»Kapitalismen er ophørt med at være en succeshistorie,« siger den engelske journalist og forfatter Paul Mason, der i denne måned udkommer på dansk med sin seneste bog, Postkapitalisme.
Paul Masons grundpointe er, at informationsteknologien er blevet vores tids førende produktivkraft, som gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt, for kapitalismen at tilpasse sig.
»Teknologien mindsker behovet for arbejdskraft og udvisker skellet mellem fritid og arbejde. Vi er kun to årtier inde i den digitale revolution. Der er en enorm automatiseringsbølge undervejs. Perspektivet er, at vi fremover skal bruge langt mindre menneskelig arbejdskraft. Ikke bare for at overleve, men for at give os alle en anstændig tilværelse.«
At kapitalismen har svært ved at regenerere sig selv, viser sig i, at dens vækstmotor ser ud til at være gået uigenkaldeligt i stå. Krisesymptomer er, at arbejder- og middelklassen i Vesten har set stagnerende eller vigende realløn, tilbagerulning af velfærdsstaten, grasserende ulighed og skamløse bonusser for superrige.
– Omvendt kan man hævde, at kapitalismen også har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom i en verden, der aldrig har været rigere?
»Hvis det er kapitalismens eneste forsvar, er det pauvert. Selvfølgelig er det et fremskridt, når en fattig filippinsk landarbejderkvinde flytter til Manilas slum og påtager sig et fabriksjob. Men det er globaliseringens lavt hængende frugter.«
»Kriminelt ved kapitalismen er, at det skulle tage 150 år, før den følte tilskyndelse til at udvide produktionen til det globale syd. Det skete først, da Vestens arbejderklasse i 1970’erne blev for stærk, bevidst og organiseret. Vi taler om et fremskridt, som er en engangsgevinst.«
Læs også: ’Kapitalismens undergang er begyndt’
Også i det globale syd støder produktionen på teknologiens mur, påpeger Paul Mason. Også her vil fabrikkerne blive automatiseret, og produktionsapparater og menneskelig kapital må opgraderes og opkvalificeres.
»At hundredvis af millioner i Asien er løftet ud af fattigdom er heller ikke en fortælling, som globaliseringens tabere i nord kan lune sig ved.«
Hvis overgangen fra globalkapitalisme til postkapitalisme skal lykkes, skal der skabes en ny global fortælling, der kan forene arbejdstagere i nord og syd, siger Mason. En alternativ fortælling, der også er nødvendig for at gå op imod de kræfter, der søger at tilbagerulle globaliseringen ved regressiv nationalpopulisme og fremmedhad.
Mason er netop kommet tilbage fra Labour-kongres i Liverpool, hvor han gik i brechen for genvalg til partiformand Jeremy Corbyn. At det lykkedes, er han meget tilfreds med. Storbritannien har nu Europas eneste socialdemokratiske parti, der vil gøre op med neoliberalismen, og inspirationen kommer ikke mindst fra hans bog. »De læser den som en bibel,« siger han.
Hør et uddrag af Niels Ivar Larsens interview med Paul Mason.
Grøn innovationsdrift
En anden væsentlig gevinst ved kapitalismen har netop været driften mod teknologisk innovation, der har ledt os til informationssamfundet.
Skal verden realisere grøn omstilling, behøver den ny teknologi. Vil det postkapitalistiske samfund bevare driften mod innovation?
»Ja, og derfor skriver jeg også i min bog, at selv om jeg på den ene side er tilhænger af, at stærke stater går ind og bruger regulering til at afvikle kulstoføkonomien, tror jeg meget mere på, at markedet og det private initiativ er det, der skal levere fornyelsen af energisektoren.«
Det kan ske i samspil med en stat, der belønner de rigtige innovationer, mener Paul Mason.
»Kapitalismen fremmer måske innovation, men læg mærke til, hvordan mange af de skarpeste og innovative matematiske og analytiske hjerner i vor tid er beskæftiget med at udtænke stadig mere sindrige finansialiseringsredskaber, der kun tjener et amoralsk globalt finanssystem.«
Disse evner var langt bedre anvendt til at raffinere klimamodeller og udvikle ny grøn teknologi, anfører forfatteren.
»Den økonomiske videnskab har meget at lære af netop klimamodeller. Dens egne modeller har alt for få variable, mens klimamodellerne hele tiden får tilføjet nye globale datapunkter i realtid. Men det, vi kan gøre med vejr og klima, kan vi også gøre med det globale økonomiske system: indhente løbende informationer og få feedback, så vi kan korrigere vores modeller og optimere deres output.«
– Omvendt kan man hævde, at kapitalismen også har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom i en verden, der aldrig har været rigere?
Kapitalisme er den måde vi fordeler ejendomsretten på, den måde vi finansiere investeringer på, og den måde vil målretter produktionen på (profitstyret). Privatkapitalismen.
Det der skaber rigdommen og som hiver millioner ud af fattigdom er den samlede arbejdsindsats - produktiviteten. Og det er ikke kapitalisme. Der er andre måder at tilrettelægge denne produktion på.
Eksempelvis ved, at lade staten styre produktionsapparatet, og ved at lade staten stå for finansieringen. Det hedder Statskapitalisme. Og i øjeblikket er Kina det land i Verden, der har den mest gennemgribende statsstyrede kapitalisme. Uden Staten havde omfordelingsnølen været en helt anden i Kina, og ikke nær så mange mennesker havde nydt godt af stigningen i produktionen.
Bill.......omfordelingsnølen, et fedt ord!
Indrammer tiden meget godt, synes jeg.
Godt brølt!!!
Hvad er definitionen af et postkapitalistisk samfund?
Det meste, af det der siges i artiklen, er en gang floskler og ævl. Manden aner ikke, hvad han taler om.
Det, der er hovedproblemet, er, at den økonomiske og teknologiske magt, over ting der har vital samfundsinteresse, koncentreres på færre og færre hænder. F. eks. Google, Facebook, Microsoft, osv.
Den økonomiske videnskab kan intet lære af klimamodellerne. Økonomi bygger på empiri og trosantagelser, klimamodellerne har, deres store begrænsninger til trods, dog et fysisk modelgrundlag
Kapitalismen / markedsøkonomien skal såmænd nok "tilpasse sig" - det "rigtige spørgsmål" er snarere om mennesket kan "tilpasse sig" ?
I "gamle dage" var der også i et vist omfang arbejde/plads til de medborgere, der måske ikke var alt for "kvikke"/"anvendelige" - idag er enhver, der ikke kan klare (eller har svært ved) at bruge en computer/laptop/tablet og logge ind på borger:dk /skat o s v med nemID , styre sin netbank, klare mobilepay m v, rent ud sagt fortabt.
Så samfundsproblemet bliver måske ( - håber det ikke-), at en eller anden brøkdel af vores medmennesker ikke har anden mulighed end at leve på kontanthjælp og lignenede hele deres liv ?
@Bill Atkins
Interessant at Kina samtidigt producers ekstremt rige mennesker.
Personer med formuer over USD 1 mia (Forbes 2016)
Hele verden 1,810 personer
USA 540 personer, Kina 251 personer plus 64 i Hong Kong
Tyskland 120 personer, Indien 84, Rusland 77, Japan 64, UK 50, Italien 43, Frankrig 39
Nuvel det er tal. Det som jeg tænker på, når jeg læser denne artikel er at Labour i UK, Brexit, Donald Trumf og mange af debatører på dette forum er enig i at neoliberatismen, kapitalisme og vore beaukrati/demokrati ikke fungerer godt nok.
Jeg er ikke uenig. Udfordringen er at finde ud af, hvad der skal i stedet for vores nuværende system?
Det er sympatisk at siger vi vil hjælpe fattige børn, men vil vi også hjælpe dem som voksne? Evt hvis de kommer som immigranter?
Jeg var i Peru i 2008 og besøgte nogle øer i Ticatakasøen. Den kvindelige lokale guide bad os om ikke at give penge til de søde og kønne børn med mindre vi ville købe deres husflid. Dette fordi en generation havde ernæret sig ved at se søde ud som små. Den kedelige konsekvens var at som voksne blev de skuffet og p.g.a. manglende kvalifikationer for ofte blev prostitueret og/eller kriminelle. De ikke have lært andet end at tigge hos turisterne.
Således er verden fuld af paradokser. Køb dansk og vær positiv for international handel etc.
Jeg må give dig ret så langt, Robert Kroll, at det desværre først er dem, der har mest brug et arbejde, der kommer til at miste det. Vi andre kan sagtens få tiden til at gå med vitale aktiviteter, f.eks. de aktiviteter, der for en kort stund har været underlagt lønarbejdets logik for at give adgang til dem, der ikke havde penge med hjemmefra.
I fremtiden vil den nødvendige uafhængighed af kommercielle interesser igen bringe vores samfund, kultur og videnskab på ukorrumperet grund.
Statskapitalisme er det værste, man kan forestille sig, endnu værre end den alliance, politiske repræsentanter og erhvervsliv nu har bragt os ind i, fordi denne alliance kan brydes, mens staten som producent uundgåeligt vil blive den værste udbytter, almindelige lønmodtagere har set - vi ser det jo allerede i den farce, der hedder NPM, og som foregiver at emulere private konkurrenceparametre i den offentlige sektor. Men dansk erhvervsliv har nu engang altid klaret sig så godt ved at finde og udnytte nicher, som kan omsættes internationalt uden konkurrence af betydning.
Fidusen ved statsstyret kapitalisme er, at staten opsuger en væsentlig del af merværdien som ellers ville ende i kapitalejerens lommer, styrer produktionen derhen hvor det reelle behov er - ikke kun der hvor profitten er - og samtidig opretter staten (Kina) millionvis af job, som gør at folk kan flytte ind i de millionvis af moderne lejligheder, der bygges. Boliger 1,8 mia. m2 om året svarende til Storbritannien og Spanien hvert år. Planøkonomi er fremtiden. Privatkapitalisme er alt for uøkonomisk.
Det ser ud som om det går meget godt både i Danmark og i Kina. Og markedet er absolut ikke klogt. Det er profit opsnusende, og derfor når markedet aldrig ud til de mannesker, der har meget lille købekraft, men eksistentielt vigtige behov - og markedet går aldrig igang med de langsigtede infrastrukturinvesteringer.
Michael Pedersen
EU er nok det endnu største forsøg på planøkonomi??
Michael Pedersen, hvordan er planøkonomi diktatur i et demokratisk land?
Kul og Stålunionen var planøkonomi i allerhøjeste grad. Hvor demokratisk det var, kan man diskutere.
"Perspektivet er, at vi fremover skal bruge langt mindre menneskelig arbejdskraft", siger forfatteren.
Det bekymrer mig altid - som tidligere fremtidsforsker - når nogen vover at snakke om "perspektivet" i bestemt form. Det er Paul Mason "perspektiv" - og kun hans. Han er forfatter, ikke journalist eller politiker.
Det var den ene ting. I kolonnen står der så noget bemærkelsesværdigt af samme karat:
"og han er godt tilfreds med, at Storbritannien nu har Europas eneste socialdemokrati.
Dét må da være vand på møllen for en Bill Atkins og hans lige - idet der fortsættes med "neoliberalismen" - ærlig talt: Hvornår finder de dog på noget nyt? Jo, samme Bill har fundet på noget nyt: Eksempelvis ved, at lade staten styre produktionsapparatet, og ved at lade staten stå for finansieringen": Statskapitalismen - skulle den så efterfølge neoliberalismen, Bill? Eller er det ikke omvendt??
Ak ja ...
Hans Jørn Storgaard Andersen, hvis du nu forholdt dig til det emne der diskuteres: Demokratiets indflydelse på samfundsproduktionen, så kunne det være, at der kom noget fornuftigt ud af debatten, men det kræver selvfølgelig at du sætter dig ind de reelle forhold omkring tidens problematikker. Prøv at læs nedenstående:
Planøkonomiens genkomst
https://www.information.dk/debat/2012/02/planoekonomiens-genkomst
Debat er mulig, Hans Jørn Storgaard Andersen
Danmark er da netop ikke planøkonomisk og har ikke været det - der har været en nu desværre forsviundet linje imellem, hvad der skulle være offentligt og privat.
At staten uundgåeligt forfalder til at bruge voldsmonopolet imod borgerne, kan man jo se i dag på socialområdet, hvor gamle dages genopdragelse af arbejdsløse, syge eller "asociale" igen ses som en naturlig og retfærdig ting.
Magten må komme nedefra, behovene må formuleres nedefra og udmøntes af repræsentanter, der hellere udpeges ved lodtrækning end valg, ligesom så meget som muligt må bestemmes lokalt. Det er sund socialisme.
Bill Atkins: Sorry, jeg har ikke lyst til at læse din henvisning om "planøkonomiens genkomst" ;-)
Jeg vil gerne diskutere, hvorfor det gik galt med netop planøkonomien, for der var engang, hvor jeg også troede på denne mulighed.
Steffen Gliese: Vi er enige et stykke henad vejen, at Danmark aldrig har været planøkonomisk, selv ikke med Staunings næsten absolutte flertal i Folketinget i sin tid. Vi får det aldrig at vide, hvad han i så fald ville have gjort, vi kan kun kigge "hinsidan" til Sverige og deres fortolkning - ej heller her blev det til en kommunisme, heldigvis.
Jeg forstår ikke dit "At staten uundgåeligt forfalder til at bruge voldsmonopolet imod borgerne" - jeg mener, vi træffer nogle fælles afgørelser om håndteringen af de nævnte grupper med rimeligt brede flertal? At træffe afgørelser ved lodtrækning er vist værre end populistiske folkeafstemninger ...
At produktionsapparatet er flyttet ud af landet kan i sidste ende være en fordel, idet vi derved har fået et forspring i udviklingen af nye former for arbejdspladser før automatiseringen for alvor vinder frem. Outsourcing eller automatisering af produktionen? Umiddelbar er konsekvensen ens. Tab af arbejdspladser.
...Nu mangler det bare politikerne kan følge med med udvikling af det gode danske samfund frem for en sammenbidt afvikling.
Informationssamfundet er ikke udsprunget af kapitalistisk innovation, men som innovation af krigs industriens fjendebillede som så meget andet. Kapitalismen er en krigstilstand, som har brug for trusler og fjendebilleder som fremdrift for overhovedet at kunne eksisterer.
...Kapitalismen er den økonomiske magt elites modernisering af slaveriet. Intet andet.
"Disse evner var langt bedre anvendt til at raffinere klimamodeller og udvikle ny grøn teknologi, anfører forfatteren"
...Of course.
Det samme kan siges om det uproduktive krigs svineri verden over. Senest har vi således kunnet læse, at 15 års krig i Afghanistan har kostet 7.000 milliarder kr., mens udviklings bistanden til Afghanistan i samme periode var på 400 milliarder kr.. Et regnestykke viste, at de 7.000 milliarder kr. brugt på krig svarer til 1,2 millioner pr. borger i Afghanistan fra 0 år til næsten død af alderdom. En afghaner kan leve for det beløb i 100 år..
Og det er så bare en konsekvens af alle de krigstilstande verden hjemsøges af og som fylder lommerne hensynsløs på krigs industriens lommer. Lommer som alene tilhører den økonomiske magt elite.
...Skal der være nogenlunde fred og sameksistens blandt mennesker på kloden kræver det først og fremmest en afvikling af den økonomiske magt elite.
Nej. Hans Jørn Storgaard Andersen En artikel som "planøkonomiens genkomst", der behandler samfundsproblemer, som vigende arbejdsmængde, hensyn til natur og klima, samfundets behov for store infrastrukturelle investeringer, og EU's rolle, skrevet af en professor i Samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi kan da ikke interessere en selvudnævnt fremtidsforsker. Så heller komme med en gang uinteressant bavl fra den kolde krigs tid ...ikke, Hans Jørn Storgaard Andersen?
Hvis Danmark ikke er planøkonomisk, hvad er 2020 og 2025 planen så for noget?
...Thjaaa, om livsbetingelserne for almindelige mennesker ødelægges af kommunisme eller kapitalisme er til syvende og sidst ligegyldigt. Udfaldet er det samme.
Den kolde krig holdt begge parters magthavere i arve og nu hvor den, måske, er slut jævnes det almindelige menneske med jorden.
Bill Atkins: Jeg er da ikke "selvudnævnt" fremtidsforsker. Jeg blev udnævnt/antaget af professor Thorkil Kristensen i 1970 og arbejdede på Instituttet for Fremtidsforskning i 3½ år, hvor jeg lærte meget i min unge alder ;-)
Noget du også kunne trænge til i den ... ældre alder.
Men .. du respekterer nok ikke en tidl. generalsekretær for OECD, tidl. finansminister for Venstre, der havde modet til at gå imod sit eget parti, fordi de snøvlede i det.
Du bider dig fast i det gamle DKP's dogmer og forsøger igen og igen at "bevise", at resten af verden tog fejl.
Verden tog ikke fejl, Bill - se på hvad der skete, da Gorbatjov gav DDR's befolkning lov til at ikke bare tænke selv, men handle. Det var noget af et korthus, der brød sammen den 9. november 1989, men du var vel ikke født dengang ;-)
Torben Skov, det er efter min mening en rigtig iagttagelse at planøkonomi, som jo er den interne økonomiske metode, i enhver større virksomhed, rent faktisk er systemneutral. Planøkonomi er velegnet til at løse meget store investeringsopgaver og meget nemmere, at styre i den retning -samfundet, demokratiet, diktatoren, virksomhedsledelsen - gerne vil have udviklingen forløber. Venstrefløjen spiller sig selv et vigtigt kort af hænde hvis de hopper på myten om at planøkonomi er ineffektiv.
Planøkonomi er vel i sin inderste kerne at man sætter markedet ud af kraft. Det gjorde man i Kul og Stålunionen, det gjorde man i Sovjetunionen, men det er ikke det samme som at regulere markedet og dets rammevilkår. Som vel er det, der sker med vores vidtløftige efterårs-forhandlinger på Christiansborg.
Planøkonomi er også større gennemsigtighed og demokratisk indflydelse på den del af økonomien, markedet og produktionen, som privatkapitalismen ellers anser som deres "ejendom".og legeplads.uanset samfundets reelle behov.
Nej Bill, sådan forstår jeg ikke ordet. Det, du taler om, vil jeg kalde regulering af markedet og dets rammevilkår.
Regulering af markedet og planøkonomi for at opnå mål på sigt og fremme disse, udelukker vel ikke hinanden??
Almindelig regulering har vel ikke andet mål i sig selv, end at markedets adfærd er hensigtsmæssig for samfundet.
Et planøkonomisk mål kunne være at fremme landbrugsproduktionen, sikre bedre priser på stål (EU) , eller sikre højere produktion af specifikke produkter eller BNP oven en periode (USSR), eller sikre arbejdspladser igennem offentlige investeringer (New Deal USA), hvor man der ud over regulerer så disse mål opnåes.
Flemming S. Andersen
De to begreber er væsensforskellige. Det ene ophæver markedet, det andet bevarer det, men laver regler for det.
Hvis vi tager udgangspunkt i verdens mest planøkonomiske samfund Kina, så har landet en formidabel boligbyggeaktivitet, skabt af landets banker efter henstilling fra den kinesiske ledelse. Da København i 60'erne flyttede 280.000 mennesker ud i omegnskommunerne var det efter den såkaldte Fingerplan. Jeg er af den mening at den danske metode var langt mere planøkonomisk i betydningen "statsstyret" end den kinesiske.
Jeg vil hævde at regulering af markedet og planøkonomi er to sider af samme sag. Er det regulering af markedet eller planøkonomi når energiafgifter anvendes til at etablere grønne produktionsanlæg.
Michael Kongstad Nielsen
Jeg er ikke enig i at midlerne nødvendigvis er forskellige.
Jeg mener at forskellen alene er at regulering har sit udgangspunkt i rimelighedsbetragtninger, retfærdsforestillinger og hensigtsmæssigheder for markedet.
Eks vis at undgå vindere på markedet kan opnå monopol eller lign. tilstande, eller at varegrupper ikke tilbydes til alle eller til forkerte priser p.g.a. karteller ect.
Ved planøkonomi bruges værktøjerne, som sagten kan være delvis eller helt de samme, for at fremme bestemte samfundsmål, f.eks. bygning af flere boliger.
En sådan opgave vil da formodentligt påvirke både love, finansmarkedet, arbejdsmarkedet, im og eksport og handelsbalance med indgreb og incitamenter, men behøver da på ingen måde at sætte markedskræfterne ud af spillet.
Rammerne er blot ændret på flere punkter på samme tid, eller reguleret om du vil.
Blot er indsatsen målrettet og færre dele overladt til tilfældet i indsatsen for flere boliger.
Fingerplanens realisering var et fuldskala demokratisk projekt. Med demokratisk vedtaget planlægning, gennem byudviklingsudvalg, amter og kommuner. Noget af det ikke helt efter planen, fx.
forsvandt Hjortespringkilen næsten fuldstændigt, men det var et formidabelt samarbejde i fri demokratisk dressur.
Om byplanlægningen i Kina er lige så demokratisk, skal jeg ikke kunne sige noget om.
Hans Jørn Storgaard Andersen, nej, "vi" vedtager ikke noget med brede flertal: en forholdsvis nyopstået politisk klasse træffer beslutningerne i en vis enighed, men med udbredt opposition i befolkningen, der ønsker velfærdsstaten bevaret på bekostning af private mennesker begærlighed.
Til gengæld er produktionsvirksomhed en for stor fristelse for politikere til alle tider, hvor det ender med, at statens magtmidler sættes ind på at tvinge befolkningen til at arbejde for "fællesskabet"; men der er intet fællesskab udover det, vi alle er med i, og som vi alle har interesse i holder gang i samfundets aktiviteter, hvoraf en del gør dette på private virksomheder, som staten kan kontrollere til borgernes fremfor virksomhedernes fordel. Hvis staten stod for produktionen, ville statens interesse være den modsatte af borgernes.
Verdens ledere må samles og finde konsensus om, hvordan kapitalisme tjener global vækst og beskrive, hvad global økonomisk vækst er, ud fra det underskrevne COP21 dokument.
Der er brug for en vurdering af jordens tilstand, der udreder, hvad global voksende økonomi gør ved jordens tilstand.
Konsensus der beskriver, hvornår og hvordan forbrugets skadevirkninger opstår, en konsensus der beskriver hvornår, at der 'ikke er tale om økonomisk vækst' på trods af, at den samlede økonomi vokser, når skadevirkningerne medregnes.
Det er reelt en energi opgørelse, der beskriver rammerne for mulig vækst, inden for rammerne aftalt og underskrevet i Paris på COP21.
Steffen Gliese: Jeg genkender ikke dit billede af det danske demokrati.
At det er populært med impulsive "meningsmålinger" på f.eks. Facebook, det er da ikke udtryk for gedigen kritik mod trufne beslutninger. De færreste har jo sat sig ind i, hvad pokker, de stemmer for.
Næh, det er noget lidt andet, når det drejer sig om valg og rigtige folkeafstemninger. At folket så slæber lidt bag efter vore folkevalgte, det er vist ikke nogen nyhed.
Staten blander sig overhovedet ikke i produktionsvirksomheder i vort land. De sørger for, at der er gode forudsætninger for, at især udenlandske virksomheder kan nedsætte sig her - længere er den potte vist ikke.
Faktisk forstår jeg ikke, hvor du vil hen? Fællesskabet er da det, der betales via skatten, vuggestuer, skoler, universiteter, hospitaler, arbejdsløshedskasser mv.
Og glem lige det med, at "staten stod for produktionen" - det kan Bill Atkins meget bedre forklare - for sig selv og sine nærmeste. Jeg faldt af socialismens vogn i 1989 en mørk aften ved 23-tiden i Bornholmer Straße. Og har aldrig siden set mig tilbage til en SÅ grum tid med verdens største fængsel for normale mennesker.
16:47 fortsat.
Eller sagt på en anden måde:
»Kapitalismen er ophørt med at være en succeshistorie,« siger den engelske journalist og forfatter Paul Mason,
Det må efterprøves!
Fremtidsforsker og socialdemokrat Hans Jørn Storgaard Andersen påkalder sig min person og udtaler: Staten blander sig overhovedet ikke i produktionsvirksomheder i vort land. ...hvilket beviser at Hans Jørn Storgaard Andersen har en meget indskrænket forståelse, dels af regulering af private virksomheder gennem lovgivning (gemmes til en anden gang), og dels af begrebet offentlig produktion.
Den offentlige produktion omfatter alt det der kan tjenes penge på - hvilket straks får Hans Jørn Storgaard Andersen til at slikke sig om munden. Sammenholder man hvad private tjener penge på i USA, med hvad der findes af statskapital i Danmark, så er privatiseringspotentialet adskillige 100 mia. kroner - hvis altså ikke lige Corydon, Hjort-Frederiksen, Brian Mikkelsen, Lykketoft, og den slags, står for salget - så bliver salgsværdierne sat til langt under den reelle værdi.
Offentlig ejet kapital omfatter virksomhed inden for:
Almennyttige boliger, vand, varme, energi, televirksomheder, postvæsen, renovation, skov og minedrift, veje, broer, lufthavne, fly- jernbane- og bustransport, ambulancetjeneste, hospitaler, børnepasning, uddannelsesinstitutioner, forskning, universiteter, politi, fængsler, centralbank, girobank, forsikring, Danske spil, IT-virksomheder, TV-produktion, kultur, biblioteker, museer, teatre osv.
Ovenstående statskapital - hvoraf en hel del er privatiseret allerede - er vigtig for at samfundet fungerer i en sammenhæng, og at alle føler sig som en del af samfundet. Samtidig er stor statseje af kerneproduktionen en væsentlig modvægt mod, at samfundet periodisk bryder sammen under kapitalismens evigt tilbagevendende samfundsnedbrydende kriser.
En ganske særlig variant af privatiseringernes betydning, er - udover at skatteyderne skal til at købe ydelserne af de private ofte til højere priser - at privatiseringerne giver økonomisk råderum for skattenedsættelser i salgsåret. Skattenedsættelser der senere, når salgssummen er opbrugt, skal finansieres - naturligvis over de sociale ydelser, herunder pension. Det betyder, at folk her i landet har mistet troen på samfundets alderssikring, folkepensionen, og derfor selv spare op - næsten 4.000 mia. kr. er det blevet til. En slags ekstra skat på indkomst.
Problemet er så, at disse mange mia. kr. skal investeres. Obligationer giver ingen afkast, og da aktiemarkedet er fyldt med brodne virksomheder og svindlere, så er investeringspotentialet for langsigtede investeringer begrænset. Det betyder at pensionskasserne nu investerer i de privatiserede, solide, statsvirksomheder (eksv DONG). De køber altså deres egen ejendom engang til efter de selv har betalt og opbygget statsvirksomhederne.
Ebberød stat.
Bill Atkins mener ikke, at obligationer giver afkast - tja, forsøg engang at se efter, hvad f.eks. Nordea Invest Lange Obligation (NDILAO (NasdaqOMXC)) giver af udbytte - jeg mener, at det er 2-3% - og der er andre af samme karat.
Så mener samme ærede skribent, at aktiemarkedet er broddent, så der er vel heller ingen penge at tjene. Ak ja - den gode herre følger vist ikke med på de daglige udmeldinger, tag f.eks. Vestas, så steg aktien fra kurs 25 i 2012 til den nuværende kurs 530 i dag. Enhver der kan lidt hovedregning kommer frem til en ret kraftig stigning ....
Endelig får DONG lige en ekstra en på gong-gong'en med det gode råd fra Bill, at danske pensionskasser kun køber privatiserede statsvirksomheder. Du har virkelig ikke bare den ringeste forståelse for hvordan kapital dannes.
Men .. det havde kommunismen i USSR m.fl. jo heller ikke. Det overlod de trygt til de gamle mænd i Centralkommiteen ...
Det er "også er nødvendig for at gå op imod de kræfter, der søger at tilbagerulle globaliseringen ved regressiv nationalpopulisme og fremmedhad."
vi takker
EUs (folkevalgte) finansministre mødes i det uformelle råd The Eurogroup, hvor man ‘diskuterer‘ sager af fælles karakter i relation til euroen. Bag dem står det forberedende råd The Eurogroup Working Group bestående af repræsentanter fra euroområdets medlemsstater af ‘the Economic and Financial Committee (EFC), the European Commission and the European Central Bank.‘ (wikipedia). Det er folk som det er svært at finde identiteten på, lige bortset fra deres chef. Det er dem der skubber på med den neoliberale finansielle agenda i EU: "The Eurogroup is an informal body where the ministers of the euro area member states discuss matters relating to their shared responsibilities related to the euro.
Tasks
Its main task is to ensure close coordination of economic policies among the euro area member states. It also aims to promote conditions for stronger economic growth.
The Eurogroup Working Group
The Eurogroup Working Group is a preparatory body composed of representatives of the euro area member states of the Economic and Financial Committee, the European Commission and the European Central Bank.
It provides assistance to both the Eurogroup and its President in preparing ministers' discussions.
The group usually meets once a month ahead of Eurogroup meetings."
(http://www.consilium.europa.eu/…/e…/eurogroup-working-group/)
Her er hvad Transparency International mener om den slags: (http://www.transparencyinternational.eu/2016/02/follow-the-minutes-follo...)
Så demokratisk anlagt er vores finanselite!
Finanselitens resultater viser, at finanseliten - gennem de politikere, som bekender sig til finanselitens 'nødvendige politik' - bedriver dårlig regeringsførelse.
Hvem/hvad er finanseliten?
Kristian Rikard, hvis man ikke kender de globale kapitalkoncentrationer hvad skal man så i en politisk debat? Du kan google begrebet og støder så hurtigt på navne som Black Rock, Goldman Sachs og begreber som hedgdsfonde, "den ene procent" osv.
Tak bill - det er den slags typer, der tjener penge på penge og med deres finansielle operationer terroriserer verdens befolkning. Se blot på resultatet : verdens tilstand. Men det er selvfølgelig ikke pengemagtens skyld ... ???? Hvis skulle det ellers være, hans jørgen ?
Finanselite = kapitalmagt
Fx 3000 mia i danske pensionsfonde ... overvej magtrelationen
Det er spændende, hvad man forstiller sig at kapitalisme skal gøre ved tomme have, smadret økosystemer, giftig mad, luft og vand - samt stadigt stigende overbefolkning.
Den erkendelse er nær. Der er 5% tilbage af højerestående vilde dyr på landjorden, 85% af verdens fiskebestande er maksimalt udnyttet eller kollapset. Og resultatet af f.eks. de tomme have er en opblomstring af gopler og rejer, som vi kan konstatere.
Udryddelsen af dyrearter går hurtigere konstant - krig og nød spreder sig.
Kvaliteten af malmen i vore miner er elendig og kræver enorme mængder energi at udvinde.
Men det skal vi nok løse med teknologi... Ja da - som vi plejer at løse problemer: Krig.
Økonomi har desværre intet med virkeligheden at gøre længere - det er et rent mafia kasino. Derfor tillader man f.eks. flash trading og økonomiske terrorister går skadesfri.
Økonomi handler om ressourceadministration - som nu er domineret af den privatkapitaliserende og indbyrdes konkurrerende strategi for (ressource)forvaltning af fællesejet, også kaldet konkurrencestaten. Så hvordan vi som kollektiv skal forholde os til den model : " [hvad skal] kapitalisme (skal) gøre ved tomme have, smadret økosystemer, giftig mad, luft og vand - samt stadigt stigende overbefolkning" - må vel være afvisning, tage ved lære af fejlene og formulere en ny vision, der respekterer menneskerettighederne og ikke tillader magten at koncentreres hos de få. Magtanalysen (piketty og andre) må anerkendes og ageres på.