Læsetid: 6 min.

Tyrkiets kamp mod kurderne sender hundredetusinder på flugt

Tyrkiet er for første gang i mange år blevet oprindelsesland for flygtninge til Europa, og eksperter advarer mod, at mange flere sandsynligvis vil komme på grund af en accelererende konflikt, økonomisk krise og den manglende udsigt til en løsning i landets kurdiske områder
Tyrkiske soldater inspicerer en udbrændt bil, efter at den er blevet sprængt i luften af militante kurdere i nærheden af et militært checkpoint ved Semdinli i det sydlige Tyrkiet. Kampe mellem den tyrkiske regering og kurdiske PKK i det østlige Tyrkiet er blevet hverdag og har drevet tusinder på flugt.

Tyrkiske soldater inspicerer en udbrændt bil, efter at den er blevet sprængt i luften af militante kurdere i nærheden af et militært checkpoint ved Semdinli i det sydlige Tyrkiet. Kampe mellem den tyrkiske regering og kurdiske PKK i det østlige Tyrkiet er blevet hverdag og har drevet tusinder på flugt.

11. oktober 2016

Fire regeringssoldater dræbt af en vejsidebombe, seks andre dræbt i kampe mod oprørere i bjergene.

15 oprørere dræbt i kampe forskellige steder.

Den summariske opremsning af begivenheder en tilfældig dag i september lyder som rapporteringer fra borgerkrigen i Syrien.

Men det er meldinger fra Tyrkiets østlige områder.

Kampene mellem den tyrkiske regering og kurdiske PKK er blevet hverdag og har drevet tusinder på flugt. 

Ifølge den tyrkiske regerings egne tal fra foråret er omkring 350.000 blevet jaget på flugt, mens andre organisationer sætter tallet mellem 500.000 og en million.

Hertil skal man også regne konsekvenserne af den udrensning, der foregår i store dele af det tyrkiske samfund efter kupforsøget mod Erdogan tidligere på året.

Tyrkiet har længe været det vigtigste afsenderland for flygtninge mod Europa, men det har været som en mellemstation for fordrevne fra Syrien og Irak. Men nu er Tyrkiet i højere og højere grad selv ved at blive et sted, folk flygter fra.

I Tyskland har man kunnet konstatere, at Tyrkiet i år for første gang i mange år er på listen over lande, hvorfra flest flygtninge søger asyl, og hvor antallet af asylansøgere i årets første tre måneder alene svarede til det samlede antal året før.

Det er en udvikling, Europa lige så godt kan forberede sig på vil fortsætte, advarer en række iagttagere af tyrkiske forhold.

De sammenligner situationen i dag med situationen i slutfirserne og halvfemserne, da en målrettet militærkampagne for at tømme op mod 3.000 landsbyer i Tyrkiets kurdiske sydøst gjorde millioner hjemløse, hvoraf mange flygtede til andre dele af Tyrkiet – og Europa.

»Situationen er ret skræmmende og overraskende underbelyst selv taget i betragtning af, at den tyrkiske stat søger at undertrykke dækningen af den. Jeg har opholdt mig i Tyrkiet i knap 30 år, og efter min vurdering har situationen aldrig været mere foruroligende i de kurdiskdominerede områder, end den er i dag. Asylraterne fra Tyrkiet kommer til at stige voldsomt og nok især for kurdere,« konstaterer Gareth Jenkins, seniorforsker ved Central Asia-Caucasus Institute, der er en del af Johns Hopkins University.

»Der foregår konstant angreb fra begge sider, men man hører ikke noget om det, ikke en gang i Istanbul. Her til morgen har der f.eks. været et bombeangreb, men det er ikke rapporteret nogen steder,« konstaterer han.

Vil eskalere

Det er en vurdering, han ikke står alene med.

»Det er en konflikt, der er eskaleret voldsomt i løbet af det seneste år, og jeg tror mange især lokale vil beskrive Østtyrkiet som en decideret krigszone,« siger Robert Lowe, vicedirektør for London School of Economics Middle East Center, der i mange år har forsket i kurdiske forhold i regionen.

»Det er svært at se nogen anden udvikling, end at konflikten eskalerer i den kommende tid, og at vi vil se de samme dynamikker, der jog så mange kurdere på flugt i især 90’erne, både mod storbyerne i Tyrkiet, men også imod Europa. Vi er nødt til at tænke, at det er overvejende sandsynligt, at det samme er ved at ske i dag,« siger han.

»Begge sider har gravet sig ned og har forberedt sig på at kæmpe. Og når der ikke er nogen udsigt til en løsning, er det logiske at kigge sig omkring efter andre steder at leve. Det vil være i andre dele af Tyrkiet, men for dem, som har mulighed for det, vil det også være i Europa,« siger han.

Her skulle forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet i princippet åbne for, at tyrkere ikke behøver visum for at komme til Europa og dermed lette vejen for flygtninge, men det er dog en mulighed, de to iagttagere ligesom de fleste andre ser som stadig mere usandsynlig.

Perspektiverne bliver samtidig forværret af en økonomisk krise i Tyrkiet, der har ramt de kurdiske områder ekstra hårdt.

Mens arbejdsløsheden i resten af landet officielt ligger på godt 10 procent, er omtrent hver fjerde person i de kurdiske områder uden arbejde, og konflikten gør ondt på de fleste forretninger, hvor vejspærringer, uro, kampe og konstant usikkerhed gør at folk er tilbageholdne med at investere, det holder turisterne væk, og generelt har det nedsænket området i en økonomisk dvaletilstand, som ifølge Gareth Jenkins næppe er midlertidig.

»Netop, fordi der i de seneste år har været udsigt til en fredelig løsning, er desillusionen omkring den nuværende situation så udpræget. Folk tror ikke på en løsning i nogen umiddelbar fremtid, og derfor søger de i stigende grad væk. De ser ikke nogen muligheder og ikke nogen fremtid der, hvor de er,« siger han.

Ingen udsigt til forsoning

Den tyrkiske regering lægger ikke skjul på, at der ikke er udsigt til en forhandlingsløsning. Indenrigsminister Süleyman Soylu har flere gange udtalt, at man ikke vil udvise nogen tilbageholdenhed i kampen mod PKK, og det samme har præsident Erdogan sagt.

Samtidig har den tyrkiske regering nægtet at inkludere det kurdisk-dominerede HDP-parti i sin forsoning med oppositionen efter kupforsøget. Senest har regeringen udskiftet 28 folkevalgte borgmestre i regionen fra kurdiske partier og erstattet dem med udvalgte embedsmænd, mens mange politikere og menneskeretsforkæmpere i de seneste måneder er blevet fængslet.

Kompromisløsheden skyldes for det første den strategiske trussel, som den tyrkiske regering ser i det kurdiske selvstyre i Syrien med dets stærke bånd til PKK lige på den anden side af grænsen i Tyrkiet.

Og for det andet skyldes den kupforsøget mod Erdogan. Her var et af målene ifølge rapporterne at stable en rigsretssag på benene mod Erdogan for hans tidligere forsøg på at lave en permanent fredsaftale med kurderne.

For Tyrkiets traditionelle sekulære højrefløj er modstanden mod den kurdiske selvstyresag en hjertesag, og for Erdogan og AK-partiet har det været essentielt at vise handlekraft på dette område for at lukke netop den flanke.

Konsekvensen er ifølge både Gareth Jenkins og Robert Lowe, at fredsforhandlinger med kurderne slet ikke er en mulighed nu eller i nogen nær fremtid.

»HDP er ekskluderet, og det er tydeligt, at Erdogan ikke føler, at der er en plads til dem i den politiske proces, og at den dør er lukket for nu. Under det ligger der afgjort også en modvilje fra Tyrkiets dybe stat (’den dybe stat’ er det udtryk, der ofte bruges om resterne af det nationalistiske sikkerhedsapparat, der er indlejret i forskellige institutioner af det tyrkiske samfund udenom det parlamentariske system, red.) mod at give efter for ikke-etniske tyrkere,« siger Robert Lowe.

»Samtidig er det også min klare fornemmelse, at PKK ikke har tænkt sig at bøje af på nogen måde. Det er mere sandsynligt, at de vil eskalere konfliktniveauet for at demonstrere, at den tyrkiske stat ikke kan vinde militært. Og PKK-bevægelsen er blevet væsentligt stærkere i løbet af de seneste par år. Der er måske 50.000 YPG-soldater i Syrien (den militære gren af PKK’s søsterorganisation PYD, red.) og 5.000-8.000 PKK-krigere i Tyrkiet,« siger han.

Flere bomber

Den pessimistiske udsigt er Gareth Jenkins enig i, men han har en lidt anden tolkning i forhold til styrkeforholdet og en mere dyster udlægning af PKK’s fremgang og metoder.

»PKK kæmper en krig på tre fronter: I Tyrkiet, i Syrien og i Irak. Det betyder, at de er hårdt presset, og ideelt set ville de egentlig gerne undgå en konflikt i Tyrkiet af samme årsag, men de ser ikke andre muligheder end at sætte hårdt imod hårdt. Til gengæld har de alt for få folk til at føre den,« siger han.

Det betyder ifølge Jenkins, at PKK er nødt til at føre krig på en anden måde, end de traditionelt har gjort. Hvor de tidligere især har kæmpet i bjergene og landområderne, og i mindre grad som byguerillaer, benytter de sig nu i højere grad af bombeangreb i byområder, fordi det er mindre ressourcekrævende.

»Men det gør dem også mindre populære i civilbefolkningen, og det har den åbenlyse ulempe, at den vinter, som tidligere har fået kampene til at tage af, fordi vejrforholdene har gjort det umuligt at kæmpe i bjergene, i år næppe vil virke afdæmpende på konflikten. Vi vil komme til at se mere vold, og vi vil komme til at se flere flygtninge: Folk føler sig forladte og uden håb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu