Læsetid: 5 min.

Thailands konge tager militærjuntaens legitimitet med sig i graven

Kritik af kongefamilien er forbudt under Thailands strenge lov om majestætsfornærmelse, men med kongens død vil både loven og accepten af militærstyret komme under pres, mener thailandsk lektor
Thailændere tænder stearinlys uden for paladset i Bangkok lørdag. Både folket og landets kronprins sørger, og det er uklart, hvornår – hvis overhovedet – sidstnævnte træder i sin fars sted.

Thailændere tænder stearinlys uden for paladset i Bangkok lørdag. Både folket og landets kronprins sørger, og det er uklart, hvornår – hvis overhovedet – sidstnævnte træder i sin fars sted.

AP/Wason Wanichakorn

17. oktober 2016

BANGKOK – Det var ventet, at den 88-årige kong Bhumibol Adulyadej snart måtte gå bort. Med 70 år på tronen var han verdens længst regerende monark. Og det skete så torsdag aften.

Det kom derimod som en overraskelse, at hans omdiskuterede kronprins ikke med det samme indtog pladsen som efterfølger.

Det fortæller Thitinan Pongsudhirak, lektor i sikkerheds- og internationale studier ved det centrale Chulalongkorn Universitet i Bangkok. Han er en af få thailandske akademikere, der tør udtale sig om kongefamilien og den nuværende situation.

Med utallige skriverier og kommentarer om valg, militæret og forfatningen har han erfaring med at tale om de følsomme emner uden at overtræde lovens hårfine grænse og ryge i fængsel.

Læs også: Leder: Monarki uden konge

Han har kommenteret omvæltninger i Thailand under store militærkup i 2006 og 2014, men situationen efter kongens død er en helt andet, siger han til Information under et interview i Bangkok.

»Det er en kritisk og meget sensitiv periode. Det er ikke bare endnu et kup. Han har været der længere, end jeg har levet, og langt de fleste i befolkningen er vokset op under hans styre. Folk føler, at det samfund, vi er vokset op i, er væk. Jeg græd selv. Sidst, jeg gjorde det, var da min bedstemor døde.«

Ved hospitalet torsdag aften kaldte folk på gaden kongen for »far« eller »gud«, og mange fortæller de samme historier om kongens dedikation og arbejde for folket. Kærlighedserklæringerne og minderne om kongen går igen, men følelserne er ægte nok.

»Det er spontan følelse, der kommer nedefra. Det er ikke ligesom i Nordkorea, hvor du bare skal gøre det.«

Konge af Den Kolde Krig

Udover royale ritualer og kontrolleret information om kongefamilien er der angiveligt flere grunde til, at kongen i sine mange år på tronen blev så populær.

Ifølge Thitinan Pongsudhirak var han regent på det helt rigtige tidspunkt i en usikker historisk periode, hvor Thailand var under kommunistisk pres fra alle sider, og Thailand stadig var et udviklingsland.

»I 1960’erne var der strømafbrydelser et par gange om dagen, og i mit nabolag var der kun vand halvdelen af tiden. I 1975 faldt lande som Laos, Sydvietnam og Cambodja alle til kommunismen, og i Thailand følte vi os omringet og alene. Mod vest blev Burma lukket, og mod nord lå det kommunistiske Kina. Thailand var fattigt og desperat, og de samlende institutioner i samfundet blev monarkiet og militæret.«

Militæret genoplivede ifølge Thitinan Pongsudhirak monarkiet for at legitimere sig selv, og det gjorde de blandt andet ved at sende kongen ud på landet for at hjælpe til med offentlige landbrugsprojekter og ved at sende ham udenlands for at reklamere for Thailand.

Sakchai Lalit

Udskældt efterfølger

Selvom den thailandske befolkning havde brug for en samlende skikkelse, ville en anden monark ikke kunne have gjort det samme, siger lektoren.

»Kongen var engageret, arbejdede hårdt og var unik. Der var ingen private jetfly, store yachts eller kvinder. Militæret og monarkiet havde og har et symbiotisk forhold, men han hævede sig over det.«

Hans søn, kronprins Maha Vajiralongkorn, fremstår som den absolutte modsætning. Han er kendt for kvinder, skilsmisser og angiveligt mord på fjender.

På billeder fra en lufthavn i München kunne man tidligere på året se kronprinsen med slidte, afblegede og smalle jeans, en stumpet hvid top og falske tatoveringer.  

Den farverige 64-årige playboy har allerede modtaget langt mere kritik i internationale medier, end faderen nogensinde gjorde.

Ifølge paladsloven og forfatningen er kronprinsen den retmæssige arving, og den nu afdøde konge udpegede ham som sin efterfølger helt tilbage i 1972.

Men i en udtalelse fredag forlyder det altså, at kronprinsen vil tage sig tid til at sørge, og det har skabt en yderst usikker situation. Prinsessen er langt mere populær, og flere håber, at de måske i praksis vil lede landet sammen, men med kronprinsen som formelt overhoved.

»Den udmelding om kronprinsen var uventet. Og usædvanlig. Situationen bliver meget delikat i de kommende uger, og den åbenbare efterfølger og monark er meget anderledes end sin far. Nu skal der være en ny konge i en ny tid, og monarkiet kommer ikke til at være det samme som før.«

Svækkede institutioner

På kort sigt er risikoen i det thailandske samfund, at magtkampe vil bryde ud om ledelsen af landet. Men på længere sigt er Thailands demokratiske fremtid på spil.

Her skal monarkiet, militæret og det delvist eksisterende thailandske demokrati finde en ny modus vivendi.

»Den store fare er, at der ikke er nogen institutioner til at bære landet fremad ud over militæret. Partierne er svage. Parlamentet er udpeget af militæret. Retssystemet er blevet politiseret. I udviklede lande plejer det at være stærke, stabile institutioner, der har det sidste ord. I Thailand var det kongen. Hvis det kun er militæret, der har stærke institutioner, risikerer vi at se mere militær dominans i de kommende uger og måneder. Vi kommer måske ikke til at se et demokratisk styre med demokratiske institutioner vende tilbage i et godt stykke tid.«

Forfatningen, der blev vedtaget i år med en folkeafstemning, giver militæret mere magt til at udpege medlemmerne af parlamentets overhus, senatorer, og har øget dets indflydelse på retssystemet.

Ifølge kritikere var afstemningen dybt udemokratisk, men militærjuntaen fejrede den første valghandling siden kuppet i 2014 som en sejr.

Uden konge, ingen legitimitet

Kongens rolle blev ikke som sådan ændret med forfatningen, men nu ligger den praktiske magt ved militæret. Og så længe ingen ved, om kronprinsens sørgetid vil vare i dage, uger eller måneder, er der ingen de facto monark i landet.

»Hvis det varer for længe, skaber det usikkerhed,« siger Thitinan Pongsudhirak.

Både monarkiet, militæret og den strenge lov om forbud mod kritik af den royale familie vil komme under pres.

»Jeg tror, at 99 procent ville støtte den afdøde konge selv uden loven. Men der er stadig en fraktion, der er kritisk, og med kongens død tror jeg, at den lov vil komme under angreb fra dem, der ikke har haft en stemme, eller som er blevet retsforfulgt. Der er fraktioner, der mener, at monarkiet har stået i vejen for en demokratisk udvikling.«

»Efter den første sørgetid kommer vi til at se mere polarisering.«

– Kan militæret videreføre kongens legitimitet?

»Ikke som før. Der var en direkte, symbiotisk forbindelse mellem militæret og monarkiet, men under monarken. Uden ham er militæret på egen hånd.«

Informations journalist er i Thailand på en tur støttet af Udenrigsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu