Læsetid: 3 min.

Wallonien kan spænde ben for frihandelsaftale

EU’s handelsministre skal i dag vedtage CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada. Efter et langstrakt forløb er det nu Belgien, der lader til at kunne spænde ben for en aftale. Canadierne raser
18. oktober 2016

Skal handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA, blive til noget, skal i alt 42 nationale og regionale europæiske parlamenter stemme for aftalen. Ellers kan traktaten ikke omsættes til virkelighed.

Men efter at den tyske forfatningsdomstol i sidste uge med visse forbehold gav grønt lys for, at Tyskland kan tiltræde aftalen, er det nu Belgien, der risikerer at sætte en stopper for aftalen. Nærmere betegnet Wallonien.

»Jeg vil ikke støtte den føderale regering i denne sag, og Belgien vil ikke underskrive CETA den 18. oktober,« sagde Paul Magnette, der er regeringschef og leder for socialdemokraterne i Wallonien ifølge netmediet EurActiv.

Modsat ønsker både den belgiske region Flandern og den belgiske regering at tilslutte sig CETA.

Maria Arenas, medlem af EU-Parlamentets udvalg for international handel og medlem af Paul Magnettes parti har også væsentlige kritikpunkter:

»Selve aftalen er grundlæggende unfair, fordi belgiske investorer i Belgien ikke kan klage, mens canadiske selskaber godt kan. Er det fair? Samtidig skal staterne både betale for en handelsdomstol og for de mulige bøder,« siger hun til Information.

Maria Arenas er også kritisk over for det faktum, at arbejdstagerne ikke kan klage over mulige forringelser af deres forhold, mens investorerne godt kan klage over tab af indtægt.

»Der bør være lige adgang til at klage,« mener Maria Arenas.

Ifølge iagttagere arbejdes der bag linjerne intenst på at finde nogle indrømmelser at give wallonerne op til mødet i dag i Luxemborg, hvor EU’s handelsministre skal godkende aftalen. Den 27. oktober afholdes et topmøde mellem Canada og EU, hvor aftalen efter planen skal skrives endeligt under.

Ikke til at regne med

Den canadiske premierminister Justin Trudeau udtrykker sin frustration således:

»Hvem tror Europa, de kan lave aftaler med, hvis det viser sig, at Europa ikke kan underskrive en fremtidssikret handelsaftale med et land som Canada?«

Den wallonske regeringschef Paul Magnette har understreget, at han ikke grundlæggende er imod CETA, men at den senest tilføjede tillægserklæring bør have den samme forpligtende status som den øvrige aftale, hvilket ifølge ham i dag ikke er tilfældet.

Ifølge den tyske professor i international ret Markus Krajevski fra Universitet i Erlangen-Nürnberg vil tillægsaftalen, der blev udarbejdet, efter at selve traktaten blev vedtaget for to år siden, dog netop have forpligtende karakter.

»Tillægsaftalen er ikke andet end en juridisk udlægning af den eksisterende tekst, som dog vil være folkeretsligt bindende, mens selve indholdet af CETA-traktaten ikke vil kunne ændres, for den er jo vedtaget,« siger Markus Krajevski til Information.

Skulle CETA blive vedtaget i dag, sker det med det forbehold, at det kan tage flere år, før alle 42 nationale og regionale parlamenter har ratificeret aftalen. Frem til da er aftalen midlertidig. Og så længe den er det, kan kun de dele, hvor EU har kompetencen, træde i kraft.

»EU har forhandlingsretten over toldsatserne, så der kan der hurtigt komme til at ske noget. Den fælles investeringsdomstol kan dog ikke sættes i værk,« siger Markus Krajevski. 

Han understreger, at den kommende fælles investeringsdomstol skal være en permanent institution, hvilket er nyt i forhold til de mange ad-hoc-domstole, man hidtil har haft omkring handelsspørgsmål.

Folkelig skepsis

Spørgsmålet er, om den wallonske delstatsregering bøjer sig. Ifølge Maria Arenas bør EU-domstolen gøre det klart, om retstilstanden i CETA-aftalen er solid nok, især hvad angår investeringsdomstolen.

»Vi har en grundlæggende tvivl, men vi vil være parat til at bøje os, hvis juristerne siger god for aftalen. Det bør ikke medføre, at hele aftalen skal genforhandles fra bunden af,« siger det belgisk-wallonske medlem af Europaparlamentet.

Ifølge den tyske erhvervsminister Sigmar Gabriel, der også er SPD-formand, sætter CETA-aftalen barren tilstrækkeligt højt, hvad angår miljø og forbrugerrettigheder, og udgør dermed også i sig selv en slags beskyttelse mod den muligvis dårligere TTIP-handelsaftale USA.

Kritikerne tager dog ikke forsvaret for CETA for gode varer. Tværtimod forstærker aftalen opfattelsen af, at CETA primært er et projekt for EU’s politiske og økonomiske eliter og i mindre grad for befolkningen. Det skriver den hollandske retsfilosof og forfatter Luuk van Middelaar i bogen Vom Kontinent zur Union. Gegenwart und Geschichte des vereinten Europa, der udkommer på tysk i denne uge. Han mener, at fordi det er uklart for mange, hvad CETA kommer til at betyde, gør det konflikterne omkring globaliseringens konsekvenser dybere.

»For store dele af befolkningerne er EU forfægter af globaliseringstanken med dens vare- og menneskestrømme, mens EU ikke repræsenterer nogen bastion mod det. Så længe EU ikke finder den rette balance mellem frihed og beskyttelse, vil store vælgergrupper søge beskyttelse hos nationalstaten imod Europa,« skriver den hollandske forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

Det er altså ialt 14 regionale europæiske Parlamenter, der skal godkende CETA -
ud over de 28 nationale Parlamenter.

Hold da op.......

Man kan måske godt ændre lidt i teksten for at få Vallonien med; men hvad så hvis de resterende Parlamenter vil i en anden retning??
Alle 42 Parlamenter skal jo nikke JA.

De 28 medlemslande plus de 14 regioner har alle deres helt egne beslutningsritualer -
og alle 42 Parlamenter vil have en skål fuld kød for at nikke JA.

Irerne er rigtig smarte - de sender hvad som helst til folkeafstemning, hvor irerne så stemme NEJ.
Efter visse ydelser tager de en ny folkeafstemning og stemmer så JA.

Vi danskere er helt uden for kategori -
vi vil både være med og stå udenfor på samme tid.