Den canadiske premierminister Justin Trudeau og handelsfortalerne i EU river sig i håret ved udsigten til den belgiske region Valloniens mulige blokade af den ellers færdigforhandlede frihandelsaftale mellem EU og Canada, CETA.
Efter omkring et årtis tilløb skulle aftalen nemlig ifølge officielle beregninger føre til betydelige gevinster for vækst og beskæftigelse i både EU og Canada. Et topmøde i Bruxelles fredag regnes som sidste chance for at banke Vallonien på plads, men de nægter at lade sig presse.
Ifølge de to økonomer Pierre Kohler og Servaas Storm fra amerikanske Tufts University vil CETA-aftalen imidlertid slet ikke levere den lovede vækst.
Den vil tværtimod svække landenes nationale efterspørgsel og bidrage til en ustabil udvikling »i en allerede skrøbelig politisk kontekst«, lyder advarslen i økonomstudiet CETA without Blinders.
De to forskere peger på større arbejdsløshed, øget ulighed og minusvækst som konsekvens af handelsaftalen, især fordi der vil blive mindre handel internt imellem EU-landene, når handelen med Canada øges.
CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement, og netop den første del af forkortelsen – at det er en omfattende aftale – er ifølge forskerne selve årsagen til, at aftalen ikke kan sammenlignes med noget, EU tidligere har beskæftiget sig med.
Ifølge Kohler og Storm bygger de positive vækstfremskrivninger i de officielle studier på forfejlede økonomiske modeller, hvor fuld beskæftigelse tages for givet, mens ulige fordelinger af fordele og omkostninger fuldstændig ignoreres.
På den måde ligner kritikken af CETA den kritik, andre forskere fra Tufts University tidligere har rejst af TTIP-aftalen mellem USA og EU, som fortsat forhandles.
Det siger økonomiprofessor André Sapir, der arbejder med international handel for tænketanken Bruegel i Bruxelles.
»CETA er en meget ambitiøs aftale, der har kørt parallelt med TTIP, og det har kompliceret diskussionen, både for tilhængerne og modstanderne, fordi CETA ses som en prøveballon for TTIP,« siger André Sapir.
Europæiske avisledere om CETA-aftalen
Belgiske DE MORGEN: »De vallonske tvivl anses for at være en trussel mod demokratiet. Striden om CETA rammer kernen i den europæiske demokratidebat. Må et medlemsland eller en region alligevel sige nej, når Europa allerede har sagt ja?«
Schweiziske NEUE ZÜRCHER ZEITUNG: »Hvis man ikke kan stoppe globaliseringen, men gerne selv vil forme den, har man brug for sådanne aftaler, så længe der ikke er fremskridt i WTO-forhandlingerne.«
Tjekkiske HOSPODÁŘSKÉ NOVINY: »Det handler ikke kun om sure vallonske landmænd, der frygter genetisk modificerede canadiske varer, men om den fælleseuropæiske protest fra dem, der tror at globaliseringstoget er kørt, og at man ikke ønsker at give afkald på verden af i går, selv om den truer med at forsvinde.«
Kilde: Eurotopics
En kamp om modeller og ligevægt
Økonomerne Storm og Kohler anser de eksisterende studier for misvisende, fordi de bygger på modelkørsler med såkaldte generelle ligevægtsmodeller.
De kaldes også CGE-modeller, og er af samme type som den danske DREAM-model, der bruges af de økonomiske vismænd.
Disse modeller bygger blandt andet på antagelser om ’fuld beskæftigelse’, hvor det forventes, at ledige i én branche automatisk opsuges af andre.
Når landene konkurrerer via friere handel, vil nogle tabe deres job, men ifølge modellen vil de ledige i stedet finde plads og omskole sig dér, hvor de er bedst, hvormed samfundet opnår økonomiske fordele.
Væksten vil øges, og dermed opsuges ’taberne’ af konkurrencen. Modellen antager derfor fuld beskæftigelse efter en vis tid.
Læs også LEDER: Åben så op!
Storm og Kohler anvender i stedet FN-modellen Global Policy Model (GPM), hvor arbejdsløshed og ulighed tænkes med.
Helt konkret forudser de i studiet 200.000 tabte jobs i EU og 30.000 i Canada, en presset løn på grund af arbejdsløshed samt et fald i den nationale indkomst på begge sider af Atlanten. Det skyldes ifølge Pierre Kohler blandt andet forandringerne i job, hvor nogle fabrikker lukker og andre startes op, sideløbende med et lønpres, der påvirker forbruget.
Han understreger, at deres model bygger på en opdateret database over udviklingen i 124 lande for perioden 1970-2015, hvor de neoklassiske ligevægtsmodeller bygger på antagne værdier.
Ifølge fire forskellige studier kommer EU efter et årti til at opnå en årlig stigning mellem 0,003 og 0,08 procent af BNP, hvor det i Canada er en smule højere på mellem 0,03 og 0,75 procent, men dette afviser Kohler.
»Den forventede vækst fra de officielle studier er i forvejen mikroskopisk lav, men de medregner ikke omkostninger. Vi forudser jo ikke en økonomisk recession, hvis CETA accepteres. Vi siger bare, at den økonomiske vækst vil være en smule lavere med end uden CETA.«
Usikre krystalkugler
Spørger man André Sapir, der til daglig fungerer som økonomiprofessor hos Universitet Libre de Bruxelles, skal man være varsom med modellerne, uanset hvilke man vælger.
»Når jeg som økonom ser på beregningsmetoderne for den vækst, som TTIP og CETA ser ud til at medføre, kan jeg ikke sige, at mine økonomkolleger begår fejl. Men ser man på, om vi reelt overhovedet kan forudsige vækst ud fra de givne faktorer der er i spil, er svaret nej.«
Ifølge André Sapir er det ikke mindst, fordi vækstprognoser primært baseres på, at man fjerner toldmure.
»Vi har metoder til at beregne vækst ud fra fjernelse af toldbarrierer, men ikke til de øvrige elementer, og derfor må man se med stor skepsis på tilhængernes såvel som modstandernes beregningsmodeller, alene fordi vi ikke ved, hvordan økonomien har det om fem eller ti år.«
Derfor giver det ifølge André Sapir god mening at have et permanent CETA-råd, der kan overvåge, hvordan handelsaftalen udvikler sig. Sammen med de nye permanente handelsdomstole, skal et sådant råd tage sig af mulige stridigheder.
Herhjemme er Dansk Erhverv én af de store fortalere for frihandelsaftalerne, og ligesom EU-Kommissionen har de sammenlignet de forventede CETA-gevinster med virkningerne af EU’s aftale med Sydkorea fra 2011. Dengang var dansk eksport til Sydkorea på 3,8 milliarder, og i 2015 var den på 6,3 milliarder kroner. Sammenligningen er baseret på forventningen om mindre told.
Når det drejer sig om de mere usikre elementer, hvor Canada-aftalen går langt længere end gammeldags toldlempelse, tror Kasper Ernest, Chef for EU og international afdeling, stadig på væksten.
»På den lange bane giver det bare god mening at fokusere på det, man er god til, i stedet for at producere alting selv.«
Han anerkender, at ligevægtsmodellerne kan have svært ved at fange en økonomi i krise såvel som de langsigtede effekter på fordelingen af gevinster og omkostninger.
»Der vil altid være usikkerheder, men så er det op til det enkelte land at fordele effekterne på tværs af befolkningsgrupper og tage den fordelingsdiskussion.«
Ny generation af handelsaftaler
Ifølge kritikerne fra Tufts University kan gevinsterne fra EU’s aftale med Sydkorea dog slet ikke sammenlignes med CETA.
For hvor det med Sydkorea har handlet om at fjerne handelsbarrierer, går CETA langt videre. Det er netop, fordi aftalen er omfattende omkring både arbejdsmarkeds- og miljøpolitik, at alle EU’s nationale og visse regionale parlamenter skal godkende den.
Også de officielle studier bestilt af den canadiske regering er ifølge forskerne fra Tufts University udelukkende baseret på ’trade only’-modeller, som godt kan rumme fordelene ved handel, men »totalt misser det større billede ved at ignorere potentielle risici og omkostninger«, lyder det fra Pierre Kohler.
Han afviser, at Tufts-studiet rummer lige så mange usikkerheder om fremtidens udvikling som CGE-modellerne.
»Du kan selvfølgelig godt blive totalt relativistisk og sige, at vi intet ved om fremtiden, men pointen er, at EU-Kommissionen har promoveret CETA i årevis baseret på vildledende, neoklassiske modeller. Vores modeller er mere realistiske.«
"De anvender i stedet FN-modellen Global Policy Model (GPM), hvor arbejdsløshed og ulighed tænkes med."
Ja, en sådan en beregningsmodel som GPM er jo helt klart ubrugelig, da vi ingen ledige har og alle er ligestillet økonomisk.
Det er altså et klart politisk (ideologisk) valg, at vi fortsat benytter den groft manipulere regnemode, - upassende kaldet DREAM som i praksis har vist sig at være komplet og helt aldeles ubrugelig - som i komplet ubrugelig.
DREAMS blåstempling af LAs økonomi måtte da for pokker være det afgørende bevis!
Der findes altså langt bedre, færdigudviklede og præcide programmer, enda fra selvste FN, så hvorfor bruger vi ikke GPM, Global Policy Mode eller tilsvarende programmer, i det mindste for at få et andet mere realistisk syn på økonomien., DREAM har så langt tilbage jeg kan huske, taget så grundlæggende i alle dens beregninger, at tydning i kaffegrums vil være at foretrække...
Det er en skidt situation fordi fordelene ved frihandel bliver spist af monopolisering og koncentration af kapital ved de få hvor den giver lav vækst.
Nu må det Dream skiftes ud så vi kan få modeller der bygger på data og ikke på teoretiske forudsætninger ude af trit med faktiske data. Det er pinligt.
Ved at fastholde disse idiotiske klassiske forudsætninger er konsekvensen ikke blot at den økonomiske politik der skulle forhindre kapital koncentration og monopolisering ikke realiseres. Men paradokset er også at frihandelsaftaler som i sig selv giver vækst ikke realiseres. Idiotien har ingen grænser.
Fagligheden er simpelthen for dårlig og vi må have skift i den måde der uddannes rekrutteres og bemandes på i de økonomiske råd og i finansministeriet. Dumpet. Ud med top ledelsen nu.
Det er ikke vanskeligt, at forudsige, hvorfor CETA-aftalen slet ikke levere den lovede vækst.
CETA, TTIP og ISDS bygger på laissez faire princippet, de rigestes uretfærdige retsbeskyttede økonomisk jagt på kortsigtede økonomiske gevinster, brug af skattely og undergravelse af demokratiet.
Som vist i vedhæftet link, sådan fungere ulovlig beskyttelse af de rigeste mennesker i verden, når de slipper for ansvaret og sender regningen for de menneskeskabte klimaforandringer og ødelæggelse af miliøet til forbrugerne, der samtidig mister demokratisk kontrol og retsstat.
Se link og CETA og indbygget undergravning af demokrati.
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU
Det er aftaler, som CETA der bygger på laissez faire princippet, det såkalte frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding, der er årsagen, til den katastrofe verden vi står midt i, en menneskeskabt katastrofe, hvis omfang kun kan underdrives.
Fairhandel skal generelt etableres på længdekredse og ikke breddekredse, det løser befolkningstilvækst og immigration problematikker og skaber ikke samtidig, på kort sigt, menneskeskabte klimaforandringer.
@ Philip B. Johnsen,
Jeg kan som økonom og Master med mange års erfaring ikke vurdere, om CETA-aftalen er til fordel for nogle af landenes borgere, - for det er jo borgerne, der ejer samfundene. Til gengæld ved jeg, at alt omkring os er ganske dynamisk, og vilkårene kan hurtigt ændres.
Og laissez faire princippet i denne forbindelse er faktisk ganske beslægtet med nutidens monetarisme eller gamle Adams Smiths usynlige hånd. Her etablerer man automatiske stabilisatorer, hvorefter politikerne skal holde sig langt væk og lade markedet regulere økonomien.
Men jeg mener absolut ikke, man kan påstå, at internationalisering og frihandel er til ulempe for samfundene. - Tvært om - tænk blot på, at det netop er de komparative fordele, der har givet os alle den velstand, vi har.
Til gengæld mener jeg, at frihandel skal foregå på lige markedsvilkår, - altså at alt er transparent, og at hvis et land f.eks. tillader miljøsvineri medens et andet land pålægger produktionen at arbejde uden miljøpåvirkning, bør der indføres en miljø-importafgift ved eksporthandel. Men den slags er selvklart noget, der skal forhandles om i forvejen.
Men jeg mener, at al arbejde i et land skal udføres til løn og arbejdsvilkår, der er gældende i dette land, samt at skatten skal erlægges, der hvor pengene tjenes. Og så mener jeg, at Danmark som andre EEC-lande skal følge EEC´s anbefalinger, og pålægge "kædeansvar" til den der bestiller en arbejdsopgave. For kædeansvar vil få mange bygherrer til at vurderer deres leverandører og underleverandører mere kritisk.
Det kniber meget med gennemsigtigheden.
http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/ceta-free-trade-debate-vot...
Aftalerne har karaktér af attentat mod demokratiet.
Alle modstandere er vist enige om, at ISDS-aftaler er uspiselige, samt at man ikke kan, og vil være for noget, man ikke kan få noget at vide om eller have indflydelse på.
@Gert Romme
Jeg synes på en måde, at I begge tager fejl, men er lidt mere enig i Philips udlægning:
Ekstra juridisk beskyttelse af virksomheder vs (demokratiske) staters ret = "laissez fair" i den forstand, at man sætter virksomhedernes ret over staternes, således at muligheden for at lovgive og regulere svækkes. Denne svækkelse har vel karakter af at være "laissez fair".
GR: Men jeg mener absolut ikke, man kan påstå, at internationalisering og frihandel er til ulempe for samfundene.
Det er vigtigt ikke at rode tingene sammen. Fordi nogen er modstandere af TTIP og CISA, er de jo ikke modstandere af samarbejde og fælles standarder. Der er masser af faktorer, der kan være til glæde og gavn. Men det er vigtigt at fastholde kritikken af TTIP og CISA, således at vi ikke bliver ved med at få præsenteret sammenblandede pakkeløsninger.. vi skal ikke sige ja til en hel masse lort, bare fordi der er et par lyspunkter.
Det internationale samfund kan sagtens finde en anden måde at samarbejde og forhandle lige vilkår på, som ta'r små, konkrete og ukontroversielle beslutninger.
Faktisk ville økonomerne også få nemmere ved at lave prognoser på den måde.
Det er for tiden meget trendy at sammenblande urelaterede elementer i pakkeløsninger, f.eks. spørgsmålet om Europol.. eller hedengangne ACTA.
Frihandel har vel sådan aldrig helt været så godt, som det lyder?
Frihandelsmodstanderne er forhåbentlig konsekvente og drikker kun kaffeerstatning og dansk vin? Transport? Det foregår i en Triangelsporvogn fra 1920 - god tur!
Haha, jeg skrev CISA... CETA... CISA er noget andet, der også burde være blevet stoppet, men som amerikanerne nu må bøvle med.
Nej, Henrik Brøndum, frihandelsmodstand er ikke eksport-/importmodstand, blot et krav om betaling af afgifter, når varer veksler over grænser.
Samfund har brug for penge fra den materielle verden for at finansiere en masse, der ikke skal tjenes profit på, sålænge vi insisterer på at bruge et monetært system til udveksling af ressourcer.
Hvorfor skal pengestærke grosserer have lov at kæmme det danske marked for kvalitetsprodukter og sælge dem til Canada, fordi der findes en større købestærk overklasse i Canada, der vil give lidt mere end gennemsnitsdanskeren for produktet. Og for så til gengæld at bruge overskuddet til at købe specialprodukter i udlandet til sig selv eller investere dem i udlandet til egen fordel? Eksport er tyveri af kvalitetsprodukter, og fører til udpining af jord, og arbejdskraft, og dårligere varer på hylderne. Engang havde vi et hav af dejlige æblesorter på denne årstid. I dag har vi tre sorter at vælge imellem.
Der vil formodentlig være et parlament og men befolkning et sted i EU, der stopper processen i tide.