Læsetid: 4 min.

Trump som Freuds urfar

Hvis magteliten alligevel bryder loven efter forgodtbefindende, er den bedste måde at besnære den forrådte pøbel måske at agere på den mest primitive måde
13. oktober 2016

Måske har vi taget helt fejl, hvis vi troede, at det mest kyniske billede på, hvordan man kæmper for det allerhøjeste embede i USA, er tv-serien House of Cards.

Også selv om det så meget ligner Hilary Clinton, når Robin Wright alias Claire Underwood, med alle midler stiler efter det præsidentembede, hendes mand hidtil har siddet i.

Men i House of Cards tror man stadig på en machiavellisk snedighed og statsmandslist i moderne eller snarere postmoderne form.

Med spin, komplotter og sågar mord, men altid med passende facade. »Jeg hader alt som er nyttesløst,« siger Frank Underwood i første scene i House of Cards, mens han kvæler en påkørt hund, så den undslipper en nyttesløs smerte. Men ingen må se kynismen.

Læs også: Hvorfor forlod støtterne ham ikke, da det var muslimer, mexicanere og de NATO-allierede, han trådte på?

USA lider af en politikertræthed, som langt overgår den i Europa, selv om det heller ikke ser for godt ud på det gamle kontinent.

Nu står præsidentvalget i USA mellem to historisk set utroligt upopulære kandidater. Medierne melder om de mest pinlige tv-debatter nogensinde, Trump famler, fornærmer, afbryder og skumler.

Men går det egentlig bedre for Hilary Clinton, i øjnene på de, der er fristet til at stemme Trump? Bekræfter hun ikke tværtimod alle mistanker? Når hun virker velforberedt, er det netop i Underwood’sk forstand, hvor alt kan styres med et smil.

Var der valgsvindel i eliminationen af Bernie Sanders, og hvem står egentlig bag, at en over ti år gammel videooptagelse med Trumps praleri om overgreb på kvinder slipper ud lige nu? Paranoiaen blomstrer.

Egne retter

Måske kommer videoen med Trumps lumre overgrebspral derfor slet ikke til at have den virkning, fru Underwood eller en spindoktor regnede med. Ganske vist har nærmest hele verden sagt fra, og Trumps republikanske støtter smuldrer.

De har jo selv mødre, døtre og koner. Det er ikke ud fra et overordnet princip, der siges fra, det kunne jo have gjort sig gældende ved Trumps verbale overfald på indvandrere, muslimer eller handicappede.

Næ, man kan helt konkret ikke risikere, at Trump går rundt og tager for sig af retterne – hvis retterne er ens egne. Nettet eksploderer af grin over et fotografi, hvor Trump-kvinder holder hænderne for deres køn.

En tidligere stjerne fra et amerikansk fodboldhold forklarer Trump, at nej, sådan taler man ikke, ikke engang i omklædningsrum og da slet ikke inden for holdsport.

Et machiavellisk præsidentkandidatpar ville ryge en sejrssmøg og nyde en strategisk spinsejr.

Læs også: ’For mange af os er den video dråben, der får bægeret til at flyde over’

Men tænk, hvis der slet ikke er noget at fejre? Tænk, hvis det slet ikke er House of Card, der viser, hvordan man kan vinde et præsidentvalg i et USA, der har mistanke til alle politikere. Tænk, hvis det snarere var primitiviteten i Game of Thrones?

Det er nemlig ikke spor umuligt, at ’pøblen’ i USA i øjeblikket rækker ud efter en person, som kan sætte magten på plads. Også lige meget hvor meget Trump selv misbruger den magt.

I al sin paradoksalitet vil man have noget over loven, som sætter loven på plads. Det er det, som Trump repræsenterer.

Mærkværdigvis er et af de mest effektive redskaber til analyse af magtmænd m/k anno 2016 nemlig Freuds tekst om »Totem og tabu« fra 1913, skrevet midt under 1. Verdenskrigs massakrer.

Freud overvejer, hvad der egentlig skal til for, at ’vi’ alle følger loven og sætter derfor en urfar i scene. Urfaren har al magt på den mest primitive måde, med ret til alle kvinderne.

På et tidspunkt slår sønnerne ham ihjel for at fordele kvinderne mellem sig. Deres dårlige samvittighed gør den døde far til totem og garant for loven.

Trump uden for loven

Ingen ved rigtigt, hvor Freud fik sin idé fra andet end fra den divan, hvor neurotiske, angste og usikre mennesker fortalte ham deres dybeste hemmeligheder.

Urfaren er billedet på den slags mand m/k, man rækker ud efter, når man er desillusioneret og føler sig truet. Sådan som Trumps følgere er det i øjeblikket.

Begynder man først at tænke Trump som urfar, falder mange brikker på plads. Trumps følgere er ikke alene ligeglade med hans pral og eskapader – de ser dem som bevis på den overmagt, der skal til. For en højere retfærdighed.

Det forklarer også, hvorfor Trump med sikkert instinkt satte sig uden for loven i den anden tv-debat. Imposant, farlig, sur og især skeptisk, tronede han med sammenknebne øjne bag en forklarende Clinton. Hans egne eskapader blev viftet væk som fluer.

Læs også: Såret Trump overlever duel

Det var noget helt andet, som var vigtigt for Trump og især hans tilhængere. For åben skærm forklarede han, som en anden diktator, at han nok skal få smidt Hilary Clinton i fængsel.

Hendes protester om, at det var godt, han ikke var garant for loven i USA prellede af. Faktisk virkede det modsat. Det er netop lovsystemet, som det er nu, der sikrer en korrupt magt, og så skal der en ny urfar til.

Med rædsel går det i øjeblikket op for kommentatorer verden over, hvor megen magt, der er samlet i det amerikanske præsidentsæde, og hvor slemt det kan blive, hvis den sædvanlige drejebog ikke følges. Var den så ikke blot skuespil? Og står valget ikke blot mellem en lovbrydende urfar – og et lovbrydende, men hyklerisk medlem af eliten? Det er ikke sjovt, på nogen måde.

Der er så alligevel noget, selv den stenrige Trump er afhængig af i et demokratisk samfund, og som viser sig helt ned i selv kønnenes dialektik.

Trump er afhængig af vælgerne. Han er, som med kvinderne, trods alt også afhængig af, om de rent faktisk går med på hans tilnærmelser og kravler lidt rundt på dem.

Hvorfor i alverden skulle urfaren ellers spise tic tac, før han voldkyssser dem?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Jens Carstensen, Kurt Svennevig Christensen, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

1. Verdenskrig starter i efteråret 2014, så Freud kan ikke have skrevet Totem og Tabu "midt under 1. Verdenskrigs massakrer". Denne unøjagtighed synes jeg også er problemet i analysen. Jeg antager at Freuds urfolk levede før ex. Platons hulelignelse og derfor må der i dag, 2500 år efter hulelignelsen, være oplyste folk.

De støtter selvfølgelig ikke Trump og de rigtig oplyste, det vil sige de som også læser Information til daglig, har også meget store problemer med Clinton. Men når alt kommer til alt, så bliver det udover trængsel, også plads til fornuften. Og ingen med fornuften i behold kan støtte til Trump - ingen.

Men alle med fornuften i behold bør nu se Trump, Brixit, Putin, Le Pen, Urban, Nye Borgelige og hvad de nu hedder virkeligheder i øjnene og komme i gang med at få samling om folk og politik. I dag er det jo blevet skræmmende tydeligt, også her i landet, at der er en noget nær afgrundsdyb kløft mellem os, uden for den aflønnede politik og de alt for godt lønnede i politik.

Jeg er naiv, men jeg kan altså ikke forestille mig at Trump bliver valgt og det uanset hvor meget afsky og også lede jeg har fået bygget over for den lønnede politiske klasse* i dag.
*Den lønnede politiske klasse i Danmark og EU indeholder alt og alle der lever af hvad der udgår fra Folketinget og EU.

Hvis Byrckels hundredårige freudianske tekst fra 1913 skal give mening i denne forbindelse, indebærer det vel, at urfar Trumpf på et givet tidspunkt bliver slået ihjel – gosh! …

Grethe Preisler

'Big Mother' eller 'Big Father'?

Hvis oraklet Sigmund Freud (alle psykoanalytikeres skytshelgen og urfader) havde levet længe nok til selv at finde ud af, hvad der egentlig blev af det tyvende århundredes 'genopstandne patriarkalske urfædre' Benito Mussolini og Adolf Hitler, deres 'tusindårsriger' og deres jordiske rester og eftermæle, ville han måske have revideret sin oprindelige teori om patrikatets opståen i urhordens dunkle præhistoriske dybder.

Nu døde Freud i eksil i England i 1939 og er derfor lovlig undskyldt. Men hvis jeg skulle levere et bud på, hvorfor og hvordan 'patriarkatet' i dets nuværende former og manifestationer opstod, ville det blive noget i retning af, at en tre, fire, fem eller flere af arten homo sapiens' hominide formødre blev så trætte af deres hanlige artfællers måde at 'ordne paragrafferne' mellem sig på, at de slog sig sammen om at holde et enkelt udvalgt stærkt og nogenlunde fredsommelig anlagt hanligt eksemplar af arten i god foderstand og godt humør. Mod at han til gengæld påtog sig at lammetæve alle de kronisk liderlige omstrejfende unghanner i nabolaget, der nærmede sig flokken af hunner med afkom for at slå deres unger ihjel og derved få adgang til at parre sig med med de sørgende mødre og 'sprede deres egne gener'.

Tilgiv dem Herre - de vidste ikke, hvad de gjorde ;o)

Odin Rasmussen

Det amerikanske valg står mellem en meget brutal og prangende figur, der hedder Donald Trump og han har nogle synspunkter jeg slet ikke vil kommentarer indrigspolitisk fordi jeg er ligeglad hvem de vælger som præsident i USA hvis altså de bare njes med at bestemme hvad der skal ske inde i USA, men da USA gør alt for at bestemme hvordan hele verden skal køres - så dermed er det meget vigtigt for os allesammen hvem, der er præsident i USA og Hillary Clinton hun vil militarisere verden yderligere. USA har 10 gange så mange våben som Rusland har, men Hillary Clinton hun vil have at de skal have endnu flere. Hun vil have Danmark til at opruste yderligere. Hun lægger kul på koldkrigens bål så den hurtigere kan blive en varm krig og det hun håber det er så den kan udspille sig i Europa så vi kan få ødelagt Europa i en 3.die verdenskrig ligesom Europa blev ødelagt i Anden Verdenskrig. Amerikanerne de håber at kunne slippe for det for de lever jo i isolation på den anden side af Atlanten. Men jo flere bomber og a-våben vi har stående i Europa jo mere sikkert er det at Rusland bliver nød til at lade 'first strike' ramme europæiske positioner så kommer 'second strike' så til at ramme amerikanske positioner så det er ikke sådan at USA slipper fri, men det kommer jo an på hvornår krigen stopper. Vi kan jo håbe på at krigen stopper inden alting er ødelagt. Det tror jeg selv vil blive meget vanskeligt for når først krigens logik er gået igang er der ingen, der kan stoppe krigen og den slutter først når der ikke er flere mennesker til at kæmpe.