Læsetid: 3 min.

En voksende andel af udviklingsbistanden går til et svindende antal flygtninge i Danmark

Regeringen lover mere bistand, men bag tallene gemmer sig uigennemsigtige opgørelser, hvor der trods faldet i asylansøgere bliver lagt flere udgiftsposter til modtagelsen ind under udviklingsbistanden, konkluderer ny analyse fra Timbuktufonden
4. oktober 2016

Selvom Danmark lukker teltlejre og modtager langt færre asylansøgere end forventet i forhold til sidste år, så falder andelen af udgifterne til at modtage dem ikke i samme tempo.

Det viser en analyse af regeringens finanslovsforslag for 2017 og den danske udviklingsbistand, som er lavet af Timbuktufonden.

Ifølge analysen har indviklede regnemetoder i de seneste år gjort det sværere at gennemskue, hvad der er spin og fakta i forhold til, hvordan udviklingsbistanden møbleres rundt, og de har derfor selv foretaget en analyse. 

Analysen viser, at flere poster som hjemsendelse, integration, danskundervisning og Flygtningenævnets sekretariat hives ind under udviklingsbistanden.

Til det siger forfatter til rapporten, Jesper Heldgaard, at mens den nuværende regering har skåret på hele udviklingsbistanden, har de samtidig afsat en større andel af bistanden af til de asylansøgere, der ikke er kommet alligevel.

»Når der ikke som først forventet kommer 20.000, men derimod 10.000 flygtninge i 2017, ville man forvente, at man ville halvere beløbet til flygtningemodtagelse. Men i stedet skruer man yderligere op for udgiften pr. flygtning som kommer fra udviklingsbistanden.«

Andel af Danmarks udviklingsbistand, der går til flygtningemodtagelse. Kilde: Timbuktufonden

En mindre kage

Analysen fra Timbuktufonden viser, at når regeringen som eksempel lover ’rekordbeløb’ til humanitær bistand, er der ikke entydigt tale om ekstra penge.

Ifølge Jesper Heldgaard er det en udbredt øvelse at flytte rundt på få midler og kalde det nye penge, og det kommer der ifølge analysen mere af med finanslovsforslaget. 

»Alt i alt ser vi, at regeringen fastholder besparelsen på udviklingsbistanden og gør den samlede kage mindre. Derefter hører vi, at nu kommer der nye penge. Men når man flytter rundt på pengene inden for en mindre kage, er det altså ikke flere penge. Ja, der kommer flere penge til humanitær bistand, men langt færre på den langsigtede udviklingsbistand.«

Udadtil høster udenrigsminister Kristian Jensen klapsalver i FN, når han lover, at Danmark fremover vil bruge flere penge på humanitær bistand og sende flere penge til verdens fattige.

Det har fakta-programmet Detektor undersøgt, og også her er konklusionen, at Kristian Jensen og regeringen rigtigt nok giver flere penge til humanitær bistand, men at de penge er fundet andre andre steder i udviklingsbistanden, hvor der er blevet sparet.

Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen mener ikke, at regeringens udmeldinger er tvetydige. 

»Ja, vi har reduceret udviklingsbistanden generelt. Det var også det, vi gik til valg på. Men Danmark er stadig i den absolutte top, og vi har målrettet bistanden. Hvis vi ikke udnyttede reglerne sådan her, skulle vi finde pengene fra kernevelfærd eller noget andet.«

På kanten

OECD’s komité for udviklingsbistanden hedder DAC, og de har allerede tidligere på året anklaget Danmark for at lægge så stor en andel af udgiften til flygtningemodtagelse ind under udviklingsbistanden, at det er på kant med de internationale retningslinjer.

Alligevel lægger  regeringens finanslovsforslag fra august op til, at endnu flere flygtningeudgifter skal finansieres af udviklingsbistanden. Derfor konkluderer Timbuktufonden i analysen, at Danmark også i 2017 vil være den største modtager af dansk bistand.

»Regeringen vil bruge så mange midler til modtagelse af asylansøgere som muligt fra udviklingsbistanden og har selv sagt, at den er parat til at udnytte og afprøve de internationale grænser til det yderste,« siger Jesper Heldgaard

Michael Aastrup mener ikke, at regeringen går længere end nødvendigt.

»Vi føler helt klart, at vi holder os inden for skiven. Men vi erkender, at DAC-reglerne er ekstremt komplicerede, og derfor bakker vi op om den forenkling af reglerne, der bliver arbejdet på lige nu.«

Ingen ultimative krav fra oppositionen

Selvom Venstres finanslovsforslag endnu ikke er vedtaget, ser det ikke ud til, at oppositionen har tænkt sig at gøre det til en toporioritering at ændre på omfordelingen af udviklingsbistanden.

I hvert fald er der ikke i Socialdemokratiets 2025-plan sat penge af til øget bistand, selvom partiet ligesom De Radikale mener, at udviklingsbistanden bør øges til én procent.

Til Altinget har Socialdemokratiet forklaret, at øget udviklingsbistand ikke er »et hovedkrav« i forhandlingerne, hvilket De Radikale kalder en »enormt trist forglemmelse«, mens Enhedslisten kalder det »skuffende og defensivt«.

Ifølge Altinget ser både Alternativet, Radikale og Enhedslisten øget bistand som et centralt, men ikke ultimativt, krav til en kommende S-regering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu