Læsetid: 7 min.

Alle konspirerer mod alle i USA’s valgkamp

Donald Trump og hans tilhængere mener, at usynlige hænder søger at manipulere valgkampen til fordel for Hillary Clinton. Hendes kampagne er til gengæld tilbøjelig til at tolke Wikileaks-lækkene, som noget Kreml skal have givet ordre til. Og nu hævder Clintons tilhængere endda, at chefen for FBI er ude på at hjælpe Trump
Trump har specialiseretsig i at opfinde sammensværgelsesteorier og har ved flere lejligheder bebrejdet ’systemet’, der angiveligt skulle modarbejde ham.

Trump har specialiseretsig i at opfinde sammensværgelsesteorier og har ved flere lejligheder bebrejdet ’systemet’, der angiveligt skulle modarbejde ham.

John Locher

31. oktober 2016

Aldrig i nyere amerikansk historie har vælgerne været så tilbøjelige til at ty til konspirationsteorier som i valgkampen i år mellem to ekstremt upopulære præsidentkandidater, Donald Trump og Hillary Clinton.

Når noget nyt og kompromitterende dukker op om hver lejrs foretrukne kandidat, eller et eller andet går galt, anklager tilhængere i begge lejre mørke kræfter for at stå bag – uden at definere de mørke kræfter nærmere end det diffuse ’de’.

Ophavsmændene til det angivelige rænkespil siges oftest at være medierne. Det er årsagen til, at pressefolk, der følger Donald Trump, bliver udsat for hånlige angreb fra både kandidaten selv og hans tilhængere på Trumps vælgermøder. ’De’ kan også være højststående politikere i begge partier eller politisk udvalgte myndighedspersoner.

Trump har specialiseret sig i at opfinde sammensværgelsesteorier. Da han tabte det republikanske primærvalg i Wisconsin i april, bebrejdede han ’systemet’, med hvilket han mente partieliten, der angiveligt skulle modarbejde ham. Siden juni har han på vælgermøder hævdet, at »systemet er manipuleret« uden at forklare, hvem der skulle stå bag manipulationen.

I forbindelse med Trumps nedtur i meningsmålingerne de sidste fire uger er dette mantra blevet til en teori om, at skulle han tabe præsidentvalget 8. november, vil det bero på, at hans modstandere har snydt og svindlet. En påstand fremsat på efterbevilling uden andet belæg, end at »det nok skal passe«.

Hvorfor nu?

Blandt Trumps kernevælgere hersker ingen tvivl om, at det berømte videobånd med de skrydende udtalelser til tv-værten Billy Bush om Trumps ustraffede berøringer af kvinders kønsorganer blev frigivet sent i valgkampen for at stoppe hans vej til Det Hvide Hus.

»Kan du forklare mig, hvorfor det bånd ikke blev lækket i primærvalgkampen. Hvorfor skete det lige præcist på et tidspunkt, hvor Trump har indhentet Clinton i meningsmålingerne?« siger Carol Dolan, en veluddannet kvinde, der deltog i et vælgermøde med den republikanske kandidat fredag i Manchester, New Hampshire.

Dolan er et relativt sjældent syn på Trump-vælgermøde, hvor langt de fleste fremmødte som hovedregel kun har en high school-uddannelse. Dolan har en akademisk grad i Business Administration fra et universitet i Massachusetts.

Ikke fordi den midaldrende kvinde tror på Trumps forklaring om, at udtalelserne på videobåndet er typiske for mange mænd, eller fordi hun nægter at tro på de 10 kvinder, der siden har bevidnet at være blevet befamlet af ejendomsmagnaten.

»Det finder jeg forfærdeligt. Men jeg synes, det er ekstremt mistænkeligt, at de, der besluttede at offentliggøre båndet, ikke mente, det var noget, der skulle se dagens lys tidligere. Det forstår jeg ikke,« siger Carol Dolan.

Ligeledes kan hun ikke forstå, hvorfor den amerikanske presse ikke har prøvet at finde ud af, hvem der lækkede båndet fra tv-stationen, som efter alt at dømme havde haft det lagret i sine arkiver siden 2005.

»Det er vigtigt at kende identiteten på ophavsmanden og hans motivation til at lække,« understreger hun.

En gigantisk sammensværgelse

Hillary Clintons tilhængere tyer til samme type konspirationsteori i e-mailsagen, der fik nyt liv, da FBI-chef James Comey i fredags meddelte Kongressen, at politiet er kommet i besiddelse af 1.000 e-mails på en computer tilhørende tidligere kongresmedlem Anthony Weiner.

Weiner er separeret fra Clintons seniorrådgiver Huma Abedin, og de to skal angiveligt have delt computer, mens de var gift, og Huma Abedin arbejdede i det amerikanske udenrigsministerium.

Det vides endnu ikke, om de nye e-mails er kopier af dem, Abedin allerede har udleveret til FBI, om nogle af disse mails stammer fra Clinton, og om de er klassificeret som hemmelige eller tophemmelige.

Læs også: Usikkerhed om, hvad FBI-brev betyder for Clintons vinderchance

Hillary Clintons hang til konspirationsteorier går helt tilbage til 1998, hvor hun i et tv-interview om de mange skandaler, hun og hendes mand, daværende præsident Bill Clinton, blev beskyldt for at være involveret i, skyldtes »en gigantisk højrefløjssammensværgelse« rettet mod parret.

Hermed mente hun, at alle historierne – også den i 1998 verserende sag om praktikanten Monica  Lewinskys seksuelle forhold til præsidenten i det Ovale Kontor – var pure opspind. Hillary Clinton har flere gange senere gentaget denne teori om »en gigantisk højrefløjssammensværgelse«.

Lørdag eftermiddag i en tale i Daytona Beach i Florida antydede den demokratiske præsidentkandidat da også, at der skulle være noget lusket ved FBI-chefens meddelelse til Kongressen i fredags.

»Det er ret mærkeligt at offentliggøre sådan noget uden nogen fakta så tæt på et valg. Faktisk er det ikke kun besynderligt. Det er uden historisk fortilfælde,« sagde Hillary Clinton.

Som i Sydamerika

Det er nu ikke nyt for en af hendes tilhængere i Miami, Jamie Wong. Han går gennem en regn så voldsom, at de lange grønne blade på palmerne på Biscayne Boulevard hænger tungt som vådt tøj på en tørresnor:

»Jeg har set den slags før,« siger Wong.

Han er 48 år gammel og ansat i administrationen i Miami Dade County:

»Jeg kommer fra Sydamerika, fra Peru. Og sådan er valgene altid i vores lande. Der kommer noget ud lige inden valget,« forklarer han. 

Han siger, at dette valg er historisk, det handler om at bringe folk sammen i stedet for at skille dem ad. Men selv vil han ikke udelukke, at ’nogen’ har gjort det her med vilje mod Hillary Clinton.

»Sådan plejede det ikke at være i USA, men sådan er det blevet. Det kan sagtens være, at ’nogen’ vil skade hende, sagtens,« siger Jamie Wong, mens hans nikker og smiler:

»Alt er muligt ved det her valg.«

En anden af Clintons vælgere forklarer, at man skal glemme »alt den nonsens«, man hører ved det her valg:

»Hør nu her. Det hele er et røgslør,« forklarer Gabrielle Jensen.

Hun er en skolelærer på 50, som bor i Miami. Jensens veninde, som er klædt i en cyklamefarvet T-shirt med teksten »STRONGER TOGETHER« hen over maven, bryder ind:

»Nu skal du lige huske fokus. Vi skal have Hillary valgt som præsident. Glem alt om alt det der. Hillary Clinton begik en fejl, og den har hun undskyldt for.«

Gabrielle Jensen afbryder sin veninde og tager ordet igen:

»Det er, fordi de vil have Donald Trump valgt. De gør alt for at stoppe hende.«

– Hvem er de? 

»Det er dem! Det er de andre. Det er dem, Hillary kaldte en kurv fuld af ’ynkelige’ amerikanere, Ja, undskyld jeg bruger udtrykket. Men det er de altså. De rige! De vil have Donald Trump som præsident. De vil bevare det, de har. Hillary vil kæmpe for de fattige, børnene. Dem, der har brug for det. Men de vil ikke lade hende få magten.«

Gabrielle Jensen forklarer, at det er også ’dem’, som har gjort alt for at ødelægge det for Obama:

»Han er ’The Man’! Vi stemte ham ind to gange. Røgslør igen. Alt det negative, de hele tiden siger om ham. Husk på, at republikanerne gjorde alt for at ødelægge ham«. 

Medier manipulerer

Vælgere i begge lejre har desuden set sig gale på amerikansk presse.

Pensioneret ingeniør og Trump-fan Frank Kingston fra Danville, New Hampshire, mener, at medierne nøje udvælger, hvad der skal trykkes, med henblik på at fremme Clintons kandidatur.

»Pressen har intet gjort for at undersøge alle de skandaler, hun er involveret i. Der har været skrevet for lidt om Wikileaks’ afsløringer. Havde det været en republikansk kandidat, ville historien være klasket ud over forsiderne hver dag,« siger Kingston, mens han står og venter på Trumps ankomst i Radisson Hotel i Manchester, New Hampshire.

Derimod finder Kingston, at medierne har »slået små detaljer om, hvad Trump sagde for 30 år siden, alt for stort op«.

»Det er ikke balanceret journalistik. Det er uærligt. Medierne trækker i nogle snore,« siger han.

Russiske forbindelser

I forbindelse med den sidste måneds konstante bombardement af lækkede e-mails fra Wikileaks har Clinton-kampagnen på den anden side kritiseret pressen for ukritisk at tage materialet for gode varer.

Den har tilmed lagt skylden for lækagerne på en fremmed magt – nemlig Rusland, der ifølge Clinton-demokraternes konspirative ideer skulle være forhippet på at få Trump valgt til USA’s præsident.

Det er en opfattelse, som deles af langt de fleste amerikanske medier.

Clinton-kampagnens belæg for Trump-Putin forbindelsen er, at Trump har rost præsident Vladimir Putin for at være en stærk leder. Desuden skulle Trump-koncernen være finansielt involveret i russiske foretagender, hvilket der imidlertid ikke er blevet fremlagt beviser for.

Omvendt er det kendt, at en russisk oligark har investeret penge i et hotel bygget og drevet – dog ikke ejet – af Trump i New Yorks SoHo-kvarter.

Tilsvarende har Trump gentagne gange påstået, at Bill Clinton på vegne af sin kone skal have indgået en hemmelig aftale med justitsminister Loretta Lynch. Lynch skal ifølge Trump være blevet lovet en højtstående post i Hillary Clintons regering mod at hjælpe hende i e-mailsagen.

Bill Clintons private fly og Loretta Lynchs regeringsfly skal ved et tilfælde have været parkeret i lufthavnen i Phoeniz i Arizona på samme tidspunkt den 29. juni. En lokal journalist så Bill Clinton gå fra sit fly over til justitsministeren og opholde sig der i 45 minutter.

Bill Clinton har forklaret, der var tale om et »høflighedsvisit«.

»Jeg flyver meget og har aldrig oplevet, at nogen tilfældigvis kom vandrende over til mit fly og bankede på døren,« sagde Trump på et vælgermøde lørdag aften i Phoenix.

»Den episode er et endegyldigt bevis på, at systemet er manipuleret,« sagde Trump til sine begejstrede tilhængere.

At anonyme kilder omkring justitsminister Lynchs lørdag kritiserede FBI-chef Comey for at have offentliggjort oplysninger, der kan tolkes som inkriminerende for en præsidentkandidat tæt på valgdagen, bliver ikke overraskende tolket af Trump og hans vælgere som et bevis på, at Justitsministeriet holder hånden over Hillary Clinton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liliane Murray

Det er den rene parodi, mit råd ville være, at erklære undtagelsestilstand, bede Obama blive et år eller 2 til i det hvide hus, og så udsætte det valg, til partierne har kunnet rekonstituere sig selv og deres valgkamp!

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen og Dan Jensen anbefalede denne kommentar

Bye bye miss american politics
A long, long time ago
I can still remember how that politics used to make me smile

I surpose that all good things must come to an end.

Nej det er godt nok trist at politik og valg er svært at skille fra X-faktor ( Jeg vidste slet ikke at X-faktor var så vigtigt for samfundet)

En elendig artikel - rigtig elendig

De to herrer skøjter hen over de mange påstande, som om de er ét fedt. Det er en kendt post-faktuel strategi. De har ikke gjort sig den mindste anstrengelse for at se nærmere på kildernes troværdighed. Jeg ville skulle bruge det meste af en dag på at grave referencerne frem selv, men lad mig nøjes med den allersidste - påstanden om nye, måske inkriminerende mails.

En lang stribe af tidligere dommere, anklagere, justitsministre fra begge sider af det partipolitiske hegn bar underskrevet en fælles erklæring, der fordømmer FBI's metoder i denne sag. Trump har allerede udnævnt sagen til 'større end Watergate', selv om vi endnu ikke ved noget om indholdet i disse mails.

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Vibeke Rasmussen, Rasmus Knus og Terkel Brenøe anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Michael Larsen, 2016 8:07 : "skøjter hen over de mange påstande, som om de er ét fedt."

Ja, proportioner har betydning. Kritisk granskning af dokumentation (eller mangel på samme) for fremførte påstande, ligeså.

Artiklen kan unægteligt læses som om, vi tager Trumps uspecificerede og udokumenterede påstande om "rigging", og Hillary Clinton's konkrete kritik af Comey's ageren i den konkrete sag - holder dem op mod hinanden, deler sol og vind lige, og erklærer, at alle er lige konspiratoriske.

peter juhl petersen

......konspirationer har altid floreret i amerikansk valgkamp, (og vi er da også ved at lære det)men indrømmet,- aldrig har det set så slemt ud som denne gang !
Vil dog påstå at sagen om FBI`s ageren i sagen mod Clinton er den mindst konspiratoriske,- om i hele taget !
Ser oplagt besynderligt ud at man nu vælger at tage en sag op som har været kendt i længere tid, og tilsyneladende slet ikke har haft nogen stor juridisk bevågenhed,op nu 10 dage før valget.
......og apropos "os" fra indledningen: Sagen minder grangiveligt meget om Helle Th.Schmidt`s skattesag som BT pludselig kunne berette om 14 før et valg for få år siden.
Den historie var jo også dygtig plantet af politiske modstandere for at miskreditere. Det kan være at amerikanerne ligefrem har skelet til den sag.
At det hele så ikke har noget ulovligt over sig, betyder mindre. Ved en evt. retssag er valget for længst overstået, og ingen af ophavsmændene og andre berørte kan huske noget som helst, og sagen bliver henlagt på grund af manglende beviser. Og vælgerne er for længst optaget af og blevet fodret med "andre skandaler" fra spinhæren !

Niels Erik Nielsen

Det var jeg ikke klar over, Jan Weis, og kommenterer således på det på et meget løst grundlag.

Det lyder som et sympatisk udgangspunkt, indtil det modsatte er bevist. I det mindste i debat-sammenhæng.

Som overordnet princip for journalistik rapportering, vil det gå ud over den faktuelle, kritiske orientering af læserne efter min bedste overbevisning.

Substatiel viden - om det amerikanske valgsystem

Vi plejer gerne at kalde USA det moderne demokratis første rollemodel (1776); den anden var den franske republik [1789]. De udspringer af to forskellige retstraditioner - den angelsaksisk commonlawske og den kontinentaleuropæisk civilretslige. USA har arvet common law fra England - og dér som hér er det tydeligt, at tankegangen favoriserer en betydelig vilkårlighed. Bl.a. inddelingen af valgkredse, der kan udformes sådan, at valgets tabere målt i hoveder kan gå hen og blive valgets vindere målt i repræsentanter. Det sker, fordi man har valg i enkeltmandsvalgkredse. Kan man trækker stregerne på valgkredsene sådan, at ens modstandere klumpes sammen i få valgkredse, medens man tildeler sig selv kredse, hvor man selv er i et lille overtal, så kan man forhindre det reelle flertalt i at få magten.

http://politiken.dk/udland/fokus_int/Fokus_pr_sidentvalg_2016/ECE3450395...

Dertil kommer alle de andre ufine metoder, der lægger alle slags formelle betingelser for overhovedet at kunne stemme - betingelser, der favoriserer den mere velstillede, fastboende del af befolkningen. Er det ikke nok, kan man lægge fysiske hindringer i vejen, som vi ikke mindst så det tidligere, specielt i Syden ('Mississipi burning'). Systemet eksisterer stadigvæk; hvordan kan det ellers forklares, at sydstaterne - hvor de sorte udgør en stor del af befolkningen - den dag i dag helt op til 98% stemmer republikansk?

Det amerikanske system er dysfunktionelt.

Anders Graae, Flemming Berger, Liliane Murray og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Er USA nu det første rigtige demokratiske system? Hvad med år 1688, hvor Parlamentet i England tvang den daværende Konge til at anerkende, at han ikke kunne gøre noget uden først at have fået et flertal i det engelske Parlaments Underhus? Og hvor Parlamentet også tvang den daværende Konge til at anerkende, at hans udgifter og statens budget skulle godkendes af Underhuset i Parlamentet?

Vi kan også gå helt tilbage til den engelske Bill of Rights, hvori der 'står every freeman' og som i 1100tallet engang for første gang satte en del grænser, for hvad statsmagten kunne gøre ift. borgerne (undersåtterne) i kongens rige, bl.a. er det sådan stadigvæk i USA, at man ikke bare kan arrestere folk vilkårligt, uden grund. Og at man skal have en retskendelse mm. hvis man skal ind i et hus mm. Netop på grund af det latinske begreb, Habeas Corpus...

Og så synes jeg Mihail Larsen lige glemmer at oplyse om, at i Frankrig har man næsten det samme system som i USA og i England. Her stemmer man også på folk der er opstillet i enkeltmands-kredse. Forskellen er at mens man i Frankrig skal have over 50% af stemmerne for at blive valgt i første omgang, skal man i USA og England bare have flest stemmer. Derfor kunne Camerons Konservative Parti i England få 330 mandater i Underhuset i England (og dermed et flertal af de 630 pladser i Underhuset), selvom hans parti, De Konservative, kun fik omkring 38-39% af det samlede antal stemmer på landsplan.

Mht. de ufine metoder som Mihail Larsen nævner er det jo korrekt, at det er sådan man gør; Demokrater og Republikanerne gør i det der hedder gerrymandering, altså sørger for at inddele valg-distrikterne således, at i de stater, hvor republikanerne har flertal bliver der valgt flere republikanere ind i Repræsentanternes Hus; i de stater hvor Demokraterne har flertal sker der det samme.

Trump kan derfor have lidt ret, når han siger, at 'the election is rigged'. Men måske bare ikke på den måde, han helst vil tale om det på; the system and the election in US is rigged - to the advantage og the rich and powerful. På HBO kan man se en lille fin dokumentar 'Meet the Donors' - som netop tager dette op på en fremragende og god sober måde.

Hele det amerikanske system - og måske også det engelske, det tyske, franske og det danske? system også - er gearet til en ting og kun ting: at sørge for at the rich and powerful (for)bliver ved magten. Interessant er det da, som det kommer frem i dokumentaren, at skal man møde f.eks. Hillary Clinton ved en politisk fundraiser i New York, ja så skal man betale x eller y eller x antal dollars - for at lov til at møde hende. Og her taler vi altså måske om flere millioner dollars.

På den måde har Trump ret i at the system and the election is rigged - in favor of the rich. Og til ugunst for de fattige, arbejderklassen i rustbæltet, stålbæltet og kulbæltet og de fattige hvide i Appalacherne, som Informations korrespondent skrev om her i avisen for nogle dagen siden.

Interessant mener jeg også det er at skal man virkelig vide noget om USA og om denne amerikanske valgkamp her i 2016, skal man faktisk til andre tv-stationer end de danske (DR og TV2). På SVT's hjemmeside SVTplay kan man faktisk se denne gribende og fremragende fortælling af Folke Ryden om valget i USA. Han besøger de samme folk og personer, han har mødt i 1992, i 2008, og i 2016, både almindelige mennesker og forståsigpåere (som han kalder dem ;), som sætter ting og sager i perspektiv.

Jeg blev i hvert fald meget klogere på, hvorfor nogle amerikanere overvejer eller vælger at stemme på Trump f.eks. og såmænd også lidt på, hvorfor nogle af amerikanerne vælger at stemme på Hillary Clinton. Netop fordi Folke Ryden via sin interviewteknik holder sig i baggrunden og lader folk selv komme til orde. Programmet kan ses indtil engang i april 2017, se her:

http://www.svtplay.se/video/10691707/fran-clinton-till-clinton/fran-clin...

Fra Poul Høis klumme i Berlingske:

"CNBC: Her er beviset - FBI-chef spiller politik med valget

Hvis TV-netværket CNBC har ret, så står FBI-chef James Comey med et alvorligt problem. For så har demokraterne ret. Så forsøger Comey tydeligvis at påvirke valget til fordel for sit eget parti, republikanerne.
Her er historien:
7. oktober udsendte 17 forskellige efterretningsmyndigheder en pressemeddelse, og heri fastslog de, at Rusland stod bag hackingen af de demokratiske emails. Men Comey besluttede at FBI ikke skulle underskrive erklæringen. Hvorfor ikke?
Det var ikke fordi, han ikke var enig - for det er han - men fordi "det var for tæt på valget," sagde han til sine efterretningskolleger.
Han følte ikke, at han så tæt på præsidentvalget kunne forpligte FBI på en erklæring, som kunne give Donald Trump problemer, fordi den pågældende hacking synes at være foretaget for at hjælpe Trump.
Men 21 dage senere - blot 11 dage før valget - besluttede han så fredag at offentliggøre et brev, som siger, at FBI vil efterforske uspecificerede emails i en uspecificeret urelateret sag og med en mulig, men uspecificeret relevans for Clintons emails. Her var han ikke bange for at influere valget, oplyser CNBC, og denne mærkværdige embedsførelse har i den grad fået demokraterne op af stolen.
Demokraternes gruppeformand i Senatet, Harry Reid, beskyldte ham natten til søndag for at forsøge at kuppe valget til fordel for Trump. Og Reid pegede netop også på kontrasten mellem Comeys håndtering af Ruslands-hackingen og af Clintons email.
Reid skrev, at Comey personligt havde oplyst ham om, at han havde eksplosive oplysninger om Trumps relationer til Rusland, men ikke kunne offentliggøre dem nu af hensyn til valget.
Her er demokraten og nobelpristageren Paul Krugmans reaktion: Wow. Harry Reid was Right."

http://www.b.dk/globalt/foto-fup-afsloerer-saadan-skaber-man-myten-om-va...

Mihail Larsen: Ifølge hvad jeg har læst, var det ikke 17 efterretningstjenester som stod bag vurderingen (om at det var russerne, som hackede sig ind i DMC mails) - som Hillary ellers påstod ved den sidste debat. Det var derimod Director of National Intelligence (DNI) and the Department of Homeland Security (DHS), og de baserede deres vurdering på, at det lignede noget som russerne kunne have foretaget: The hacks.. "are consistent with the methods and motivations of Russian-directed efforts." http://www.nationalreview.com/corner/441266/
Det er selvsagt ikke særlig overbevisende. Ikke for at sige, at russerne ikke kunne eller ville have gjort det, men hvis efterretningstjenesterne havde haft mere at byde ind med havde de helt sikkert sagt det.