Læsetid: 6 min.

Nu kan ’den hvide mands parti’ samle Sydafrika på tværs af racer

Fra antiapartheid-protestparti til ’den hvide mands parti’ til et ’catch all’-parti, der samler sydafrikanere på tværs af race. Opbakningen til Democratic Alliance og partiets første sorte leder kan række ud over de nyligt vundne storbyer, spår ekspert
Mmusi Maimane er blevet kaldt en sydafrikansk Barack Obama. Han er den første sorte leder for partiet Democratic Alliance, som tidligere blev kaldt den hvide mands parti.

Mmusi Maimane er blevet kaldt en sydafrikansk Barack Obama. Han er den første sorte leder for partiet Democratic Alliance, som tidligere blev kaldt den hvide mands parti.

Herman Verwey/Polfoto

13. oktober 2016

36-årige Mmusi Maimane er  blevet kaldt en sydafrikansk Barack Obama

Han er vokset op i det voldsplagede Soweto-slumkvarter i Johannesburg i 1980’erne, har en kandidatgrad i teologi, og så er han blevet den første sorte leder for partiet Democratic Alliance, der denne sommer har vundet magten i hovedstaden Pretoria og finanscenteret Johannesburg og manifesteret sit greb om den kulturelle hovedstad Cape Town.

Ifølge Maimane valgte folket i august »at afvise raceopdeling, og i stedet give udtryk for, at det er muligt for sorte og hvide sydafrikanere at arbejde sammen«.

Maimane lavede endda referencer til det skelsættende år 1994, hvor ANC i et demokratisk valg fik magten og har fastholdt den lige siden.

»I 1994 var valget mellem frihed og apartheid. ANC har siden søgt at gøre valg til valget mellem sort og hvid. ANC har misforstået Sydafrika,« sagde Maimane.

Sydafrika har på ny fået et parti, der samler den ellers politisk raceopdelte befolkning: Democratic Alliance (DA), siger Susan Booysen, professor i statskundskab ved Wits University i Johannesburg, til Information.

»Folk er klar til at glemme raceopdelingen i sydafrikansk politik,« siger hun.

DA appellerer til sydafrikanerne på tværs af hudfarve. Kun otte procent af vælgerne er, ifølge nyhedsbureaet Reuters, hvide, og ved sommerens lokalvalg fik DA 27 procent af de samlede stemmer.

Læs også:Mandelas parti risikerer at tabe lokalvalg i storbyer

DA blev stiftet som et antiapartheidparti, men har i flere år kæmpet med mærkatet ’den hvide mands parti’, dels på grund af dets – indtil nu – hvide ledere, og dels pga. dets hvide vælgergruppe.

Men siden 1994 har DA kun oplevet fremgang, og  sommerens lokalvalg  betragtes af mange som en mulig indikation på sejr ved nationalvalget i 2019.

Ifølge Susan Booysen har DA haft stor succes med at positionere sig som et alternativ til ANC frem for at tilbyde en specifik ideologi. DA tilbyder forandring til en generation af unge sydafrikanere, hvis forældres kamp skulle have resulteret i fremskridt og et bedre liv.

Især DA’s hovedprincip om mindre stat spiller på utilfredsheden med den enorme korruption og nepotisme i Sydafrika.

Med løfter om socialliberalisme, øget vækst og mere gennemsigtighed, er partiet gået fra at være de hvide sydafrikaneres parti til at omfavne vælgere på tværs af race.

ANC og Zuma derimod er for mange symboler på korruption og spildte muligheder og opfattes som en del af årsagen til en ungdomsarbejdsløshed på 40 procent.

»DA er gode til at bygge bro til nogle af ANC’s vælgere, og i endnu højere grad til at overtale folk til ikke at stemme på ANC. De spiller mere på de iturevne bånd til ANC end på bånd til DA,« siger Booysen.

Hendes kollega på universitetet i Cape Town, professor Zwelethu Jolobe, er enig.

»Folk stemmer på DA i frustration frem for politisk overbevisning,« siger han til Information og kalder partiet for et catch all-parti.

»De præsenterer sig som et progressivt, liberalt parti.«

Ingen hvedebrødsdage

Ifølge Booysen er det sydafrikanske folk klar til glemme racetilhørsforhold, men det kræver, at DA viser resultater. Ellers vil de miste deres opbakning på rekordtid.

»Der kommer ingen hvedebrødsdage, hvis DA vinder et præsidentvalg. Det havde ANC i høj grad gavn af, men med DA vil folket se resultater, og de vil blive udsat for enorm granskning og være ekstremt sårbare,« siger Booysen.

Både Jolobe og Booysen mener, at DA har haft success med at præsentere sig som et konglomerat af politiske ideologier, der primært læner sig op ad Tony Blairs tredje vej og omfavner ideen om koalitionspolitik.

Successen skyldes, ifølge tidligere gruppeformand for DA og nuværende klummeskribent Douglas Gibson, også, at DA er det eneste parti i Sydafrika, der ikke gør ’race-kur’ til vælgerne.

»ANC degenererer og er ved at blive et nationalistisk parti,« siger han til Information. En anklage ANC ikke har ønsket at svare på.

Lokalvalget var det dårligste resultat for Nelson Mandelas gamle parti ANC siden afskaffelsen af apartheid i 1994.

Det skyldtes bl.a. talrige skandaler med præsident Jacob Zuma som omdrejningspunkt. Det fik i forrige uge en fløj af ANC partiet til, under stor tumult, at indlevere et krav om, at Zuma træder tilbage som leder af ANC. 

Koalitionsæraen

DA taler meget om en ny post-ANC-æra. En koalitionsæra.

»Det første mål må være at få ANC under 50 procent. Så går vi ind i koalitionsæraen i sydafrikansk politik,« siger Douglas Gibson.

Ifølge Gibson trænger ANC til at være i mindretal, til at være i opposition og til at luge ud i rækkerne. Om ikke andet så for at ændre deres attitude. En slet skjult henvisning til præsident Jacob Zumas gentagne udtalelser om, at »ANC vil regere, indtil Jesus Kristus vender tilbage«, senest i juli sidste år.

Et budskab Zuma ofte turnerer med i de landlige områder i Sydafrika. Og netop landområderne mangler DA at fravriste ANC.

»Arbejder- og underklassen er DA’s største udfordring. Den eneste reelle chance, de har i de områder, er, at den regerende klasse, med ANC i spidsen, bliver endnu mere korrupte og stjæler endnu flere penge fra statskassen, end tilfældet allerede er,« siger Susan Booysen.

For hende er spørgsmålet, i hvilken grad økonomien skal kollapse, før folket fravælger ANC.

Douglas Gibson mener ikke overraskende, at DA selv kan trække vælgerne væk fra ANC. Først og fremmest gennem vækst.

»De arbejdsløse skal i arbejde. Vækst og velfærd, det er vejen frem,« siger Gibson.

Ifølge ham kommer Sydafrikas skatteindtægter fra blot 1,1 millioner sydafrikanere ud af godt 51 millioner indbyggere. Ifølge regeringen er ca. 26 procent af dem uden arbejde.

Hvor skal væksten komme fra?

»Vi vil gøre det nemmere for enhver mulig investor at komme til Sydafrika. DA vil fokusere på USA og Asien; ethvert land der vil lave forretninger i Sydafrika, er en ven af landet,« siger Gibson.

Nok er nok

Modstanden kommer også fra gamle støtter som antiapartheid aktivisten Ben Turok, der tilbragte tre år i fængsel for at have hjulpet det bandlyste ANC i 1962, og senere repræsenterede ANC i det sydafrikanske parlament.

»Folk lider af ANC-træthed. Folk som mig, der har brugt et liv på at kæmpe for ANC, føler, at partiet er faret vild.«

Turok kan ikke kende partiet og kalder partitoppen korrupt. Han mener, at ANC’s vildfarelse er hovedårsagen til DA’s succes. Det er, ifølge Turok, det negative element. Men der er også et positivt:

»Folk vil have et flerpartisystem. Etpartistater har potentiale til at blive totalitaristiske. Jeg har på fornemmelsen, at folket har stemt på et flerpartisystem. DA fungerer som det alternativ, en demokratisk stemme, om du er enig med dem eller ej, så opererer de i en demokratisk flerparti-virkelighed,« siger Turok til Information.

Hvordan en DA-ledet regering kan komme til at se ud, kan man ifølge Susan Booysen se et eksempel på i det sydafrikanske finanscentrum Johannesburg. Her består lokalregeringen af en koalition  af mindre partier, ledet af DA, med det ultranationalistiske Economic Freedom Forum som støtteparti.

»Det er et eksempel på post-ANC sydafrikansk politik, hvor ANC er i opposition og gør alt for at gøre situationen ustabil,« siger Booysen.

Et andet eksempel er Cape Town. Her har DA i flere år siddet på magten.

Ben Turok bor i Cape Town, og han er ikke imponeret.

»Der er massive problemer. Det er ikke, fordi DA kommer til at løse alle problemer, hvis de kommer til magten på landsplan,« siger Turok.

– Men hvad er det så, DA tilbyder?

»Meget lidt. Men det handler ikke om, hvad de tilbyder, men om hvad ANC ikke tilbyder,« siger Turok.

ANC’s fejl har kostet partiet gamle støtter på stribe. Den gamle ærkebiskop og Mandela-støtte Desmond Tutu har sagt, at han ikke vil stemme på ANC, og det samme siger Ben Turok.

»Jeg er ikke sikker på, jeg vil stemme ANC igen. Vi siger: ’Nu er det nok. Lederskabet er korrupt!’«

Fortsætter Mandelas gamle parti med at svigte frem til præsidentvalget i 2019, kan det meget vel resultere i en valgsejr til Democratic Alliance.

Det kræver dog, at partiet klarer sig godt i Sydafrikas metropoler frem til valget, og at Sydafrikas nye catch all-parti, endelig formår at smide mærkatet  ’den hvide mands parti’. Med Mmusi Maimane i spidsen er de godt på vej.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
ingemaje lange og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu