Læsetid: 5 min.

Det græske skattetryk klemmer livet ud af de små selvstændige

Betaler grækerne deres skat, kan de slippe for sparepakkerne, lyder det simple regnestykke. Men reelt er det nærmest umuligt for mange små erhvervsdrivende – rygraden i den græske økonomi – at gøre rent bord hos skattevæsnet, lyder det fra blandt andet fra en skatteadvokat i Athen
I det centrale Athen protesterer græske pensionister mod nedskæringer. Også byens små erhvervsdrivende føler sig ramt af reformerne

 

I det centrale Athen protesterer græske pensionister mod nedskæringer. Også byens små erhvervsdrivende føler sig ramt af reformerne

 

Petros Giannakouris

12. oktober 2016

34-årige Stelios driver en lille kaffebar tæt på et trafikeret hjørne i det indre Athen. I det lille lokale er der ikke meget plads til at sidde ned, så de fleste tager kaffen med, når den hurtigt langes over disken.

Med hver kaffekop følger en lille kvittering, og det er afgørende for, at Stelios kan holde sin forretning åben.

»Jeg har oplevet, at de statslige skattekontrollører er kommet for at tjekke, at alt er, som det skal være. Det er det, så jeg er ikke nervøs, men jeg har hørt om forretninger, der er blevet lukket, fordi de ikke havde styr på det med kvitteringerne. Eller andre, der får bøder på måske 250 euro,« siger han til Informations udsendte.

»Det er mit indtryk, at kontrollerne er taget til.«

Det har Stelios formentlig ret i. For de græske selvstændige skal lære at frygte skattekontrollørerne. Såsan lyder budskabet fra Giorgos Pitsilis, chefen for den græske skattekontrol, der hver dag sender 350 kontrollører på gaden – ud af en samlet skattestab på 13.000 personer.

Den tidligere skatteadvokat vil især forbedre skattemoralen på cafeer og tavernaer, hvor grækerne færdes til dagligt, har han sagt til Süddeutsche Zeitung.

Han håber på at kunne ansætte yderligere 3.000 skattefolk, selv om der er ansættelsesstop i det offentlige Grækenland. 

Forsvundne skattelister

I Europa har indtrykket hidtil været, at den græske stat slet ikke har formået at få styr på skattekontrollen. Selv ikke, når oplysningerne blev serveret på et sølvfad – som med den såkaldte Lagarde-liste, en liste med 2.000 græske velhavere med hemmelige konti i Schweiz. Listen forsvandt i 2010 og siden dukkede op igen uden vigtige politikernavne.

Her seks år senere er der på baggrund af denne liste kradset 825 millioner kroner ind ud af et samlet skattetilgodehavende på knap 7,5 milliarder kroner. Andre lister er også i omløb, mens den græske skattegæld til det offentlige bare stiger og stiger og snart nærmer sig de 600 milliarder kroner.

Selv om det græske skattevæsen i de senere år har gennemgået væsentlige forandringer, snydes der fortsat i skat for årligt 83 til 120 milliarder kroner, vurderer den athenske tænketank Dianeosis.

Imens bliver skatteskruen strammet, især for de selvstændige, der fra 2017 skal betale det dobbelte i sociale bidrag. Det betyder, atman for hver tre euro, man tjener, kun har én euro tilbage til sig selv, når også de nye skatter med de seneste skatteforhøjelser slår igennem.

Læs også: ’Tsipras har gennemført reformer, som ingen troede var mulige’

»Jeg frygter, at det ender med, at mange små selvstændige må lukke deres forretning, fordi de ikke kan få det til at løbe rundt,« siger skatteadvokat Michalis Markoulakos fra et athensk advokatbureau, som har specialiseret sig i skatteret.

De små selvstændige med et par ansatte udgør rygraden i den græske økonomi, forklarer han.

Vi sidder i et mægtigt kontor domineret af mahogni og mørke lædermøbler. Advokaten, der har 20 ansatte, giver et eksempel på, hvordan økonomien for en selvstændig kan se ud, efter at skatterne er betalt:

»En selvstændig, der årligt tjener 30.000 euro, har det umiddelbart godt efter græske forhold. Men trækker man først de sociale bidrag fra, er der kun 18.000 euro tilbage. Så kommer selve indkomstskatten på 35-37 procent. Med 12.000 euro tilbage skal vedkommende også forudbetale hele næste års skat ifølge nye regler. Med kun 6.000 euro tilbage om året kan man ikke leve af sine indtægter. Der er jo også andre skatter, f.eks ejendomsskat og moms,« siger Michalis Markoulakos. 

Frygten for myndighederne

Grækenland har få store virksomheder, men mange små. Landet har dobbelt så mange selvstændige som EU-gennemsnittet, og næsten hver tredje arbejdsplads skabes af de små private virksomheder.

»Mange har et par ansatte, men de kan blive tvunget til at fyre dem, fordi der ikke er penge i kassen. Denne regering tror, sammen med EU-partnerne, at det er bedst at brandbeskatte. Men det vil kun forlænge krisen. Hvis der ikke er penge i omløb, er der færre penge at beskatte,« siger Michalis Markoulakos.

»Jeg ved, at mange i Europa tror, at grækerne ikke betaler deres skat, men i dag kan man ikke undslå sig. Alle skal kunne fremvise kvitteringer, og mange små selvstændige frygter nu også den skærpede skattekontrol.«

Læs også: Et år efter krisens ’afslutning’ er Grækenland lige så kriseramt som før

En femtedel af Michalis Markoulakos’ kunder er selvstændige, der frygter skattekontrollerne:

»Jeg kunne jo være tilfreds med, at vi har nok at lave, men jeg er ked af det på mine klienters vegne. Mange kommer og er helt desperate. Enten fordi de gerne vil betale skat, som de ikke tidligere har betalt, eller fordi deres virksomhed er underlagt en mere dybdegående kontrol. Men ofte havner de i en umulig situation.«

I Grækenland kan det oftest ikke lade sig gøre frivilligt at selvangive sin manglende skat for at få sine forhold på plads. Sker det undtagelsesvist, er afdragsordningerne begrænset til 12 afdrag. Det bør ændres, mener Michalis Markoulakos.

»Det burde været muligt at betale sin manglende skat og en mindre bøde oveni. Men det er ikke muligt, fordi lovene ikke er på plads. Mine klienter tvinges til at gå i retten. Jeg tjener penge, men det ville jo være meget bedre for samfundet at lave et forlig, kradse pengene ind og lade folk komme videre med deres liv.«

Befolkning som gidsler

Økonomiprofessor Panagiotis Petrakis fra Athens universitet siger, at han ikke aner, hvad logikken var for Grækenlands kreditorer, da de gik med til de seneste skatteforhøjelser.

»Jeg er ikke overrasket over, at man ikke har haft tillid til de græske politikere. Men man tager en befolkning som gidsler i en økonomisk nedtur, der kommer til at vare i knap ti år.«

Og de seneste skatteforhøjelser kan sende flere penge ind i den sorte økonomi, lyder det fra Panagiotis Petrakis.

Læs også: Grækerne spænder livremmen – mens kreditorerne skændes

»Så selv om vi begynder at se gode tal for statens økonomi og måske endda vækst næste år på lidt over én procent, påvirker det ikke befolkningens pengepung. At skattetrykket er så ekstremt højt, både for de private og for virksomhederne, lægger også en kraftig dæmper på væksten,« siger professoren.

Han peger på, at væksten udebliver, fordi der ikke er likvider. Samtidig kan virksomhederne oftest ikke få lån til deres investeringer, fordi bankerne lider under, at der kun betales af på en tredjedel af alle banklån.

»Den vækst, der måtte komme, stammer ikke fra forhold skabt i Grækenland, men vil udelukkende være baseret på penge udefra. Det gør det også langt mere skrøbeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

Det er en lidt pudsig overskrift, der er sat på artiklen.

De små selvstændige betaler vel skat af firmaets overskud efter samme satser som de græske lønmodtagere. Men det er måske en hel ny fornemmelse at skulle betale skat efter lovgivningen og ikke efter forgodtbefindende.

Jørgen M. Mollerup

Hele sagen med Christine Lagardes liste gør, at man næppe kan have mere end et skuldertræk tilovers for Grækenlands selvskabte problemer.

Torben Lindegaard

@Jørgen M. Mollerup

"Hele sagen med Christine Lagardes liste gør, at man næppe kan have mere end et skuldertræk tilovers for Grækenlands selvskabte problemer."

Spot-on.

For min skyld kan grækerne køre med lige så store underskud på Finansloven, som de vil - de skal blot selv skaffe finansiering af statsunderskuddet. Det kniber det efterhånden ikke så helt lidt med - grækerne skal jo have endnu en hair-cut af den eksisterende gæld, så der er ikke mange potentielle långivere tilbage i denne verden.

Peter Bækgaard

nogen har problemer med kvitteringerne.... det var der vist mange der havde førhen, og nu skal man så til at betale skat....jamen hvad er det dog for noget!!!??
Grækerne skabte selv deres rod, og nu er det på tide at de selv betaler for at rydde op. Hvis ikke de kan det, så lad da endelig Grækerne gå statsbankerot - deres indvirkning på den globale handel er alligevel så uanseelig at det intet betyder.
De tab banker eventuelt må få, er jo også relativt begrænsede nu, så der er jo reelt set ikke meget at frygte.
de svindlede alle - høj som lav...