Når Islamisk Stats soldater går i krig, får de ammunition og en lille pille med på vejen

»Når Daesh udleverer ammunition til deres soldater, får de samtidig en Captagon-pille med på vejen for at indgyde dem mod,« fortæller Al-Tear, en syrisk narkohandler.

Islamisk Stat, eller Daesh, er dybt involveret i handel med det narkotiske stof Captagon og tjener mange penge på at smugle pillerne ind i Irak og Syrien. Gruppen har besluttet sig for, at for dem er dette narkotikum »ikke haram« (ikke forbudt i forhold til islam, red.), forklarer Al-Tear.

Før revolutionen brød ud i Syrien i 2011, var der ikke mange stofbrugere i landet. Men krigen har ført til en kraftigt vækst i antallet af afhængige, og for mange er narko i dag blevet lige så almindeligt som at ryge en cigaret, fortæller de syriske civile, krigere og narkohandlere, som Information har været i kontakt med. 

Antallet af narkohandlere stiger – også i flygtningelejre i Jordan, Libanon og Tyrkiet, ligesom de fleste af de narkosmuglere, der anholdes i Tyrkiet, er syrere. I en krig, der har drevet omkring 11 millioner flygtninge ud af landet og ført til 6,6 millioner internt fordrevne, skubber fortvivlelse stadig flere syrere ud i narkotikamisbrug – og i handel med stoffer.

Millionomsætning

To forskellige undersøgelser gennemført af henholdvis nyhedsbureauet Reuters og Time Magazine har tidligere afdækket, at handlen med syrisk-fremstillet Captagon har nået en omsætning på millioner af dollar i landet.

Nu er det lykkedes Information over nogle måneder at tale med to narkohandlere, som har indvilliget i at fortælle om deres forretninger.

’Al-Tear’ – arabisk for ’Falken’ — er en af ​​de største narkohandlere i Tyrkiet og Syrien, og blandt de mest eftersøgte af de syriske myndigheder. Han er 38 år, stammer fra Raqqa i Syrien og bor nu i den tyrkiske by Kilis ved grænsen til Syrien.

»Herfra kan jeg koordinere mine forretninger optimalt,« hævder han.

Al-Tear forlod Raqqa for et år siden for at drive sin narkohandel fra et mere sikkert sted. Under interviewet fortæller han om sine forretningsaktiviteter, hvordan han kom ind i narkohandel, hvorfra han får materialet, hvor meget han køber, og hvordan han smugler stofferne videre til IS og andre kampgrupper.

»Jeg var tidligere bilforhandler og handlede med alle slags mennesker. En dag fik jeg så en kunde, der var pusher. Han spurgte mig, om jeg ville arbejde for ham, og jeg besluttede mig for at give det en chance. Så begyndte jeg at sælge stoffer. I starten vidste jeg ikke så meget om, hvad det var for nogen stoffer, jeg solgte, men jeg kunne hurtigt se, at her var der muligheder for at tjene store penge.«

Amfetamin-derivat

Captagon er et amfetamin-derivat, der er velegnet som dopingmiddel. Det har en opkvikkende virkning og mindsker samtidig søvnbehov og appetit. Captagon er blevet varemærkebetegnelsen, men det aktive stof er det syntetisk fremstillede fenethyllin, der er udviklet til behandling af ​​depressioner, før det fra 1986 begyndte at blive forbudt i de fleste lande. Som illegalt stof har det siden vundet betydelig udbredelse på markedet for narkotika.

Narkohandler i gang med at laste bil med Captagon. Krigen har ført til en kraftigt vækst i antallet af afhængige, og for mange er narko i dag blevet lige så almindeligt som at ryge en cigaret, fortæller de syriske civile, krigere og narkohandlere, som Information har været i kontakt med

Daham Alasaad

På gadesprog kendes Captagon også under navne som Abeaad, Abu Quseen, Qdom, Luggage og Shadd. Det sælges som regel i pille- eller kapselform, men findes også som pulver.

Der findes Captagon-fabrikker flere steder i Syrien, siger Al-Tear, og alle de grupper, der kæmper i borgerkrigen i Syrien, bruger det angiveligt: det syriske regime, Hizbollah, IS, Jabhat Fateh al-Sham (tidligere kendt som al-Nusra-fronten) og Den Frie Syriske Hær.

Alene Hizbollah producerer ifølge Al-Tear omkring 55 millioner Captagon-piller om året, mens de fabrikker, som kontrolleres af IS og Jabhat Fateh, menes at producere omkring 200.000 piller dagligt. Grupperne etablerede deres pillefremstillingslaboratorier i 2013, da borgerkrigen for alvor begyndte at spidse til. Laboratorierne ligger i områder uden for regimekontrol, mens regimet og Hizbollah sidder på markedet i de områder, de kontrollerer.

»Hvis krigen trækker ud i flere år yderligere, vil IS og Jabhat Fatah måske kunne konkurrere med Hizbollah om også det internationale marked, herunder Europa og USA, men indtil videre begrænser deres laboratorier sig til at dække efterspørgslen i Syrien og Irak,« siger Al-Tear.

Billige ingredienser

Ingredienserne til Captagon er nemme at få fat på, og pillerne er endda lovlige at fremstille i Syrien. En pille koster få cent at fremstille og sælges for 20 dollar i Saudi-Arabien.

»Mine piller kommer dels fra Hizbollah, dels fra laboratorier i Syrien i Izaz ved den tyrkiske grænse – et område kontrolleret af Jabhat Fateh. Jeg smugler dem til Tyrkiet og betaler 1.000 dollars for et parti med 20.000 piller til Ahrar al-Sham, som kontrollerer denne del af grænsen til Tyrkiet.« 

»Jeg tager aldrig pillerne selv, og det gør mine folk heller ikke, medmindre de lige skal tjekke op på, hvor god kvaliteten er. De piller, der er produceret af Hizbollah, køber jeg via en mellemmand. Jeg ringer til ham og bestiller, og så kommer de fra Libanon, smuglet ind på lastbiler, der fragter grønsager. Lastbilerne leverer stoffet til os i den tyrkiske havneby Mersin.«

Hizbollah har behov for handlen for at finanisere sine militser.

Tapperhed og mod

Omar er 35 år og fra Homs. Han arbejdede som fragtmand ved begyndelsen af ​​den syriske krig.

»Vi plejer at gemme narkotika i bilens batteri og smugle det til Saudi-Arabien. Vi satte fire batterier i bilen. Hver af dem kunne rumme 4.000 piller til en pris af 12.000 dollar. I Saudi-Arabien kunne vi sælge pillerne for 200.000 dollar pr. batteri. Før krigen foregik produktionen for det meste i Libanon eller Irak, men efter krigen bliver de fleste narkolaboratorier oprettet i Syrien.«

Omar hævder, at 70 procent af de kæmpende i Syrien, herunder krigere fra både IS og fra regimet, er afhængige af stoffet. Hos IS er det almindelig praksis at putte pillerne i vand eller te. Under påvirkning af Captagon kæmper krigerne mere tappert og mere modigt, fordi frygten mindskes. Regimet skulle give pillerne gratis til sine soldater, mens Den Frie Syriske Hær overlader det til den enkelte soldat – men hvis de ønsker at tage pillerne, må de selv købe dem på gaden. Der er flere eksempler på, at narkohandlere har givet gratis piller til soldater i Den Frie Syriske Hær med henblik på at gøre disse afhængige.

Omar indgår i en gruppe på ti personer, der smugler narkotika ad forskellige ruter. På ruten fra Libanon til Damaskus får de 2.000 dollar for hvert parti med 10.000 piller. På ruten fra Damaskus til Tyrkiet er prisen bedre – 5.000 dollar for samme parti, mens smugling fra Damaskus til Raqqa indbringer 1.500 dollar.

Saudiarabisk efterspørgsel

»Daesh tager fem syriske pund for hver pille, vi smugler videre fra deres område. Desuden skal vi betale 1.000 dollar for at krydse det område, Jabhat Fateh kontrollerer langs den syrisk-tyrkiske grænse. Vores mål er at nå til Saudi-Arabien,« siger Omar.

De indsamler alle piller i Tyrkiet, hvor smuglernetværkets folk putter piller i små plastposer og skjuler disse i kasser med honning eller dåser med olivenolie. Så tager de flyet til Sudan, hvor sudanesiske medsammensvorne venter. Disse påtager sig derpå at smugle pillerne videre til Saudi-Arabien over Det Røde Hav.

»Vi afsætter det i Saudi-Arabien, fordi der er stor efterspørgsel. Det har sine grunde. Alkohol er forbudt dér, og så er det lettere at tage en pille og blive høj på den. De har også så mange penge, at de ikke ved, hvad de skal gøre med dem,« siger Omar.

En anden rute går fra Mersin i Tyrkiet, hvor de udskibes fra havnen og siden gemmes i motorerne på biler, der kører til Saudi-Arabien.

På spørgsmålet om de også eksporterer til Europa, svarer Omar klart nej. Det europæiske marked er kontrolleret af Hizbollah, der også selv står for indsmuglingerne. Det sker via virksomheder og hoteller, som bevægelsen selv ejer, hvilket gør det lettere for Hizbollah ikke at involvere nogen udenforstående i deres narkoforretninger

På spørgsmålet om, hvornår Omar skal afsted med sin næste forsendelse, smiler han og siger:

»Jeg kan ikke sige hvornår, men jeg kan sige, at det drejer sig om et parti på 1.000 piller, der skal til Sudan, og at vi er i gang med at træffe forberedelser til turen netop nu.«

Netværket hjælper

»Jeg er ikke bange for politiet, men det skulle ikke undre mig, hvis det ender med, at vi bliver fanget. Det skete for en af vores venner i sidste uge. Hvis vi bliver anholdt i Tyrkiet, ryger vi i fængsel i fem år, medmindre vi kan bestikke os fri. En fra vores netværk blev pågrebet i Sanli-Urfa lufthavnen – de fandt 50.000 piller i hans bagage. Heldigvis havde vi en god advokat, der fik ham ud efter kun et halvt år. Vores netværk garanterer at drage omsorg for alle, der arbejder for det. Og er de så uheldige at blive fanget, tager netværket sig af deres familie. Vi gør også alt, hvad vi kan for at skaffe dem ud af fængslet.«

Hans familie kender alt til hans aktiviteter. Hvis nogen spørger, hvad han laver, svarer han blot, at han er ’forretningsmand’.

»Jeg kan godt føle mig grådig nogle gange, men jeg har brug for pengene. Måske kan man sige, at jeg er blevet afhængig af penge.«

Daham Alasaad er syrisk freelancejournalist bosat i Danmark