Vi har fået fire børn mere på børnehjemmet, siden et luftangreb dræbte en af vores medarbejdere og hendes mand i denne uge. Alia Nasser var hendes navn. Hun var 32 år og arbejdede som tjenestepige.
Alt bliver værre, med luftangreb og knaphed på alting som følge af belejringen. En bombe slog ned kun 50 meter væk.
Støvet fyldte luften, så man ikke kunne se noget. Det er det værste angreb, jeg har oplevet, helt uden fortilfælde. Bagefter så jeg, at bombekrateret var fem meter dybt.
Vi er bange for bomber dag og nat. Når flyene kommer, siger jeg til babysittere og børnepassere, at de skal tage børnene ned i bunkeren, men de kan stadig høre, når bomberne rammer.
Nogle af dem har vænnet sig til disse lyde, men mange skriger, og et par er så bange, at de tisser i bukserne.
Hver dag spiser vi samme slags fødevarer til alle måltider – linsesuppe og en slags knækkede bulgur-hvedekerner. Vores lagre er ved at være tømt.
Min største frygt er, at belejringen skal blive ved i lang tid endnu, for vi er nødt til at kunne bespise 50 børn og over 20 medarbejdere.
Jeg er altid bekymret for, hvad morgendagen vil bringe, og tænker konstant på knapheden på alt. Jeg inspicerer altid det hele selv for at sikre mig, at intet mangler.
Indendørsliv
På grund af de ustandselige luftbombardementer, artilleri- og mortérbeskydning bliver jeg bare inde på børnehjemmet eller derhjemme.
Jeg går faktisk kun ud, når det er for at hente noget, jeg brug for, eller hvis jeg skal hente en ny forældreløs ved domstolen og overlade ham eller hende til en værge.
Jeg forlader som regel ikke børnehjemmet før kl. 22.
Før belejringen, da der stadig var et rigtigt marked, plejede jeg at gå på indkøb med min kone, men i dag sidder jeg bare og spiser og taler lidt med de andre under lyset fra LED-pærerne.
Jeg står op igen omkring ni eller ti, drikker en kop kaffe og går så tilbage til børnehjemmet igen for at diskutere den daglige situation med personalet og måske tale om eventuelle problemer med nogle af vores teenagere – eller lege med de mindre børn.
På grund af belejringen og bombardementet tager børnehjemmet al min tid. Jeg har dårlig samvittighed over for min kone, men hun påskønner, at jeg arbejder for de udsatte børn, og støtter mig i, at mit job er min prioritet.
Nogle gange kommer hun med mig til børnehjemmet for at hjælpe mig og for at lege med børnene. Vi forsøger at undgå, at de kommer til at kede sig.
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Aleppo lever
Meldinger om nye bombardementer og dræbte dominerer nyhederne fra Syriens engang største by. I løbet af den næste uge bringer Information i samarbejde med The Guardian beretninger fra de mennesker, der lever videre under belejringen. Fortællingerne er blevet til over Skype og WhatsApp.
Seneste artikler
Dagligliv i Aleppo: Brødleverandøren
10. oktober 2016Abu Mehio, 38, er ansvarlig for at fordele brød til 6.000 familier i det østlige Aleppo – men efter et bombeangreb i sidste uge er der kun ét fungerende bageri tilbageDagligliv i Aleppo: Hjælpearbejderen
8. oktober 201626-årige Zein al-Sham har en travl dag, hvor hun både hjælper til på hospitaler og underviser børn i en kælder. Hun kunne være blevet i USA, men valgte at tage tilbage, ’fordi mit land har brug for mig’I skal ikke sende mad til os. I skal forhindre regimet i at slå os ihjel
7. oktober 2016Vores skole er nu flyttet til et underjordisk beskyttelsesrum. Jeg vil gerne have, at I videregiver min bøn til verden
Bombningerne fortsætter trods 3 dages telefonsamtaler mellem John Kerry og Sergei Lavrov. Man mener, det er en overtrædelse af de internationale love.
https://www.theguardian.com/world/2016/oct/01/russia-warns-us-not-to-int...
Så længe det er en folkevalgt præsident og en inviteret magt der bomber, så er det helt fint ....
Det går slet ikke på en enkel måde. det er noget nyt I det her, en ny doktrin til behandling I konfliken at den kolde krig 2. den doktrin, som er Amerikansk, går ud på at offeret skal betale regningen at den konflikt melllem ærkfjende(Rusland og USA). Der har været en discussion siden den anden Obama mandat om hvordan det skal takles, hvis den konflikt melllem Rusland og USA udvikler sig truende. Og nu den doktrin, tror jeg. er på plads; der kan udvides hvor konfliten måtte findes. Er det ikke "fantastisk" at man kaster regningen på offeret? dvs Syrerne? Vesten spiller med ved behandlingen af de Syriske flygning som de gjorde. Alt dette sker uden kenskab af befolkning, egn befolkning.Det har jeg skrevet om det før: at Syrerne skal batale med deres liv ved at blive i Syrien.
Erratum. Syrerne skal betale.... Man går ikke mere efter at forsvare de civile i en krig!