Læsetid: 4 min.

Trump, Clinton og verden

Ikke blot for USA, men for hele verden, får det afgørende betydning, hvem der vinder præsidentvalget
19. oktober 2016

Europa

Donald Trumps kommentar om at ignorere vennerne i NATO og tænke America first i både frihandels- og sikkerhedspolitikken har sendt rystelser gennem Europa, hvor selv Tyskland er begyndt at tale om militær oprustning og fælles EU-styrke.

Ifølge Trump er NATO »forældet«, og adspurgt, om han vil leve op til NATO’s artikel 5 om gensidigt forsvar, er Trumps svar, at han først lige vil se, hvor meget det pågældende land betaler til NATO-budgettet. Det skræmmer særligt i Østeuropa.

Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale, TTIP, bliver kun yderligere udfordret med Trump som præsident.

Hillary Clinton er udadtil en såkaldt høg i udenrigspolitikken, hvilket kan betyde mindre Merkel-dialog og mere hard talk over for Putin.

Hvad angår den transatlantiske handel, tror Hillary Clinton inderst inde på frihandelens velsignelser, selv om hun officielt er blevet presset til at tage afstand fra Obamas handelsaftaler.

Uanset om det bliver Clinton eller Trump, ser det dog ud til, at Europa i højere grad må stå på egne ben. Det er i hvert fald meldingen fra både Trump og Clinton, hvad angår både flygtninge, frihandel og sikkerhed.

Mellemøsten

Donald Trumps indsigt i Mellemøsten illustreres af hans bebudede forbud mod muslimsk indvandring »indtil vi ved, hvad fanden der foregår«. Han har dog forsikret om, at han vil hyre kompetente rådgivere, der kan vejlede ham, og med sikkert instinkt påpeget USA’s fiaskoer i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien. Han er erklæret ’neutral’ i den palæstinensisk-israelske konflikt og har skarpt kritiseret atom-aftalen med Iran. Som han dog næppe vil ændre på.

Bundlinjen er, at han er helt uforudsigelig, men hans tilgang passer bedre til regionens bazar-mentalitet end Clintons. Der er ca. 3,3 millioner amerikanske muslimer i alle aldre, svarende til en procent af befolkningen.

Hillary Clinton er som tidligere udenrigsminister fortrolig med regionens kompleksitet – i en lækket e-mail erklærer hun lige ud, at Qatar og Saudi-Arabien er sponsorer for Islamisk Stat. Hun kender de regionale ledere – således stod hun i 2010 et syv timer langt møde igennem med Benyamin Netanyahu – og hun vil nok i store træk fortsætte Obamas militære ikke-indblandings-politik. Måske med mere kant til Iran, mere dæmpet kritik af Israel og skærpet kurs over for Rusland, herunder Putins støtte til det syriske regime. Hendes kompetence er at bevare status quo, men det vil næppe flytte stemmer.

Rusland

Donald Trump har talt særdeles varmt om præsident Putin og ønsker et forbedret forhold til Rusland. »Ville det ikke være dejligt, hvis vi kunne komme overens med Rusland«, sagde han under den seneste tv-debat. Helt konkret støtter han Ruslands engagement i Syrien. Muligvis påvirker det ham, at Trump i mange tilfælde har fået russisk finansiering til sine forretningsprojekter rundt om i verden, og at flere af Trumps rådgivere har forbindelser til Rusland.

Hillary Clinton stod som udenrigsminister i spidsen for en tilnærmelse til Rusland. Under stor mediebevågenhed rejste hun i 2009 til Moskva med en stor rød knap, hvorpå der på russisk skulle stå ’genstart’, og som Putin skulle trykke på. Uheldigvis havde nogen i den amerikanske stab klokket i det og i stedet skrevet det russiske ord for ’overbelastning’.

Ifølge Hillary Clinton blev forholdet til Rusland forværret. I dag står hun for en langt mere aggressiv og agtpågivende kurs over for Rusland, end USA hidtil har ført.

Latinamerika

Hillary Clinton vil formentlig videreføre Obamas imødekommende linje over for Latinamerika. At  venstrefløjen hos Demokraterne er styrket takket være Bernie Sanders’ indflydelse vil formentlig betyde et øget fokus på bløde værdier som menneskerettigheder, ligestilling og demokrati, mens USA’s militære engagement i regionen sandsynligvis vil blive forsøgt nedtonet.

Fra sin periode som USA’s udenrigsminister er Hillary Clinton allerede på god fod med de USA-venlige latinamerikanske regeringer (Colombia, Peru, Argentina, Paraguay, Chile, Brasilien m.fl.), mens der bliver stadigt færre politiske modstandere, især efter at Venezuelas indflydelse i regionen er faldet til næsten nul.

Donald Trumps modstand mod frihandel har vakt genlyd i Latinamerika. For at bevare amerikanske industriarbejdspladser vil han skrotte, hvad han betegner som »verdens dårligste handelsaftale«, North American Free Trade Agreement, NAFTA, der blev indgået i 1994 mellem Canada, USA og Mexico, ligesom alle planer om flere formaliserede handelssamarbejder mellem USA og Latinamerika skal stoppes.

Alle de latinamerikanske statsledere, der har udtalt sig, foretrækker Clinton som USA’s næste præsident. Eneste undtagelse er Ecuadors venstreorienterede præsident, Rafael Correa, der til Russia Today, RT, har sagt, at for verden og USA håber han på Clinton, men for igen at kunne samle Latinamerika (imod USA) vil det være bedst med Trump. Han vil få hele Latinamerika til at vende sig imod Washington.

Kina

Donald Trump ønsker af reducere handelen med Kina for at skabe flere produktionsjob i USA og vil pålægge kinesiske varer en toldafgift på 45 procent. Samtidig ønsker han at sende et signal om globalt lederskab ved at øge USA’s militære tilstedeværelse i regionen.

Hillary Clinton er kritisk over for Kinas konkurrenceforvridende statssubsidier og har talt om at nægte at give Kina markedsøkonomistatus for at beskytte amerikanske virksomheder. I Det Sydkinesiske Hav ønsker hun ikke at se passivt til, mens Kina udvider sin militære tilstedeværelse. Hun ser fri passage i det Sydkinesiske Hav som et »nationalt anliggende« for USA og vil fortsætte det militære samarbejde med bl.a. Vietnam og Filippinerne.

På menneskerettighedsområdet er Clinton kendt for sin åbne kritik af Kina. I 2012 stod hun bl.a. fast på at give den blinde menneskerettighedsaktivist Chen Guangcheng politisk asyl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu