Læsetid: 5 min.

Hillary Clinton marcherer mod Det Hvide Hus

På et vælgermøde i New Hampshire virker præsidentkandidaten afslappet og sikker på en sejr over Donald Trump. Hendes sigte i de to sidste uger af valgkampen er demokraternes overtagelse af kontrollen med Senatet
Clinton-kampagnen og de mange demokrater, der stiller op til Kongressen og politiske embeder i delstaterne, har i de sidste par uger haft let ved at slå mønt af Trumps misogyne udfald. Lige nu står Clinton til at vinde de kvindelige vælgere med flere procentpoint end Barack Obama i 2012

Clinton-kampagnen og de mange demokrater, der stiller op til Kongressen og politiske embeder i delstaterne, har i de sidste par uger haft let ved at slå mønt af Trumps misogyne udfald. Lige nu står Clinton til at vinde de kvindelige vælgere med flere procentpoint end Barack Obama i 2012

Matthew Healey

26. oktober 2016

MANCHESTER, NEW HAMPSHIRE – Det er ni måneder siden, at Bernie Sanders chokerede hele USA ved at tryne Hillary Clinton i det demokratiske primærvalg i New Hampshire.

På denne solrige efterårsdag synes Clinton at have lagt det forsmædelige nederlag bag sig. Hun er endnu engang vendt tilbage til New England-staten, hvor hun slog den unge sorte senator Barack Obama i 2008.

»Det er skønt at være tilbage i New Hampshire. Jeg har inviteret flere af mine studenterkammerater fra Wellesley College med,« siger en storsmilende Hillary Clinton, idet hun peger på ’bagstopperne’, der altid er stillet op bag en præsidentkandidat for at fylde tv-skærmen ud med heppende tilhængere.

I dagens anledning er Clinton klædt i en buksedragt, hvis lyseblå farve matcher farven på hendes valgkampagnes allestednærværende skilte »Stronger Together«.

Læs også: Det hele begyndte i en lille by i Arkansas

Hillary, som alle familiært kalder præsidentkandidaten, virker afslappet, selvsikker og oprigtigt glad, mens hun lytter til en introduktion af senator Elizabeth Warren, der sammen med senator Sanders anfører det demokratiske partis arbejder- og venstrefløj i Senatet.

Senator Warren, klædt i en rød buksedragt, går efter Donald Trump med en hel kurv fuld af bidende bemærkninger. Den, der vækker mest opsigt og udløser et veritabelt grineanfald fra Hillary, lyder:

»Husker I, at Trump kaldte Hillary for et ’modbydeligt kvindemenneske’ i den sidste tv-duel,« råber Elizabeth Warren ud til et hav af tv-kameraer.

»Nuvel, lyt godt efter, Trump! Modbydelige kvinder er nogle hårde negle, de er intelligente og de stemmer. Vi skal nok marchere på vores modbydelige fødder til valgstederne og afgive vores modbydelige stemmer, så vi kan sørge for, at du forsvinder ud af vores liv.«

Clinton-kampagnen og de mange demokrater, der stiller op til Kongressen og politiske embeder i delstaterne, har i de sidste par uger haft let ved at slå mønt af Trumps misogyne udfald. Lige nu står Clinton til at vinde de kvindelige vælgere med flere procentpoint end Barack Obama i 2012.

Sammen med en tydelig større interesse fra latino-amerikanere i at stemme mod Trump, kan kvindernes oprør mod Trump blive en udslagsgivende faktor for præsidentvalgets udfald.

Sigte mod Senatet

De seneste meningsmålinger antyder, at Trumps skude er begyndt at lænse republikanske kvinder med college-uddannelse i storbyernes forstæder.

Ikke alene kan det dømme Trump til et sikkert nederlag; den negative effekt kan brede sig som ringe i vandet til republikanske politikere på valg til Kongressen, guvernørposter og delstatsparlamenter.

Det er da også den egentlige årsag til, at Hillary Clinton holder vælgermøde i New Hampshire mandag eftermiddag.

Hendes kampagne føler sig efterhånden sikker på at vinde præsidentvalget, men det er ikke nok: Trump skal jordes, så han ikke bestrider resultatet, og demokraterne skal genvinde flertallet i Senatet og – måske lidt optimistisk – i Repræsentanternes Hus.

For at opnå flertal i Senatet skal demokraterne mindst eliminere fire republikanske senatorer på genvalg. To uger inden valget 8. november ligger det inden for sandsynlighedens grænser i fem delstater. En af dem er New Hampshire.

Indtil et videobånd med Donald Trumps praleri om hans seksuelle overgreb på unge kvinder blev offentliggjort for snart tre uger siden, førte den kvindelige republikanske senator Kelly Ayotte mod sin udfordrer Maggie Hassan, der er guvernør i New Hampshire. Delstatens anden senator er demokrat og også en kvinde – nemlig Jeanne Shaheen.

Senator Ayotte har flere gange i valgkampen taget afstand fra Trumps hadske verbale angreb på kvinder og latinoer, men af uforklarlige grunde sagde hun efter videobåndet, at han efter hendes mening er en rollemodel for amerikanske børn.

Det vakte et ramaskrig. Hun trak straks udtalelsen tilbage og lovede ikke at ville stemme på Trump, men skaden var gjort.

I den seneste meningsmåling er Ayotte faldet otte procentpoint bag guvernør Hassan.

Episoden demonstrerer, hvor sprængfarlig den uberegnelige og respektløse præsidentkandidat kan blive for republikanske kongreslovgivere, der kæmper bittert for at blive genvalgt i fem svingstater.

Senator Elizabeth Warren er pudsigt nok blevet én af Clintons mest effektive våben i kampen om at fravriste republikanerne flertallet i Senatet. Senere i denne uge vil Warren optræde i North Carolina og Pennsylvania, hvor to andre republikanske senatorer er i fare for at miste deres job.

Clinton og venstrefløjen

I takt med det demokratiske partis bøjning mod venstresiden i det politiske spektrum er senator Warrens profil som en forsvarer af arbejderklassen, de fattige og forbrugerne blevet skærpet.

Inden Clinton annoncerede sit kandidatur, søgte partiets prominente venstrefløj at overtale Warren til at stille op. Hun betakkede sig. I stedet trådte Bernie Sanders ind på banen.

Selv om Clinton og Warren udadtil virker som gamle slyngveninder under deres optræden mandag på St. Anselm College i New Hampshire, kender de to i virkeligheden ikke hinanden særlig godt. Det ville være en overdrivelse at kalde dem veninder.

Både Sanders og Warren har allerede varslet, at de ikke agter at give grønt lys i Senatet til alt, hvad en præsident Clinton kunne foreslå. Tværtimod antyder de, at Hillary vil blive holdt fast på de progressive idéer, hun adopterede som sine egne under den hårdt udkæmpede primærvalgkamp.

Wikileaks nylige afsløring af intern e-mailkorrespondence i Clinton-kampagnen viser, at kandidaten og hendes rådgivere er yderst bevidste om disse forventninger.

I sin tale til studerende og andre fremmødte vælgere fremhæver Clinton da også senator Warrens kritiske holdning til Wall Street.

»Det er værd nogle gange at se Elizabeth på (tv-kanalen, red.) C-SPAN hudflette bankfolk og bureaukrater med ansvar for at regulere finanssektoren i senatshøringer. Hun nægter at lade dem slippe … Jeg ser frem til at omskrive reglerne for vores økonomi med hendes hjælp i Senatet,« siger Hillary Clinton.

Læs også: Det er ikke kun Trumps retorik, der er vanvittig, men hele USA’s politiske system

Og for skære det helt ud i pap svarer senator Warren i sin tale, at hun og Hillary er enige om, at rige individer og storkoncerner gennem pengebidrag ikke bør kunne udøve indflydelse på politikere.

Den pointe fremsatte Sanders som en beskyldning mod Clinton i primærvalgkampen. Hun benægtede at have været for lydhør over for donorers krav, da hun var senator og udenrigsminister.

Mandag oplyste Wall Stret Journal, at 21 dollarmilliardærer har bidraget med i alt 88 mio. dollar til Clinton-kampagnen, hvilket svarer til mere end halvdelen af et indsamlet beløb på 160 mio. dollar.

Clinton og det demokratiske parti har rejst dobbelt så mange penge som Trump og republikanerne.

Det betyder, at hun og partiet har nok ressourcer til at yde finansiel støtte til demokratiske kandidater til Senatet og Repræsentanternes Hus i alle svingstaterne og endda i traditionelt republikanske stater som Arizona, Georgia og Indiana.

De ekstra mio. dollar kan komme til at gøre forskellen mellem at vinde og tabe kontrollen med Senatet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis Donald Trump kan afstedkomme (omend ufrivilligt) et demokratisk senat, så han alligevel en helt eller med andre ord: intet er så skidt at det ikke er godt for noget og til dem der mener Hillary Clinton ikke har noget politisk projekt er der kun at sige: så længe Donald Trump er i farvandet er det jo et politisk projekt i sig selv, at spærre ham vejen.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Trump er igen i dag foran i Florida.... hveranden amerikanske mand vil stemme på Trump.... det er nok lidt tidligt at udråbe en vinder efter at problemerne med Obamacare er kommet frem.... et forspring på 5 % kan indhentes...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Poul Solrart Sørensen: Hvis du kalder Donalds tilhørere for "mænd", så må du vist tro om igen ;-)
Det er enspændere, så det vil noget - jeg kan slet ikke forestille mig, at de kan holde sammen på noget - når de ikke kan holde sammen på sig selv.

Der er mange problemer i et moderne samfund - er du klar over, at Kongressen ikke har vedtaget en eneste seriøs lov efter Obamacare? At forsikringsselskaber gør alt, hvad de kan for at udnytte situationen?

Flovt at være tilhænger af en Donald ...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Martin Burchardt har godt nok ikke nogen god hukommelse, når han starter sin artikel med:
"Det er ni måneder siden, at Bernie Sanders chokerede hele USA ved at tryne Hillary Clinton i det demokratiske primærvalg i New Hampshire.

For det var ikke overraskende al den stund Sanders er valgt i nabostaten Vermont.

Forfatteren/journalisten burde måske koncentrere sig om noget vigtigere lige nu, før han digter videre på sin yndlingshistorie - men heldigvis kan jeg ikke læse mere end indledningen - og der er altså andre artikler i verden, der har mere indsigt i amerikanske forhold lige for tiden.

Man kan faktisk lære amerikansk historie ved at abonnere på Washington Post, New York Times m.fl. - de koster kun 99 cents for en måneds adgang til herlighederne.