Nyhed
Læsetid: 6 min.

Europa forhandler fremskudt flygtningegrænse i Afrika

Øget økonomisk støtte skal føre til færre flygtninge og migranter fra Afrika. Det er essensen i en række nye aftaler med afrikanske lande, som både Tyskland og EU satser på at indgå i stil med Tyrkiet-aftalen. Kritikere advarer mod at lave aftaler med diktatoriske regeringer
EU arbejder målrettet på at bremse flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, og i denne måned har Angela Merkel bl.a. været i Niger for at understrege ambitionen om særaftaler.

EU arbejder målrettet på at bremse flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, og i denne måned har Angela Merkel bl.a. været i Niger for at understrege ambitionen om særaftaler.

Tom Pilston

Udland
27. oktober 2016

Langt ude i Nigers Sahelørken ligger berberbyen Agadez, der er sidste stop før en næsten fire dage lang og ofte farefuld rejse gennem ørkenen mod Libyen, hvor landminer, banditter og ørkenen selv bidrager til de risici, mange flygtninge alligevel vælger at trodse. 

Op mod 120.000 afrikanere fra især Nigeria, Mali og Senegal tager årligt denne tur til en pris på flere tusinde euro, viser tal fra organisationen International Organisation of Migrations (IOM) kontor i Niger.

Derfor er det også hér, at EU vil sætte ind for at dæmme op for antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa. På EU’s seneste stats- og regeringsledermøde i Bruxelles i sidste uge blev det besluttet at indgå flere hjemsendelsesaftaler, så flygtninge skal kunne sendes direkte tilbage til deres hjemlande. Samtidig skal landene hjælpes til at få sat gang i udviklingen, så menneskesmugling ikke længere er så attraktivt.

I denne måned har den tyske kansler Angela Merkel været i Niger, Mali og Etiopien for at understrege de store ambitioner om særaftaler. Samtidig skal kontakten til Nigeria og Senegal styrkes.

Kansler Merkel lægger ikke skjul på, at hun har ambitioner om at udbrede den EU-Tyrkiet-aftale, der har været med til at sænke antallet af flygtninge markant, til også at omfatte afrikanske lande.

Det skal ske med en blanding af udviklingshjælp og straffe, hvis ikke aftalerne overholdes. De nye aftaler skal læne sig op ad en lignende aftale mellem Marokko og Spanien.

Win-win?

Ambitionerne fra EU’s side om færre flygtninge er beskrevet i det såkaldte European Agenda for Migration, som EU-landene underskrev i september i Bratislava. Her blev det understreget, at processen skal »lede til et reduceret flow af illegal migration og en øget tilbagesendelsesrate«.

Til gengæld for nye økonomiske investeringer skal de vestafrikanske lande kontrollere migranter bedre, bekæmpe menneskesmuglingen og samtidig modtage de asylansøgere, der afvises, fordi de kommer med et økonomisk motiv.

Federica Mogerini, EU’s såkaldt høje repræsentant og de facto udenrigsminister, er leder af processen, som hun flere gange har kaldt en win-win-strategi for både EU og partnerlandene.

»Det har allerede bragt resultater. Det at tackle grundårsagerne til migration, sikre tilstrækkelig beskyttelse for mennesker i bevægelse, reducere antallet af irregulære migrationer samtidig med at forbedre samarbejdet om hjemsendelse og genhusning samt bekæmpelse af menneskesmuglere er alt sammen en del af det samarbejde, vi er startet på sammen med vores partnere,« var budskabet, da fremskridtsrapporten kom ud i sidste uge.

Der er især fokus på, at der på kort sigt skal komme færre afrikanske migranter. 

Det kan dog blive en stor udfordring at forhindre flugten, idet mange af landene er del af det vestafrikanske økonomiske og monetære union, WAEMU, der sikrer, at afrikanere fra medlemslandene kan rejse frit. Alene derfor kan bestræbelserne om at forhindre flugten blive endog meget svær, lyder vurderinger fra flere tyske Afrika-eksperter.

Fakta: Flygtningeaftaler

EU forsøger at udvide samarbejdet med Mali, Niger, Nigeria, Senegal og Etiopien som del af den såkaldte European Agenda for Migration.

Niger er et af de centrale transitlande for at komme til Europa via Libyen. Fra Niger er der fra IOM begyndte at måle på tallene og indtil d. 30. september 2016 ankommet lidt over 100.000 mens knap 300.000 har forladt landet i samme periode. Fra Niger kommer flygtninge og migranter primært fra Nigeria, Niger og Gambia.

Ifølge EU’s rapport har samarbejdet med Niger indtil videre ført til næsten en fordobling af frivillige tilbagesendelser til landet, fra 1.721 i 2015 til mere end 3.020 i de første otte måneder af 2016.

Kilder: IOM og EU's egen fremskridtsrapport

Overvurderet konsekvens

EU lancerede i juni en lang række nye partnerskaber med såkaldte tredjelande, hvor de første resultater nu viser sig i de fem første fokuslande; Niger, Nigeria, Etiopien, Senegal og Mali.

EU har gennem den såkaldte EU Trust Fund for Africa underskrevet kontakter for udbetalinger af knap 400 millioner euro. EU-Kommissionen har besluttet at øge den afrikanske fond med ekstra 500 millioner euro fra Den Europæiske Udviklingsfond for at finansiere planerne for i alt over 900 millioner euro.

En tysk kritiker, Kurt Gerhardt, der har arbejdet for den tyske udviklingshjælp i Afrika, siger over for Deutschlandfunk, at han som udgangspunkt er skeptisk.

»Selvfølgelig er det godt, at man engagerer sig i Afrika. Men hvad der kommer ud af det, ved jeg ikke. Jeg ville ikke have de store forventninger.«

Han mener, som adskillige øvrige kendere af den tyske udviklingspolitik, at det kræver langvarige kontakter, før der kan stilles kontante krav. Men at det kun er de afrikanske regeringer selv, der kan sætte en prop i migrationsstrømmene.

»Tyskland og EU overvurderer sig selv, hvis man tror, at man kan ændre det store. Det kan man ikke. Det handler om at Afrika selv skal tage ansvar, og de mange uduelige afrikanske regeringer skal kunne arbejde bedre. Det eneste, jeg tror hjælper, er uddannelse, uddannelse og uddannelse,« siger Kurt Gerhardt.

Risikabelt med snævert flygtningefokus

Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen mener, det er dybt risikabelt at lave aftaler med stater som Nigeria og Etiopien, fordi man fra EU’s side risikerer at holde hånden under diktaturer.

»Det er det samme problem med Tyrkiet-aftalen, hvor man ser kynisk på menneskerettigheder og i stedet fokuserer primært på at holde flygtninge ude af Europa. Man har ikke hovedfokus på økonomi og civilsamfund, men i højere grad kortsigtet på at holde flygtninge ude. På den måde risikerer vi at skabe roden til nye konflikter, fordi vi har at gøre med nogle meget undertrykkende regeringer,« siger ordføreren.

Også Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet, påpeger problemer med aftalen, hvor han ser klare sammenfald med Tyrkiet-aftalen, selvom landene er meget forskellige.

»Når man laver aftaler med de her lande, har man det helt klare fokus, at der skal være en begrænsning af migrantstrømmen. Man lavede jo også aftaler med Gaddafi i Libyen i sin tid, og det var EU helt på det rene med. Jeg synes dog ikke, disse aftaler er en EU-opgave, men derimod en nationalstatsopgave.«

Han mener ikke, man skal tilbageholde bistand, hvis staterne ikke makker ret, men ser derudover gerne mindre økonomisk støtte og mere pres fra EU’s side.

»Man kan godt bruge pisken mere frem for guleroden altid. Vi har mange ting, de gerne vil have adgang til, og det skal man udnytte noget mere, hvis man vil adfærdsregulere de her lande. Man skal ikke belønne nogen for at opføre sig ordentligt eller bestikke dem til det. Det er en omvendt logik,« siger Anders Vistisen

Kortsigtede løsninger skader

Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, ser EU’s strategi som skævvreden, så længe det største fokus ligger på de kortsigtede begrænsninger af migrationen.

»Man overser, at det allerstørste problem i de her lande er arbejdsløsheden. Menneskesmuglerne er jo arbejdsløse, der desperat har brug for penge.«

Han kan godt forstå, at EU ønsker aftaler om at begrænse migrationen, men han mener ikke, at det løser problemerne.

Bjarke Møller, leder for Tænketanken Europa, kalder EU’s øgede fokus på de afrikanske tredjelande for ’en fremskudt grænsekontrol’, der af flere årsager er blevet presset op i tempo.

»Man ved, at der er på den lange bane kommer en kraftig befolkningstilvækst samt klimaflygtninge fra Afrika«, siger Bjarke Møller. 

»I de overordnede principper ligner de nye aftaler, det vi kender med Tyrkiet-aftalen. Der er penge og lokkemidler, men til gengæld er der her ikke løfter om visumliberalisering. Det handler om at skabe flere legale veje ind i Europa og samtidig slå hårdt ned på illegal migration,« tilføjer Bjarke Møller.

Og det er EU i fuld gang med. Med forskellige metoder og aftalemodeller samarbejder EU blandt andre med Libanon, Jordan, Pakistan, Bangladesh og Afghanistan.

Hos EU-Kommissionen afviser talsperson Maja Kocijancic, at aftalerne kan sammenlignes.

»Tyrkiet-aftalen kan ikke kopieres, eftersom hver partner er forskellig, og der ikke er nogen one size fits all-tilgang.«

Det land, som langt de fleste flygtninge og migranter rejser igennem, er det borgerkrigshærgede Libyen.  

Mens partier som Dansk Folkeparti og Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet tidligere har nævnt Libyen som muligt tilbagesendelsesland eller værtsland for flygtningelejre, afviser EU-Kommissionen derimod fuldstændig den mulighed.

»Libyen er helt sikkert ikke et land, vi lige nu kan udvikle sådan et samarbejde med, givet sikkerhedsforholdene og den generelle politiske situation.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg syntes at alle skal vide:

For tiden anvender EU bistandspenge hjemme i Europa, som eller var bevilget og øremærkede til verdens fattigste. Og det betyder, at en række flerårige projekter er blevet stoppet, og nu skal stoppes permanent.

Netop nu forhandler EU med 6 bistandsmodtagende lande om, at de dels skal forhindre deres borgere i at flygte, og dels skal tage imod udsendte borgere. - Og forhandlingerne står for at skulle udvides til flere lande.

Da også betalingen for dette sker fra midler, der er tiltænkt verdens fattigste, er man langt ude på en glidebane, hvor projekter til gavn for verdens fattigste betaler for Europas andre problemer.

Given valget imellem en muslimsk flygtning i Danmark og samarbejde med en diktator, så vil den øjeblikkelige politiske korrekthed på Christiansborg for alt for mange partier, røde som blå, hælde imod diktatoren.

Utrolig langsommelig handling og en masse snak, - alt imens man år efter år kan læse om nye rekorder i antallet af døde i Middelhavets dybe grav..

@ Pia Qu,

Jeg undre mig over, hvordan du mener, at disse lande EU forhandler med, skal kunne garantere, at der ikke kommer flygtninge til Middelhavet. Faktisk har man allerede en aftale med en af Libyens såkaldte præsidenter, og trods dette er der kommet 142.000 flygtninge til Italien siden aftalen.