Læsetid: 5 min.

’Deres stemmer lyder stadig for mine ører’

Læger og hjælpearbejdere er selv blevet mål for angreb i Aleppo. Når de fortæller om deres arbejde under de stadig sværere betingelser, er det, der fylder mest for dem, de mennesker, de ikke var i stand til at redde
’Bare inden for de to sidste uger har der været omkring 150 luftangreb, der har dræbt 400 mennesker, heriblandt 106 børn, og hver dag bliver omtrent 150 mennesker såret,’ fortæller lægen Hamza al-Khatib fra Jerusalem Hospitalet i Aleppo. Her er det et billede fra sårede efter et angreb på Aleppo i 2012.

’Bare inden for de to sidste uger har der været omkring 150 luftangreb, der har dræbt 400 mennesker, heriblandt 106 børn, og hver dag bliver omtrent 150 mennesker såret,’ fortæller lægen Hamza al-Khatib fra Jerusalem Hospitalet i Aleppo. Her er det et billede fra sårede efter et angreb på Aleppo i 2012.

Manu Brabo

14. oktober 2016

REHANLY, Tyrkiet – Doktor Hamza al-Khatib kan først tale i telefon om natten. Han er direktør for et af de største hospitaler i Aleppo, Jerusalem Hospitalet, der ligger midt i det bombarderede område, og det har været en hård dag.

»Vi aner ikke, hvad vi skal stille op, der er så mange sårede. Bare inden for de to sidste uger har der været omkring 150 luftangreb, der har dræbt 400 mennesker, heriblandt 106 børn, og hver dag bliver omtrent 150 mennesker såret. De fleste med brud og forbrændinger.«

»I mange tilfælde er der intet, vi kan gøre for dem, fordi vi mangler nærmest alt, medicin og udstyr, for at kunne gennemføre behandlinger og operationer.«

Dagen før Information taler med Hamza al-Khatib over telefonen fra Tyrkiet, er det største hospital i Aleppo, M10 i Al-Sakhour, netop blevet bombet. Nu øges presset på deres hospital.

»I dag kom der for eksempel en, som var blevet ramt i hånden og maven af en tøndebombe. Han ville have overlevet, hvis vi havde haft de rette redskaber, men det havde vi ikke, og patienten døde, mens vi fortvivlet så til. Vi stod bare der og var ude af stand til at hjælpe ham.«

Doktor Hamza holder inde et øjeblik, og der er sorg i hans stemme, da han tilføjer:

»I mange tilfælde må vi amputere lemmer, der kunne have været reddet, fordi vi mangler redskaber til at udføre de rette operationer, og fordi der er så mange sårede på én gang, fordi det syriske regime og de russiske bombardementer holder Aleppo under belejring.«

Felthospitaler i kældre

Ifølge Doktor Hamza er hospitalerne blandt de primære angrebsmål i Aleppo.

Samme melding lød tidligere på måneden fra Læger Uden Grænser, der har registreret 23 angreb på Aleppos tilbageværende otte hospitaler, siden belejringen begyndte i juli. Alene M1o-hospitalet, som var støttet af Læger Uden Grænser, blev ramt tre gange på fem dage, og er nu lukket.

I slutningen af september mente gruppen Physicians for Human Rights at have dokumenteret op mod 400 bevidste angreb på 269 forskellige hospitaler siden borgerkrigens begyndelse. Regeringen og dets allierede står angiveligt for 90 pct. af angrebene.

»De har ødelagt de største hospitaler her i byen, og vi forsøger at erstatte dem ved at bjerge, hvad vi kan, fra de bombede hospitaler og flytte udstyret til felthospitaler i civile bygninger, hvor regimet ikke kan lokalisere os. Vi placerer felthospitalerne i kældre under civile bygninger for at undslippe de russiske og syriske bombardementer,« siger Hamza al-Khatib.

Lægen beder verden om at gribe ind og forhindre Rusland og det syriske regimes angreb på byen eller i det mindste at bryde den belejring, Aleppo er under, så der kan komme nødhjælp til byen.

Læs også: Syriens redningsfolk er blevet bombemål

I Tyrkiet møder Information lastbilchaufføren Faisal al-Abad, der netop er kommet tilbage efter at have forsøgt at levere nødhjælp til Aleppo. Men den syriske regering og dets militser har belejret byen. Det er som dommedag dér, siger Faisal al-Abad.

»Livet er vanskeligt. Der er ikke nok mad på markederne, der er ikke medicin på apotekerne, der er ikke noget førstehjælpsudstyr, der er ingen mælk til børnene. Der er bygninger, som er brændt ned til grunden, gaderne er totalt smadrede, fattigdommen er overalt, og der er intet vand – og hvis der er, er det forurenet.«

Inden for de seneste dage har den syriske regering ifølge kilder i Aleppo bombet en større vandpumpe i Bab al-Nairab-kvarteret, som forsynede byens hovedvandværk. Derfor må borgerne i dag drikke forurenet vand fra gamle brønde, ligesom der er problemer med at hente vandet op på grund af mangel på brændstof og elektricitet. Det forurenede vand fører til udbrud af epidemier, bekræfter Hamza al-Khatib.

»I nogle tilfælde er patienter blevet forgiftet af vandet, fordi bombardementerne af byen har ødelagt vandforsyning og kloakering, og det har ført til udbrud af epidemier,« siger han.

Alternativ Nobelpris

Ud over hospitalerne hviler det humanitære hjælpearbejde på gruppen De Hvide Hjelme, der netop har modtaget den såkaldt alternative Nobels Fredspris, The Right Livelihood Award.

Den slags spreder glæde, fordi det symboliserer en tillid og opbakning fra resten af verdens side, fortæller lastbilchaufføren Faisal al-Abad. Men samme dag, som De Hvide Hjelme modtog prisen, indledte det syriske regime sammen med russerne et omfattende angreb, der ødelagde fire af deres centre i Aleppo.

»Det var en form for hævn,« mener Faisal.

Amer er en del af civilforsvaret i Aleppo og det har været svært at få ham i tale over telefonen, da han er optaget af at hjælpe de civile i byen.

»Vores opgave er at redde de civile fra bombardementerne og få dem trukket ud fra murbrokkerne. På det seneste har vi oplevet massive bombardementer fra russiske og syriske kampfly, heriblandt bomber, der er designet til at ødelægge beskyttelsesrum ved at trænge tre meter ned i jorden såvel som fosforbomber og klyngebomber.«

»Vi har ikke vand til at slukke de brande, der opstår, og ofte er det hele gader, der bliver lagt øde. Murbrokkerne er fulde af ofre, og vi må redde mange mennesker ud fra dem.«

Men De Hvide Hjelme mangler maskinel, efter fire af deres centre i Aleppo er blevet bombet. Deres bulldozere og kraner er ødelagt, og der er ingen mekanikere i byen. I hele Aleppo er der nu ét brandslukningskøretøj og omkring 20 ambulancer, siger Amer. I løbet af en dag er der 15 til 20 bombeangreb.

»Vi kan ikke sætte ind alle steder, fordi vi har ikke nok udstyr, og heller ikke nok mandskab i civilforsvaret, fordi mange af vores folk selv er blevet sårede, når vores centre systematisk bliver bombet.«

Når hospitaler, civile bygninger og nødhjælpscentre i Aleppo bliver bombet, er det byens livsnerve, der er under angreb.

»Jeg havde en frygtelig dag i går. På én dag mistede vi 15 mennesker, da bygningen, de opholdt sig i, blev bombet. Den faldt sammen, mens der stadig var 35 civile derinde. Bygningen lå i al-Sha’ar-bydelen i Aleppo. De døde for mine øjne. Vi kunne høre nogle af dem under murbrokkerne. Vi kunne intet gøre for at redde dem, vi kom for sent. Deres stemmer lyder stadig for mine ører.«

Amar lægger på, da han modtager en melding om, at fem bombefly over byen har bombet i kvarteret Sheikh Saeed. En ny bygning er faldet sammen.

Daham Alasaad er syrisk journalist, bosat i Danmark.

Oversat af Nina Trige Andersen

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Seneste artikler

  • Modstand er den eneste mulighed

    17. oktober 2016
    De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
  • Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

    15. oktober 2016
    Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien
  • De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

    15. oktober 2016
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke usandsynligt, at netop modtagelsen af The Right Livelihood Award, har fået endnu flere konsekvenser af de helt usandsynlige, makabre og uetiske bomninger til at eskalere.
Hvordan i alverden kan man acceptere dette?
Medier gør det i dag muligt at følge med i dette blodbad, alligevel er det "ikke muligt at gøre noget"?

Det her er ikke at spørgsmål om flygtninge eller diverse politik - men et udslag af krysteragtig adfærd fra omverdenen - det er her og nu, stop for pokker Assad og Putin i dette. Der er muligheder for sanktioner, pres for tilførsel af hjælp til humanitære formål - nogen kan gøre det - det behøver ikke at være stormagter, amatører kan også deltage - på vej til en bedre verden?