Læsetid: 4 min.

For familien Almohammad vil Aleppo altid være den smukkeste by i hele verden

For fem år siden anede familien Almohammad ikke, at deres Aleppo ville blive centrum for en humanitær krise. I dag er de sikre på, at de har set byen for sidste gang
Familien Almohammad, der oprindeligt kommer fra Aleppo, bor i dag i et parcelhus i Græsted og følger situationen i Syrien på tv.

Familien Almohammad, der oprindeligt kommer fra Aleppo, bor i dag i et parcelhus i Græsted og følger situationen i Syrien på tv.

Jakob Dall

14. oktober 2016

På en parcelhusvej i Græsted en tirsdag aften åbner Osman Almohammad døren for os. Han har inviteret os til en snak om sin fødeby – Aleppo.

Hver time holder han øje med, hvad der er seneste nyt via nyhedskanalen Aleppo Today. Her følger han med i dødstallet, og om det har været en god eller dårlig dag i hans hjemby.

»For tre uger siden var det en særligt dårlig dag. 200 mennesker blev dræbt på 24 timer,« fortæller den 43-årige syrer, da vi har sat os i den bare stue med væg til væg-tæppe, hvor fladskærms-tv’et kører i baggrunden. Den dag, vi er på besøg, ender også med at blive en blodig én af slagsen, for det er første dag, russerne bomber igen efter at have holdt en pause.

Osman Almohammad har været i Danmark i to år og fik sin kone Fatima og sine tre børn, Mariam, Ali og Mohammed, familiesammenført et år efter. Mariam på 18 år og Mohammad på 11 år er handicappede, og hverken de eller deres forældre taler dansk. Ali på 17 år, derimod, taler så godt, at han kan tolke for sin far. Hustruen Fatima Almohammad har ikke lyst til at være med, så hun sætter sig lidt væk fra os.

Aleppo var hele rammen for familiens liv indtil den dag, de besluttede, at de ikke kunne blive der længere på grund af bomberne. Osman Almohammad havde aldrig boet eller arbejdet uden for byen, og hans tre børn er født på et af Aleppos hospitaler – ikke et af dem, man har set blive bombet for nylig af Putins og Assads fly, fortæller han. Det hospital, børnene blev født på, blev allerede bombet for fire år siden.

Han er lige gået i gang med at fortælle om, hvad han husker fra sin sidste dag i Aleppo, da teen kommer på bordet. Han kommer rigeligt med sukker i og fortsætter:

»Den dag, vi flygtede, sagde vi ikke farvel til nogen. Vi rejste bare. Det eneste jeg sådan rigtig husker, er lyden af flyene over byen,« siger han.

Jakob Dall

Sange om Aleppo


For Osman Almohammad var Aleppo den smukkeste by ikke bare i Syrien, men i hele verden. Det var en industriby – et slags hjerte, der pumpede jern, metal og sko ud til resten af landet.

»Vil I se?« spørger Ali Almohammad. Der går ikke mange sekunder fra spørgsmålet, til at hans mor via sin mobiltelefon har sat en video af Aleppo i gang på fladskærmen. Det er en video fra før krigen, hvor bygningerne er gule, palmerne i vejkanten grønne og fortovene nye og snorlige.

Sådan ser der stadig ud i dele af Aleppo, fortæller Ali. En del af byen er sønderrevet og fyldt med død og ødelæggelse. Her falder Assads og nu også Ruslands bomber nærmest dagligt. På den anden side af frontlinjen, i den regeringskontrollerede del, ligner alt sig selv. Det er helt underligt at tænke på, siger Ali.

Både Osman og Fatima Almohammad har søskende, som stadig bor i den regeringskontrollerede del af Aleppo. De taler dagligt sammen over telefonen, og familien i Aleppo fortæller, at livet minder om det, der var engang. Der falder ingen bomber der, men de kan til gengæld høre bragene fra den anden side af frontlinjen. Og så er alting blevet lidt dyrere.

Videoen på det store tv skifter, og nu spiller en kendt bryllupssang, der er særlig for bryllupper i Aleppo, mens billedsiden viser et enormt bryllup i en kæmpe hal. Det er også, fra før krigen begyndte.

Sangen rører ved noget hos familien, og især hos den yngste, Mohammad, der løber ud i gangen, danser rundt i cirkler og råber og griner næsten helt euforisk.

Sidst, familien var til bryllup i Aleppo, var i 2011. Dengang havde krigen kun raset i nogle få måneder, men man kunne allerede mærke det, for brylluppet var mindre og billigere, end syriske bryllupper er normalt.

Murstensbrokker

Videoerne, digte og sange om Aleppo hjælper familien Almohammad med at huske, hvordan deres by var, mens nyhederne minder dem om, hvad byen er blevet.

»Børn på helt ned til to måneder bliver begravet,« oversætter Ali for sin far, mens han leder efter det rette danske ord på sin telefon.

»Murbrokkerne. Det var det ord. Børn bliver begravet i murbrokkerne,« siger han.

Familien tror ikke, at de nogensinde kommer tilbage til Aleppo. Der er jo intet, som de siger. Hverken vand, strøm eller særlig meget mad. Og ud over Assad, hærger Daesh – Islamisk Stat – også i Syrien, siger Ali.

»Fuck dem,« siger han og griner lidt flovt. Han tror ikke, at krigen slutter før om lang tid.

»Da krigen begyndte, tænkte vi, at der ville gå to måneder. Måske tre. Men nu tror jeg mere på, at det bliver 10 år.«

Derfor kan Ali heller ikke forstå de mennesker, der bliver i Aleppo. Nu, siger han, er der godt nok mange, der ikke har et valg, fordi de ikke har penge til at rejse ud. Men også tidligere har han hørt om mennesker, der hellere vil blive og dø i deres by, end de vil forlade den.

Fatima Almohammad skifter videoen af de intakte bygninger i fortidens Aleppo ud med nyhedskanalen og videoerne fra den smadrede by. Her er ingen farver, bortset fra det røde blod, der siver fra børnenes pander. Ellers er alt gråt. Gaden, som filmen er fra, var engang fyldt med restauranter, og familien kom ofte og spiste her, fortæller Osman Almohammad.

»Hvad skal man føle, når man ser det her? Jeg bliver aldrig immun over for de billeder.«

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu