Læsetid: 4 min.

’Tsipras har gennemført reformer, som ingen troede var mulige’

Mens Athen gennemfører stadig flere upopulære reformer i håb om at gøre kreditorerne og EU tilfredse, holder Alexis Tsipras fast i magten i kraft af sin fleksibilitet og pragmatisme. Det siger lederen af den socialdemokratiske Friedrich-Ebert-Stiftung-tænketank i Athen
12. oktober 2016

Gennemfør en politik, der holder balancen i statsbudgettet, men som kvæler væksten. Sådan er virkeligheden for den græske regering i Athen.

Til gengæld kan den blive siddende. Og mens den græske statsgæld forbliver høj, er der dog opnået balance i statsbudgettet.

Den nuværende græske regering har imidlertid overrasket ved at gennemføre en stor del af de krav, som kreditorerne stillede i forbindelse med den tredje hjælpepakke. Dette står i skarp kontrast til første halvdel af 2015, hvor den første Tsipras-regering nægtede at samarbejde med EU-partnerne.

At den græske regering her ét år efter, at den trådte til, stadig er ved magten, skyldes en meget fleksibel og pragmatisk agerende regeringsleder, Alexis Tsipras, mener lederen af den tyske socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung i Athen, Christos Katsioulis, som Information har mødt i den græske hovedstad.

– For lidt mere end et år siden fik Grækenland en ny hjælpepakke med en række stramme reformkrav. Hvordan ser det ud i dag?

»Det var et hjælpeprogram, der i den grad forudsatte, at Grækenland skulle yde, før de kunne modtage hjælp. Det blev skabt i en atmosfære af dyb mistillid. Sidste år i september, da Tsipras vandt valget igen, tænkte de færreste, at han med kravene fra den tredje hjælpepakke her et år senere stadig ville regere. Han har gennemført reformer, som ingen troede var mulige at få igennem.«

Læs også: Det græske skattetryk klemmer livet ud af de små selvstændige

– Hvor har regeringen overrasket mest?

»Reformen af pensionssystemet er nok en af de allersværeste reformer fra de seneste årtier, hvor et stort antal offentlige pensionskasser er ført sammen til én, som på sigt skal spare penge. Reformen beskytter i en vis grad de nuværende pensionister, mens pensionister i fremtiden skal betale mere, blandt andet ved en højere pensionsalder. Selv om der er skønhedsfejl, er det en reform, som de forudgående regeringer aldrig havde turdet gennemføre.«

– Og så har regeringen privatiseret. Hvad er perspektivet i det?

»Regeringen har privatiseret de regionale lufthavne og endnu en bid af havnen i Piræus. Også det nationale togselskab er solgt. Jeg tror, at staten gradvist vil sælge ud af grunde og trække sig tilbage fra den gren af økonomien, fordi det også giver mulighed for, at penge udefra kan blive brugt til investeringer.«

Grækenland får mindre EU-udbetaling end forventet

Den græske regering havde regnet med at modtage knap 21 milliarder kroner i næste omgang af EU’s økonomiske redningspakke, men efter et møde i Luxembourg i mandags står det klart, at de kun får godt otte milliarder kroner af næste rate med sig hjem. Det skriver netmediet Politico.

Det er eurozonens finansministre, der har besluttet at afvente yderlige oplysninger, før de vil udbetale de resterende 12,5 milliarder kroner. Det sker på trods af finansministrenes udmelding om tilfredshed med Grækenlands opfyldelse af de

betingelser – kaldet milepæle – landet har forpligtet sig på, som bl.a. involverer reformer af pensions- og energisektoren.

Ifølge Politicos kilder i EU er forsinkelsen af ren teknisk karakter.

»Pengene kommer, bare rolig,« udtaler formanden for Eurogruppen – den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem.

Spørgsmålet er dog, om de ’tekniske’ problemer dækker over nye uventede problemer med den græske regerings håndtering af finanserne, skriver Politico.

– Men den græske gæld består, den er endda stadig meget høj. Hvordan har samarbejdet mellem kreditorerne og den græske regering udviklet sig?

»Der er opstået en grundlæggende tillid mellem den græske finansminister, Tsakalotos, og kreditorerne. Og der er stadigvæk udeståender, som hvorvidt IMF skal være med i den kommende kreds af kreditorer, og om hvordan gældsomlægningen skal ske. Det er langt fra afsluttet endnu.«

– EU-kommissær Pierre Moscivici, der står for EU’s økonomiske og monetære politik, sagde for nylig, at Grækenland frem til slutningen af året bør have formindsket i sin gæld. Hvor sandsynligt er det?

»Spørgsmålet om gældsomlægningen er helt centralt for den græske regering. Ikke fordi den vil løse det store her og nu, men fordi det har stor symbolsk betydning. Den vil vise, at Tsipras-regeringens mange anstrengelser de seneste 12 måneder bliver imødekommet og honoreret udefra, og det kan give den legitimitet til at gennemføre flere reformer.«

Læs også: Et år efter krisens ’afslutning’ er Grækenland lige så kriseramt som før

»Alexis Tsipras har imidlertid fået sig to vigtige forbundsfæller: IMF insisterer på, at gælden skæres ned, og Europa-Kommissionen slutter sig til. Men de enkelte EU-medlemslande, der garanterer for gælden, siger nej – selv om alle parter er klar over, at Grækenland ikke kommer til at betale deres gæld af.«

– Hvorfor skæres der så ikke i gælden?

»Det er stadig for ømtåleligt. Der vil nok ikke blive skåret ned på selve gælden, men den vil blive strukket længere ud i fremtiden. Renten kan sættes ned, og på den måde vil Grækenland slippe billigere. Men den pille er bitter at sluge, især i Tyskland, hvor der er valg næste år. Derfor tror jeg, kreditorerne vil lave en mindre ændring og forsøge at lade, som om den ikke er noget særligt. Mens Tsipras her i Athen til gengæld kan tale om en væsentlig ændring, hvilket han også har brug for over for sine vælgere.«

– Tsipras er upopulær blandt grækerne. Hvad er det et udtryk for?

»Vælgerne oplever, at de får stadig flere skatter, momsen er sat op og man har følelsen af, at intet bliver bedre, tværtimod. Væksten har man heller ikke set noget til. Så man forstår vælgernes utilfredshed. Tsipras-regeringen satser på at fortsætte med reformerne, men også at en god turistsæson og en omlægning af gælden kan skabe en tro på økonomisk fremgang. Så der igen investeres.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis grækerne i dag levede med konsekvenserne af den græske overklasses forræderi og Grækenlands bankerot, så havde forståelsen for en politik, som den Tsipras fører nok været mere positiv. Økonomi er trods sin umenneskelige natur et vilkår, som ikke forsvinder ved en bankerot.

Torsten Jacobsen

Det er blandt andet de tyske socialdemokrater, som nyder godt af, at blodet suges ud af det græske folk, den græske økonomi. Så hvad er meningen egentlig med at bede en tysk socialdemokratisk tænketankstænker om uimodsagt at vurdere situationen og dens rimelighed?

Torsten Jacobsen

Well, nu er det jo ikke tyskerne alene. Jeg er lidt knap på tid i dag, da jeg har solgt den til kapitalisterne, så jeg må indtil videre henvise til Mark Blyth, hvis beskrivelse af, hvordan en bankkrise listigt blev camoufleret som en gældskrise i 'uansvarlige nationer' - herunder særligt Grækenland - jeg finder ret overbevisende..