Læsetid: 4 min.

Kinas kommunistiske parti diskuterer, hvordan det kan blive ved magten

Partiets regeringsduelighed står øverst på dagsordnen, når Kinas øverste politiske ledelse i dag samles i Beijing til den 18. Partikongres’ sjette plenum. Det handler om at styrke partiets interne overvågning og øge partidisciplinen
Udfordringer er der nok af for Kinas kommunistparti. Stagnerende vækst og behovet for reform af de statsejede virksomheder for eksempel. Men partiet synes mere optaget af at sikre sin egen magtposition. Her følger migrantarbejdere med i nyhederne fra deres logi på en sweatshop i byen Chongqing.

Udfordringer er der nok af for Kinas kommunistparti. Stagnerende vækst og behovet for reform af de statsejede virksomheder for eksempel. Men partiet synes mere optaget af at sikre sin egen magtposition. Her følger migrantarbejdere med i nyhederne fra deres logi på en sweatshop i byen Chongqing.

Justin Jin

24. oktober 2016

Der er udfordringer nok at tage fat på for Kinas Kommunistiske Parti, når den øverste ledelse i dag samles i Beijing til et fire dage langt møde: Lavere vækst, økonomisk omstilling, reformer af statsejede virksomheder, forurening, klimaproblemer og sundhedsreformer er bare nogle af dem.

Men det næppe de udfordringer, partiledelsen vil diskutere i denne uge, når den 205 mand store centralkomité, det mere betydningsfulde politbureau på 25 mand og politbureauets syv mand store stående udvalg er samlet.

I stedet handler det om partiet selv, om partidisciplin, om overvågning af partiet og antikorruptionsinitiativer. For korrupte kadrer og brodne kar i den øverste ledelses skal ikke ødelægge partiets legitimitet og muligheden for fortsat at regere landet.

»Der er tegn på, at Kina ønsker at gøre partiet regeringsdueligt og ikke fuldstændig nedsænket i korruption,« siger professor ved Copenhagen Business School Kjeld Erik Brødsgaard.

Kampen mod korruption

Kampen mod korruption er ikke ny, men har siden Xi Jinping trådte til i 2012 haft kampagnelignende karakter og fældet prominente politiske ledere.

Partiets øverste ledelse er opmærksom på, at korruption og nepotisme er ødelæggende for partiets legitimitet, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der netop er vendt tilbage til Danmark efter at have deltaget i The Party and the World Dialogue i Chongqing, hvor flere af Kinas vigtigste politiske ledere var til stede.

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua skal partilederne bruge de næste dage på at diskutere to dokumenter, der handler om partidisciplin.

Det ene er udkastet til nye regler for god opførsel blandt partikadrer, »Normer for det politiske liv inden for partiet« hedder det, det andet dokument er en revision af eksisterende regler for overvågning inden for partiet.

Konkret information om indholdet i dokumenterne holdes inden for partiet, men det ventes, at Kinas øverste politiske ledere fremover skal offentliggøre både deres egne og nærmeste familiemedlemmers værdier, siger adjungeret professor William Lam ved Center for China Studies på Chinese University of Hong Kong via en Skype-forbindelse.  

Han peger desuden på, at partiet formentlig vil stramme reglerne for familiemedlemmers opholdstilladelse i udlandet, der har været en udbredt metode til at sende store værdier ud af landet.

Den politiske udrensning af partiledere, der er anklaget for korruption, vil også blive endelig afgjort under ugens møde. Det gælder bl.a. borgmesteren i Tianjin, Huang Xingguo, der i september i år blev anklaget for »alvorlige brud på disciplinen«.

Dermed sluttede han sig til rækken af højtstående politiske ledere, der blandt andre tæller medlem af Politbureauets Stående Udvalg Zhou Yongkang, viceformand for Den Politiske Konsultative Konference, Su Rong, og guvernøren i Fujian-provinsen, Su Shulin.

Alle måtte de erkende, at heller ikke den øverste politiske ledelse kan rage til sig af offentlige midler uden risiko.

Lederrokade udsat

Med det 18. Partikongres’ sjette plenum nærmer Xi Jinping sig afslutningen af sin første periode som partisekretær.

Kinas øverste politiske organ, Politbureauet og dets stående udvalg, står foran en stor udskiftning. Men de nye kandidater kendes endnu ikke.

Fem ud af syv medlemmer i Politbureauets Stående Udvalg samt halvdelen af politbureauets medlemmer skal træde tilbage pga. alder. Xi Jinping har heller ikke udpeget sin efterfølger.

Selvom det er blevet standard for partiets partisekretær at sidde i to perioder, har efterfølgeren tidligere været kendt ved overgangen til anden periode.

Den udsættelse giver Xi Jinping bedre tid til at teste mulige kandidater, inden han overlader magten til en endnu ukendt efterfølger.

Xi Jinpings manglende udpegning af sin egen efterfølger har medført spekulationer om, hvorvidt Kinas præsident overhovedet har en kandidat i tankerne, eller om han i virkeligheden ønsker at blive siddende ved magten i en tredje periode.

Det er spekulationer, der hurtigt formerer sig i et lukket politisk system.

Men selv om der i teorien ikke er noget i vejen for, at en partisekretær kan blive siddende, er det usandsynligt, at det vil ske, fordi præsidentposten ifølge kinesisk lovgivning maksimalt kan besiddes i to perioder på i alt ti år. Det ville dermed skabe en situation, hvor parti og stat ikke blev ledet af den samme person, forklarer Kjeld Erik Brødsgaard:

»Det er tidligere set, at en afgået partisekretær har beholdt den indflydelsesrige post som formand for militærkommissionen. Det skete efter Jiang Zemin, der beholdt sit kontor i Zhongnanhai og blev ved at blande sig politisk.«

»Men den type afvigelser fra normen har det med at skabe spekulationer om stabiliteten i partiet. Partiet er påpasselig med at lade informationer om interne magtkampe komme ud i offentligheden, fordi det kan være med til at destabilisere den politiske situation,« siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Mere parti

Da Xi Jinping trådte til i 2012 indledte han sit formandskab med en reformagenda. Han nedsatte en reformgruppe med sig selv som formand, der skulle iværksætte omstillingen af økonomien, heriblandt reformer af de store statsejede virksomheder.

Dengang hed det, at de store monopoler skulle brydes op.

Siden har retorikken ændret sig.

Magten er blevet centraliseret yderligere hos partiet, de store statsejede virksomheder er ikke blevet privatiseret, men i stedet slået sammen til endnu større virksomheder med monopol i de kinesiske nøglesektorer, siger Kjeld Erik Brødsgaard:

»Det er tegn på, at Kina ideologisk set tror på, at partiet og staten skal spille en vigtig rolle i økonomien, og at de største virksomheder har brug for statens støtte for at kunne begå sig i den internationale konkurrence.«

Partiet har øget sin indflydelse på økonomien. Formanden for alle statsejede virksomheders bestyrelse skal i dag være den samme som virksomhedens partisekretær. Derudover skal selv små virksomheder og ngo’er have en partigruppe, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

»Vi kan se, at partiets indflydelse er blevet større i løbet af de sidste år.«

»Der er intet over partiet. Partiet styrer sig selv og overvåger sig selv. Partiet er over loven. Dette partiplenum handler om at styrke partiets egen institution.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu