Læsetid: 5 min.

Brexit-minister: Storbritannien er stort nok til at stå alene

Den britiske konservative politiker David Davis tabte i 2005 formandsvalget i partiet til den moderniserende David Cameron. Nu er han tilbage i nøglerollen som Brexit-minister. I en tale til sine allierede lover han, at der efter Brexit vil følge nye muligheder – om to et halvt år.
Den britisker Brexit-minister David Davis mener ikke kun, at Storbritannien er stor nok til at stå alene; han mener også, at det vil give en fleksibilitet og hurtighed, der er nødvendig i den moderne verden

Den britisker Brexit-minister David Davis mener ikke kun, at Storbritannien er stor nok til at stå alene; han mener også, at det vil give en fleksibilitet og hurtighed, der er nødvendig i den moderne verden

8. oktober 2016

11 år er der gået, siden den dengang 56-årige konservative indenrigsordfører David Davis kæmpede om formandsposten i partiet, efter at det for tredje valg i streg måtte se sig henvist til oppositionsbænkene.

Dengang tabte traditionalisten og EU-skeptikeren Davis, der stod for »tidsløse« højreorienterede principper, til den unge moderniserende David Cameron, der søgte mod midten og ville gøre konservatismen ’medfølende’.

I 2016 er det David Cameron, der har tabt, og med ham er forestillingen om, at den Europæiske Union kan være med til at beskytte landet imod globaliseringens negative konsekvenser, forsvundet fra regeringens dagsorden.

I stedet er David Davis vendt tilbage fra de meniges rækker i parlamentet og har indtaget landets måske vigtigste job som minister for Brexit.

Han er enig i, at globalisering og udvikling af ny teknologi udgør enorme udfordringer for landet. Men han mener, at Storbritannien bedst forsvarer sig imod de to »tsunamiers« uønskede konsekvenser uden for EU, og han er ikke i tvivl om, at landet er stort nok til at stå alene.

Læs også: Storbritannien på vej mod 'hård Brexit'

»Tænk på vores land. Vi er færre end to procent af verdens befolkning. Hvordan kan noget, der er mindre end to procent af verdens befolkning, blive verdens femtestørste økonomi? Hvordan kan det blive landet, som i bund og grund skabte den moderne verdens sprog? For det er det, vi er. Det, der vil ske, er, at mulighederne om to et halvt års tid vil blive åbnet op for os, og vi vil komme til at fungere som en motor,« siger Davis til den højreorienterede kampagnegruppe Conservative Voice i et overfyldt mødelokale på Hyatt Regency Birmingham, der huser en række af den konservative partikongres’ sideløbende debatter.

At Storbritannien siden Brexit-afstemningen og pundets dramatiske fald nu kun er verdens sjettestørste økonomi, er der ingen i det begejstrede publikum, der kommenterer.

»Dette er ikke blot et stykke udenrigspolitik,« fortsætter deres helt. »Dette er ikke blot en forhandling med den europæiske bureaukratiske maskine. Dette handler om en fuldstændig ny retning for vores land. Vi vil gribe mulighederne, og dette land er stort nok til at gribe dem og stort nok til at få det bedste ud af dem.«

Hurtighed og fleksibilitet

David Davis mener ikke kun, at Storbritannien er stort nok til at stå alene; han mener også, at det vil give en fleksibilitet og hurtighed, der er nødvendig i den moderne verden.

»At håndtere disse udfordringer fra globalisering og ny teknologi uden at ende med et Tea Party, kræver et land, som kan reagere hurtigt. Tænk på disse to ord: Hurtighed og EU,« siger ministeren og bliver afbrudt af latter fra de flere end 100 mennesker i – og uden for – lokalet.

»Man skulle tro, at EU ville være i stand til at indgå masser af frihandelsaftaler på grund af sin økonomiske størrelse, men lande, der er langt mindre, er mere succesfulde, fordi det tager en evighed at blive enig med Europa. TTIP ser nu ud til måske ikke at blive til noget. Den canadiske frihandelsaftale afhænger af afstemninger i hver enkelt EU-land. Hurtighed er ganske enkelt ikke muligt for lande, der er med i EU,« tilføjer ministeren.

»Brexit vil øge vores hurtighed markant. Det er vigtigt både økonomisk og politisk – og det sker lige nøjagtigt i tide.«

Ubekymret

Troen på det stærke Storbritannien, og på at Brexit – i modstrid med de fleste økonomiske prognoser – på sigt vil være til landets økonomiske og politiske fordel, er årsagen til David Davis og andre Leave-tilhængeres afslappede forhold til de forestående forhandlinger med EU.

»Jeg tror i sidste ende, at alle lande vil handle pragmatisk og sikre deres egne interesser. Det er handel, vi taler om, og når det kommer til stykket, er det ikke EU-Kommissionen, men individuelle lande, som vil indgå en aftale. I sidste ende vil almindelig sund fornuft sejre,« siger han til opmuntrende ’yeah, yeah’-råb blandt publikum.

Konkrete bekymringer, såsom hvad der vil ske med forskningssamarbejdet på tværs af grænserne i Europa; de EU-institutioner, der har til huse i Storbritannien samt den finansielle serviceindustri bliver affærdiget med svar som, at »vi ser på hver enkelt sektor for at identificere risiciene og finde løsninger – vi planlægger ikke at betale nogen pris«.

Læs også: Entusiasterne har overtaget britisk politik

Det skræmmer bestemt heller ikke ministeren, at Storbritannien er det første land nogensinde til at forlade EU, og at der derfor ikke er nogen regelbog at følge.

»Hvem før os skabte den industrielle revolution? Hvem før os skabte det bedste liberale demokrati i moderne tid? Ingen. I nogle af de største ting, vi har udrettet, har vi været ’de første i verden’, og det må vi huske på. Selvfølgelig vil det blive svært, men det kan lade sig gøre,« siger David Davis og påpeger, at udtrykket ’at spring ud i det uvisse’ første gang blev brugt i en politisk tale i 1867 i forbindelse med vedtagelsen af folkerepræsentationsloven.

»Med andre ord: Loven, der gav os vores moderne demokrati, var ’et spring ud i det uvisse’.«

Uvis fremtid

Hvad præcis regeringen går efter i forhandlingerne med EU, lader han imidlertid også stå hen i det uvisse.

Han taler ikke over sig i forhold til, hvor han ser balancen mellem adgang til det indre marked og accepten af EU-migration, men taler igen og igen om, at landet om to et halvt år vil være frit.

Dette vil blive tolket på samme måde som premierminister Theresa Mays udtalelser fra talerstolen på kongressen om, at landet i fremtiden selv vil kontrollere sin migrationspolitik, og at det vil stå uden for EU-domstolens jurisdiktion; nemlig som en accept af en forholdsvis ’hård Brexit’.

Det vil sige, at landet er parat til at forlade EU uden en handelsaftale, hvis ikke det får, hvad det kræver relativt hurtigt.

»Da jeg sagde to et halvt år, var jeg pessimistisk,« siger Davis uden at det står klart, om han joker.

»Vi ønsker den friest mulige handel, og det er vi villige til at vente et par måneder på,« svarer han på et spørgsmål om, hvorfor det skal tage længere end seks måneder, hvis landet vælger at handle med EU på baggrund af WTO-regler.

Dette scenario er med andre ord ikke Davis’ forventning.

»Hvis vi går ind til forhandlingerne med det udgangspunkt, at begge parter kan få en god aftale, hvorfor i alverden skulle det så ikke ske?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

David Davis er vist den helt rette mand til at stå for Brexit - 2 års forhandlinger, slut - resten i WTO.
Sådan skal det være.

David Davis har i høj grad en pointe i, at det er lattervækkende at sammenstille de 2 ord "Hurtighed og EU" - det hænger slet ikke sammen. Det er svært at se, hvordan det kan ændres - og er vi i det hele taget interesseret i, at det bliver ændret?

Hurtigere beslutningsproces vil forudsætte flere områder med beslutning ved kvalificeret flertal i stedet for consensus & appelmuligheden til EU Domstolen skal fjernes.
EU skal tildeles redskaber til at få beslutningerne implementeret.

Er vi interesseret i al det??

David Davis er i hvert fald ikke - han er imod EU uanset hva'.

David Davis taler som om han kan lave aftaler med andre suveræne stater ved diktat uden at forhandle med dem. I Danmark ser vi igen og igen hvad der sker når lovprocessen går (for) hurtig. Vi får dårlige love (lovsjusk). Lovene kan alligevel gennemtrumfes i Danmark fordi borgerne ikke er suveræne i forhold til lovene. Det er anderledes med mellemstatslige aftaler.
Vi ser allerede i dag hvordan stater forsøger at undgå allerede for længst indgåede konventioner.
Udenfor EU kan lande selv indgå aftaler med andre stater, men de skal trods alt finde nogen at indgå aftalerne med, og så er det slut med hurtigheden, for alle vil have fordelagtige aftaler.