Læsetid: 3 min.

EU-frihandelsaftale er på glatis

Efter at CETA-handelsaftalen med Canada er blevet udsat, er iagttagere i Bruxelles bekymrede for EU’s evne til overhovedet at skabe holdbare handelsløsninger
19. oktober 2016

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada hænger i tynd tråd, efter at EU’s handelsministre i går ikke nåede at lande et endeligt resultat.

Aftalen er foreløbig strandet, fordi den belgiske delstat Vallonien har markante forbehold, især hvad angår den tillægsaftale, der juridisk udlægger aftaleteksten. Den tvist skal den belgiske regering nu forsøge at løse med Vallonien, helst inden EU-topmødet i slutningen af denne uge.

EU-handelskommissær, Cecilia Malmstrøm, bedyrede på et pressemøde i Luxembourg i går, at hun fortsat er optimist, og at hun håber, at aftalen går igennem.

»Vi lytter og har også talt med andre EU-lande omkring det samme forbehold, som Vallonien giver udtryk for.«

Cecilia Malmström gjorde det klart, at den canadiske regeringsleder Justin Trudeau dog ikke behøver at dukke op til den fælles ceremoni den 27. oktober ved Canada-EU-topmødet, hvis ikke der på forhånd er fundet en løsning.

»Canadas regering skal naturligvis på forhånd have klar besked,« siger Cecilia Malmström, der håber på, at aftalen kan ratificeres, at EU-Parlamentet vil stemme for kort før årsskiftet, og at aftalen derfor kan træde midlertidigt i kraft.

Op til 42 nationale og regionale parlamenter skal dog sige god for CETA-aftalen, fordi EU-landene har ønsket dette.

Derfor er CETA vedtaget som et såkaldt ’mixed agreement’, hvilket i praksis betyder, at repræsentanter for få millioner mennesker i et medlemsland eller en region kan stoppe godkendelsen af aftalen.

Om dette siger Bendt Bendtsen, konservativt medlem af Europa-Parlamentet til Information:

»Det er vanvittigt. Hvis vi ikke kan lave en handelsaftale med Canada, der kan skabe job og øget eksport, hvad kan vi så? Den her aftale er alt for vigtig til, at et tilfældigt parlament kan underminere den. Der sidder folk, som varetager snævre nationale interesser i stedet for fællesskabets. Det er ufatteligt,« siger Bendt Bendtsen..

Aftalen blev forhandlet færdig i 2014, men ratificeringen af CETA kan, hvis den vedtages, tage yderligere to år, og den fulde implementering kan vare frem til 2021. Af samme årsag har EU vedtaget at igangsætte de dele, der udelukkende har med EU at gøre, såsom toldsatser, allerede før 2021.

»Det, man forhandler om, kan nå at ændre sig en hel del, derfor giver det god mening at indføre nogle midlertidige mekanismer,« siger Simon C. Bergulf, der fra sit kontor i Bruxelles leder EU-afdelingen i Danmarks Rederiforening. Han har fulgt processen og spørger sig selv, om EU’s proces i denne sag har været den rigtige.

»Det er i forvejen en temmelig omfattende proces, hvor de enkelte regeringer giver mandat til forhandlingerne. Europa-Parlamentet er også løbende med ind over. Når landene så oveni får lov til at ratificere aftalen, bliver det svært.

Man skulle ellers tro, at når Europa-Parlamentet er med, er den demokratiske legitimitet sikret,« siger Simon C. Bergulf. 

Cecilia Malmström vedkender sig, at CETA-processen giver anledning til at overveje den metode, der er anvendt.

»Vi skal spørge os selv, om vi har gjort det rigtige, og hvad vi kan lære af processen«, siger Cecilia Malmström.

Ifølge Simon C. Bergulf bør der være en større åbenhed i forhandlingsprocessen, der også vil skabe et bedre resultat.

»Jeg tror, EU-Kommissionen skal være bedre til at inddrage offentligheden, det er man god til i Danmark, men det tager tid i EU, hvor man ikke altid får en dialog, der er baseret på gensidig respekt«, siger Simon C. Bergulf fra Danmarks Rederiforenings kontor i Bruxelles.

Bendt Bendtsen er nu også temmelig pessimistisk, hvad angår en kommende TTIP-aftale:

»For at være helt ærlig, så er TTIP røget på gulvet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Tak til det regionale parlament Wallonien, CETA-aftale er en kriminel handling, til undergravning af demokrati og retsstat, samt en katestrofe for klimaet.

Hvis EU vil begrænse tilstrømning af immigranter fra Afrika, må EU give adgang til EU med fairhandels aftaler mm.

Fairhandel skal generelt etableres på længdekredse og ikke breddekredse, det løser befolkningstilvækst problematikker og skaber ikke samtidig på kort sigt yderlige menneskeskabte klimaforandringer.

John Christensen

Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd.

Yd aktiv modstand imod de foreslåede "frihandelsaftaler", som undergraver alt andet end elitens cementering af deres egen magt og deres privilegier.

Demonstrer den 27. oktober 2016 og vis at vi ikke ønsker at sælge ud af arvesølvet for ussel mammon.

God dag der ude

Torben Lindegaard

@John Christensen kl 5:53

Storslået indlæg.

Og du tror, at lokalparlamentet i Vallonien lever til PH's smukke ord?

Jeg håber ikke, at du pludselig finder ud af, at også dette parlament er drevet af lokalinteresser på bekostning af helhedshensyn.

Niels Erik Nielsen

CETA er som TTIP en "mixed agreement", den påvirker hidtidige beslutningsprocesser og magtrelationer i de enkelte nationer.

Bendt Bendtsen kan mene, det er vanvittigt at en frihandelsaftale skal til afstemning i de enkelte lande, men dertil er bare at sige, at CETA og TTIP ikke blot er frihandelsaftaler. Forhandlerne har konstrueret nogle aftaler, som går langt videre end toldsatser og ukontroversielle standardiseringer, og nu ser det heldigvis, heldigvis, ud til, at det får konsekvenser.

Steffen Gliese, Ole Henriksen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers & Lasse Soll Sunde

Ceta er på glatis
TTIP er faldet helt igennem isen
Handelsaftalen EU-Japan forhandles stadigvæk

Hvis det er så kringlet blot at indgå en handelsaftale med Canada, så skal vi til at overveje, om vi fortsat skal træffe beslutninger i fællesskab.

Jeg kan i hvert fald godt se nødvendigheden af, at EU smider dødvægt.

Belgien har ikke mindre end 5 regionale parlamenter - og alle 5 skal nikke JA inden den belgiske regering kan ratificere noget som helst. Dvs at alle vi andre 500 mio EU borgere reelt er gidsler for i denne sag for 3,5 mio mennesker i Vallonien.

Steffen Gliese

Alting er forblbindet af at skabe arbejdspladser og øge eksporten, men det kan altså ikke være det, der prioriteres - tværitmod skal der arbejdes mindre og skabes til lokalt forbrug i langt højere grad i fremtiden.