er et af de europæiske lande, som de kapitalstærke investorer har fået øje på. Indtil i år kunne Polen og de andre østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004, til en vis grad beskytte sig mod opkøb af landbrugsjord, men den barriere er nu ophævet.

Kasper Løftgaard

12. oktober 2016

Ved indgangen til september skiftede 13.000 hektar landbrugsjord i Polen ejer. For omkring én milliard kroner købte verdens største landbrugsinvestor, TIAA, et areal større end Amager af det danske aktieselskab Dangro Invest.

Fra engang at være ejet af polske bønder har markerne bevæget sig fra at komme under ejerskab af en gruppe investorer med baggrund i dansk landbrug til nu at være ejet af et globalt investeringsselskab i en svært gennemskuelig selskabskonstruktion.

Salget illustrerer udviklingen i Europa såvel som globalt, hvor landbrugsjord i stigende omfang bliver opkøbt af kapitalstærke internationale interesser på jagt efter større afkast end ved investeringer i mere traditionelle aktier og obligationer.

Udviklingen afspejler, at landbrugsbedrifterne mange steder er blevet så store og kapitalkrævende, at traditionelle, lokale landmænd ikke længere har råd til at købe eller drive dem.

Resultatet er mere fart på strukturudviklingen samt i mange tilfælde større fokus på spekulation i jordværdistigninger end på indtjening ved at fremstille fødevarer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ruth Gjesing
Niels-Simon Larsen og Ruth Gjesing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Snart er alle værdier ejet af finanskapitalen. Slut med almindelige menneskers fortagsomhed. Kun en tilværelse som forpagter og slave af kapitalen bliver muligt. Så sig mig lige, hvor i ligger forskellen så sluttelig på kapitalisme og kommunisme for den almindelige borger?

...Slaveri er slaveri hvad enten man er slave af kapitalen eller staten.

Thomas Christensen, Søs Dalgaard Jensen, Anne Schøtt, Mona Blenstrup, Kim Houmøller og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

...En Picasso er kun en milliard værd fordi finanskapitalen gejler prisen der op - For de fleste på kloden er den nærmest værdiløs.

Jeg kan se en risiko for forsyningssikkerheden ved disse tiltag såfremt investor satser på et bestemt marked - men ikke nødvendigvis for fødevaresikkerheden. F.eks. har der i Asien været investringer i etablering af meget store bedrifterog tilhørende fødevareforarbejdning som fra dag et har været etableret som økologisk produktion, da det er der efterspørgslen og væksten er på det pågældende marked.
Hvad angår udviklingen i størrelsen af den enklte bedrift er de reduktioner der beskirves for Tyskland, Østrig o.a. lande den samme som vi oplevede i Danmark for 20-40år siden.

Fjern landbrugsstøtten til alle landbrug over 60 td land. Industrilandbrug spekulerer i EU-støtte.

Hallberg Borg, charlie white, Torben Skov, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Gert Romme, Jens Thaarup Nyberg, Mona Blenstrup, Ruth Gjesing, Kim Houmøller og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Når den mest værdifulde del af livsgrundlaget er i hænderne på den globale spekulationskapital, vil vi nok undre os over, at vi lod boligegoismen vildlede os. At vi ikke i tide fik indført fælles eje til naturgrundlaget og dets økonomiske værdi - værdien af naturressourcerne og jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. Hvor mange lidelser skal vores børn og børnebørn mon udsættes for på grund af vores selviske og indskrænkede holdninger?

Hallberg Borg, Søs Dalgaard Jensen, Janus Agerbo, Mona Blenstrup, Kim Houmøller og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar

Jeg tænkte selv tanken om at fjerne landbrugsstøtten, da jeg læste artiklen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet betyder noget i forhold til den slags selskaber, vi taler om her. Og for øvrigt dybt godnat at tale om støtte her.

Man kan selvfølgelig begræde, at "rigtige landmænd" bliver udfordret af storkapitalen. Men "rigtige landmænd" ejer faktisk ikke retten til at drive landbrugserhverv, og de har siden 1950-erne faktisk misbrugt dette erhverv samt skatteborgerne. Og især har dette misbrug været stærkt gennem de seneste 20 år, hvor landmændene har overinvesteret med lånte midler.

Hvis man således køber landbrugsjord på 225.000 DKK pr. hektar, som det var normalt iu årene omkring 2000-tallet. Og man har viden om, at man med sikkerhed ikke kan forrente jord, der har kostet mere end 120.000DKK pr. hektar, så er det måske blot ubegavethed. Men hvis man herefter låner til nye store og kostbare maskiner, som man trækker fra i skat, og derefter lader skatteborgerne redde banken fra konkurs, så er det ikke mere blot dumhed.

Jeg har helt ekstraordinært været 2 dage i Danmark i starten af denne måned, og har ved selvsyn set mange helt nye, store og meget kostbare traktorer. Og det er i hvert fald ikke, det man ser i Tyskland, hvor landmændene til gengæld klarer sig godt og uden store lån.

Omkring storkapitalens opkøb af landbrugsjord er der vel egentlig blot at konstatere, at jord købt til rette pris altid bevarer sin værdi. Det kan man jo ikke ligefrem sige om aktier og andre langsigtede investeringsgoder. Derfor er det en helt logisk udvikling, - i hvert fald set med kapitalens øjne. Og så lader storkapitalen jo ikke jorden ligge brak, for de forsøger jo også at tjene lidt mere ved at lade den dyrke.

Hallberg Borg, Michael Friis og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Søren Kjeldsen-Kragh der er økonomiprofessor skriver følgende artikel om emnet:

Vi skal væk fra de store industrilandbrug
Udviklingen mod færre og større industrilandbrug er et problem for dansk landbrug. Dels er de mindre økonomisk rentable, når man ser bort fra EU-støtten, dels er de ikke bedre for naturen og endelig tiltrækker store landbrug ikke de unge til erhvervet. Alligevel efterlader en rapport fra landbrugskommissionen det indtryk, at udviklingen blot skal fortsætte. Hvorfor ikke tænke anderledes?

https://www.information.dk/debat/2013/01/vaek-store-industrilandbrug

Niels-Simon Larsen, Mona Blenstrup, Torben Skov og Søs Dalgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes bestemt ikke om udvikling i landbruget. Men realistisk er det den verden vi lever i. "Stordriftfordele" og "Rationaliseringer" er nogle af boss ordene.
Dertil kommer at vi er mange der har en pensionsopsparing. Pensionsselskaber er presset til at "gøre noget" for at sikre en forretning til pensionsopsparerne. Renten er lav/negativ, derfor skal alternativer overvejes: Investering i ejendomme er en mulighed, men der er for meget kapital, derfor skal andre muligheder overvejes. Fx landbrug.
Det er en del af ringen. Der er sammenhæng. Like it or not.

Niels-Simon Larsen

Hyggelæsning her sidst på aftenen. Pensionsselskaberne ødelægger verden. Hvorfor har vi dem? For at sikre vores alderdom, men den behøver vi ikke sikre, hvis vi har borgerløn. P-selskaberne er politiske aktører. Sprøjt det ukrudt væk med borgerløn. Det er vejen frem.

Når der dyrkes 61% af danmark jord må vi jo anbefale politikerene at der er jord nok til den lokale produktion af fødevarer og at det er rigeligt til at dække danskernes behov.

Mona Blenstrup

@Michael Friis
De største landbrug med mest stordriftsfordel er de mest forgældede. alene svineproduktionen som er den største i verden idet vi er det mest svinetætte land overhovedet - giver negative tal. I årtier har man sendt gode penge i halen på grisene. Og alligevel fortsætter man med at påstå, at det er en god forretning. Pensionsselskaberne skal ikke smide deres kunders gode penge efter dårlige investeringer i landbrugets stordrift med udsigter til endnu mere tab.

Niels-Simon Larsen, Holger Madsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar