Læsetid: 5 min.

Skal Kinas borgere betale for den grønne omstilling?

Kina har lagt sig i selen for at nedbringe CO2-udledningen. Men problemer med overkapacitet i den kinesiske elforsyning, politisk styrede elpriser samt uhensigtsmæssige fordele for kulkraftværker kaster skygger over Kinas klimamål
Kina har lagt sig i selen for at nedbringe CO2-udledningen. Men problemer med overkapacitet i den kinesiske elforsyning, politisk styrede elpriser samt uhensigtsmæssige fordele for kulkraftværker kaster skygger over Kinas klimamål

Oded Balilty

5. oktober 2016

Beboerne i Kinas store byer vil have vedvarende energi. Faktisk hele 97,6 procent af dem. Og 90 procent er villige til at betale mere for det.

Det viser en undersøgelse blandt 3.000 kinesiske byboere, foretaget af analyseinstituttet Ipsos Mori for Chinese Renewable Energy Industries Association.

Den folkelige tilslutning skyldes, at byboerne i dag lever med tunge smogtåger og direkte mærker konsekvenserne af den hastige industrialisering, skriver magasinet Quartz.

At viljen til at betale mere for vedvarende energi er så udbredt, som undersøgelsen foreslår, kan ph.d.-studerende Hans Henrik Moe ikke forstille sig.

Som en del af forskningsprojektet Airborne ved Oslo Universitet forsker han i de sociale konsekvenser af luftforurening. Lige nu er han på forskningsophold i Kina, hvor han interviewer familier i Beijing.

Her har han nok mødt utilfredshed med forureningen i byen, men det er en udbredt holdning, at det ikke skal påhvile almindelige borgere at betale for Kinas kamp mod forurening og omlægning til grøn energi.

»Allerede nu mærker almindelige borgere, at de bliver presset til at ændre adfærd. For eksempel gennem Beijings restriktioner for, hvornår de må køre bil. Jeg kan ikke forestille mig, at så mange vil betale mere for strøm,« siger han.

Læs også: De to store viser vejen

Kinesiske forbrugere har været vant til relativt lave elpriser, som er blandt de laveste i verden svarende til 0,73 øre pr. kilowatt-time, skriver Statista.com.

Det svarer rundt regnet til halvdelen af gennemsnitsprisen for en kilowatt-time i Danmark, på 1,47 kroner, ifølge tal fra Eurostat fra 2015.

Hidtil har Kina været tilbageholdende med at hæve elprisen for forbrugerne for at finansiere udbygningen af vedvarende energi.

Trods den hastige økonomiske udvikling siden 1980 lever knap 150 millioner kinesere under fattigdomsgrænsen på 1,90 dollars om dagen, viser Verdensbankens opgørelse fra 2010. Højere elpriser for forbrugerne kan derfor ramme forbrugerne hårdt.

Kinas elpriser er reguleret af den Nationale Udviklings- og Reformkommission, der er et statsligt organ. Regeringen er ansvarlig for kapacitet, planlægning af investeringer og for prisdannelsen.

Kina er i forvejen det land i verden, der investerer mest i vedvarende energi. I 2015 investerede landet 102 milliarder dollar i vedvarende energi, hvilket svarer til 36 procent af de globale investeringer, viser tal fra International Energy Agency. Men byfolket vil have mere.

Kina forbygger sig

Udbygningen af Kinas energisektor sker i dag med en volumen, der overstiger efterspørgslen. Det skaber problemer med overkapacitet, der på sigt kan få konsekvenser for landets grønne omstilling og skabe problemer med at få vedvarende energi ud til de kinesiske forbrugere.

Frem mod 2020 risikerer Kina at spilde over 1.000 milliarder kroner på at forøge overkapaciteten med 400.000 megawatt, viser en rapport fra Greenpeace.

Men det er ikke kun spildte penge. Overkapaciteten i den kinesiske elsektor kan også vise sig at få konsekvenser for Kinas investeringer i grøn energi, vurderer Lauri Myllyvirta fra Greenpeace, der har speciale i Kinas kulkraftenergi.

For jo større overkapacitet, der opbygges på kulkraft, jo dyrere bliver det samlet set at øge investeringerne i vedvarende energiteknologi, forklarer Lars Bregnbæk, partner i Ea Energianalyse A/S og udstationeret til China National Renewable Energy Center, der arbejder med planlægning og analyse af vedvarende energi.

Læs også: Kinas kamp for eftermælet

Selvom vedvarende energi i princippet er gratis, når først vindmølleparker og solcelleanlæg er etableret, så er en øget integration af vedvarende energi ikke lige for, siger Lars Bregnbæk.

Han peger på politisk styret prissætning af elpriserne samt uhensigtsmæssige fordele for kulkraftværker som væsentlige udfordringer for en bedre udnyttelse af vedvarende energi.

I bestræbelsen på at blive selvforsynende med energi og måske på sigt kunne eksportere både el og teknologi til nabolandene i Asien, udbygger Kina elsektoren over hele linjen: Vind, vand, kul og atomkraftværker.

Udvidelse af elkapaciteten sker samtidig med, at efterspørgslen på energi ikke stiger med samme hastighed som tidligere. I 2008 var den årlige vækst i elforbruget 16 procent mod knap kun 1,5 procent i 2015, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Kulkraftværker forfordeles

I Kina har vedvarende energi i praksis ikke fortrinsret til elnettet, selvom Kinas lovgivning for vedvarende energi tilskriver det.

Det skyldes den såkaldte curtailment af vedvarende energi, der er med til at nedregulere mængden af vedvarende energi, der sendes ud i elnettet.

Med andre ord: Kina kan producere mere vedvarende energi, end det der kommer ud til forbrugerne.

Omvendt har statsejede kulkraftværker en garanti om et vist antal driftstimer. Det er i gennemsnit 5.000 driftstimer per kulkraftværk, forklarer Lauri Myllyvirta fra Greenpeace.

Konsekvensen af kulkraftværkernes produktionskvote er, at kontrolcentrene nedregulerer vind- og solenergi, fordi den samme kilowatt-times elforbrug kun kan produceres én gang.

Uafhængigt af vejrforhold får kulkraftværkerne lov til at producere til en fast pris, der er reguleret af regeringen. For kulkraftværkerne giver det mulighed for at planlægge produktionen og have en rentabel forretning, forklarer Lars Bregnbæk.

Læs også: Om mindre end en uge har vi opbrugt jordens ressourcer for hele 2016

I Europa er det markedet, der sikrer, at kulkraftværkerne ændrer det planlagte output, når det viser sig, at der er billigere vedvarende energi til rådighed. Men i Kina mangler denne markedsfunktion foreløbig, siger Lars Bregnbæk.

»Hvis man i Europa eller USA er i en situation, hvor man er nødt til at smide vedvarende energi væk, så falder markedsprisen til nul, fordi der ikke er en knaphedsværdi, og termiske værker skruer ned eller slukker helt.«

Omvendt planlægger de kinesiske netselskaber forud — ofte dagen før — hvor meget strøm, der skal leveres fra en provins til en anden.

»Når man planlægger forud, ved man ikke, hvor meget sol- eller vindenergi der bliver produceret, og derfor kan man risikere at fyre for meget op i kulkraftværkerne,« forklarer Lars Bregnbæk.

»Der kan i princippet blive slukket for vindmøller og solceller, fordi man allerede har givet kulkraftværkerne garanti om afsætning,« siger Lars Bregnbæk.

Det er et problem, som Kina tager alvorligt.

For at opfylde klimamålene i den seneste femårsplan vil Kina suspendere tilladelser til etablering af nye kulkraftværker, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua’s Economic Information Daily.

Konkret vil man ikke godkende nye kulkraftværker frem til 2018, og det har foreløbigt holdt stik, siden politikken blev offentliggjort i juli, siger Lauri Myllyvirta.

»Den nye lov har vist sig mere effektiv end forventet, men det løser ikke i sig selv Kinas problemer med overkapacitet. Der bliver i de næste fire år bygget et kulkraftværk om ugen.«

Sociale hensyn

Når Kina endnu holder hånden over kulkraftværkerne og kulindustrien, så skyldes det, at de som statsejede virksomheder ikke kun skal levere strøm og varme, men også har en funktion som et socialt sikkerhedsnet for de ansatte, siger Lars Bregnbæk.

Selvom Kina flere steder lukker gamle ineffektive kulkraftværker og erstatter dem med nye, så er lukning af kulkraftværker ikke så lige til, fordi nedgang i aktiviteten i nogle områder kan give store problemer med arbejdsløshed.

»I Danmark har vi for vane at tænke, at et elkraftværks eneste eksistensberettigelse er evnen til at producere el effektivt. Det sidder i rygraden på os. Men i Kina er vi nødt til også at have øje for kraftværkernes sociale rolle og behovet for at bevare arbejdspladser,« siger Lars Bregnbæk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu