Læsetid: 4 min.

’FBI genstarter sagen mod svindleren Hillary. Hun er mere korrupt end nogen anden nogensinde’

Det amerikanske forbundspoliti genåbner sin undersøgelse af Hillary Clintons e-mails. I juli havde FBI besluttet ikke at rejse tiltale mod hende for at have brugt sin private e-mailkonto til at håndtere klassificeret materiale. Nyheden er en uventet gave til Trump, der på et møde i New Hampshire slog hårdt på ’svindleren’ Clinton
Hillary Clinton fører valgkamp med hjælp fra Michelle Obama. 11 dage før valget skal finde sted, har FBI valgt at genoptage undersøgelsen af Clintons e-mail-sag. En begivenhed som den republikanske kandidat, Donald Trump, ikke var sen til at bruge.

Hillary Clinton fører valgkamp med hjælp fra Michelle Obama. 11 dage før valget skal finde sted, har FBI valgt at genoptage undersøgelsen af Clintons e-mail-sag. En begivenhed som den republikanske kandidat, Donald Trump, ikke var sen til at bruge.

Aude GUERRUCCI

28. oktober 2016

MANCHESTER, NEW HAMPSHIRE – Det amerikanske forbundspoliti, FBI, kastede i går en bombe ind i præsidentvalgkampen, der har potentialet til at undergrave Hillary Clintons i forvejen flossede troværdighed i e-mailsagen.

FBI-chef James Comey meddelte i et brev til det republikanske flertal i begge Kongressens kamre, at han torsdag aften var blevet gjort bekendt med »nye e-mails, der øjensynligt har en relevans for undersøgelsen«, som FBI afsluttede sidste sommer uden at rejse tiltale mod Clinton for at have benyttet en privat e-mailkonto til klassificeret materiale, dengang hun var udenrigsminister 2009-13.

Donald Trump greb straks staffetten på et vælgermøde i Manchester, New Hampshire fredag eftermiddag, hvor han på dramatisk vis bekendtgjorde den for ham kolossalt vigtige nyhed til en skare på 1.500 tilhængere – heriblandt Informations udsendte.

»Jeg bliver nødt til at starte min tale med en sensationel nyhed. Jeg har for 10 minutter siden hørt, at FBI har sendt et brev til Kongressen …«

Tilhørerne i Manchester jublede, da Donald Trump overbragte nyheden om, at FBI ville genåbne sagen om Hillary Clintons e-mails.

Evan Vucci

TRUMP! TRUMP! TRUMP – lød det fra salen.

»FBI genstarter sagen mod svindleren Hillary. Hun er mere korrupt end nogen anden nogensinde. Hun skal ikke have lov at bringe sine forbryderiske planer til Det Ovale Kontor. Jeg hylder FBI og Justitsministeriet for deres mod og vilje til at rette op på den store uretfærdighed (de begik ved at undlade at rejse tiltale, red.),« lød det fra den republikanske præsidentkandidat.

Berserk

Tilhængerne i salen gik berserk, da de hørte nyheden. Den kommer præcist på et tidspunkt, hvor alle amerikanske medier forudsiger en sejr til Clinton på valgdagen den 8. november, og hvor mange republikanske politikere er resignerede, har opgivet Trumps kandidatur og i stedet satser penge og tid på at redde deres flertal i Senatet og Repræsentanternes Hus.

FBI-chefen brev virkede som en saltvandsindsprøjtning på Trump-kampagnen. På vælgermødet bekendtgjorde Trump, at han tidligere på dagen havde besluttet at investere 10 mio. dollar ekstra i sin kampagne. I de sidste tre uger har han kun brugt 30.000 dollar af sine egne penge, og alle hans donorer er ophørt med at bidrage til kampagnen.

Læs også: Clinton opfordrer FBI til at frigive detaljer om nye e-mails

The New York Times skrev sent fredag dansk tid, at FBI er kommet i besiddelse af de nye e-mails i en verserende sag mod tidligere demokratiske kongresmedlem Anthony Weiner fra New York. Han bliver undersøgt for at have sendt SMS’er til en 15-årige pige med seksuelle antydninger. Weiner er fornyligt blevet separeret fra Hillary Clintons private sekretær og rådgiver, Huma Abedin.

I forbindelse med den kriminelle undersøgelse har FBI fået adgang til Weiners og Abedins e-mailbokse. Det er i hendes boks, at politiet skal have fundet e-mails fra Clinton, der muligvis er klassificerede.

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton på besøg i Palm Beach State College i Lake Worth, Florida.

Andrew Harnik

I sit brev til Kongressen understregede FBI-chefen, at disse e-mails vil blive tjekket for, om de eventuelt var klassificeret som hemmelige. Men der kan næppe herske tvivl om, at Comey ikke havde følt sig forpligtet til orientere Kongressen, med mindre hans medarbejdere vurderede, at de nye e-mails muligvis giver belæg for kriminel aktivitet på vegne af Hillary Clinton.

Comey skriver dog, at »FBI på nuværende tidspunkt ikke kan vurdere, hvorvidt de nye e-mails er betydningsfulde eller ej«. Herefter tilføjer han: »Jeg kan ikke forudsige, hvor lang tid denne undersøgelse vil vare.«

Usikker tidsramme

Den usikre tidsramme efterlader en mulighed for, at de amerikanske vælgere skal til valgurnerne tirsdag 8. november og vælge mellem Donald Trump og en kandidat – Hillary Clinton – der risikerer at blive tiltalt for kriminel aktivitet senere på året.

I Manchester var Trump hurtig til at udnytte den genåbnede sag mod Hillary Clinton, som ifølge den republikanske præsidentkandidat burde ’sidde i fængsel’.

Evan Vucci

Hvis Clinton vinder 8. november, er det stadig muligt for FBI og justitsministeriet at rejse tiltale. Men så snart hun tiltræder som præsident, vil hun have immunitet. Kongressen kan anlægge rigsretssag, men det gælder kun i sager, der vedrører en præsidents håndtering af sit embede – ikke for foregående handlinger.

Gårsdagens nyhed passer som fod i hose til Donald Trumps beskrivelse af Clinton som en svindler og en korrupt politiker – noget han slår på under alle sine valgmøder, og som han har gentaget i de tre tv-dueller. I den anden tv-duel sagde han henvendt til Clinton. »Du burde sidde i fængsel!«

Nu kan Trump sige, at han føler sig retfærdiggjort i sine beskyldninger af Clinton, selv om FBI kun undersøger e-mails, og hun muligvis ikke bliver tiltalt for noget ulovligt.

Tilhørere i Manchester, hvor Trump modtager nyheden om Clintons e-mail-sag.

Evan Vucci

»Denne historie om Hillarys e-mails er større end Watergate. Hun tilintetgjorde 33.000 e-mails, selv om Kongressen havde beordret hende til at bevare dem. Så bad hun sine medarbejdere om at ødelægge 33 mobiltelefoner. Hun løj til Kongressen,« sagde han til sine tilhængere på Radisson Hotel i Manchester, New Hampshire.

Trump fortsatte:

»Hillary er så korrupt, at hvis hun kunne komme afsted med det, ville hun sælge et billede af selv, mens hun aflægger eden i Det Ovale Kontor.«

Journalister, der rejser med Clinton-kampagnen, kunne fredag ikke få nogen officiel udtalelse. En repræsentant svarede blot: »Jeg aner ikke, hvad der sker.«

Hillary Clintons e-mail-sag

Kort inden Hillary Clintons erklæring af sit kandidatur til præsidentposten i foråret 2015 kom det frem, at hun i sin tid som udenrigsminister havde brugt en privat e-mailserver til at kommunikere med.

  • Clinton indrømmede på en pressekonference, at hun havde begået en fejl, men benægtede at have brugt sin e-mailkonto til at håndtere klassificeret materiale. Hun henviste til, at andre udenrigsministre også har haft en private emailkonto.
  • FBI besluttede at indlede en undersøgelse. Inden Clintons stab afleverede hendes e-mails til politiet, slettede staben 33.000 mails, som angiveligt skal have været af privat karakter.
  • I juli besluttede FBI-chef James Comey at undlade at rejse tiltale mod Clinton for at have brugt sin e-mailkonto til klassificeret materiale. Det til trods for, at der blandt e-mails i hendes boks blev fundet dokumenter med et lille c (classified) trykt i et hjørne. Men Comey kaldte hendes håndtering af e-mails ’ekstremt ansvarsløs’.
  • Fredag, 11 dage før præsidentvalget, genåbnede FBI sagen efter at være kommet i besiddelse af e-mails, de ikke skal have været bekendt med tidligere.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
Torben Arendal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er næsten lidt for heldigt for Trump, ikke?

Arne Lund, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Morten P. Nielsen, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Marie Jensen, Robert Ørsted-Jensen, peter juhl petersen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar

Amerikansk demokrati er i dyb dyb krise. Måske kan den umulige situation give anledning til overvejelser omkring udarbejdelse af et ægte alle-omfattende dollarfrit demokrati.

Jacob Jensen, Janus Agerbo, Hans Aagaard, Allan Stampe Kristiansen, Flemming S. Andersen, Jesper Nielsen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Det er nu heller ikke fordi, at Hillary Clinton er så ønskværdig. Hun er dog 1000 gange bedre end Donald Trump.

Men at der foregår et og andet med FBI, og andre meget stærke kræfter, er jeg ikke i tvivl om.

Kim Houmøller, Morten P. Nielsen, Torben Skov, Marie Jensen, Robert Ørsted-Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hillary - og ikke Weiners - er undersøgelsens objekt.

Fra nærværende artikel:
I forbindelse med den kriminelle undersøgelse har FBI fået adgang til Weiners og Abedins e-mailbokse. Det er i hendes boks, at politiet skal have fundet e-mails fra Clinton, der muligvis er klassificerede.

Man kan håbe, at de nye anklager kommer til at betyde, at en eventuelt valgt Hillary Clinton bliver endnu mere afhængig af partiets venstrefløj.

Som Bernie Sanders har udtrykt det (før den nye udvikling):

- Sanders himself is among those planning to hold Clinton's feet to the fire.
- "The day after the election," he wrote in an op-ed this week, "working with millions of grass-roots activists, I intend to do everything possible to make certain that the new president and Congress implement the Democratic platform, the most progressive agenda of any major political party in the history of the United States."

http://www.commondreams.org/news/2016/10/28/progressives-ready-wings-no-...

Troels Brøgger, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

“… we need to use our diplomatic and more traditional intelligence assets to bring pressure on the governments of Qatar and Saudi Arabia, which are providing clandestine financial and logistic support to ISIL and other radical Sunni groups in the region.”
https://wikileaks.org/podesta-emails/emailid/3774

Skrevet af Hillary. Hvorfor snakker vi ikke om det? Hvorfor er alle medier ikke fyldt fra start til slut med det? Hvordan kan noget lige nu være mere vigtigt end det? Amerikanerne VED at Saudi og Qatar financierer og forsyner ISIS med våben. Og hvem forsyner Saudi og Qatar med våben?...Amerikanerne!

KOM NU IND I KAMPEN MEDIER!

Randi Christiansen, Flemming Berger, Klavs Hansen, Janus Agerbo, Mads Bech Madsen, Karsten Aaen, Thomas Petersen, stefan kjær jensen, curt jensen, Flemming S. Andersen, Jesper Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Sorry, but Weiner has taken photos of his wiener and sent the photos around, so I'm afraid he is not...

Torben Arendal og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, det er jo desværre lige 14 dage for sent til, at man ville have kunnet nå at skifte kandidat. Som det er nu, ligner det kun nemesis i forhold til det demokratiske partis valgkomité og al deres svindel og kompromitteren for at få Clinton valgt på bekostning af en gennemgribende og helt nødvendig reformering af det amerikanske samfund.

Flemming Berger, Jacob Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Hvem de amerikanere der ved Saudi og Qatar finansierer og forsyner ISiS ?... Objektivt var de to lande(USA og Saudi) der udgør Søjler til den vestlige alliance, og de var de to meste active, med den forskel at saudier kunne siger nej til dele af projektet. I Soviettiden I Afganistan var de 100% sammen, men 2003 I Irak deltog Saudi ikke. Jeg har ikke set tidligere før et land- fra den tredje verden-(Saudi) spiller stor magtsrolle lige så vigtig som USA´s. Og der fandtes også ikke land som kender USA som Saudi bedst, hvor de har været I sammenstød uden at det skete uheld. Jeg kan ikke så hvilken fordel har Saudi med ISIS, der er mange følelser ( og ikke af de gode) her og ingen strategi. Er Danmark måske mere tilfreds med USA ´samarbejde?

Hvis Hillary Clinton havde været oppe imod en bare nogenlunde seriøs og traditionel modkandidat, ville hun være blevet blæst af banen, med alle de lig hun har i lasten. Det er et gigantisk held for hende, at hun lige netop skulle møde en type som Trump, og dermed sandsynligvis vinder en stor sejr alligevel..

Kenneth Jensen, Anders Graae, Søren S. Andersen, Thomas Petersen og Bent Jensen anbefalede denne kommentar

Det mindst overraskende, men samtidig mest begrædelige, er vel at almindelige mennesker interesserer sig for teatret, fremfor at foretage kritiske analyser af erhvervslivets og storkapitalens casinospil med det amerikanske folk og resten af kloden. Menageriet Trump/Clinton udgør endnu et udsigtspunkt til det groteske, blot i en måske hidtil uset vulgariseret form.

Søren S. Andersen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Karsten Aaen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

...Thjaaa, de kunne bare have valgt Bernie Sanders. Men nej, folket vil hellere have død og ødelæggelse - Så det får de så. Gab.

Det er det samme billede der ses over alt. Herhjemme tager Dansk Folkeparti folket ved røven idet de støtter en regering, som er ved at smadre det Danmark du kender. Folk vil deres egen undergang, helt frivilligt. Og det får de så.

Arne Lund, Torben Bruhn Andersen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Klavs Hansen og Søren S. Andersen anbefalede denne kommentar

hvor han på dramatisk vis bekendtgjorde den for ham kolossalt vigtige nyhed til en skare på 1.500 tilhængere – heriblandt Informations udsendte.

Informations udsendte er altså Trump tilhænger. Nå så!

Nis Jørgensen, Anne Eriksen, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Også mere korrupt end 'Tricky Dick'? – “Would you buy a used car from this woman?” ... ;-)

Huma Abedin er Clintons nærmeste rådgiver og næstkommanderende i Clintons valgkampagne. Hendes mand, som var medlem af kongressen, har i en årrække gjort sig bemærket ved at sende billeder af sit erigerede lem til kvindelige bekendte. Sålænge han blot sendte billederne til sine sekretærer var det vel ganske normalt og blev i hvert fald accepteret af Abedin. Først da han sendte et af sine berømte billeder til en 15 årig pige krævede Abedin separation. Det var vel også nødvendigt i forhold til valgkampen. Det er de samme mennesker som er forargede over at Trump siger pussy.

Kenneth Jensen, Arne Lund, Torben Arendal, Jacob Jensen, Jens Falkenberg, Hans Aagaard og Søren S. Andersen anbefalede denne kommentar

Journalistikkens fristelser

Ved sidste amerikanske valgkamp førte David Trads, som den gang var bosat i USA, sig frem med dramatiserede artikler om 'tæt løb'. Da jeg gik ham på klingen, viste det sig, at han baserede sine oplysninger på useriøse meningsmålingsfirmaer (bl.a. Rasmussen). Hvad skal en journalist leve af? Sensationer! Også selv om journalisten selv ved, at det er løgn.

Jeg har lige set et klip med Ulla Therkelsen på TV2, hvor hun mæsker sig i alskens gossip omkring den sidste e-mail furore, der med kunstige midler kan knyttes til Hillary Clinton. Ualmindelig veloplagt fremstod hun, som om hun var ansat på Se & Hør. Det er mindst 12 timer siden, Poul Høi i Berlingeren punkterede den dramatiserede e-mail sag, men Ulla kunne ikke nære sig for at fortælle en saftig historie, der allerede var død sagligt set.

Ulla Therkelsen plejer at have et nøgternt blik på verdens gang. Her faldt hun fuldkommen igennem, fordi historien var vigtigere end virkeligheden. Men hvis det er sådant, at journalister lyver, for at gøre sig selv mere interessante, er det fuldt forståeligt, at de rangerer på højde med brugtbilsforhandlere.

Robert Ørsted-Jensen, Torben Kjeldsen, Jørgen Garp, Torben Bruhn Andersen, Niels Erik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis man i USA vil skade en politisk modstander, f.eks. en person, der har udtalt sig lidt for ukritisk om hele 9-11 historien (la historia official), og kritiseret denne, ja, så er det bedste man kan gøre at lave en skandale omkring en person som har sendt billeder af dette eller hint seksuelt til det andet køn.
Så kan man nemlig få vedkommende person til at trække sig - det samme skete da General Petraeus, som havde en anden ide om, hvordan man skulle styre Irak end den amerikanske olieindustri havde, blev tvunget til at trække sig, netop på grund af en skandale omkring også noget seksuelt.

Hvis man tror, at det her udelukkende og kun handler om Weiner mm. så er man altså dybt naiv...

ps: I ved godt, at alle digitale devices kan hackes, ikke sandt?

Der ER jo ikke fugls ny føde på den i 12 timer genopståede døde rapand, men Information er åbenbart ikke vågnet op endnu - så man skal åbenbart til Berlingeren for at blive ordentlig opdateret!

Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen, 29. 7.22. Kunne du ikke forklare mig hvordan du får en faktaoplysning til at være et subjektivt indlæg? Det interessere mig faktisk hvordan en idehistoriker bedømmer sit stof.

I øvrigt ejer jeg ikke den personfiksering du lægger for dagen. Jeg fokuserer en hel del på sammenhængskraften i USA.

Hans Aagaard, Per Torbensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ja, en god og sober artikel af Poul Høi, hvor han grundigt gennemgår forløbet, de første 12 timer efter Comeys besked; godt at se, at der er danske journalister, der kan selv. Men b.dk kunne nu godt have ofret en korrekturlæser på ham.

Derimod er det noget af en sviner, samme avis sender efter Hillary Clinton, under 'Berlingske mener'! Så meget had, uvidenhed, gisninger og direkte usandheder. Artiklen er ikke signeret, men jeg gætter på, at den er skrevet af Anni Libak, som til trods for at hun helt åbenlyst ikke véd meget om det amerikanske præsidentvalg, alligevel flittigt og ivrigt optræder nærmest hvorsomhelst med sine fordømmende og meget uoplyste meninger. Bl.a. kunne hun for nylig opleves lufte sin uvidenhed i Deadline sammen med David Trads. En ret pinlig forestilling i forudindtagethed og misinformation.

peter hansen, Arne Lund, Hans Jørn Storgaard Andersen, Jørgen Garp, Karsten Aaen, Mihail Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Kommentatorers fristelser

Man slås hele tiden med forbavselse over, så mange der har detaljeret kendskab til de amerikanske, i den store sammenhæng, ligegyldige persondetaljer vedrørende den pågående præsidentvalgkamp – hvor har man dog det alt sammen fra, næppe fra hestenes muler …

Nu var det overtegnede, der bad om sletning af ironisk-relevante følge-kommentarer til Mihail Larsens anmeldelse af Ulla Therkelsens journalistik, som han åbenbart finder interessant og bruger tid på og til sidst rakker ned, selvom heller ikke dette har ret meget at gøre med emnet – altså om, hvorvidt Hillary er mere korrupt end nogen anden – det får vi dog intet bud på fra kommentatoren, ud over personfikseringen af fru Therkelsen, der til slut sammenlignes med en brugtbilhandlerske – mageløst oplysende …

Havde Comey ikke igangsat undersøgelsen, ville mange efter valget have anklaget ham for politisk spil til fordel for Hillary Clinton.

Ole Arne Sejersen

Aviser er varer, der skal afsættes på et skrumpende marked. Konkurrencen er hård. Journalister lyver ikke (altid) for at gøre sig selv interessante. Når de mæsker sig i alskens gossip, er det for at opnå højest mulige salgstal.
Ofte er de sig ikke dette bevidst. De opfatter sig selv som uvildige formidlere af virkeligheden. Falsk bevidsthed.
Ang. det amerikanske præsidentvalg, så bare rolig! Den digitale udvikling har måske nok skabt lidt højere bølgegang an sædvanligt, men the smart money skal nok få styr på situationen, så alt i den sidste instans falder rigtigt ud. Business as usual.

Robert Ørsted-Jensen

man bør vel påpege at det nu altså ikke er pressen, journlister eller sandhedsværdien der er det fundamentale problem her, men anvendelsen af samme i USA og dettes impact på en vis vælgergruppe

Det kan jo godt nok undre, at Deadline i går aftes inviterede den allestedsnærværende Berlingskes Anna Libak til at give sin version af sagen. Hun kvidrede som vanligt de bedste hun har lært, men sagde intet nyt. Hvorfor helvede fik man ikke fat i samme avis' Poul Høi, der kunne have lukket luft ud af dramaet? Nu fik Deadline en gang tomme slag i luften, og ingen blev reelt klogere.

Touhami Bennour

R.Ø.J.
Mon er du klar over hvad det sker nu i verden? Den måde og ideology man brugte I det sidste 30 år er skrumpet ind til ingenting efter Messerschmidt og Flemming Rose sagen, det er sket som om solen stårop I Vest og ikke mere i Øst. Den binær mentalitet er død(dem og os) er i ruiner, Hvad vil både venstre og højre tænker og gøre i fremtiden? Trump også hvis han vender vil han kun kempe mod sig selv.DF´s sanhedsværdi er død.

Randi Christiansen

Hvis man anlægger en historisk betragtning over nyere tids amerikansk politik, kan det undre, at når republikanerne er pressede, angriber de demokraterne med alle forhåndenværende midler - selv hvad der ligner valgsvindel, gore/bush. Det mindes jeg ikke, at demokraterne gør - overhovedet?

Denne og flere andre i avisen i dag - der findes ikke uvildige journalister - og slet ikke rejsende i USA...
Republikanerne svarer vel til de borgerlige, ikke?

Med mindre en fordomsfri analyse af hendes politiske virksomhed, som senator, First Lady eller som udenrigsminister, hvilket indtil i dag har været fuldstændigt fraværende i vestlige massemedier, rammer hende inden november, eller hendes smartphone slår hende ihjel under bruseren, vil hun blive den næste Commander-in-Chief. Alle amerikanere og resten af verden skulle spørge sig selv, hvad det kommer til at betyde for dem selv og andre.

Hun sælger sig selv til vælgerne først og fremmest som kvinde, hvis tid er kommet.; den første kvindelige præsident efter den første sorte præsident.
En kvinde, som har ”kæmpet” for kvinder, piger, børn og familier, inkl. især farvede mennesker hele sit liv, og som i parentes bemærket under dette "utrættelige, uselviske" arbejde er blevet milliardær.

Det er hendes brand.

I sin valgkamp har hun ikke solgt sig selv i sin vigtigste eksecutive position til dato, den som udenrigsminister mellem 2009 og 2013. Hun praler ikke af det, hun opnåede som chef for – under præsidenten – amerikansk udenrigspolitik i de år.

Vi husker alle de år. Den voldsomme stigning i militært engagement i Afghanistan; neddroslingen af besættelsen af Irak; den uhyre forøgelse af dybt ulovlige droneangreb i Pakistan, Yemen, Somalia og Afghanistan, med drab på tusinder af civile, kvinder og børn og terror over hele regioner; den totale fiasko for Obamas regering mht. at afslutte den amerikanske klientstat Israels illegale bosættelser på Vestbredden og en generel forværring i amerikansk-israelske relationer; diverse amerikanske interventioner under det ”arabiske forår”; NATO/US angrebet på Libyen, der ødelagde den relativt moderne stat, som i dag er blevet en kaotisk stat og arnested for rekruttering af medlemmer til og base for ISIS.

Hun har så godt som erklæret sig som tilhænger af krig mod Syrien og vil fortsætte provokationer med udvidelse af NATO mod øst, mens hun vil presse Europa til opretholde upopulære og smertefulde sanktioner mod Rusland, et land med tusindvis af atombomber, og har kaldt Putin "den nye Hitler".

Som First Lady skal det da også nævnes, at hun havde en endda meget stærk indflydelse på manden i alle de skridt, han tog som præsident, fra hans katastrofale Crime Bill i 1994 til hans ulovlige bombardementer af Serbien i 1999, naturligvis dybt ulovlig med klare krænkelser af international ret. Det skal ikke skubbes under gulvtæppet, at hendes mands Crime Bill, aktivt støttet af hende, sendte flere sorte mænd i fængsel, end der var slaver i 1860, og forøgede fangebefolkningen fra 1 million til 2 millioner, for ikke at nævne hendes aktive medvirken til mandens voldsomme beskæring af landets velfærdsprogrammer. Denne Crime Bill ramte især sorte mænd, som hun beskrev som "superpredators".

At hun er en høgenes høg er Clintonkampagnens beskidte lille hemmelighed. Denne lidenskab for at bombe viste sig i hendes ungdom, som syttenårig, da hun meldte sig under fanerne som en Goldwater Girl for at hjælpe under præsidentkampagnen for Barry Goldwater i 1964. Den republikanske senator fra Arizona havde slået til lyd for, at Frankrig skulle have brugt atomvåben mod vietnameserne i DienBienPhu i 1954, og at amerikanske militære chefer i Vietnam og Europa skulle have tilladelse til at bruge taktiske atombomber uden præsidentiel tilladelse. Det er da også et våben - atombomber - hun ved flere lejligheder som udenrigsminister, har truet med at tage i anvendelse over for Iran; i sig selv en klar overtrædelse af internationale konventioner, over for et land med 89 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er kvinder og børn. Selv på denne baggrund sælger hun sig selv som den ypperste forsvarer for kvinder og børn. De skal bare ikke bo i Iran.

Da hun var 27, samme år hun blev gift med Bill, henvendte hun sig til en marine rekrutteringsbase i Ariazona for at forhøre sig om mulighederne for at melde sig under fanerne eller i reserven som sagfører.
Man må spørge sig selv hvorfor.

Det var lige omkring afslutningen på Vietnamkrigen, der beseglede nordvietnamesernes triumf og var et et gigantisk geopolitisk nederlag for USA – da der var blevet skabt en global bevidsthed om amerikanske grusomheder i Sydøstasien, med amerikanske drab på 3,8 millioner uskyldige mennesker i Vietnam, 600.000 i Cambodia og 350.000 i Laos, efter My Lai afsløringerne i 1969 og publiceringen af the Pentagon Papers, der i detaljer behandlede Vietnamkrigens monstrøse løgnagtighed, Watergate og Nixons fald, og den unge Clinton ønskede at slutte sig til the Marines.

Hun blev afvist, for gammel og uegnet.

Erling Jensen, cand.jur.

erik winberg, curt jensen, Karsten Aaen, Kenneth Jensen, Per Torbensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Erling Jensen,
Med afsæt i din fremragende liste af fortrædeligheder, der skyldes Hillary Clinton samt hendes meget kedelige personlighed, så har du måske lyst til at give en karakteristik og beskrivelse af Donald Trump også?
Men selvfølgelig, hvis den ikke er skrevet endnu?

Hans Jørn Storgaard Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Krigsmageren Hillary Clinton

Mens hun verbalt har forfægtet kvinders og børns rettigheder, med argumenter om, at ”det kræver en landsby” at opfostre et barn, har hun stået bag bombardementer af utallige landsbyer gennem mange år af sit offentlige liv og drab på tusinder af børn

Hun har altid været en krigsmager. Som First Lady fra jan.1993 opmuntrede hun stærkt sin mand, Bill Clinton og hans udenrigsminister, Madeleine Albright, til at angribe serbiske styrker med det formål at opløse det tidl. Jugoslavien – i Bosnien i 1994 og Serbien i 1999. Hun har uden blusel erklæret, at hun i 1999 ringede til sin mand fra Afrika om situationen i Serbien. ”Jeg tilskyndede ham stærkt til at bombe”, pralede hun. Som med alle andre amerikanske krænkelser af andre landes suverænitet var denne krig dybt ulovlig og i strid med FNs charter og udelukkende en NATO operation. Naturligvis er intet vestligt land, inkl. Danmark blevet holdt ansvarlig for forbrydelser, man hængte Hitlers håndgangne mænd for efter Anden Verdenskrig.

Hun har været en overbevist og intens advokat for udvidelsen af en antikveret koldkrigs militæralliance, (NATO). Det samme år, 1999, som NATO gennem 78 dage, naturligvis med brud på alle internationale konventioner, straffrit bombede Beograd og Serbien, udvidedes alliancen til at omfatte Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet, og Hillary klappede i sine små hænder. Hun har ved utallige lejligheder fremsat rendyrkede trusler om brug af atombomber mod Iran - "all options are on the table". Det er naturligvis også en dybt alvorlig krænkelse af international ret, men det bekymrer ikke "rettænkende" mennesker i vestlige lande, når forbrydelsen sættes i værk af USA. De får lov til at slå millioner af uskyldige mennesker ihjel, og alle vestlige massemedier kunne ikke drømme om at give dem den mindste medieopmærksomhed. Vi er vel humanister, der, som Hillary, er besjælet af demokratiske idealer og forkromede retsprincipper.

Som New York senator støttede hun de morderiske igangværende sanktioner over for Irak, (1991-2003), påtvunget af FN i 1991, som kostede 1,5 million irakere livet, herunder 500.000 børn. De blev opretholdt på amerikansk forlangende og med guds eget land som bannerfører, og ingen vovede at gøre nogen indsigelse. To højtstående administrationer i FN, Dennis Halliday og Hans Von Sponeck, sagde deres stillinger op, fordi de ikke ønskede at administrere et folkedrab. Det var om disse sanktioner, at Madeleine Albright, Hendes nære veninde og en af hendes forgængere på udenrigsministerposten og med hendes mand som præsident, på et 60 Minutes program, højtideligt erklærede, at drab på en halv million irakiske børn var prisen værd ( for at få fjernet Saddam Hussein). Historien melder ikke, om Hillary var forarget over dette eklatante udtryk for en perverteret moralopfattelse.

En anden person, som hun sætter uendeligt stor pris på og nærmest er blevet hendes mentor er Henry Kissinger, som med Nixon stod bag de mest horrible luftbombardementer i Cambodia og Vietnam under Vietnamkrigen, og som kostede hundredtusinder uskyldige mennesker, herunder et utal af kvinder og børn, livet.

Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Hun var en skarp og overbevist tilhænger af Irakkrigen fra 2003. Som demokratisk senator fra 2001-2009, stillede hun sig på de neokonservatives side i Bushadministrationen og fik et ry som høg. At krigen krænkede FNs charter betød intet for hende. I Senatet gentog hun alle de fiktive løgnehistorier om Saddam Husseins kemiske og biologiske våbenarsenal, hans missilaffyrings potentiale og hans ikke-eksisterende atomvåbenprogram og samarbejde med 9/11 terroristerne. Som hun bl.a. erklærede: ”Han har også givet hjælp, økonomisk assistance og beskyttelse for terrorister, inkl. Al Qaeda medlemmer”. Naturligvis løgn fra ende til anden.

Hun gik aktivt ind for et anti-demokratisk regimeskift i Ukraine med omstyrtning af en demokratisk valgt præsident. Som udenrigsminister fra 2009-2013, støttede hun NATOs ubønhørlige udvidelse mod øst. Hun udvalgte som viceudenrigsminister for europæiske anliggender den neokonservative Victoria Nuland, som havde været rådgiver for Cheney, da han var vicepræsident. Nuland er en overbevist høg, hvis mission i Ukraine var at skabe grundlag for den fulde omringning af Rusland med integrationen af Ukraine i EU og derpå i NATO. Det endelige mål var at tvinge den russiske Sortehavsflåde væk fra Krimhalvøen, (hvor den havde været stationeret siden 1783). Hun pralede af, at USA havde investeret 5 milliarder dollars til støtte for undergravelse og omstyrtning af den demokratisk valgte præsident, og indsættelse af en, der ville danse efter Washingtons pibe.

Hun har været en utrættelig støtte af israelsk aggression, når og hvor den end måtte forekomme, og har intet foretaget sig som udenrigsminister for at rulle de ulovlige israelske bosættelser med 500.000 bosættere på palæstinensisk selvstyreområde tilbage. Den israelske avis, Haaretz, beskrev hende i 2014, som ”Israels nye advokat”, som en følge af hendes sympatiske holdning til galningen Netanyahus bombardementer af Gaza i 2014, med over 2.100 døde palæstinensere og 67 israelere. Når det drejer sig om Mellemøsten er hun som på alle andre områder en fuldstændigt principløs opportunist.

Hendes tid som chef for udenrigsministeriet er beskrevet i hendes bog: ”Hard Choices”, men det har aldrig været hårdt for hende at vælge brutal magtudøvelse, når amerikansk imperialisme har spillet med musklerne og stået bag drab på millioner af uskyldige mennesker.

USA er et land med 323 millioner indbyggere; et stort flertal af dem, der er over 25, har bestået gymnasiet. Verden respekterer med rette amerikansk kultur, videnskab og teknologi. Hvordan kan det være, at samtidig med at den amerikanske vælgerbefolkning muligvis bliver tilbudt et valg af en ny Clinton som præsident, finder det latterligt, at Nordkorea er styret af sin tredje Kim, at Syrien af sin anden Assad. Som om deres forgængere med disse efternavne var andet end vanærede, krigsgale bøller og med denne specielle virksomhed ikke afviger en tomme fra hendes mand. USA valgte med Obama dets første sorte præsident, og verden ventede med tilbageholdt åndedræt på fremkomsten af et paradis på jord, uden at forstå, at det ikke er hudfarve, der bestemmer den pågældende persons karakter og menneskelige egenskaber, lige så lidt som det er en persons køn, der bestemmer kvaliteten af vedkommendes politiske virksomhed.

Erling Jensen, cand.jur.

erik winberg, curt jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Kenneth Jensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Du burde ni have bemærket at Chomsky - som du plejer at være enig med Erling - anbefaler at man stemmer Hillery hvis man bor i en svingstat

Hillery er sgu ikke livret fir mange af is - men alternativer er farligere

Find på noget andet at gå op i
Nå da, for pokker, de er gale alle sammen, så kan de jo lige så godt vælge ham den anden, hvad er det nu han hedder – det er ikke igen blevet vintertid for ingenting – og som de gamle i familien altid sagde, lad være med at hidse dig op over ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved, men prøv at få dig et godt grin ...

Hillary som det mindre onde end Trump, Hillary som eneste plaster på papiret; begge parter som figurer i et vigtighedens valgteater, det amerikanske folk alle som én burde boykotte.

Hillary Clintons årtier lange tjeneste med medlem af korporative bestyrelser og i større politiske roller som First Lady, amerikansk senator og udenrigsminister giver en klar indikation af, hvor hun står som menneske.

En af hendes første fremtrædende og højtprofilerede positioner var hos Walmart, hvor hun sad i bestyrelsen fra 1986-1992. Hun forholdt sig tavs under bestyrelsesmøder, mens selskabet ”førte en større kampagne mod fagforeninger, der forsøgte at repræsentere firmaets medarbejdere”, som en ABC video udsendelse bemærkede.

Efter at have forladt Walmart blev hun den muligvis mest politisk aktive First Lady i historien. Mens det ville være unfair at holde hende ansvarlig for alle hendes mands politiske tiltag, spillede hun en betydningsfuld rolle mht. at forme og retfærdiggøre mange af dem.

I sine memoirer fra 2003 pralede hun af sin rolle med implementeringen af regeringens drastiske politik med at beskære amerikanske velfærdsprogrammer: ”Da Bill og jeg forlod det Hvide Hus var velfærdsprogrammer faldet med 60 % ” - og ikke fordi fattigdom i USA var blevet mindre, ikke mindst i den sorte befolkning, som har mærket på deres krop, at deres livsbetingelser har været i et katastrofalt fald siden tresserne, også under en sort præsident i det Hvide Hus.
Det er velsignelse i forklædning, at det er blevet politisk ukorrekt af kalde denne befolkningsgruppe for negroes. På alle andre områder er det stadig tilladt at sparke på dem, selv om de ligger ned - og Hillary Clinton har med sin uforbeholdne støtte til mandens ekstremt reaktionære nedskæringspolitik stået forrest med de sømbeslåede støvler på.

Kvinder og børn, de vigtigste modtagere af velfærdsydelser, har været de primære ofre. Før denne ”velfærdsreform" modtog mere end 70 % af fattige familier med børn en eller anden form for hjælp. I 2010 modtog færre end 30 % kontanthjælp, og omfanget af disse ydelser er gået tilbage med mere end 50 % fra tiden før reformen trådte i kraft. For sorte har udviklingen været ikke mindre end katastrofal - 47 % af alle sorte børn mod 15 % hvide fødes ind i fattigdom, og Hillary Clinton, som Obama, har intet gjort for at afhjælpe denne udvikling. Hun er bedøvende ligeglad og afholder sig, trods overbevisende dokumentation for denne påstand, ikke fra at holde de mest svulstige taler om sit medmenneskelige sindelag.

Hun lagde også et stærkt pres på kongressen for at få den til at vedtage mandens dybt racistiske Crime Bill, som eskalerede narkokrigen i et større omfang end konservative havde turdet drømme om, med en voldsom forøgelse af fængselsdomme og dødsstraffe, og introduktionen af princippet om "3 strikes and you´re out", selv for de mest banale lovovertrædelser. I dag sidder 2,3 millioner amerikanere bag tremmer – den største fangebefolkning både numerisk og forholdsvist, og langt større end et totalitært Kina med 1.6 millioner og en 4 gange så stor befolkning. Det er i særdeleshed gået ud over sorte, som i dag udgør op mod halvdelen af alle fanger (44 %, med en andel af befolkningen på kun 12 % ).

Et af de mest markante træk ved hendes tid som senator og som udenrigsminister var hendes aggressive forsvar for, at den amerikanske regering havde en uomtvistelig ret til at intervenere i andre lande. Da hun forlod posten som udenrigsminister skrev Bloomberg Businessweek, at ”Clinton omformede ministeriet til en maskine til fremme af amerikanske forretningsinteresser”. Hun søgte at ”sælge sig selv som regeringens højest placerede business lobbyist”, ved direkte at forhandle lukrative oversøiske kontrakter for amerikanske selskaber som Boeing, Lockheed og General Electric.

Når hun ikke henvendte sig til et progressivt publikum, kunne hun ikke stoppe sin talestrøm. Hendes 2011 Foreign Policy essay om ”America´s Pacific Century” beskæftigede sig omfattende med målet om at ”åbne nye markeder amerikansk business”. Formålet var at fremme multinationale selskaber på bekostning af arbejdere, forbrugere og miljøet i alle de lande, der var tænkt som målgruppe for hendes tanker. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig de alvorlige følger, en sådan politik vil få for især kvindelige arbejdere.

Hendes artikel uddybede også den rolle, som det amerikanske militær skulle spille med henblik på at fremme disse økonomiske mål. Hun bekræftede igen den konsensus, som begge sider i det politiske system står for - amerikansk ”ret” til straffrit at bruge militær magt i udlandet for at styrke økonomiske interesser, og under denne proces ikke at vige tilbage for at slå millioner af uskyldige mennesker ihjel. Hun støttede helhjertet sin mands politik mht. ensidig amerikansk brug af militær magt for at ”sikre uhindret adgang til nøgle markeder, energiressourcer og strategiske ressourcer”.
I Mellemøsten og Central Asien har hun også forsvaret USA’s ret til at krænke international ret og efterlevelse af menneskerettigheder.

Som senator stemte hun ikke blot FOR den ulovlige amerikanske invasion af Irak – en monstrøs forbrydelse, der kostede over 1,4 million irakere livet, men den skabte også grundlaget for terror og sekteriske bevægelser i hele regionen, med Al Qaeda og senest på listen ISIS foruden det TOTALE kaos i landet. Hun var en åbenhjertig advokat for invasionen og en indædt kritiker af modstand mod denne monumentale forbrydelse inden for FN systemet.

Hun var også i særdeles høj grad en urokkelig støtte - selv efter kongressens standard – af Israels militære besættelse og illegale bosættelsesaktivitet på Vestbredden, hvor 500.000 israelere uantastet har kunnet bosætte sig på palæstinensisk selvstyreområde. Det skete ikke som udenrigsminister og komme heller ikke til at ske, hvis hun bliver valgt som præsident, at hun siger fra over for en Netanyahu og hans dybt forkastelige og forbryderiske politik over for palæstinensere.

Som udenrigsminister førte hun forsædet for udvidelsen af de ulovlige droneangreb, der har kostet flere tusinde uskyldige mennesker livet og spreder skræk og rædsel i de berørte lande, Pakistan, Yemen, Somalia, Afghanistan osv. , og som på ny har bekræftet amerikanske alliancer med modbydelige diktaturer. Hun forklarer i sin bog ”Hard Choices”, at hendes ministerium søgte at styrke alliancer med traditionelle autoritære allierede, samtidig med en udvidelse af amerikansk militær tilstedeværelse i Mellemøsten: ”Oven i vores samarbejde med israelerne, har Obama administrationen også øget Amerikas eget militær hav- og lufttilstedeværelse i den Persiske Golf og uddybet vores bånd til monarkierne i Golfen”, herunder især Saudi-Arabien, som er et af de mest kvindeundertrykkende regimer på kloden. Det har ikke betydet, at hun har afslået at tage imod uhyre væsentlige bidrag til the Clinton Foundation fra dette diktatur, og som på væsentlige områder har bidraget til hendes valgkamp. Alle feminister må rive sig i håret i dyb frustration over denne virksomhed.

Hun er selv bredt anerkendt som en af regeringens mest magtfulde og energiske advokater for udvidelse af militære operationer i Afghanistan, Libyen og Syrien og for at styrke amerikanske bånd til diktaturer i Tunesien, Egypten, Yemen, Bahrain, Marokko og andre steder. Som nævnt har hun ved flere lejligheder gjort sig til talskvinde for brug af atomvåben mod Iran, ”All options are on the table”, hvilket i sig selv er en vanvittig udtalelse, som også er en klar krænkelse af international ret.

Det er muligt, at millioner af kvinder og piger i disse lande, inkl. dem, hvis liv er blevet ødelagt af amerikanske bomber, kan finde trøst i viden om, at en ”feminist” hjalp til med udtænke amerikansk politik.

Erling Jensen, cand.jur.

Troels Brøgger, erik winberg, peter hansen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Peter Jensen og Kenneth Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

arne lund (30. oktober, 8:37)

Grunden til, at Deadline i går aftes havde inviteret Anna Libak og David Trads i studiet, er højst sandsynligt, at til trods for, at deres viden om sagen er mildt sagt begrænset, så dækker de præcist DRs holdning til det amerikanske valg og til de to præsidentkandidater: Foragt og skepsis vendt mod Hillary Clinton (Libak) og dyb fascination af og bortforklaringer på vegne af Donald Trump (Trads). Det gik jo også så godt her forleden, da de selvsamme(!) to ignoranter var i studiet!

De to fik uantastet lov til at fremføre så meget sludder og så mange direkte usandheder, at Deadlines redaktion burde skamme sig, men i stedet bakkede studieværten ivrigt, for ikke at sige begejstret op om alt deres uvidende sludder.

Som Anni Libak indledende sagde om sit syn på sagen efterfulgt af et fnis: "Det er kun fantasien, der sætter grænser". Ja, og i hendes tilfælde bliver den ikke bremset af noget så prosaisk som viden og fakta. Noget hun i øvrigt også netop havde demonstreret i sin hadefulde, faktafri "Berlingske mener". Alene dén artikel må have gjortt hende selvskreven til at give sit besyv med på DR!

Så arne lund, som svar på hvorfor man ikke havde inviteret Poul Høi, er mit velkvalificerede gæt: Fordi det ikke passer ind i DRs optik og institutionens holdning til valget og de to præsidentkandidater. Beklageligvis. Og så blev alle alligevel lige endnu en lille smule dummere.

Arne Lund, Karsten Aaen, Hans Jørn Storgaard Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Robert Ørsted-Jensen
30. oktober, 2016 - 10:59
"Du burde ni have bemærket at Chomsky - som du plejer at være enig med Erling - anbefaler at man stemmer Hillery hvis man bor i en svingstat"

Jeg er fuldstændigt uenig med Chomsky i dette spørgsmål, ligesom jeg er det i andre, i mine øjne, vigtige spørgsmål.

For mig virker det som et valg mellem pest og kolera. Begge kandidater vil komme til at udøve en politik, der på mange stræk vil være afskyvækkende og gå ud over millioner af uskyldige mennesker, hjulpet godt på vej af følgagtige massemedier i alle vestlige samfund, som i alle henseender ikke kunne drømme om at bruge den målestok for amerikanske præsidenters virksomhed, som alle andre mennesker må underkaste sig i samfund, der vedkender sig demokratiske retsprincipper.

Jeg kan ikke lide Stalin, så derfor stemmer jeg på Hitler, forekommer for mig at være den argumentation, Chomsky bruger, hvilket jeg finder vanvittigt. Der er andre kandidater, som muligvis kunne være mere spiselige. Personligt ville jeg foretrække at stemme blankt eller helt undlade at stemme, som næsten halvdelen af den amerikanske vælgerbefolkning har for vane end afgive min stemme på nogen af dem.

Erling Jensen

Troels Brøgger, Peter Jensen og Kenneth Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis det så var livsbekræftende eller ærlig snak, så ville det ikke virke så grelt med disse "hadsekvenser" og forfølgelser udtrykt i vanligt sprog og retorik.
Der er virkelig materiale for en sociologisk/ psykologisk analyse, se om den kommer - selvom ingen vel er i tvivl om årsagen, alligevel.

Hans Jørn Storgaard Andersen

En af de ting, der har slået mig i forbindelse med håndtering af e-post - eller e-mail, som det vist hedder på dansk, det er en artikel i Newsweek, der nøje beskriver, hvorledes det foregik.

Mrs. Clinton foretrak at læse sin post på et stykke papir, ergo skulle de udskrives fra e-postprogrammet. Enhver ved, at det ikke altid har været let at få det til at ligne et rigtigt brev, så mange har forsøgt at finde en metode. En af dem var at videresende brevet til et andet system, der var bedre til det - og det har både Mrs. Clinton og hendes betroede medarbejder så benyttet.

Det er en tilstrækkelig god forklaring for mig, idet jeg selv har oplevet problemer med at få udskrevet et e-brev, så det bare ligner .. Det er blevet bedre på det seneste - også i Danmark - fordi det offentlig har forbedret sig og bruger f.eks. pdf-formatet, men for nogle år siden var det temmelig besværligt.

Nu skal det ikke hedde sig, at kvinder ikke kan håndtere e-post - men det er altså ikke nogen forbrydelse af forsøge sig med alternative metoder.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ups - jeg glemte helt referencen til Newsweek-artiklen ...
ref.: http://europe.newsweek.com/hillary-clinton-emails-fbi-comey-donald-trump...

Her er det afsnit, jeg hæftede mig ved. Først er det Abedins metode:
--
This new evidence relates to how Abedin managed her emails. She maintained four email accounts—an unclassified State Department account, another on the clintonemail.com domain and a third on Yahoo. The fourth was linked to her husband’s account; she used it to support his activities when he was running for Congress, investigative records show. Abedin, who did not know Clinton used a private server for her emails, told the bureau in an April interview that she used the account on the clintonemail.com domain only for issues related to the Secretary’s personal affairs, such as communicating with her friends. For work-related records, Abedin primarily used the email account provided to her by the State Department.

Så er det mrs. Clinton og hendes håndtering af e-post:
Because Clinton preferred to read documents on paper rather than on a screen, emails and other files were often printed out and provided to her either at her office or home, where they were delivered in a diplomatic pouch by a security agent. Abedin, like many State Department officials, found the government network technology to be cumbersome, and she had great trouble printing documents there, investigative records show. As a result, she sometimes transferred emails from her unclassified State Department account to either her Yahoo account or her account on Clinton’s server, and printed the emails from there. It is not clear whether she ever transferred official emails to the account she used for her husband’s campaign.

Spændende læsning, der forklarer, hvordan et lille problem kan blive til et stort problem - på grund af uvidenhed fra begge sider.

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen spørger oven for: "Republikanerne svarer vel til de borgerlige, ikke?"

Både Venstre og Socialdemokratiets ser vel Demokraterne som deres 'søsterparti' i USA. De deltager i hvert fald lystigt i Demokraternes konventer:

- "Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Alternativets formand, Uffe Elbæk, den socialdemokratiske parlamentariker Jeppe Kofoed og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Fra højre til venstre valfarter de danske politikere i disse dage til Demokraternes konvent, hvor den sidste af de to amerikanske præsidentkandidater nu officielt er udnævnt."

http://www.dr.dk/nyheder/udland/grafik-saadan-minder-de-danske-partier-o...

Steen Sohn,
Ja, jeg vidste jo nok lidt om det :) - men man tiltrækkes jo af at spise kirsebær med "de store" - noget, der ikke ligefrem kendetegner for denne valgkamp.

Anne Eriksen,

Demokraterne var oprindeligt de hvide plantageejeres og slavebesidderes parti, mens republikanerne gik ind for at frigive slaverne i alle unionens stater og ikke kun i de nordlige stater. Det førte så til at sydstaterne gjorde oprør og Amerika blev kastet ud i en forfærdelig borgerkrig. Den blev vundet af republikanerne som dermed på en gang sikrede unionens fortsættelse og afskaffelsen af slaveriet.

Sider