Aleppo er blevet synonym med ødelæggelse og død, med tøndebomber og smadrede hospitaler.
For de læger og redningsfolk, der døgnet rundt kæmper for at redde livet, flyder dagene ud i en tåge af blod, død og desperation.
Men mellem eksplosionerne og de gadekampe, der raser fra hus til hus, er der stadig over 200.000 civile tilbage i det østlige Aleppo. Mennesker, der forsøger at klamre sig til de sidste holdepunkter af normalitet. En fjerdedel er børn.
Taxier og bagerier, vandværker og markedsboder, skoler og velgørende organisationer er stadig i drift i det oprørsstyrkekontrollerede østlige Aleppo.
Indtil regeringsstyrker indledte en belejring, kunne livsvigtige forsyninger stadig sive ind og ud, og indbyggerne kunne besøge venner eller endda forlade byen, hvis de ville.
Nogle blev tilbage af loyalitet, andre af desperation eller frygt for alternativet: et liv som flygtning i usle lejre.
Blandt de forskellige fraktioner, der kæmper i byen, er uforsonlige islamister, herunder en gruppe, der tidligere var knyttet til al-Qaeda. Men Østaleppo er også stadig hjemsted for kunstnere og moderate aktivister, herunder kvinder, der arbejder i velgørende organisationer og skoler.
Ingen skolegang
Et nyt skoleår skulle være begyndt 1. oktober, men undervisningen er suspenderet på ubestemt tid på grund af den igangværende bombekampagne mod byen, som FN’s humanitære chef betegner som »et forfærdeligt fald ned i en ubarmhjertig og nådesløs afgrund«.
Belejringen strammer stadig smerteligere til. Fødevareforsyningerne svinder ind. Frugt og grøntsager er stort set uopdrivelige.
Det samme er benzin, og de fleste biler er forsvundet fra gaderne. Der hamstres brændstof til de generatorer, der driver ikke kun hospitaler, men også de internetforbindelser, der er det østlige Aleppos sidste vindue ud til verden udenfor.
Tidligere betød overskårne forsyningslinier også overskårne kommunikationlinjer, men smartphones og satellit-internetroutere betyder, at folk i Aleppo kan nå ud over den indelukkede verden, som en beboer betegner som »ét stort friluftsfængsel«.
Mad og lægehjælp kan ikke komme ind, men rædselshistorier kan komme ud. The Guardian har via Skype og WhatsApp talt med flere civile indbyggere i Aleppo om dagligdagen under belejring og bombardement.
Information bringer henover de følgende dage deres historier, som er fortalt med deres egne ord.
© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Aleppo lever
Meldinger om nye bombardementer og dræbte dominerer nyhederne fra Syriens engang største by. I løbet af den næste uge bringer Information i samarbejde med The Guardian beretninger fra de mennesker, der lever videre under belejringen. Fortællingerne er blevet til over Skype og WhatsApp.
Seneste artikler
Dagligliv i Aleppo: Brødleverandøren
10. oktober 2016Abu Mehio, 38, er ansvarlig for at fordele brød til 6.000 familier i det østlige Aleppo – men efter et bombeangreb i sidste uge er der kun ét fungerende bageri tilbageDagligliv i Aleppo: Hjælpearbejderen
8. oktober 201626-årige Zein al-Sham har en travl dag, hvor hun både hjælper til på hospitaler og underviser børn i en kælder. Hun kunne være blevet i USA, men valgte at tage tilbage, ’fordi mit land har brug for mig’I skal ikke sende mad til os. I skal forhindre regimet i at slå os ihjel
7. oktober 2016Vores skole er nu flyttet til et underjordisk beskyttelsesrum. Jeg vil gerne have, at I videregiver min bøn til verden