Læsetid: 5 min.

Ny EU-aftale skal tvinge tusindvis af afghanere hjem

EU har indgået en aftale med Afghanistan om hjemsendelse af afviste asylansøgere. Også Danmark, der tidligere har mødt modstand fra Afghanistan i forbindelse med hjemsendelser, håber at få gavn af aftalen
På havnen i Piraeus ved Athen i Grækenland er afghanske flygtninge strandet i deres flugt fra hjemlandet. Med en ny aftale skal det være nemmere for EU at tvangssende dem tilbage.

På havnen i Piraeus ved Athen i Grækenland er afghanske flygtninge strandet i deres flugt fra hjemlandet. Med en ny aftale skal det være nemmere for EU at tvangssende dem tilbage.

Petros Giannakouris

5. oktober 2016

Efter at Danmark i flere år har arbejdet hårdt for at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan, ser det nu ud til, at der kommer hjælp udefra.

Søndag underskrev den afghanske regering og EU en aftale, der forpligter Afghanistan til at tage imod et ubegrænset antal afghanere, som har fået afslag på asyl i EU’s medlemslande.

Ifølge The Guardian, som har set en kopi af aftalen, indeholder den også et forslag om at bygge en terminal i Kabuls internationale lufthavn, der skal skræddersyes til modtagelsen af hjemsendte asylansøgere.

Aftalen kommer efter måneders forhandling og på et tidspunkt, hvor Europa og Danmark har oplevet en kraftig stigning i antallet af afghanske asylansøgere. Godt tusind afghanere har i år søgt asyl i Danmark, og dermed topper Afghanistan listen over de lande, asylansøgere kommer fra.

I forbindelse med sin 2025-plan ønsker regeringen, at flere afviste asylansøgere skal »sendes ud af landet«.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at man er »i fuld gang med at udarbejde tiltag, der kan fremme udsendelsesarbejdet. Det gælder også i forhold til Afghanistan«.

»Regeringen støtter også op om, at man i EU øger fokus på at fremme udsendelser. At man på europæisk plan nu har indgået en politisk aftale med Afghanistan om udsendelser, er derfor positivt. Det vil være endnu et redskab, der kan forbedre udsendelsesmulighederne,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Kontroversiel kobling

En kontroversiel del af aftalen har været en kobling af udviklingsbistand og den afghanske regerings accept af tvangshjemsendelser.

Ifølge The Guardian har EU forud for den aktuelle donorkonference i Bruxelles planlagt at true med at skære i bistanden til Afghanistan, hvis ikke landet samarbejder om hjemsendelser af afviste asylansøgere.

I et lækket EU-notat fra marts i år står der således, at en ’State Building Contract’ på 200 mio. euro er »påtænkt at være migrationsfølsom«. Den kontrakt blev underskrevet ved en ceremoni i Bruxelles i går.

Hos Dansk Flygtningehjælp stiller man sig kritisk over for en sådan kobling mellem bistand og hjemsendelser af afviste asylansøgere.

»Det er naturligvis i vores optik legitimt at afvise asylansøgere eller andre, der ikke har hjemmel til at være i Danmark eller et andet europæisk land. Men det er meget negativt, hvis man linker den bestræbelse til en reduktion i udviklingshjælp, eksempelvis til Afghanistan,« siger generalsekretær Andreas Kamm, der mener, at »det er det samme som at tage en fattig befolkning som en art gidsel«.

»Danmark forpligter sig ligesom mange andre af verdens lande til de globale udviklingsmål, man har, og det kan ikke være rigtigt, at man står af på de fælles internationale udviklingsmål alene for at sikre sig, at man kan sende relativt få afviste asylansøgere tilbage,« siger Andreas Kamm.

Forværret sikkerhed

De afghanske myndigheder har de seneste år forsøgt at sætte en stopper for tvangsudsendelser af afviste asylansøgere. Det er sket med henvisning til den forværrede sikkerhedssituation i landet.

Ifølge FN har 1.601 civile mistet livet som følge af kampe i landet, og 3.565 er blevet såret i løbet af årets første seks måneder. Det er det højeste antal, siden man begyndte at opgøre tabene i 2009. Samtidig er der i dag omkring én million internt fordrevne i landet.

»Den interne sikkerhedssituation har været den primære forhindring for de vestlige og europæiske lande. Det er bl.a. afspejlet ved, at det afghanske flygtningeministerium gentagne gange har påpeget, at det ikke ville være i stand til at sikre forholdene for folk, der bliver tvangshjemsendt, og at der er stor risiko for, at hjemsendte enten tvangsrekrutteres af militser eller forfølges af dem,« siger migrationsekspert Martin Lemberg-Pedersen fra Global Refugee Studies, Aalborg Universitet.

I det lækkede notat fra marts i år erkender EU-Kommissionen selv, at »den forværrede sikkerhedssituation med et rekordhøjt antal terrorangreb og civile ofre« er en af de væsentligste årsager til, at flere afghanere søger mod Europa.

Men »trods dette«, som der står i notatet, kan »flere end 80.000 personer potentielt have brug for at blive sendt tilbage i den nærmeste fremtid«.

»Der står sort på hvidt, at der ikke er fred. Men man konkluderer så bare alligevel, at man skal hjemsende. Det er i og for sig ærligt, men også meget kynisk, at man så vælger at køre på alligevel,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Noget kunne da også tyde på, at den afghanske flygtningeminister, Sayed Hussain Alimi Balkhi, ikke er helt tilfreds med den netop indgåede aftale med EU. I hvert fald nægtede han ifølge The Guardian selv at underskrive aftalen, men overlod det til en underordnet.

Danmark indgik i 2004 en trepartsaftale med Afghanistan og UNHCR, som gør det muligt at tvangshjemsende afviste afghanske asylansøgere.

Sidste år modtog Danmark dog en officiel henvendelse fra de afghanske myndigheder, der har ønsket et stop for tvangshjemsendelser.

Samtidig har flygtningeministeren ifølge Informations oplysninger flere gange udtrykt ønske om at forhandle en ny aftale på plads. Det har dog indtil videre ikke ført til noget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at »Danmark er i tæt og løbende dialog med de afghanske myndigheder om samarbejdet om udsendelser«.

»Som led i denne dialog har de afghanske myndigheder gentagende gange bekræftet gyldigheden af tilbagetagelsesaftalen fra 2004. På den baggrund har regeringen ikke taget skridt til at indlede en genforhandling af den gældende tilbagetagelsesaftale.«

Fakta: Udsendte afghanske asylansøgere

Rigspolitiet har løbende udsendt afviste afghanske asylansøgere, som har nægtet at rejse frivilligt. Ifølge Rigspolitiet blev 49 udsendt i 2015, heraf 34 ledsaget, dvs. eskorteret af dansk politi. I år er 25 afviste asylansøgere indtil videre udsendt til Afghanistan, heraf 14 ledsaget. Aktuelt er der 88 afviste afghanske asylansøgere i såkaldt udsendelsesposition.

Afghanske asylansøgere i Danmark

2.331 afghanere søgte asyl i Danmark i 2015. Det gjorde afghanere til den tredjestørste gruppe af asylansøgere efter Syrien og Iran.

I 2016 har 1.009 afghanere til og med august søgt asyl i Danmark. Dermed topper Afghanistan i år listen over de lande, asylansøgere kommer fra.

En stor del af de afghanske asylansøgere er uledsagede mindreårige. I 2015 kom 844 således uledsaget til Danmark. Til og med august i år er 517 mindreårige afghanere kommet til Danmark.

Så mange får asyl

I 2015 fik 38 % af de afghanske ansøgere asyl af Udlændingestyrelsen. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet for alle sager var 21 %. Hvor mange afghanske ansøgere det vedrører, vides ikke.

Til sammenligning var der 196.170 ansøgere i alt i EU i 2015. Anerkendelsesprocenten var her 66 %. Mens nogle lande havde en anerkendelsesprocent på kun blot 14 %, havde Italien eksempelvis en anerkendelsesprocent på 96 %.

Civile ofre i Afghanistan

3.500 civile afghanere mistede livet i 2015. 7.500 blev såret.

I løbet af de første seks måneder af 2016 har 1.601 civile mistet livet, og 3.565 er blevet såret. Det er det største antal, siden FN begyndte at opgøre tallene i 2009.

Kilder: Rigspolitiet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, FN og EASO

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu