Læsetid: 5 min.

Trumps hvide arbejderklasse rækker ikke til valgsejr

Flere kvindelige vælgere og latinoer end sædvanligt strømmer til valgurnerne i flere af svingstaternes tidlige afstemninger. Trumps hidtidige trumfkort har været at trække nye vælgere til stemmeurnerne, men tilsyneladende har Demokraterne fået registreret flest vælgere
29. oktober 2016

Boston – Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump lider under et kæmpe handikap i de sidste 11 dage af den amerikanske præsidentvalgkamp.

Meningsmålinger i flere vigtige svingstater i gamle industristater som Ohio, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin i Midtvesten viser, at hvide arbejderklassevælgere – gruppen uden college-uddannelse – efter alt at dømme ikke vil stemme i større tal end ved tidligere præsidentvalg.

Hvis det holder stik på valgdagen 8. november, vil den væsentligste demografiske komponent i Trump-kampagnens valgstrategi falde bort.

Den republikanske kandidat tiltrækker mere støtte blandt hvide vælgere med en lav uddannelse, end republikaneren Mitt Romney gjorde under præsidentvalget i 2012. 

Men for at krybe over målstregen skal Trump score langt bedre hos de kvindelige vælgere og de unge mellem 18 og 29 år, end han har gjort i de seneste målinger.

Læs også: De håbløse mod svanserne

Selv i Trumps traditionelle støttekreds i den hvide arbejderklasse i sydstaterne er det relativt let at opstøve vælgere, der er stærkt i tvivl om, hvorvidt ejendomsmagnaten er egnet til at være præsident.

»Jeg stemmer altid, men jeg har aldrig været så meget i tvivl om, hvem jeg skulle sætte kryds ved,« siger socialrådgiver Michelle Oberlay, mor til 10 børn, i den lille by Crosville i Tennessees Appalachi-bjerge. Hendes mand, David, arbejder i to fuldstidsjob for at brødføde familien.

Theresa Bearden nærer ligefrem foragt for Trump. Hun bor med sin ufaglærte arbejdermand og deres tre børn i en autocamper i Newport, Tennessee.

»Hvordan kan han tale nedsættende om mexicanske immigranter. Hans egen kone er immigrant. Min niece er fra Mexico. Og så gør han grin med handikappede. En af mine sønner er autistisk,« siger hun.

Bearden tilføjer: »Hvis Trump bliver præsident, får vi total politisk kaos.«

Clintons fordele

Den republikanske præsidentkandidat har ellers en trofast skare af kernevælgere helt tilbage fra primærvalgkampen.

De er synligt mere begejstrede for Trump, og der er flere af dem, end tilfældet er ved Hillary Clintons vælgermøder. Man ser også langt flere Trump-skilte end Hillary-skilte i byer og på landet i svingstaterne.

Det er årsagen til, at mange Trump-tilhængere er overbevist om, at deres kandidat vil vinde. Men de ser bort fra Clintons indbyggede demografiske og kønsmæssige fordele.

»Trumps akilleshæl er, at Clinton-kampagnen og det demokratiske parti har været langt bedre end republikanerne til at få nye vælgere registreret i svingstaterne. Det kan vi kan se på indskrivninger i kommunernes valgregistre,« siger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab på Harvard University med speciale i valgpolitik.

Hertil skal lægges et andet problem for Trump: I svingstater som Nevada og North Carolina og selv i den normalt republikanske delstat Arizona har flere registrerede demokratiske end republikanske vælgere været ude at stemme tidligt. Indtil i går havde ca. otte mio. amerikanere allerede afgivet deres stemme.

Under stemmeafgivningen i USA bliver vælgernes alder, køn og race registret – dog ikke deres uddannelsesniveau.

»Data fra kommunerne over de vælgere, der allerede har stemt, viser en betydelig stigning af kvinder og latinoer i forhold til præsidentvalget i 2012, mens sorte vælgere ligger på samme niveau eller lidt under. Det er en dårlig nyhed for Trump,« forklarer Ansolabehere, der ved siden af sit professorat på Harvard er valgekspert for CBS News.

Læs også: Det er ikke kun Trumps retorik, der er vanvittig, men hele USA’s politiske system

Den markante stigning i antallet af kvindelige vælgere – det forventes, at 40 mio. amerikanere vil have afgivet deres stemme inden valgdagen – tolkes som et lovende tegn for Hillary Clintons chance for at vinde Det Hvide Hus.

Det skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at deltage i præsidentvalg. I alt 53 pct. af vælgerne plejer at være kvinder og 47 pct. mænd.

Hertil kommer, at kvinder findes i lige antal i alle svingstater, mens latinoer og sorte vælgere især er koncentreret i nogle delstater.

»Den præsidentkandidat, der tiltrækker fleste kvinder på tværs af raceskel, vinder,« konstaterer Ansolabehere.

Der er endda opstået en mulighed for, at Hillary Clinton kan slå Trump i traditionelt republikanske højborge som Texas, Georgia og Arizona.

Det kan dels tilskrives en udbredt skepsis om Trumps egnethed til præsidentposten blandt veluddannede konservative og republikanske vælgere, dels en forventet stigning i valgdeltagelsen blandt unge kvinder og kvinder af moderat politisk observans.

»Ifølge meningsmålingerne er Texas, Georgia og Arizona i de sidste par uger blevet svingstater. Det ville være en sensation, hvis Hillary f.eks. vinder Texas,« siger Ansolabehere.

Jordskredssejr

I betragtning af Clintons solide føring i meningsmålingerne – hun står bedre end Barack Obama gjorde i 2008 og 2012 – er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt hun vinder eller ej. Snarere er spørgsmålet, hvor stor en sejr det bliver, og hvad den kan bruges til politisk i de næste fire år.

En jordsskredssejr som præsident Lyndon Johnsons i 1964, Richard Nixons i 1972 og Ronald Reagans i 1984 bliver det imidlertid næppe.

»Lige nu er det bedste gæt, at hendes sejrsmargin bliver omkring 5 procentpoint. Det er ikke nok til at kalde det en jordsskredssejr. Hun skal helst op på 8-10 points. Kun en overraskende stor tilstrømning af kvindelige vælgere kan bringe hende så højt op,« mener professor Ansolebehere.

Flere og flere politisk prominente konservative og republikanske kvinder har offentligt sagt fra over for Trump efter offentliggørelsen af et videobånd og 11 kvinders udsagn om, at de er blevet seksuelt forulempet af ham fra 1990’erne og helt frem til 2006.

Trumps kvindehadske udtalelser i valgkampen og nedsættende meninger om latino-immigranter risikerer ifølge mange toneangivende republikanere at gøre vedvarende skade på partiets renommé hos disse vigtige vælgergrupper.

Læs også: Hillary Clinton marcherer mod Det Hvide Hus

»Republikanerne bliver nødt til at skifte kurs i forhold til den næste generation af veluddannede kvinder. Partiets ledere må fordømme Trump i uafviselige vendinger efter valget,« sagde Katie Packer til Washington Post i denne uge. Hun arbejdede som vicechef for Romneys valgkampagne.

Risikoen for Hillary Clinton er, at en overbevisende sejr eller endda en jordsskredssejr vil blive tolket som en kategorisk tilbagevisning af Donald Trump frem for en støttetilkendegivelse til hendes politiske program.

»Udfaldet af præsidentvalget afhænger af, hvordan de republikanske lovgivere i Kongressen tolker resultatet,« siger Stephen Ansolabehere.

»Hvis Hillary vinder alle svingstater og et par republikanske delstater og 8-10 point mere end Trump, og republikanerne mister flertallet i Senatet og bevarer et smalt flertal i Repræsentanternes Hus, ja – så kan det måske tolkes som et mandat til at gennemføre et progressivt politisk program.«

Hvis de moderate og pragmatiske republikanere i Kongressen får overhånd i partiet og indleder et konstruktivt samarbejde, opstår der en mulighed for en succesrig første embedsperiode for Clinton. Men det er langtfra givet.

Flere udvalgsformænd i Repræsentanternes Hus har allerede tilkendegivet, at de planlægger høringer næste år om Clintons slettede e-mails og den adgang, som donorer til Clinton Foundation angiveligt nød til Hillary Clinton, da hun var udenrigsminister 2009-13.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu