Læsetid: 8 min.

’Ikke så afgørende, om landbrugsproduktionen består, og landmanden forgår’

Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
Der er kun én ting, som holder landdistrikterne i live og beskæftiger folk der, og det er, at vi eksporterer. Vi eksporterer langt den overvejende del af det, vi producerer. Derfor er strukturudviklingen for mig et helt nødvendigt onde, siger fødevare- og møljøminister Esben Lunde Larsen

Der er kun én ting, som holder landdistrikterne i live og beskæftiger folk der, og det er, at vi eksporterer. Vi eksporterer langt den overvejende del af det, vi producerer. Derfor er strukturudviklingen for mig et helt nødvendigt onde, siger fødevare- og møljøminister Esben Lunde Larsen

Jakob Dall

18. oktober 2016

»Et helt nødvendigt onde.«

Esben Lunde Larsen, 37-årig landmandssøn fra Ringkøbing-egnen, i dag Venstre-regeringens miljø- og fødevareminister, er ikke i tvivl om, at dansk landbrug er på rette spor, og at den såkaldte strukturudvikling, der sender mindst ét landbrug i knæ hver eneste dag, er uundgåelig.

»Når jeg rejser ud i verden på eksportfremstød, ser folk med næsegrus beundring på, hvad vi foretager os i Danmark,« siger han og henviser til »et meget lavt medicinforbrug, en meget høj grad af dyrevelfærd og en meget høj grad af innovation« i dansk landbrug.

»Det er ikke, fordi jeg ikke gerne ville have, at der er basis for langt flere landbrug, men jeg har ikke nogen nationalromantisk drøm om, at vi skal have små landbrug med 40 køer og 50 søer. Det har jeg slet ikke.«

»Der er kun én ting, som holder landdistrikterne i live og beskæftiger folk der, og det er, at vi eksporterer. Vi eksporterer langt den overvejende del af det, vi producerer. Derfor er strukturudviklingen for mig et helt nødvendigt onde,« understreger ministeren.

»Jeg har et ønske om, at vi har en produktionsform i Danmark, der konstant udvikler sig, løfter dyrevelfærden og løfter produktionsformerne med den nyeste teknologi. Det kræver et investeringsvolumen at være foran hele tiden, og det kan du meget dårligt præstere med små bedrifter. Alene det at skulle have en malkerobot forudsætter sikkert omkring 75 køer.«

Kløften

Miljø- og fødevareministeren taler med Information om landbrugserhvervets udfordringer i kølvandet på hans rundtur til de fire første af fem planlagte stormøder med danske landmænd. Her har Esben Lunde Larsen mærket kløften mellem land og by og de meget forskellige billeder af det moderne landbrug, som hersker blandt producenter og blandt forbrugere.

»Det skader landbruget, at der er en forståelse af landmændene som nogle, der mishandler dyr, ikke vil dyrke jorden på en god måde og ikke vil naturen. Forståelsen af, at man bare producerer bulk-varer baseret på grise, der er fyldt med medicin. Men det skader også den modsatte gruppe, fordi den foretager valg på et ikke-retvisende grundlag,« siger han.

»Derfor er folkeoplysning for mig uhyre vigtig. Dem i den primære produktion bliver nødt til at være åbne om de udfordringer, der er, og vise, hvordan gode produktionsvilkår kan se ud.

Tilsvarende er vi danskere i al almindelighed nødt til at sætte os ind i, hvad der foregår i fødevareklyngen, så vi ikke handler med bind for øjnene eller har fordomme om et erhverv, der skaber så mange arbejdspladser i Danmark. Vi eksporterer for omkring 148 mia. kr. årligt og skaber omkring 140.000 arbejdspladser,« siger Esben Lunde Larsen.

Når ministeren taler om beskæftigelse og eksportindtægter, bruger han tal for den samlede fødevareklynge, der foruden primærlandbruget omfatter alle følgeindustrierne i fødevaresektoren, emballageproduktion til fødevarer, hjemlige leverandører af maskiner og hjælpestoffer til landbruget, fiskerierhvervets bidrag m.m.

Ifølge Landbrug & Fødevarer var der i 2014 beskæftiget 64.000 personer i landbrug og gartneri, mens der i 2015 blev eksporteret for knap 110 mia. kr. af ’direkte relaterede landbrugsvarer’, herunder for 25 mia. af ’andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter.’

Mod færre landbrug

– Fødevareproduktionen opretholdes med stedse færre landmænd. 85 pct. af bedrifterne er forsvundet på et halvt århundrede. Landbrugsøkonomen Henning Otte Hansen beskriver udviklingen med vendingen ’landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består’.

»Ja, vi er gået fra 200.000 i 1960 til ca. 40.000 i dag, hvoraf 10.000 er fuldtidsbedrifter,« siger ministeren.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er der i dag ikke 40.000, men kun 30.000 bedrifter tilbage. Forskellen skyldes antagelig, at Landbrug & Fødevarers data i modsætning til NaturErhvervstyrelsens ikke medtager de allermindste bedrifter på under to hektar.

– Og hvor ender den udvikling?

»Det ender med færre landbrug. Det kan være, det hedder 5.000 fuldtidsbedrifter om 15 år. Det kan også være, at vores ændring af landbrugspolitikken, hvor der nu bliver basis for større indtjening, gør flere yngre landmænd i stand til at se sig selv som ejere.«

»Det helt afgørende for mig og regeringen er, at det er markedskræfterne, der driver det. Det er ikke så afgørende for mig, om produktionen består og landmanden forgår. Der vil altid være behov for dygtige landmænd til at passe dyr og jord – med dagens større produktioner bliver der selvfølgelig færre enheder, men jeg tror, at antallet af producerede enheder aldrig har været større end i dag,« siger miljø- og fødevareministeren.

– Venstre har rod i landbruget og vil gerne hjælpe landdistrikterne ved at udflytte statsinstitutioner og liberalisere planloven. Hvor klogt er det samtidig at understøtte en strukturudvikling, der gradvist eliminerer partiets traditionelle vælgergrundlag, landbobefolkningen?

»Partiets vælgerbasis er meget differentieret. Vi er et stort folkeparti og har været det i mange, mange år. Vi er funderet i et ideologisk grundlag, som har landbotanken, højskoletanken og frihedssynet som omdrejningspunkt. Derfor har jeg også turneret rundt på vores stormøder med at sige, at dette for regeringen ikke bare er et spørgsmål om miljø- og fødevarepolitik, det er også identitetspolitik. Dette samfund skal bestå med fødevareproduktion, med landbrug – om det er 10.000 eller 20.000 landbrug er ikke afgørende for mig. Det afgørende for mig er, at det er bæredygtige enheder. Og jo større råvareproduktion, desto flere arbejdspladser.«

»Det, der skaber arbejdspladser til de blå kedeldragter i slagteindustrien, foderstofindustrien, mejerisektoren, er vores omlægning af fødevare- og landbrugspolitikken, der f.eks. via øget gødskning giver mulighed for et højere proteinindhold i korn og mulighed for at producere mere pr. hektar.«

Fremmede ejere

– De store bedrifter og høje ejendomspriser og den store gæld i landbruget gør det meget svært for unge landmænd at komme i nærheden af en egen bedrift. I stedet rykker eksterne investorer ind. I en rundspørge til landbrugsordførerne ømmer både Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet, Socialdemokratiet og Enhedslisten sig over udsigten til udenlandske kapitalinteressers indtog i dansk landbrug. Hvad siger du?

»Det er regeringens klare holdning, at vi gerne vil have stærke selvejerbønder på de gårde, vi har. Men kommer vi til at se en udvikling, hvor også udenlandsk kapital investerer i danske landbrug, så er det den vej, verden går.«

»Hundredvis af danske landmænd har jo også i årevis lavet investeringsselskaber i Østeuropa og Rusland. Det skaber kapitalflow tilbage til Danmark, og det begræder jeg på ingen måde.«

– Det er foreslået at etablere en statslig jordbrugsfond, der kan opkøbe nogle af de landbrug, der går ned, og så forpagte dem til unge landmænd. Har det forslag opbakning hos regeringen?

»Nej, det har det ikke. Det er interessant, at fonde o.lign. ser på opkøb, og jeg har ikke nogen bestemt formel for, hvordan et ejerskab skal se ud, men staten skal ikke opkøbe ejendomme for at leje dem ud til andre.«

Ret vild med økologi

Dansk landbrug oplever netop nu en opsigtsvækkende omlægning til økologisk drift. 500 konventionelle landmænd har i seneste runde søgt omlægningsstøtte og 500 økologer har søgt støtte til at udvide deres arealer. Det er en udvikling, ministeren glæder sig over.

»Jeg er selv i den grad tilhænger af økologi.«

– Hvorfor?

»Vi har nogle forpligtelser, som vi nemmere honorerer med økologi. Jeg synes utrolig godt om den økologiske produktionsform, fordi den ikke har noget pesticidforbrug. Der er også nogle dyrevelfærdsmæssige ting, som er godt. Jeg tror, langt de fleste landmænd i Danmark helst vil producere uden pesticider og uden ret store mængder medicin i husdyrholdet. Derfor er det regeringens holdning, at vi skal have al den markedsdrevne økologiudvikling, vi kan få.«

»Men det er også sådan, at f.eks. en meget stor kartoffelproduktion i Danmark kan være vanskelig med økologi, fordi den rammes af skimmelsvamp. Så der er nogle forhold, vi er nødt til at balancere, og de landmænd, der ønsker at producere konventionelt, skal gøre det.«

Esben Lunde Larsen påpeger, at regeringen har afsat »det største beløb i nyere tid« til omlægningsstøtten til økologi.

»Vi har et ønske om, at den markedsdrevne økologi skal være ledestjerne.«

– Det forøgede beløb til omlægning er jo bare en automatisk følge af, at flere landmænd har søgt om at lægge om?

»Nej, regeringen afgør, hvor mange penge vi afsætter til omlægning. Vi ønsker at understøtte omlægningen til økologi, og derfor har vi fundet de penge. Ingen anden regering har brugt så mange penge på økologisk arealomlægning.«

– Samtidig har I med finanslovsforslaget lagt op til at spare mindst 76 mio. på forskellige ordninger for udviklings-, -investerings- og forskningsstøtte til økologien?

»Man kan sagtens diskutere med os, om der skal ske andre prioriteringer på finansloven i forhold til det, vi har spillet ud med. Forudsætningen for os er, at vi er nødt til at have en omlægning, der batter, men vi er i en situation, hvor vi ikke kan trylle penge frem, så dem, vi har kunnet finde, har vi brugt på omlægning.«

– Hvis I vil fremme økologien, kunne I genindføre målet om fordobling af det økologiske areal i 2020?

»Når vi synes, det er helt unødvendigt, er det fordi, vi inden for det seneste halvandet år har set den allerstørste omlægning i nyere tid uden en sådan målsætning. Landmændene omlægger, hvis de selv har en interesse i at blive økologer, og hvis der er et marked til det.«

– Eller I kunne sige, at alle statslige jorde skal lægges om til økologi?

»Staten bruger faktisk meget små mængder pesticider på sine arealer – i 2013 ca. 3.200 kilo, svarende til under 0,1 pct. af det, der blev solgt i landbruget samme år.«

– Flere år i træk har økologiske frugtavlere fået forurenet deres høst med sprøjtemidlet prosulfocarb, som med vinden eller regnen føres ind over deres plantager fra konventionelle bedrifter. De Radikale har netop foreslået en erstatningsordning i sådanne situationer.

»Jeg tager de radikales forslag som et interessant indspark i den debat, vi skal have om den kommende pesticidhandlingsplan, som vi skal lave.«

– I kunne også forbyde prosulfocarb?

»Man skal i hvert fald tænke sig om i forhold til, hvad konsekvenserne af det vil være, og om der er tilsvarende midler at bruge. Det kommer vi også til at drøfte i forhold til pesticidhandlingsplanen,« siger Esben Lunde Larsen.

Forbrugernes dobbeltmoral

Ministeren understreger, at regeringen ønsker at hjælpe dansk landbrug, der efter hans opfattelse lider under skæve konkurrencevilkår. Det er derfor, man via et ’nabotjek’ af andre EU-landes regulering og et ’overimplementeringsudvalg’ vil holde øje med, at Danmark ikke stiller for skrappe krav til sine landmænd.

»Samtidig er vi i gang med en husdyrregulering, der betyder, at man i princippet kan producere dobbelt så mange dyr i Danmark, så længe det ikke øger miljøbelastningen. Jeg har ikke nogen overligger for, hvor mange dyr der kan produceres, men så længe det kan balancere i forhold til miljøet, ser jeg gerne, at der produceres mere.«

Esben Lunde Larsen ser også gerne, at forbrugerne i højere grad værdsætter landbruget.

»Jeg ville ønske, at danskerne ville være lige så stolte af den danske landbrugsfortælling, som regeringen er. Jeg er bekymret for, at vi presser en produktionsform ud af vores samfund, for så kommer vi til at importere varer fra lande, der slet ikke har den dyrevelfærd, sikkerhed på medicinforbrug eller lave klimabelastning, som vi har.«

– Det handler også om forbrugernes betalingsvilje?

»Vi har en udfordring mellem det, danskerne siger, de gerne vil, og det, de gør med indkøbskurven. Hvis ikke forbrugernes krav i den offentlige debat kan aflæses i indkøbskurven, bliver det meget svært at skabe en bæredygtig produktion i Danmark.«

Læserbrev: Nødvendig landbrugsreformation

 

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
  • Bønderne rykker ud og investorerne ind i EU

    12. oktober 2016
    Landbrugsjord opkøbes af kapitalstærke investorer over alt i EU. Det sætter fart på strukturudviklingen, så det bliver stadig sværere for lokale landmænd at købe og drive landbrugsbedrifter, og fødevaresikkerheden risikerer at blive undergravet, advarer Europa-Parlamentet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Ruth Gjesing
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Ruth Gjesing, Dorte Sørensen, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja her er en minister som lader som om han kan stå på alle sider uden at fornærme for mange.
Om han er ærlig i sin lovprisning af økologi synes tvivlsom. Jeg er enig i at landbruget bør bestå og at vi er dobbeltmoralske som forbrugere. Nu ligger det jo så bare sådan at kontanthjælpsloftet jo uden tvivl forhindrer ca 30000 i overhovedet at kunne købe økologiske varer eller kvalitet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Strukturudviklinger er uundgåelig - det er MRSA også - i eksporten...
Beundring? Lavt medicinforbrug - dyrevelfærd - lyver man så stærkt i Vestjylland?

Benta Victoria Gunnlögsson, Dina Hald, Flemming Berger, Einar Carstensen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Efterspørgslen efter ægte økologiske produkter er enormt i Forbundsrepublikken, hvor der overalt i de større byer findes supermarkeder, der kun handler med disse produkter. Medens de etablerede supermarkeder overlader mere og mere hyldeplads til økologi - også lavprismarkederne. Og samtidig halter udbuddet konstant langt bag efter.

Tænk hvis hele dansk landbrug og alle fødevareproducenter markedsførte sig som økologiens hjemland, og sørgede for ikke at kunne tages i fusk.

For et lille land som Danmark er det faktisk muligt at producere og eksportere økologiske landbrugsprodukter af høj kvalitet, og samtidig få en meget højeste priser hjem. Videre vil det giver beskæftigelse til mange flere mennesker. Men det kræver altså åbenbart, at man ligefrem presser landbruget til at stille om, for de gør det tydeligvis ikke af sig selv.

Og hvorfor gør de det ikke? - Ja, hvis man investerer 130 mio. lånte DKK i f.eks. en svinestald, og derefter bliver opmærksom på, at man skal ændre sin produktion totalt, bliver det svært. For samtidig med at skulle finde penge tilpasse sin produktion til økologi, skal man jo fortsat betale renter og afdrag til den nu tomme svinestald.

Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Poul Erik Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at lade mange købe en landbrugsejendom i fællesskab og give tilladelse til boliger til alle. Her vil så være nogle hænder til at drive landbruget og andre til andet arbejde. Vil det ikke være en bedre udvikling for landbrugsområdet end som ministeren omtaler lade udenlandsk kapital overtage de danske landbrug.
Ligeledes med mindre brug og omlægning til økologi vil der også blive flere arbejdspladser og endnu mere hvis der kommer flere mindre mejerier osv. der fremstiller nogle mere forarbejdede produkter. Osv... der er mange muligheder hvis "vi" vil.

Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men har fødevare og møljøminister Esben Lunde Larsen overhoved ikke forstået alvoren, at børn dør eller bliver udstøtte af samfundet, af den politik Venstre føre og det produkt dansk landbrug levere.

For mange landmænd forstår ikke, at MRSA skal udryddes i Danmark koste hvad det vil, danske børn skal ikke lide under landbrugets manglende respekt for deres medmennesker.

For mange landmænd er ikke gode ved deres dyr.
For mange landmænd er ikke gode ved vores fælles grundvand.
For mange landmænd er ikke gode ved vores fælles vandmiljø.
For mange landmænd er skadelige for den globale menneskeskabte klimaforandring udfordring.
For mange landmænd er ikke gode ved vores medmennesker i andre lande, når de køber foder til deres dyr, der skader miljø og klima i de landene vi importere fra.

Der skal ske forandring og det bør ske ved positivt og konstruktivt samarbejde og i god ro og orden.

Klaus Flemløse, Karsten Bach, Benta Victoria Gunnlögsson, Helene Kristensen, Ruth Gjesing, Anne Eriksen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg må tilstå, at jeg kun læste halvdelen af artiklen, mere kunne jeg ikke holde ud at læse. Jeg har også svært ved at finde ord for den ødelæggelse ELL udfolder. Fatter ikke det kan foregå.

Benta Victoria Gunnlögsson, Helene Kristensen, Ruth Gjesing og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det er interessant at bemærke at ministeren utvetydigt bekender sig til at lade markedet diktere udviklingen i det danske landbrug. Ser man på den historiske udvikling, så er udviklingen faktisk et resultat af et samspil mellem politiske indgreb og den økonomiske udvikling, dels nationalt og dels internationalt. Selve ejendomsstrukturen, med vægten lagt på de små og mellemstore brug, som vi har kendt den over de sidste par hundrede år, er resultatet af kongemagtens bevidste politik. Det var kongemagten og kronens embedsmænd, der stod for at udtænke og gennemføre landboreformerne i 1780-erne og frem. Ganske rigtigt i samspil med en gruppe af godsejere, der godt kunne se en interesse i at få effektiviseret landbrugserhvervet, på daværende tidspunkt. Disse stod iøvrigt også selv for at gennemføre reformer på egne godser.
Går vi længere frem i 1800-tallet, så er staten igen aktiv i gennemførelse af lovgivning der sikrer at der kan udlægges jord til mindre landbrug, husmandsbrugene. Begyndelsen tages med to statsunderstøttede kreditforeninger i 1880, lovgivningen udvides med en decideret jordlov i 1899 hvor staten understøtter oprettelse af mindre brug (husmandsbrug) og kulminerer i 1919 med loven om ophævelse af privilegierne på jord i adelens eje. Dette betød at det var muligt for ejeren frit at kunne sælge jord fra godset, hvad det ikke havde været tidligere. Til gengæld skulle godsernes ejere aflevere en del af besiddelsen til statens jordlovsudvalg, der så solgte jorden videre på favorable vilkår til fremtidige husmandsbrug.
Så altså alene i jordpolitikken har der været et meget tæt samspil, mellem lovgivningsmagten og det, såkaldte, frie erhverv landbruget. Det kan tilføjes at staten også på en række andre områder, historisk, har været en aktiv medspiller i udviklingen af en landbrugspolitik - ikke altid til erhvervets udelte begejstring, da også andre hensyn var udslagsgivende. Feks. vægtede regeringen under 1. verdenskrig hensynet til bybefolkningens levevilkår og økonomi på en sådan måde, at landbruget måtte finde sig i at få begrænset indtjeningen (dersom følge af krigskonjunkturen godt kunne have været højere) ved at staten fastlagde priserne på landbrugets produkter.
Bundlinjen er: set med historikernes øjne er det en myte, at vi her i landet skulle have fordel af et frit og ubundet landbrugserhverv. Politisk fastlagte rammebetingelser har været eksistensvilkåret for landbruget i århundreder, det interessante er at erhvervet jo ikke er gået til grunde af den grund. - Måske oven i købet tværtimod. Måske ministeren skulle konsultere sit eget ministeries historie, det er tænkeligt at det kunne være lærerigt. vh. poul.

Julie Jensen, Nikolaj Svennevig, Niels-Simon Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Om han er ærlig i sin lovprisning af økologi synes tvivlsom"

Viggo,
jeg kunne forestille mig, at landmænd også foretrækker mad uden pesticider....

Niels-Simon Larsen

Bare et enkelt eksempel på ELL's retorik:
"Når jeg rejser ud i verden på eksportfremstød, ser folk med næsegrus beundring på, hvad vi foretager os i Danmark,«
Hvad er det mon for nogle folk? Det skulle vel aldrig være folk af hans egen type? Og næsegrus, dermed hæver han sig selv op på de højste tinder. Det er jo bare en international elite af folk, der skamrider og udpiner deres eget land så vel som andre lande. Kristne ligesom ELL skal de nok også være. Intet er dem helligt ud over penge.

Benta Victoria Gunnlögsson og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det åhh så frie og ærværdige erhverv ændrer sig ikke hen til noget der både gavner landet og borgerne - så længe man kunstigt holder liv i landbruget med 10 mia. årligt. Så længe bønderne avler og dyrker det som der er tilskud i - og ikke det som der er brug for - er de inderligt overflødige, og til enhver tid til mere ulempe end gavn.
Ja bankerne (som lovede bønderne guld og gratis fremmedvaluta hvis de ville være så venlige lige at låne et par millioner ekstra - tænk på, konen kunne garanteret godt bruge en fin ny bil, og et orangeri og et sommerhus - vil skrige højt og inderligt, men reelt ville en total fjernelse af alle tilskud og hele kontanthjælpen betyde, at de der er i stand til at få noget fornuftigt ud af den jord de har, ville overleve - og tilskudsrytterne gå på røven.
Det ville give en masse hyl en kort tid, og så kunne vi få et brugbart landbrug stablet på benene. Evnerne er til stede, men bliver ødelagt af at det bedre kan betale sig at producere til eu-lagre med tilskud end at producere noget folk vil købe.

Samtidig ville vi forhåbentlig slippe for de håndtamme politikere uden egne evner som lige nu fylder Venstres gruppekontor. De kan jo sætte sig ned og få ELL til at bede en lille bøn om at nogen et eller andet sted har brug for dem.

Benta Victoria Gunnlögsson og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen: Det indlæg her synes jeg lige du bør vende engang, det er for en ældre mand som jeg,opvokset og arbejdet i landbrug, men skiftet spor gennem resten af livet, meget unuanceret.
Mener du reelt at bønder kun skal arbejde og knokle til gavn for landet og borgerne?
Borgerne har nu indtil videre ikke lidt nød på grund af bønderne trods deres kamp og fejl og mangler.

Helene Kristensen

Viggo Okholm. Det danske landbrug fylder umådelig lidt på det danske husholdningsbudget. I 2014 ca. 3,2 % af BNP. ( http://finans.dk/artikel/ECE6872676/Eksporttal-sminker-landbruget-/?ctxr... ). Jeg er da godt klar over, at sandheden om landbruget kan gøre ondt, men helt ærlig, hvilket andet erhverv i Danmark er så afhængig af bistandskroner fra samfundet? Hvis f.eks. en vaskemaskinefabrikant ikke kan sælge sine vaskemaskiner, får han da ikke lån til at bygge til fabrikken og forhøje produktionen af usælgelige vaskemaskiner - på skatteydernes regning.
Lige for øjeblikket forventes de danske borgere at acceptere mere forurening af både jord og vand for at lade bønderne producere endnu flere svin - i forvejen er priserne for svinekød jo ikke noget at råbe hurra for. Ydermere tillader man samtidig svineavlerne at belaste samfundet med endnu flere svin med MRSA - det koster jo ikke bare bistandshjælp til bønderne, det koster også samfundet på sygehuse og behandling af resistente bakterier. Man (V-regeringen) tillader også at landbruget fylder vores drikkevand med kræftfremkaldende stoffer - det er heller ikke gratis for samfundet.

Helt ærlig, jo landbruget betød engang noget positivt for Danmark - jeg er selv fra landet - men man har gjort en gøgeunge ud af landbruget. Samtidig med at vi forventes at respektere faget, forventes vi at smide 10 mia. skattekroner i det om året - for at få sygdomme af både mad og vand.

Prøv at se hvordan tilskudsrytteriet giver sig udslag. Danmark er ikke et stort land, men vi har så stor forskel på jorden, fra det sandede og ikke særlig frodige vest til den fede gode jord i øst. Hvad dyrkes der så - majs, majs, majs, så langt øjet rækker, både på de magre og de fede jorde, fordi der er gode tilskud i majs.

Der råbes højt i disse dage, fordi Mærsk ophugger skibe i Indien, det er absolut ikke godt. Men samtidig rydder der skov i Brasilien for at producere soya til landbruget. De danske bønder importerer soya som svarer til et areal på størrelse med Sjælland. Dette areal bliver giftsprøjtet og gødet, så det er en ødemark når det ikke anvendes mere. I mellemtiden arbejder brasilianerne billigst muligt for at gøre soyaen billig at købe - for bl.a. de danske svinebønder - og det betyder at arbejderne ikke anvender de værn mod gift og gødning som er nødvendige, og derfor er kræftdødsfald meget almindelig i området.

Det gamle stolte erhverv er blevet giftigt. Vi (de) ødelægger vort eget miljø, land og vand, og vi ødelægger jord og liv i andre lande. Hvorfor? for at nogle svinebønder kan slæbe profit hjem til sig selv og banken. Nej, jeg nægter at lukke øjnene for at skåne nogle bønders sarte følelser. Se på dem, de kræver retten til at svine og forurene - på vores regning og helse.

I stedet for at pleje minderne om hvordan landbruget var, skulle du måske gøre fælles front og kæmpe for at fornuften og rentabiliteten vender tilbage. Hvorfor skal de klamre sig til bistandskronerne i stedet for at lægge om til noget, der er penge i (økologi) og som tager hensyn til mennesker og natur? Andre i samfundet må omstille sig, må omskole sig - hvis deres erhverv ikke længere fungerer. Men ikke de danske bønder, de kræver bistandskronerne og vil også have retten til at sparke til dem der betaler.

Helen Kristensen: Nå min lille provokation fik sagligheden og argumenterne frem, jeg er nok ikke helt enig (følelserne er der nok stadig) og jeg er ikke sikker på du har helt ret omkring hvad der betyder hvad i selve produktionsapparatet, altså hvad der skaber valuta og arbejdspladser. Der er mange aspekter i et samfund. Råstoffer til industrien skal også importeres. Mange af vore forbrugsvarer importeres også o.s.v. det er og bliver en form for gynger og karruseller. Jeg er ikke enig i at vores liv og helbred som sådan er truet, og er man bange for svinekød, kan man jo lade være med at spise det. Bortset fra det synes jeg dine argumenter m.v. er ganske rammende.

Helen Kristensen: Nå min lille provokation fik sagligheden og argumenterne frem, jeg er nok ikke helt enig (følelserne er der nok stadig) og jeg er ikke sikker på du har helt ret omkring hvad der betyder hvad i selve produktionsapparatet, altså hvad der skaber valuta og arbejdspladser. Der er mange aspekter i et samfund. Råstoffer til industrien skal også importeres. Mange af vore forbrugsvarer importeres også o.s.v. det er og bliver en form for gynger og karruseller. Jeg er ikke enig i at vores liv og helbred som sådan er truet, og er man bange for svinekød, kan man jo lade være med at spise det. Bortset fra det synes jeg dine argumenter m.v. er ganske rammende.

Klaus Flemløse

Kære Esben Lunde Larsen
Når man lægger alt sammen, ja så er man endt med, at Landbruget er sat til at regulere sig selv. Dette fremgår af de tætte relationer mellem dig, Venstre, Liberal Alliance, Bærerdygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevare samt din families tættet tilknytning til landbruget. Din broder Frans Lunde Larsen driver en gård på omkring 400 ha ved Skjern med stor succes.

Når du skal træffe beslutninger om pesticidanvendelser, kan nogen mene, at der er tale om inhabilitet. Lad mig give nogle eksempler med et helt konkret indhold, som er hentet fra Sprøjtejournalerne 2014 og som alle landmænd skal indberettet til Miljøstyrelsen. Her er et Dropbox link til din brors Sprøjtejournal 2014:

https://www.dropbox.com/s/9j7qyxrctqzjp5o/Frans%20Lunde%20Larsen%20III.x...

Dette link indeholder et regneark med en række faner med navne med et sigende indhold. Ved at studere disse faner kan man få et overblik.

På basis af Sprøjte Journalen for 2014 for din bror, har jeg nogle spørgsmål:
Din bror anvender i 2014 34 forskellige pesticider på et areal på ca. 400 ha.
Er det rimeligt? Kan nogen undværes?

Agent Orange
Agent Orange, som det blev anvendt i Vietnamkrigen, består af lige dele 2,4-D og MCPA.
Din bror bruger – afhængigt af blanding forholdet - Agent Orange på 87 ha med Vårbyg.
Hvis du forbyder brugen af Agent Orange, vil det ramme din familie, men måske slippe man fra nogle fødselsdefekter på langt sigt.

Da din bror sprøjtede i 2014 med Agent Orange på sine marker kunne han fejre 50 års dagen for brugen af Agent Orange i Vietnam. Sikken et jubilæum.

Læs mere om ”Dansk Landbrug og Agent Orange”:
http://www.klimadebat.dk/forum/dansk-landbrug-og-agent-orange-d13-e3111....

Prosulfocarb:
Din bror bruger Prosulfocarb på Hybridrug og Vinterhvede på i alt 114 ha.
Hvis du forbyder brugen af Prosulfocarb, vil det ramme din familie, men til gengæld hjælpe nogle frugtavlere.

Nedvisning af kartofler:
For at standse vækst i kartofler bruger din bror midlet Diquat. Man behøver ikke at bruge Diquat, idet man mekanisk kan fjerne kartoffeltoppen og få den ønskede virkning.
Hvis du forbyder brugen af Diquat, vil det ramme din familie, men til gengæld undgår man at sprede
Diquat især i vandmiljøet.

Hvem tager du mest hensyn til, når du skal implementere den nye pesticidhandlingsplan?
Din familie? Landbruget? Folkesundheden?

Bemærkning:
Jeg betragter dig som en vældig dygtig formidler og forvalter af storlandbrugets interesser, men samtidig uden noget forståelse for etik og moral i relation til landbrug og folkesundhed. Dertil kommer, at jeg ikke er enig med dig i den førte landbrugspolitikken.

Der er sikkert nogen der bliver vrede over, at jeg offentliggør Sprøjtejournalen 2014 for din bror, men for at sætte tingen i perspektiv, er det nødvendigt med eksempler.

Hvis det ønskes kan jeg også producere Sprøjtejournalerne for andre storbønder.

Sprøjtejournalerne for 2014 er hentet bl.a. ved en aktindsigt og med brug af SEGES Middelbase.

" Poul Erik Pedersen:
til historien om landbrugerhvervet unde 1. verdenskrig og deromkring hører også følgende: au Beginn von1917 wird eine Blokade der Allierten über Europa verhängt, was für Dänemark besonders schlimm ausfiel. etc
Weiter: Im eilig bestellten Haushaltsausschuss Dänemarks wurde Dr. Hindhede zum Vorsitzenden bestellt. Seit Jahrzehnten hatte er ja seine Forsscheraufmerksamkeit der unteren Grenze des Nahrungsbedarfs zugewandt, sodass er den erl¨senden Plan zur Abwendung der Hungersnot. ........80 Prozent dre Schweine wurden zu hohen Preisen and GB und D verkauft. ..... Die Zahl der Milchkühe wurde auf 2/3 vermindert, das Bierbrauen halbiert und das Schnapsbrennen gänzlich abgestellt...... Die Ernährung
wurde auf Vollkornbrot und Gemüse und Frucht umgestellt. Weissbrot, Butter über ein halbes Kilo hinaus konnten für stark erhöhte Preise weiterhin gekauft werden.
Das Erstaulichste aber war unerwartet: Hindhede riss für sein Land dem Grippe-Ungeheuer, das gegen Ende des ersten Weltkrigs Europa und zumal Dänemarks Nachbarländer überfiehl und im Jahre 1918 mehr Opfer verschlang als der Krig, sozusagen den Stachel aus........Weit und breit war Dänemark damals das einzige Land, dessen Sterblichkeit in normalen Grenzen blieb. (aus Dr. Ralph Bircher: "Das Geheimarchiv der Ernährungslehre", 16. Auflage 1914)
Manbliver nødt til at spørge sig, hvorfsn det skulle være gået til, at Dansk Landbrug skulle have lidt økonomisk i den nævnte periode. Og hvis det har, så skal man i hvert fald modregne det meget mere vigtige forhold, at der blev reddet så utroligt mange mennesker i Danmark under den spanske syge i 1919. Hindhede er desværre så godt som glemt i Danmark.