Interview
Læsetid: 4 min.

EU-landene fremprovokerede selv CETA-sammenbruddet

CETA-handelsaftalen skal egentlig booste handel og konkurrence, men fordi mange EU-borgere oplever globaliseringen som en afviklingsproces, er læren, at taberne skal gøres til vindere, lyder det fra EU-tænketank
Udland
25. oktober 2016

Efter at CETA-handelsaftalen ser ud til at være foreløbigt strandet på modstanden fra den belgiske region Vallonien, aner ingen parter, om aftalen igen kommer i spil, eller om den helt må opgives. 

Men læren fra den foreløbige politiske proces omkring CETA er allerede ved at blive gjort op. For skal EU fremover kunne gennemføre handelsaftaler, skal der tænkes nye tanker, fordi den hidtidige metode har spillet fallit, lyder det fra Guntram Wolff, leder af tænketanken Bruegel i Bruxelles, der fokuserer på EU's økonomiske politik.

»En stor del af stemningen mod CETA handler slet ikke om lige den aktuelle handelsaftale, men snarere om et meget mere alment tema som globalisering, manglende udvikling og høj arbejdsløshed. Det så vi også med Brexit-debatten,« siger han til Information.

Fatalt

Han mener, at det er fatalt for den politiske proces, at der gik omkring syv år, efter at CETA-processen blev sat i gang, og to år efter at forhandlingerne reelt blev afsluttet, til EU's stats- og regeringsledere i forsommeren besluttede sig for, at de nationale parlamenter skulle tage stilling til CETA's fremtid – en såkaldt 'mixed-agreement'.

»Det var nok ikke klogt pludselig at gøre det til en forudsætning, at de nationale parlamenter skulle tage stilling til CETA. Der kom et stort pres, også fra regeringslederne, om at inddrage parlamenterne, men fordi parlamenterne løbende slet ikke havde haft mulighed for at følge forhandlingerne, kommer medindflydelsen først nu. Derfor er tvivlene også blevet så omfattende.«

Ifølge Guntram Wolff skulle EU fra start af have besluttet sig for, om CETA skulle gennemføres med EU som eneste forhandlingspart, sådan som det er kutyme med handelsaftaler, eller om parlamenterne skulle inddrages.

»Når man nu prøver at presse det igennem på kort tid, er det heller ikke underligt, at den ene eller anden part ude i de regionale eller nationale parlamenter føler sig kørt over i denne proces.«

I tilfældet med Vallonien har regionen bedt om mere tid, og det vides derfor endnu ikke, om CETA måske alligevel vil kunne besluttes ved årets udgang.

»Jeg tror, at EU i dag nøje overvejer, om man igen ønsker at gennemføre en såkaldt 'mixed-agreement', hvor både EU og nationalstaterne skal godkende en sådan handelsaftale. Alternativet kan være, at man slet ikke kan gennemføre handelsaftaler.«

Støtte til de lidende regioner

Ifølge Guntram Wolff skal EU og landene selv knytte stærkere forbindelser til de områder, hvor de strukturelle ændringer er slået hårdest igennem.

»Vallonien er netop et eksempel på en region, hvor det er gået støt ned ad bakke, da kul og stål andetstedsfra blev billigere, uden at der kom en afgørende ny udvikling. Jeg kender det fra Ruhrområdet, hvor jeg selv stammer fra. Det kræver en smertefuld omstilling, der kræver omskoling og nye investeringer,« lyder det fra Guntram Wolff. 

Han peger på, at en del af de samfundsmæssige gevinster overses, når importen udefra gør, at energi og stål bliver billigere, mens dårligdommene får al opmærksomhed, hvis der ikke samtidig opdyrkes nye leveveje.

»Jeg tror, at læren af CETA er, at god handelspolitik skal gå hånd i hånd med god social-, arbejdsmarkeds- og regionalpolitik. Sker det ikke, så forstørres gabet, når globaliseringstaberne ikke hjælpes videre. I Storbritannien så vi også, at EU-modstanden især kom fra de regioner, hvor den økonomiske omstilling har haltet. Så koger stemningen op, når befolkningen endelig får mulighed for at ytre sig.«

Fordi handelsaftaler lægger et ekstra pres på sårbare og konkurrencesvage grene af økonomien, bør politikerne også gøre mere ud af at forklare fordele og ulemper. For selv om CETA ifølge Guntram Wolff egentlig er en god handelsaftale, skal den også formidles. Og det kan være svært, mener han.

Globaliseringens dårlige ry

Når globaliseringen for alvor rykker, sker det oftest, fordi markeder forbindes ved hjælp af nye politiske tiltag og teknologiske landvindinger. Som internettets sejrsgang efter årtusindskiftet. Det har sammen med nye forretningsgrene og flere handelsaftaler gjort det muligt at udfolde en stadig dybere integration mellem markeder, økonomier, lande og kulturer.

Frem til finanskrisen forekom handelsfordelene så store, at der kun blev stillet få spørgsmål til aftalerne. Men efter den økonomiske krise bliver aftalerne i stigende grad set som medvirkende til krisens omfang.

Det skyldes, at aftalerne ikke længere kun handler om produkter og toldsatser, men også om tjenesteydelser og offentlige udbud.

'Temmelig kedsommelig'

Det medgiver også professor i international økonomi Holger Görg fra Institut für Weltwirtschaft i nordtyske Kiel. 

»Sammenhængen mellem TTIP-forhandlingerne med USA og CETA med Canada er svær at skille ad. Det er skåret over samme kam. Men det spiller også ind, at det er yderst svært at læse en sådan aftale, og tilmed temmelig kedsommeligt, og derfor er følgerne, at det er yderst svært at kombinere demokratisk praksis omkring vedtagelsen af disse handelsaftaler,« siger Holger Görg.

Han peger på, at de mange regionale og transatlantiske handelsaftaler er opstået, fordi verdenshandelsorganisationen WTO hidtil er strandet med deres mål om at skabe globale aftaler.

»Det vigtigste element for væksten og eksporten fra Europa er især efterspørgsel fra USA, men i stigende grad i Asien. Men også selve omkostningerne, og det er netop derfor, der satses på handelsaftalerne, der har en vis betydning i det samlede billede.«

Ifølge Holger Görg er handelsaftalerne vigtige, fordi virksomhederne agerer inden for en stadig mere globaliseret sammenhæng.

»Selv om væksten i den globale handel ikke er så høj som før finanskrisen, er man i dag mere afhængig af at kunne sammensætte produkter optimalt gennem de såkaldte værdiskabelseskæder. Derfor kan vi også se, at væksten i handlen ikke kun handler om produkter, men også om dataudveksling. Det er dér, en stor del af væksten vil komme fra. Handlen bliver derfor også mere kompliceret, og det samme gør handelsaftalerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Endnu en dybt problematisk analyse, der ikke forstår, at vækst og arbejdspladser ikke er det eneste saliggørende, men at det er alfa og omega, at de politiske systemer bevarer deres magt til at fastlægge rammerne for samfundets virke, og at erhvervslivet kommer til at acceptere en rolle som betalende pensionær for at kunne udnytte landenes værdier i form af råstoffer, produktionsapparat og arbejdskraft. Det er ikke en given sag, at de kan få lov, det er et privilegium.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Einar Carstensen, kjeld jensen, Finn Lindberg, Martin E. Haastrup, Peter Marckwardt, Torben K L Jensen, Niels Erik Nielsen, Kurt Nielsen, Bjarne Jensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Læren af CETA er, at demokrati og retsstat ikke er noget for EU.

Den belgiske region Vallonien, bliver hængt ud som lille ubetydelig af størrelse og obstruerende for den såkalt frihandelsaftale CETA.

Den påstand er naturligvis helt til grin, det modsatte er tilfældet, for sagen er naturligvis, at først gives Vallonien beføjelser til handling på den såkaldte CETA frihandelsaftale, men når Vallonien så handler, men det ikke er det ønskede resultat, Vallonien er nået frem til, så trues og afpresses Vallonien af EU på udemokratisk og diktaturagtigt vis.

Men husk nu også lige på, at EU’s mindste medlemslande som Slovenien, Letland og Malta, de er alle mindre end den belgiske region Vallonien, der er heller ikke langt op til de 5,7 millioner danskere.

Det er behandlingen af, den belgiske region Vallonien, der er vigtigt stof til eftertanke.

Fra link:
"Wallonia is not going to be pressured into agreeing the EU-Canada trade deal according to the leader of the French-speaking Belgian region Paul Magnette. The EU has given Belgium an ultimatum to end its objection to the agreement by Monday.

“Every time you try to put an ultimatum it makes a calm debate and a democratic debate impossible,” Magnette said at a meeting in Brussels.

“We don’t need an ultimatum,” he told reporters. “We will not decide anything under an ultimatum or under pressure.”

On Sunday the leader of the Wallonia region told the Belga news agency the ultimatum from the EU “is not compatible with the exercise of democratic rights.”

“We are not against a treaty with Canada,” Magnette said. “But we won’t have one that jeopardizes social and environmental standards and the protection of public services and we want absolutely no private arbitration mechanisms.”

Magnette was referring to an introduction of a secret corporate court system, empowering big business to sue states for policies that threaten their profits."

Link: https://alethonews.wordpress.com/2016/10/24/belgiums-wallonia-rejects-un...

CETA, TiSA og TTIP med ISDS, det er røveri ikke ved højlys dag, men gement røveri for nedrullede gardiner i EU, med hjælp fra, som oftes ikke kompetente nationale regeringsleder, pressede af EU, til ikke at stille kritiske spørgsmål, modsætning til minister Presidenten Paul Magnette af den belgiske region Vallonien, der foruden modet også besidder uddannelsen til, at gennemskue den såkalte frihandelsaftale tekst og se hvad problemet består af.

CETA bringer ikke samlet set økonomisk vækst til Europa.
Fairhandel skal generelt etableres på længdekredse og ikke breddekredse, af jorden, det løser befolkningstilvækst og immigration problematikker og skaber ikke samtidig, på kort sigt, menneskeskabte klimaforandringer.

EU i fairhandel aftaler med Afrika og andre relativt fattige regioner giver mulighed for, at sætte høje standarder for miljø, arbejdstageres og forbrugeres rettigheder, det modsatte er tilfældet med USA og Canada, der er udfordrede af ulighed, men også overforbrug på olie, gas og kul, der skader klimaet i hele verden, den udvikling skal reduceres og ikke i vækst.

Sådan fungere det, når du bliver bestjålet demokratiet og retsstaten i Danmark med CETA, TiSA og TTIP med ISDS.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Et hjemligt eksempel på den menneskelige afstumpethed, der følger i kølvandet på CETA, TTIP og TiSA med ISDS.

Beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Den belgiske region Vallonien, er ikke obstruerende for den såkalt frihandelsaftale CETA, men beskytter af borgerne i Europa, der skal fra undertegnede lyde, en stor tak til den belgiske region Vallonien og Paul Magnette, der er en klog mand og en absolut uddannet ekspert på området EU og demokrati, man bør lytte til i EU.

Paul Magnette link:
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Paul_Magnette

PS.
345 internationale ngo fælleskaber fordømmer på det kraftigste den hemmelige karakter af TISA, CETA og TTIP-forhandlingerne, hvor borgere, parlamentarikere, fagforbund, myndigheder, servicebrugere og andre interesserede aktører, har begrænset eller ingen adgang til dem, der bestemmer forhandlingsmandatet, endsige til forhandlingerne og forhandlingsdokumenterne.

Niels Duus Nielsen, kjeld jensen, Finn Lindberg, Bjarne Andersen, Jesper Nielsen, Martin E. Haastrup, Martin Madsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Ole Henriksen, Bjarne Jensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Den belgiske region Vallonien, (...) beskytter af borgerne i Europa, Der skal fra undertegnede lyde, en stor tak til den belgiske region Vallonien.

Tusind tak for dit indspark, Philip. Jeg vil for mit vedkommende også gerne takke Vallonien af hele mit hjerte, vi skylder dem alt!

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Einar Carstensen, kjeld jensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Torben Skov og Bjarne Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Chokerende så nonchalant Guntram Wolff behandler retsprincipperne og juraen i det her.

Han siger: "Det var nok ikke klogt pludselig at gøre det til en forudsætning, at de nationale parlamenter skulle tage stilling til CETA"

Som om det var noget forhandlere lige synes, de ville have med i sidste øjeblik.

Det er vist uden for enhver tvivl, at CETA er en "mixed agreement"; CETA handler ikke bare om toldsatser men om overstatslige domstole og samfundsmæssige reguleringer. Og så siger EU's love nu engang, at de nationale parlamenter skal spørges.

Som leder af en tænketank i Bruxelles, må Wolff kende den jura. Er disse lobbyister og liberale meningsdannere i virkeligheden parat til at sige hvad som helst for at gennemføre dette kup?

Og betyder artiklens overskrift, "EU-landene fremprovokerede selv CETA-sammenbruddet", at Information har købt tænketankens udlægning?

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, kjeld jensen, Finn Lindberg, Olav Bo Hessellund, Jesper Nielsen, Ole Henriksen, Martin E. Haastrup, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

I EU er demokrati noget, man taler om - ikke noget, man praktiserer eller tager alvorligt. Det er set talrige gange før.

Erik Jensen , kjeld jensen, Steffen Gliese og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Olav Bo Hessellund, jeg tror, at plejer er død, og at politikerne må se i øjnene, at folk vil kræve udmeldelse, hvis deres interesser bliver undergravet som med disse frihandelsaftaler.

Niels Duus Nielsen

"Det var nok ikke klogt pludselig at gøre det til en forudsætning, at de nationale parlamenter skulle tage stilling til CETA."

Hvis det er sandt, er der to muligheder: Enten undlader man at inddrage parlamenterne og skrotter demokratiet, eller også inddrager man parlamenterne og står med et forklaringsproblem over for befolkningerne. Mit umiddelbare gæt er, at man for nemheds skyld vil skrotte demokratiet.

Der er selvfølgelig en mulighed for, at "god handelspolitik skal gå hånd i hånd med god social-, arbejdsmarkeds- og regionalpolitik", men så længe politikerne alene er fokuserede på vækst, har det nok lange udsigter. Det er også mere besværligt.

Og Steffen Gliese, "plejer" dør ikke, før der er nogen som rent faktisk gør noget andet, end de plejer. Og hvem skulle det være? Lars Løkke? Mette Frederiksen? Jeg må le :-(.