Læsetid: 5 min.

Kremls håndgange mænd er først og fremmest loyale

Putin og hans inderkreds drives af paranoia og tror på deres egen propaganda, hævder russisk journalist i ny bog, der bygger på kilder i det russiske magtapparat
Putin har igennem 15 år opbygget en personkult med sine stærkmandsstunt. Formålet er ifølge den russiske journalist Zygar at vise den russiske offentlighed, at Putin er »ung, energisk, aktiv ... og en rigtig mand«.

Putin har igennem 15 år opbygget en personkult med sine stærkmandsstunt. Formålet er ifølge den russiske journalist Zygar at vise den russiske offentlighed, at Putin er »ung, energisk, aktiv ... og en rigtig mand«.

Arkivfoto

25. oktober 2016

For mange mennesker i Vesten er russisk politik blevet synonym med landets uudgrundelige præsident, Vladimir Putin, som har været kendt for at forsvinde fra offentligheden i ugevis uden forklaring.

Men Putin arbejder ikke alene. Som andre stormagtsledere har han et netværk af magtfulde allierede omkring sig – allierede, der støtter ham, men som også kan finde på at føre ham bag lyset. Alt dette kan man få et hidtil uset detaljeret indblik i i en netop udkommet bog af den russiske journalist og oppositionsaktivist Mikhail Zygar.

Journalisten er tidligere chefredaktør for nyhedskanalen Dozhd, et af de få og stadig færre tilbageværende uafhængige russiske medier. Bogen bygger på grundig research: Zygar har brugt år på at interviewe snesevis af kilder i Kreml, og hans bog, Alle Kremls mænd, giver en overbevisende skildring af russisk politik bag kulisserne som et sted, hvor konspirationer florerer, og hvor »den største forbrydelse af alle er at være illoyal«.

Ruslands militære indsats i Syrien, begivenhederne i Ukraine og nuklear oprustning i Kaliningrad-enklaven syd for Baltikum har skruet de internationale spændinger mellem Rusland og Vesten op på højeste leje siden Den Kolde Krig, men indadtil forbliver Putins popularitetstal høje, og han har for længst bebudet, at han agter at stille op til præsidentvalget igen i begyndelsen af ​​2018.

Hvordan har Putin nået sin position? Hvad driver ham? Guardian har talt med Zygar om flere af hans analyser af Ruslands indre magtspil.

Vinter-OL i Sotji

Ifølge en af ​​Zygars kilder i Kreml var Putin oprindeligt modvillig over for at bruge milliardsummer fra statsbudgettet på et russisk værtsskab for vinter-OL i Sotji i 2014.

For at overtale ham skal hans pressesekretær, Dmitrij Peskov, have sørget for en OL-reklamekampagne på billboards langs den motorvej, ad hvilken Putin kører til det centrale Moskva.

Zygar hævder, at også radioreklameindslag blev bragt på de tidspunkter, hvor man vidste, at Putin ville lytte til radio i sin bil. Da Zygar bad Peskov bekræfte sin personlige andel i reklamekampagnen, benægtede pressesekretæren ikke sin rolle, men udtalte blot:

»Nogle gange er vi nødt til at bruge komplicerede metoder«.

Præsidenten endte med at give projektet sin fulde støtte og finde de 50 milliarder dollar, OL-værtsskabet kostede.

House of Cards

Zygars bog oplister flere kilder i den russiske regering, som hævder, at Putin er overbevist om, at de politiske bagholdsangreb og manipulationer, som Netflix-serien House of Cards skildrer i fiktionsform, er en præcis afspejling af realiteterne i vestlig politik. Putin skal derfor have pålagt sine kolleger at følge serien.

Zygar hævder, at for Putin repræsenterer seriens intrigante hovedperson – Frank Underwood – »den typiske amerikanske politiker«, hvilket også er grunden til, at Putin foretrækker at støtte figurer som Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi eller Donald Trump, som er mere »praktisk anlagte« og »kyniske«, siger Zygar.

Krim kom ’ud af det blå’

Ruslands beslutning om ulovligt at annektere Krim fra Ukraine var ikke del af en langsigtet strategi om at ’tilbageerobre’ halvøen, men blev hastet igennem på tre måneder, hævdes det i bogen.

»Ingen var forberedt på det, ingen forventede det, så det var en overraskelse for den russiske offentlighed, der ikke tidligere havde udtrykt ønske om at få Krim ’tilbage i riget’,« siger Zygar.

Dette står i skarp kontrast til den korte krig med Georgien i 2008 om den omstridte udbryderrepublik Sydossetien, hvor der månedsvis i forvejen kørte tv-programmer, der advarede om »Georgiens aggression«, tilføjer han.

Putins paranoiaspind

Putin og hans nærmeste inderkreds, herunder sikkerhedsrådsrådgiveren Nikolai Patrushev og efterretningschefen Boris Ratnikov, tror fuldt og fast på deres egen propaganda: De er overbeviste om, at USA er fast besluttet på at ødelægge Rusland, siger Zygar.

Zygar henviser til, da Patrushev, en af ​​præsidentens mest højtstående rådgivere, gav et interview til en fremtrædende statslig avis, i hvilket han hævdede, at USA var »jaloux på Ruslands store naturressourcer«. Hans kilde? En KGB-clairvoyant, som hævdede at have aflæst den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights indre tanker i en trancetilstand.

Nedfrysningen af Ukraine

Det nuværende mål for den russiske udenrigspolitik i forhold til Ukraine er at fastholde den umulige situation, som landet står i, hævder bogen ifølge en kilde tæt på Vladislav Surkov, Putins vigtigste rådgiver om Ukraine.

På baggrund af de oplysninger, Zygar har indsamlet, forudser han, at den østlige del af Ukraine – der er lammet af striden mellem Ukraines nationale hær og prorussiske separatister – vil blive efterladt i »en slags fastlåst konflikt«, der umuliggør forandring og økonomisk udvikling.

Dette vil styrke Ruslands position og muligheder for at afpresse et Ukraine, »der ikke vil kunne gøre økonomiske fremskridt, men konstant være sårbar over for civile uroligheder«, siger Zygar.

Putins sibiriske svømmetur

Putin har igennem 15 år opbygget en personkult med sine stærkmands-stunt, hvilket har afkastet flere ikoniske fotos som det, hvor man ser ham ride med nøgen overkrop på en hest i Sibiriens Tuva-region i 2009, eller det, hvor han svømmer butterfly i en iskold sibirisk sø.

Zygar siger, at tanken har været at vise den russiske offentlighed, at Putin er »ung, energisk, aktiv ... og en rigtig mand«. Hvad kun de færreste ved, hævdes det i bogen, er, at Putin skulle svømme over søen tre gange, før det ikoniske foto blev knipset.

Da Medvedev trådte til side

En anden årsag til Putins stærkmands-fotosessioner var angiveligt at demonstrere, at han var bedre og stærkere end Dmitrij Medvedev, som var præsident fra 2008 til 2012.

Ifølge Zygars kilder i Kreml ønskede Putin at blive præsident igen og overtalte Medvedev til at træde tilbage ved valget i 2011 ved at advare ham om, at Rusland kunne være mål for en ny sammensværgelse orkestreret af USA.

Putin citeres i bogen for at have betroet Medvedev, at »situationen er presset, og vi kan ende med at miste grebet om landet, hvis ledelsen ikke er stærk nok«. Han stillede op og vandt valget i 2011, og da han tiltrådte i maj 2012, blev Medvedev premierminister.

Vinterprotesterne 2011-12

Den mest skelsættende begivenhed i Ruslands politiske liv gennem Putins embedsperioder har været de omfattende protestaktioner i vinteren 2011-12, da tusindvis af moskovitter gik på gaden for at protestere mod regeringen.

Ifølge Zygar fik demonstrationerne Putin til at konkludere, at hans bagland ikke længere var den intellektuelle middelklasseelite i hovedstaden, men arbejderbefolkningen i de russiske provinser, der var »mere konservative, mere religiøse, mistroiske over for reformatorer og følte større nostalgi efter den sovjetiske periode« – en tilbageskuende orientering, som siden er blevet tydelig i mange af Putins efterfølgende politikker.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer