Nyhed
Læsetid: 6 min.

Islandske pirater vil indtage Reykjavik

Ved Islands valg i dag står de nye partier til at løbe med mere end hver tredje stemme. Revolution ved stemmeboksene kan give landet en ny regering domineret af pirater og rød-grønne. De borgerlige står til at ryge ud i kulden og socialdemokraterne til netop at klare spærregrænsen. Island er fortsat i opbrud
Udland
29. oktober 2016

»Jeg tror aldrig. jeg har været så usikker på, hvem jeg skal stemme på, som ved dette valg,« lyder det fra den 38-årige Frímann Sigurdsson fra Reykjavik.

Syv partier, hvoraf tre af dem er nyere, kan opnå valg til Altinget, der går for at være det ældste parlament i verden.

Den nuværende borgerlige regering styrer mod et massivt nederlag, ikke mindst fordi den tidligere statsminister og en række øvrige ministre i foråret måtte gå af, fordi de havde gemt penge væk.

De optrådte på listerne i Panama Papers-skandalen sammen med 600 øvrige islændinge.

Statsministerens Fremskridtsparti er dalet fra 19 til 9 procent i meningsmålingerne, mens afsløringerne i stedet ser ud til at give stemmer til de nye partier.

Læs også: Island går til valg: Hvad kommer efter oprøret?

En af dem kan blive Frímann Sigurdsson.

»Jeg er lige nu nede på to et halvt parti, som jeg overvejer at stemme på,« siger han og slår en latter op.

Frímann Sigurdsson underviser unge arbejdsløse og havde under finanskrisen rigeligt at se til, da næsten hver femte mellem 16 og 25 år gik arbejdsløse.

Det største af de nye partier er Piratpartiet, der blev stiftet i 2012 blandt andet på en stærkt kritik af det økonomiske system. I 2013 fik de tre mandater i Altinget, men nu ser piraterne ud til næsten at femdoble sit stemmetal og blive landets største parti. Knap 23 procent af islændingene overvejer at stemme på dem. Er Frímann Sigurdsson én af dem?

»Landet har både brug for både stabilitet og nytænkning, og selv om Piratpartiet siger, de vil forandre, så ved jeg ikke, om de har den nødvendige tyngde og erfaring til at forandre indefra, som de siger, de vil,« siger Frímann Sigurdsson.

Klar tale

Piraterne taler ellers netop til mange fra Frímann Sigurdssons generation.

»Jeg kan se, at mange af de unge vil stemme på Piratpartiet, fordi de taler meget direkte og slet ikke så meget udenom. Det er deres styrke«, siger Frímann Sigurdsson, der under valgkampen har været mest optaget af sundhedsvæsenets tilstand, skattereglerne og miljøtemaer. Dermed ligner han flertallet af islændingene.

Få dage før valget har de fire partier Piraterne, De Venstre-Grønne, Lys Fremtid og Socialdemokraterne sagt, at de gerne vil i regering sammen, hvis de vinder valget.

Selv om meningsmålingerne spår dem et godt valg og flertal, er der stor trængsel på den islandske venstrefløj, siger den islandske politikforsker Eva Önnudottir fra Islands Universitet.

»Vi kan få et stort stemmespild, fordi vi har 12 partier, der stiller op, og kun syv partier der ser ud til at komme ind i parlamentet. Det er primært små venstreorienterede partier, der ikke når spærregrænsen på fem procent. Derfor er det usikkert, hvor godt den samlede venstrefløj kommer til at klare sig,« siger Eva Önnudottir.

Hun forklarer fænomenet Piratpartiet med, at de netop ikke er del af det etablerede partilandskab, selv om de har siddet i Altinget siden 2013.

»Piratpartierne i Tyskland og Sverige er meget drevet af spørgsmål omkring internettets indretning, altså copyright, internetafstemninger og den slags. I Island er de i langt højere grad en social bevægelse, man kan sammenligne med Podemos i Spanien eller femstjernebevægelsen i Italien.«

Ifølge politologen ser partiet sig selv som en protestbevægelse mod, hvad mange betragter som elitens fejl og svigt.

»På Island er piratpolitikerne helt nye, og de insisterer på at agere anderledes end resten. Det er både en styrke og en svaghed. Derfor har de borgerlige stadig en chance, selv om målingerne er imod dem.«

Selv om piraterne stiller meget kontante krav, f.eks. om at genoptage den forfatningsreform, som den nuværende borgerlige regering har lagt på is, er det dog ikke helt så klart, hvad islændingene kan vente sig af en regering med pirater ombord.

»Det er lettere at vurdere, hvad de øvrige partier vil gøre, fordi de agerer efter en mere traditionel venstreorienteret agenda. Piraterne er mere uforudsigelige, fordi de ikke har en lang politisk erfaring. Vi ved ikke, om partiet vil være i stand til at indgå kompromiser, eller hvordan de vil reagere og regere. Det er også en stor proces at vokse så meget som parti og samtidig få regeringsansvar,« siger Eva Önnudottir og understreger, at de islandske vælgere i dag er temmelig skeptiske over for de etablerede partier.

I 2009 lige efter finanskrisen gik vælgerne til venstrefløjen, og ved valget i 2013 gik vælgerne tilbage til de borgerlige partier. Begge gange i frustration over deres politikere.

»Vi kan se ved de store vælgerundersøgelser, at meget af tilliden mellem borgerne og politikerne er væk, og de etablerede partier har ikke været i stand til at vinde den tillid tilbage.«

Ud af krisens favntag

Island er i år otte efter finanskrisen stadig ved at komme sig. Den truende statsbankerot i 2008 gav landet en økonomisk omtumlet tilværelse, en IMF-hjælpepakke og et hårdt sparekatalog, der kastede lange skygger ind over det politiske system.

Efter at regeringen havde privatiset tre større islandske banker, kastede pengeinstitutterne fra 2000 til 2008 sig ud i nærmest uendelig vækst i udlån til rigmænd i hastig ekspansion. 

Den islandske metode var høje indlånsrenter og en tilsvarende høj inflation, der sugede kapital til Island. Selv små britiske kommuner oprettede indlånskonti i Island, og pengene kom i arbejde.

I Danmark kom flyselskabet Sterling på islandske hænder, men endte siden med at gå konkurs, da banken krakkede, og ejeren løb tør for penge. Matadoren Jon Asgeir Johannesson købte Magasin og Illum, som siden endte med at få den islandske stat som ejer under oprydningen.

De islandske bankers nedtur truede med at sende landet ud over klippen. Den norsk-franske EU-parlamentariker Eva Joly fra De Grønne, der også er tidligere undersøgelsesdommer, var med til at undersøge finanskrisens konsekvenser for den tidligere islandske regering.

»Det gik i 2008 op for befolkningen, at bankerne var blevet overladt til rigmænd, der betjente sig selv, og at forbindelserne mellem politik og erhvervsliv var utroligt tætte. Islændingene var skrækslagne, vrede og gik på gaden. Det er derfor meget forståeligt, at befolkningen igen protestede her i foråret, da det viste sig, at der slet ikke er ryddet ordentlig op efter finanskrisen,« siger Eva Joly.

Hun mener, at landet er præget af et egoistisk old-boys-netværk og regulær skatteunddragelse, som der skal ryddes op i.

»Der er brug for mere gennemsigtighed, både over for de rigeste islændinge og over for aluminiumskæmpen Alcoa, der udnytter den billige energi på Island, men ikke betaler skat. De gamle skatteregler skal moderniseres,« siger Eva Joly. 

Island har gennemført reformer og er kommet tilbage på vækstsporet, så arbejdsløsheden i dag er så lav som 1,9 procent. Men der er stadig rester af de kapitalkontroller, der under krisen forhindrede islændinge i frit at veksle til udenlandske valutaer, og hvor udlændinge ikke frit må hæve deres indeståender i islandske banker. For at kappe de sidste kapitalkontroller har Island brug for mere kapital. Flere skatteindtægter kan blive afgørende.

Uanset om Piratpartiet ender med at komme i regering, går Island en ny tid i møde, tror Eva Önnudottir.

»Piratpartiet argumenterer for større gennemsigtighed, og der er ingen tvivl om, at der kommer forandringer. Spørgsmålet er mere, hvordan det kommer til at ske.«

Et af de udestående spørgsmål er, om Island søger medlemsskab af EU, som venstrefløjen tidligere har arbejdet hen imod. Også det nye liberale parti Fornyelse er brudt ud fra regeringspartiet Selvstændighedspartiet, fordi det går ind for det EU-medlemskab, som de borgerlige ellers har modsat sig. Det vil presse de borgerlige på EU-spørgsmålet, siger Eva Önnudottir.

»Ingen ønsker dog for alvor at diskutere EU. Jeg tror, de er bange for den splittelse, det medfører,« siger Frímann Sigurdsson fra Reykjavik.

Eva Joly håber brændende, at Island en dag bliver EU-medlem.

»Den politiske omvæltning, som Island er i gang med, er dybt demokratisk og helt befriet for det syndrom med den stærke mand, som vi ser i Sydeuropa. På Island handler det om engagement. Jeg håber, at vi en dag får den islandske stemme med i EU.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

vell - pirat og gå på viking betyder sgu da det samme ;)