Læsetid: 6 min.

Storbritannien på vej mod ’hård Brexit’

Den britiske økonomi har i månederne efter EU-afstemningen klaret sig bedre, end hvad mange eksperter advarede om under valgkampen. Det er årsagen til, at premierminister Theresa May søndag antydede, at regeringen vil gå efter en såkaldt ’hård Brexit’, siger økonom Simon Tilford i et interview med Information
Storbritanniens premierminister Theresa May sagde i weekenden, at briterne »ikke forlader EU blot for at opgive kontrollen over immigration igen, og vi forlader ikke blot for at returnere til EU-domstolens jurisdiktion«, hvilket omgående fik pundet til at falde yderligere

Storbritanniens premierminister Theresa May sagde i weekenden, at briterne »ikke forlader EU blot for at opgive kontrollen over immigration igen, og vi forlader ikke blot for at returnere til EU-domstolens jurisdiktion«, hvilket omgående fik pundet til at falde yderligere

Frank Augstein

4. oktober 2016

Skru tiden tre-fire måneder tilbage. Briterne er midt i en intens valgkamp om landets medlemskab af EU, og det skorter ikke på advarsler og løfter.

Remain-siden er hovedargumentet den enorme økonomiske risiko, Brexit udgør for landet.

»Et Leave-resultat vil repræsentere et øjeblikkeligt og markant chok for vores økonomi. Det chok vil skubbe vores økonomi ud i recession,« advarer finansminister George Osborne vælgerne og lover en nødfinanslov inden for få måneder med nye, store nedskæringer.

Bag sig har han omkring 90 procent af fagvidenskaben og samtlige anerkendte globale økonomiske institutioner.

OECD’s generalsekretær, Angel Gurria, forudser f.eks. mange år med »øget økonomisk usikkerhed med farlige konsekvenser«.

»Brexit vil føre til salg af værdier og en skarp stigning i risikopræmien. Forbrugertilliden vil falde, og det samme vil erhvervslivets tillid og investeringer, hvorved væksten holdes tilbage,« siger han fra talerstolen på London School of Economics.

Det vil føre til »et enormt negativt chok for Storbritanniens økonomi svarende til en skat på BNP«, tilføjer han.

Knap 100 dage senere opjusterer samme OECD imidlertid sin vækstprognose med 0,1 procent sammenlignet med juniprognosen.

Det britiske aktieindeks FTSE100 er vokset 80 mia. pund i værdi, ledigheden i landet er faldet, huspriserne er ikke kollapset, og forbruget er hen over sommeren vokset, viser tal fra landets Office for National Statistics, hvis konklusion på konsekvenserne af afstemningen lyder: »Resultatet af folkeafstemningen synes, indtil videre, ikke at have haft en større effekt.«

Reaktionen – særligt på Leave-siden af argumentet – har ikke overraskende været skadefro.

»Er det virkelig kun tre måneder siden, at de fleste af verdens økonomer forudså øjeblikkelig katastrofe for Storbritannien, hvis vælgerne valgte Brexit,« spørger Daily Mail i en leder.

»Hvor har piben dog fået en anden lyd!« tilføjer skribenten.

Simon Tilford, der er cheføkonom for tænketanken Centre for European Reform i London, anerkender, at de fleste økonomer havde regnet med, at »der ville forekomme et omgående fald i tillid, og at den allerede svage britiske økonomi ville gå i stå«.

»Det er ikke sket,« siger han til Information.

»Vi har ikke set forbrugertilliden smuldre og heller ikke set et voldsomt fald i erhvervslivets tillid.«

Noget er sket

Imidlertid er Simon Tilford ikke enig i, »at ingenting er sket«, ligesom han peger på Bank of Englands indgriben ved at sænke renten og pumpe penge ud i økonomien som nogle af årsagerne til, at økonomien har klaret sig forholdsvis godt.

»Men Stirling er faldet med 10 procent i værdi, og det betyder, at briterne er blevet fattigere. Aktiviteten i byggebranchen er blevet svagere, og Nissan har netop sagt, at firmaet ikke vil foretage flere investeringer i Storbritannien, før de kender resultatet af forhandlingerne med EU. Der er tydelige tegn på, at antallet af unge, der kommer til landet for at studere, er faldet, og at de britiske universiteter vil få problemer med at rekruttere og har sværere ved at indgå researchpartnerskaber,« opremser han og bakkes op af mange andre økonomer og faglige organisationer.

Mike Galworthy og Rob Davidson fra Scientists for EU har indsamlet vidnesbyrd om konsekvenserne indenfor universitetssektoren og skriver i et indlæg på London School of Economics blog, at »Brexit allerede har lavet et hul i skroget på Storbritanniens verdensførende forsknings- og innovationssektor«, der er milliarder værd for landet.

»Vores læsning af de hundredvis af indsendte vidnesbyrd viser, at Storbritannien fra den ene dag til den anden er blevet et mindre attraktivt sted at forske,« skriver de.

»Det er stadig tidligt; det har været sommer, og det er først i de seneste uger, at folk er begyndt seriøst at overveje konsekvenserne,« tilføjer Tilford.

»Finanssektoren har hele tiden regnet med, at et ’Norge-scenarium’ (hvor landet fik fuld adgang til det indre marked, red.) var det værste, der kunne ske. Den er nu vågnet op til risikoen for en ’hård Brexit’,« forklarer Tilford med henvisning til en model, hvor Storbritannien abrupt – og uden årevis af forhandlinger – forlader EU uden nogen aftale og dermed uden adgang til det indre marked.

Denne langsomme opvågnen til virkelighedens verden er en af årsagerne til, at erhvervsliv og forbrugere ikke ændrede adfærd umiddelbart efter afstemningen, mener Tilford.

»Folk forstod ikke, hvad Brexit betød. Der var en tro på, at landet selvfølgelig ikke ville forlade det indre marked, for det ville jo være vanvittigt. Det er først i de seneste uger, at bekymring grænsende til panik er sat ind, og hvor vi har set en reaktion fra investorerne og mere højlydte advarsler fra erhvervslivet, såsom den fra Nissan,« siger han.

Risikoen reel

En af årsagerne til, at erhvervslivet er vågnet op er en tale, ministeren for International Handel, Liam Fox, holdt i sidste uge, hvor han omtalte Storbritannien som et snarligt selvstændigt medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO og sagde, at han forventede en »problemfri« separation fra EU, hvilket langtrukne forhandlinger om en handelsaftale næppe vil kunne beskrives som.

»Som et nyligt uafhængigt WTO-medlem udenfor EU, vil vi fortsætte med at kæmpe for handelsliberalisering,« sagde Fox i talen og tilføjede, at han anså Storbritannien for at være i en »ekstremt god position i forhold til at blive verdens førende i frihandel som følge af den modige og historiske beslutning«, det britiske folk har truffet.

Talen blev tolket som et tegn på, at den britiske regering vil gå efter en ’hård Brexit’ med et handelsforhold til EU, der – i hvert fald som udgangspunkt – vil bygge på WTO-regler.

Denne tolkning er siden blevet styrket af premierminister Theresa Mays tale på partiets kongres søndag, hvor hun sagde, at briterne »ikke forlader EU blot for at opgive kontrollen over immigration igen, og vi forlader ikke blot for at returnere til EU-domstolens jurisdiktion«, hvilket omgående fik pundet til at falde yderligere.

Theresa May lover på De Konservatives kongres, at Storbritannien til marts 2017 vil igangsætte udmeldelsesprocessen fra EU.

Simon Tilford mener, at det netop er de første måneders bedre end forventede økonomiske udvikling, der har styrket den ’hårde’ fløj.

»Det faktum, at økonomien har klaret sig forholdsvist godt i de seneste måneder, har givet brexitererne mod og opmuntret dem til at gå efter en ’hård Brexit’. Det ville de ikke have kunnet gøre, hvis det var gået skidt.«

Han mener dog, at deres – og i det hele taget etablissementets – forståelse af den britiske økonomis sundhed er voldsomt overdrevet.

I en netop udgivet rapport med titlen ’Brexit Britian – The Poor Man of Western Europe’ påviser han, hvordan briternes forståelse af deres økonomi som mere succesfuld og dynamisk end det øvrige EU’s – og særligt Frankrigs – er en myte.

Storbritanniens BNP-vækst er ganske vist løbet fra EU15's – dvs. lande som Frankrig, Tyskland og Italien, men minus de Øst- og Centraleuropæiske lande – men det skyldes primært, at landets befolkning er vokset mere end de øvrige europæiske landes befolkninger. Og billedet er et noget andet, hvis man vælger at kigge på bl.a. BNP pr. indbygger, hvilket er den indikator, der »fortæller om levestandarden« i landet.

Storbritanniens BNP pr. indbygger »var ikke højere i 2014 end i 2007; en væsentlig dårligere præstation end Frankrig eller Tyskland«, skriver han i rapporten og tilføjer i konklusionen:

»Boris Johnson har ret: EU har klaret sig skidt i mange år nu. Men i modsætning til den konventionelle visdom i Storbritannien, har landet – på de mest relevante økonomiske parametre – formået at underpræstere selv i forhold til EU.«

Hvis Storbritannien skal klare sig godt efter Brexit kræver det ikke kun som minimum en ’blød Brexit’ med næsten fuld adgang til det indre marked, mener Tilford; det kræver også, at politikerne »anerkender, at der er store problemer og stopper med at opfatte landet som en dynamisk spiller«.

»Man må anerkende, at der har været seriøs underinvestering i offentlige goder såsom boliger og uddannelse, og man må begynde at gøre noget for at forbedre landets produktivitetsproblem,« siger han og mener, at det kræver, at landet enten »låner mere eller beskatter folk mere«.

Han tvivler imidlertid på, at det vil ske, og på linje med OECD og langt de fleste økonomer, er han overbevist om, at de alvorlige konsekvenser, samme økonomer advarede om under valgkampen, snart vil begynde at materialisere sig.

»Vi vil begynde at se konsekvenserne relativt snart. Det er årsagen til, at brexitererne ønsker at presse en ’hård Brexit’ gennem hurtigt,« siger han og kalder det for »ekstremt kynisk«.

Selv om han ikke mener, at en ’blød Brexit’ er udelukket, så vil det kræve, at EU kommer briterne i møde i forhold til begrænsninger af den fri bevægelighed.

»Men det er ikke videre sandsynligt. Lige nu er en ’hård Brexit’ mest sandsynligt,« lyder hans konklusion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Lad os få lempet Storbritannien ud af EU inden næste valg til EU Parlamentet i 2019.

Det kan lige nås ved en hård Brexit - så det må det blive.

Det er langt vigtigere efter 2019 at få resten af Balkan - de 5 kandidatlande plus Kosovo & Bosnien-Hercegovina - integreret i EU end at forhandle endeløst med Storbritannien.

Børge Rahbech Jensen

Overflødig kommentar, Torben Lindegaard.
Foreløbig har Theresa May lovet, at Storbritannien formelt opsiger sit medlemsskab af EU i marts 2017. Derefter er der to år til forhandlinger. Det medfører, at Storbritannien er ude senest d. 1/4-2019.

Michael Kongstad Nielsen, Kim Strøh og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

UK er vigtigt land for DK og for EU. Alle har interesse i at medlemskabet slutter konstruktivt og uden ridser i lakken. EU har masser af problemer at finde løsninger til.
Dertil kommer at love noget i politik skal tages med et gran salt ("alt andet lige")
Jeg kan godt lide tal og BNP per person er i hht World Bank:
UK 2014/2007 (iUS$) 39,490/37,920 dvs plus 4%
EU 2014/2004 (iUS$) 39,491/34,469 dvs plus 14%
Tyskland 2014/2007 47,380/37,320 dvs plus 26%
Frankrig 2014/2007 39,980/34,740 dvs plus 15%
Dette understøtter artiklen. Men det giver desuden et argument for at det er Tyskland der tjener kassen på EU.
Et land som Grækenland har haft negative vækst i period - trods nedgang i befolkningstal.
Tal er svære at sammenligne. UK med London i spidsen er et af de mest eftertragtede steder i Europa - og med rette.

Storbritannien forlader skuden før den går til bunds. Hvis EU forsætter med sin splittelse og fortsætter ud mod det ekstreme højre og hvis der kommer flere såkaldte "finanskriser" vil alle investorer i EU flygte i sikkerhed med deres sparegrise til Storbritannien.

...Brexit kan være godt timet og ende med at forgylde Storbritannien.

Espen Bøgh, Michael Friis og Kim Strøh anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Aktiklen har jeg et blandet forhold til.

"Der er tydelige tegn på, at antallet af unge, der kommer til landet for at studere, er faldet, "

Det passer godt med en vigtig begrundelse for ønsket om udmeldelse af EU: Færre indvandrere.

"Hvis Storbritannien skal klare sig godt efter Brexit kræver det ikke kun som minimum en ’blød Brexit’ med næsten fuld adgang til det indre marked, mener Tilford; "

Det er ikke givet. Storbritannien har et stort underskud på samhandlen med resten af EU. Det vil være godt, hvis Storbritanniens importkonkurrerende erhverv vandt markedsandele på hjemmemarkedet.

»Man må anerkende, at der har været seriøs underinvestering i offentlige goder såsom boliger og uddannelse, og man må begynde at gøre noget for at forbedre landets produktivitetsproblem,« siger han og mener, at det kræver, at landet enten »låner mere eller beskatter folk mere«.

Siger han ikke indirekte, at han tager for givet, de opgaver skal løses af den offentlige sektor?

------------
Michael Friis: Handelsbalancen mangler i din kommentar. Den fortæller om samhandel med udlandet.
Jeg er enig i, at UK er et vigtigt land for DK og for EU, men mener, det er en del af Storbritanniens problem. Fra en dansk synsvinkel savner jeg overvejelser om, hvad der vil ske, hvis britiske øl og landbrugsprodukter tager store markedsandele fra danske produkter, endsige Dong mister nogle sine licenser til britiske vindmølleparker.

...Desuden kan Storbritannien nu selv forvalte om de vil være EU lande som Irlands og Luxemburgs arvtager som Europas førende skattely. I forvejen har masser af verdens milliardærer etableret sig med en base i landet.

Torben Lindegaard

@Børge Rahbech Jensen

Lad os lige slå et par definitioner fast:
Hård Brexit: Brexit senest 2 år efter aktivering af §50 - uafklarede spørgsmål behandles efter WTOs regler.
Blød Brexit: Brexit når alt er forhandlet på plads - hvilket anslås til at kunne vare ½ snes år.
Blød Brexit kan aftales mellem rest-EU & Storbritannien.

Hvordan kan du garantere Hård Brexit - eller kagler du bare??

Michael Kongstad Nielsen

Det svarer lidt til dengang, Danmark havde folkeafstemning om euroforbeholdet i år 2000. Der var ingen grænser for, hvilke økonomiske pinsler vi ville blive udsat for, hvis vi stemte nej, men de udeblev jo. Eksperterne er forklædte ideologer.
https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeafstemningen_om_Danmarks_deltagelse_i...

Finn Thøgersen, Per Torbensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Herman Hansen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Såvidt jeg har forstået, vil UK beholde al den EU-lovgivning, de hidtil har vedtaget som britisk lov. Fx. agurkers krumhedsgrad og byggematerialers certificering. Det skulle gøre Brexit hurtig og komfortabel, selvom den kaldes "hård".

Ja, bål og brand og evige skræmme kampagner er blå bloks mærkesag frem for saglige argumenter, som de ikke evner at frembringe over for folket - Arrogance uden ende og respektløshed uden ende over for folket det er blå bloks fremgangsmåde.

...Underligt de for så mange stemmer. De burde højst kunne samle 15-20%.

Flemming S. Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Ingen seriøse mennesker har interesse i at puste til ilden.

Det gælder om at slå koldt vand i blodet, så de negative effekter af Brexit kommer stille og gradvist, så de kan "fordøjes" - en "kold tyrker" skaber blot unødige tab både i EU og i UK.

"...Brexit kan være godt timet og ende med at forgylde Storbritannien"

Herman,
det kan også ende med at decimere landets areal, når nu Skotland trækker sig ud af Storbritannien.

Igen ser vi et politisk forløb med store negative ord om hvordan det vil gå - hvis ikke befolkningen stemmer rigtigt - sådan som politikerne, økonomerne og virksomheder vil, som vil få rædselsfulde konsekvenser for befolkningen og landet økonomi.

Igen ser vi det ikke sker efter de udstukne rædselsbilleder, - det er ikke troværdigt hverken politisk, eller fra økonomernes og erhvervslivet side, - ordet bedrag kommer ufrivilligt ind i ens tankerække igen, som det kom tidligere da borgerne stemte imod politikernes ønsker.

Finn Thøgersen

@Torben Lindegaard

Uhm, normalt refererer hård vs blød Brexit til TYPEN af den endelige aftale, fx

BLØD: á la Norge/Schweitz, med i indre marked (og dermed nok også arbejdskraftens fri bevægelighed, betaling til EU budget), udenfor visse områder

HÅRD: á la Canada/US: IKKE med i det indre marked eller andre EU områder. "skræddersyede" aftaler på de forskellige områder. Det vil ta tid og der kommer WTO reglerne ind (når UK kommer ind der)

@Erik Karlsen

Nu tyder de seneste meningsmålinger på at der ikke er flertal for skotsk uafhængighed...
De første målinger efter 23/jun viste et flertal, men det er stille og roligt forduftet

Der er også lige den detalie at 62% af Skotlands eksport går the England/Wales/NI...

Torben Lindegaard

@Finn Thøgersen

Blød vs Hård Brexit

Jeg anvender definitionerne fra Mette Rodgers artikel d. 1.9.2016 "Skal det være en blød eller en hård Brexit"

https://www.information.dk/udland/2016/08/vaere-bloed-haard-brexit

Det passer vel stort set med de definitioner, som du anfører - og ingen Djævel på jord tror vel på, at en Blød Brexit vil kunne færdigforhandles på 2 år.
En forhandlingsperiode på halv snes år har været prognosticeret, og det skal vi for alt i verden undgå - ergo Hård Brexit.
Og vi skal være forberedte på, at det ikke alene er briterne, der vil have en Blød Brexit.
Både de tyske automobilproducenter og de franske champagnehuse har store interesser på spil på det britiske marked, som har de danske landmænd.
Al det skal vi være forberedt på at skulle stå imod -
ellers ender vi med en Blød Brexit engang ultimo 2020'erne.

Gætterier på om GB får en blød - eller hård landing, fylder ikke meget i mit hoved lige nu. Jeg ser nemlig Storbritanniens udmeldelse som symptom på et EU i mistrivsel, og ikke nødvendigvis som et GB i mistrivsel.

Tingenes tilstand i Storbritanniens er naturligvis ikke uden betydning for EU, men det centrale for EU-parlamentet, bør på nuværende tidspunkt være, at sætte alle kræfter ind på, at rette op på den store interne skævhed der er blandt medlemslandene, og mellem politikerne i parlamentet og europæerne på gulvet. Uden et fælles fodslag, er der reel risiko for at fællesskabet revner, og falder fra hinanden. En ny strækøvelse for at rumme særaftaler med GB, bør efter min mening derfor vente, til de alvorlige interne EU-problemer er løste.

Torben Lindegaard

@Erik Jensen

Jeg er stor set enig i, at EU har langt større problemer foran sig end den ene eller den anden Brexit.

Dog er jeg ret optaget af, at Storbritannien forlader EU senest 31.3.2019 -
hvilket vil ske ved Hård Brexit - derfor.

Men vær sikker på, at stærke kræfter - herunder den danske landbrugslobby - vil kæmpe for Blød Brexit, som kun kan lade sig gøre efter langtrukne forhandlinger - derfor Hård Brexit.

Mit håb er, at EU i næste Parlamentssamling, 2019-2024, vil kunne færdiggøre forhandlingerne med de 5 kandidatlande plus Kosovo & Bosnien-Hercegovina og måske endda i processen være behjælpelig med at få et forenet Cypern med i EU.

Det er godt nok en tall order - men det hjælper da slet ikke, hvis vi stadigvæk kævler rundt med Storbritannien.

Så Hård Brexit - og resten forhandles i WTO.