Læsetid: 3 min.

Alarm om Trumps dobbeltroller

Forretningsmand Trump og præsident Trump har uforenelige hensyn at varetage, påpeger forfatningseksperter og medlemmer af USA’s Kongres
Trump International Hotel på Pennsylvania Avenue i Washington åbnede i september i år. Hotellet forlanger 140.000 kr. pr. overnatning for sin særlige ’town-house-suite’. Men hvis udenlandske gesandter betaler noget, der kan takseres som overpris for at gøre sig til hos Trump, kommer han i konflikt med både bestikkelsesparagraffen og gaveforbudet. 

Trump International Hotel på Pennsylvania Avenue i Washington åbnede i september i år. Hotellet forlanger 140.000 kr. pr. overnatning for sin særlige ’town-house-suite’. Men hvis udenlandske gesandter betaler noget, der kan takseres som overpris for at gøre sig til hos Trump, kommer han i konflikt med både bestikkelsesparagraffen og gaveforbudet. 

Pablo Martinez Monsivais

26. november 2016

Donald Trump bliver den rigeste præsident, USA nogensinde har haft. Selv har Trump rost sig for at være god for 70 milliarder kr.

Selvom iagttagere i finansverdenen mener, at det rigtige beløb nok er lidt mindre end det halve, er der ingen tvivl: Trump regerer et finansimperium.

Han ejer – helt eller delvist – 500 firmaer, og mindst 111 af dem har internationale forretninger fordelt på 18 lande verden over, har The Washington Post anslået.

Allerede under valgkampen lød advarende røster om, at Trump uundgåeligt ville rode sine private økonomiske interesser sammen med varetagelsen af præsidentembedet. På et vælgermøde lød hans svar:

»Hvis jeg bliver præsident, vil jeg overhovedet ikke bekymre mig om min virksomhed. Det er peanuts.«

Trump understregede, at han i stedet ville bruge sin mentale kapacitet til nationens bedste.

Trump lod forstå, at han ville overlade sine forretninger til en ’blind fond’ – administreret af hans tre voksne børn.

Det at lægge sine aktiver i en ’blind fond’ er en praksis, der har været fulgt af formuende amerikanske præsidenter siden demokraten Jimmy Carters tid 1977-81.

At fonden er blind, betyder, at midlerne henlægges til en uvildig forvalter, og således at præsidenten ikke ved, hvordan de forvaltes. Allerede under valgkampen pegede kritikere på, at Trumps løsning med at overlade den daglige drift til hans børn hverken ville være ’blind’ eller ’fond’.

Andre signaler

Efter at være valgt har Trump sendt ganske andre signaler om mulige interessekonflikter. Forleden tweetede han:

»Forud for valget var det velkendt, at jeg har interesser i ejendomme over hele kloden. Kun de korrupte medier gør et stort nummer ud af det.«

Bekymringen om Trumps dobbeltroller er ikke noget, medier er ene om. Statsretseksperter i USA har peget på, at nok er Trump – ligesom Kongressens medlemmer – undtaget fra den lov, der forbyder forbundsstatens ansatte at drive forretninger ved siden af embedet, men han er bundet af andre lovbestemmelser.

Forbudet mod bestikkelse betyder, at Trump ikke må betinge sig eller modtage ydelser til sin privatøkonomiske fordel. Hertil kommer, at USA’s forfatning har en særlig bestemmelse, kendt som ’Emolument-paragraffen’. Den forbyder embedshavere at modtage gaver eller betaling fra udenlandske regeringer.

Læs også: Hvis du tror, at Trump kun er i Det Hvide Hus for opmærksomhedens skyld, er det tid til at vågne op

Trump har selv bidraget aktivt til at belyse konflikten. Han har udtalt, at hans valg har gjort hans firmanavn »mere hot«. Hans nyåbnede Washington-Trump-Hotel – indrettet i hovedstadens store gamle postbygning i et lejemål med Forbundsejendomsstyrelsen – inviterede sidste uge 100 udenlandske diplomater til champagnereception og markedsføring. The Washington Post citerer en asiatisk diplomat for at sige:

»Hvorfor skulle jeg ikke bo på hans hotel lige ved Det Hvide Hus, så jeg kan sige til den nye præsident: ’Jeg elsker Deres nye hotel.’«

Hotellet forlanger 140.000 kr. pr. overnatning for sin særlige ’town-house-suite’. Og hvis udenlandske gesandter betaler noget, der kan takseres som overpris for derved at tækkes Trump, så er han i konflikt med både bestikkelsesparagraffen og gaveforbudet.

Indrømmelse

At Trump har svært ved at adskille sine roller, måtte han direkte vedgå i onsdagens interview med The New York Times.

Trump ville ikke ville afvise, at han har bedt den britiske højreekstremistiske politiker Nigel Farage om hjælp til at forhindre, at britiske myndigheder tillader vindmøller, der kan skæmme udsigten fra Trumps skotske luksusgolfbane. Til gengæld har Trump brudt diplomatisk protokol ved at foreslå, at Storbritannien udnævner Farage som sin USA-ambassadør.

Bestikkelsesbestemmelsen påses overholdt af USA’s justitsmyndigheder, og her udnævner Trump i disse dage den øverste ledelse – ligesom han udnævner ledelsen af Forbundsejendomsstyrelsen og det dusin andre forbundsmyndigheder, som varetager myndighedsopgaver over for Trumps virksomheder.

Den særlige forfatningsbestemmelse om forbud mod gaver fra udlandet skal påses overholdt af Kongressen, hvor Republikanerne har flertal i begge kamre. Demokraterne er allerede begyndt at tænde ild til at riste Trump og Republikanerne over. Demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus er på vej med et lovforslag, der vil pålægge Trump at afhænde sine virksomheder.

Den demokratiske senator Ben Cardin fra Maryland, fremsætter næste uge et resolutionsforslag, der udtrykkeligt henviser til ’Emolument-paragraffen’ og henstiller til Trump at henlægge sine aktiver i en ægte ’blind fond’.

Det kan forventes, at Kongressens Republikanere i første omgang vil søge at holde hånden over Trump. Men hvis blot tre republikanske senatorer bliver overbevist om, at forfatningsefterlevelse går forud for partiloyalitet, er der senatsflertal for undersøgelser og høringer, der kan blive pinlige og distraherende for Trump.

Det, der kan motivere republikanere til et stemningsskift, er navnlig et pres fra offentligheden. Allerede nu er der så megen opmærksomhed omkring Trumps dobbeltroller, at det er ved at overskygge interessen for hans ministerudnævnelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Mihail Larsen
Benno Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvem husker ikke
- hvordan Trump gjorde et stort nummer ud af, at Hillary Clinton som udenrigsminister modtog besøg af donorer til hendes og Bill fælles, almennyttige fond? Ja, hvordan han ligefrem påstod, at det gjorde hende 'korrupt'?

Trumps formue er på ingen måde almennyttig, men private. Selv den lille fond, der bærer hans navn, har han brugt til at betale private udgifter for sig selv og smøre personlige interessenter.

Derudover er der størrelsen til forskel. Trumps økonomiske interesser er så vidtforgrenede både internt i USA og i udlandet, at der uundgåeligt må ske en sammenblanding af hans private interesser og hans offentlige opgaver som præsident (specielt på det udenrigspolitiske område, hvor USAs præsident har nogle særlig vidtgående beføjelser uden om kongressen).

En 'blind' fond med hans børn som bestyrere er en joke. Det ville betyde, at han skulle afskære sig fra almindelig familiær omgang med dem i hele hans embedsperiode. Er er virkelig nogen, der tror på, at dét vil ske? Indtil videre har han i uhørt grad netop blandet sin private familie ind i både valgkamp og udnævnelse af ministre og embedsmænd.

Sune Olsen, Marchen-Lise Madsen, Anne Eriksen, Christian Nymark, jørgen djørup, Vibeke Rasmussen, lars søgaard-jensen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen og Theo Askov anbefalede denne kommentar

Hvis man nærlæser Trump's interview med New York Times, så svarer han på et tidspunkt på et spørgsmål om interesse-konflikter med ordene: "The president kan have conflicts of interest." eller kort sagt: Jeg er, som Præsident i USA, hævet over loven! Det bringer mindelser om hvad Richard M. Nixon sagde til David Frost i et tv-interview i 1977: "No, I'm saying that when the president does it, it is not illegal!"

Men hvornår det vil gå op for de folk i Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, der har stemt på Trump, at han INTET vil gøre for de arbejdsløse personer i de her stater i USA, men alt for de store globale selskaber i USA aner jeg ikke....

Sune Olsen, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I forlængelse af spørgsmålet om, hvornår (om overhovedet!) vælgerne indser, at Donald Trump intet har tænkt sig at gøre for dem, prøver Paul Krugman her at finde svar på, hvorfor vælgere, som eksempelvis i det hårdt ramte Clay County, Kentucky, hvor Donald Trump modtog ikke mindre end 87 procent af stemmerne, stemte imod deres egne interesser.

"… the fact is that Democrats have already been pursuing policies that are much better for the white working class than anything the other party has to offer. Yet this has brought no political reward."
[…]
"Nobody can credibly promise to bring the old jobs back; what you can promise — and Mrs. Clinton did — are things like guaranteed health care and higher minimum wages. But working-class whites overwhelmingly voted for politicians who promise to destroy those gains."
[…]
"So what happened here? Part of the answer may be that Mr. Trump had no problems with telling lies about what he could accomplish. If so, there may be a backlash when the coal and manufacturing jobs don’t come back, while health insurance disappears.

But maybe not. Maybe a Trump administration can keep its supporters on board, not by improving their lives, but by feeding their sense of resentment.

For let’s be serious here: You can’t explain the votes of places like Clay County as a response to disagreements about trade policy. The only way to make sense of what happened is to see the vote as an expression of, well, identity politics — some combination of white resentment at what voters see as favoritism toward nonwhites (even though it isn’t) and anger on the part of the less educated at liberal elites whom they imagine look down on them.

To be honest, I don’t fully understand this resentment. In particular, I don’t know why imagined liberal disdain inspires so much more anger than the very real disdain of conservatives who see the poverty of places like eastern Kentucky as a sign of the personal and moral inadequacy of their residents."

Torben Lindegaard, Anne Eriksen, Mihail Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Oligarker i alle lande, foren jer
Ser man på et parti herhjemme som LA, kunne der sagtens argumenteres for, at det er en slags dansk udgave af købt politik delvis styret nede fra Alperne, en form for ’oligarki in spe’, som nu ser ud til at komme helt ind i magtens inderkreds, hvorfra det store ’kup’ og samfundstømningen kan tage sin begyndelse – Trump er her en eksemplarisk foregangsfigur og bonkammerat med Putin, der viser, hvordan man klarer det dér besværlige med demokratiet og parlamentarismen – enten blokerer man beslutningsprocessen i parlamentet eller man bedrager vælgerne – Putin har pludselig fået flere ’followers’ i Vesten …

Teoridannelse
Tentative tilgange til foreløbige fortolkninger af de faktisk observerede historiske tildragelser og sammenlignelige situationer med fælles træk – sådan fungerer videnskab med eller uden ham dér Karl – han er eddermame svær for at få smidt ud – mønstergenkendelse er en anerkendt ingeniørdisciplin - altså observation og verifikation i al sin professionalisme … ;-)

Falsk bevidsthed – også for idéhistorikere.

Falsk bevidsthed bruges om en forkert tolkning eller forkert systematisering af erfaringer. Den er individets forvrængede forståelse af den ydre virkelighed. Udgangspunktet er, at bevidstheden er subjektets forståelse og tilegnelse af verden udenfor sig selv. Denne ydre verden kommer til os via sansning - som struktureres hos individet gennem oplevelser og erfaringer. Principperne bag denne systematisering udspringer med andre ord af forestillinger og teorier om hvordan verden er, forestillinger som kan være en forvrængning af de samfundsmæssige forhold. Derfor er enkeltindividets forståelse eller forvrængninger egentlig ikke individuelt givet, men hænger sammen med de kollektive forestillinger om virkeligheden, som et givet samfund skaber for at forstå sig selv. Den kommer til udtryk som et samfunds ideologi - den «kollektive» falske bevidsthed.

Problemet med begrebet falsk bevidsthed er, at det prøver at sige noget om forholdet mellem erfaringer og en «rigtig» fortolkning af dem. Det vil sige noget om, hvad der er den egentlige virkelighed. Det forudsætter, at det findes en sand teori, en rigtig fortolkningsramme. Teorien får da forrang fremfor erfaringer, som ud fra teoriens rammer får status som sande eller falske. Erfaringer bliver «falske» og kan politisk afsværges og overses hvis de ikke bekræfter teorien eller er umiddelbart mulige at fortolke indenfor teoriens rammer. Det er klart, at erfaringer skal fortolkes. Fortolkningerne ligger ikke indenfor de rammer som vi direkte erfarer. Men sagen er, at teorien også har sine begrænsninger og ikke altid og til en hver tid omfatter vores samfundsmæssige erfaringer.

Et godt eksempel på at begrebet falsk bevidsthed bruges på denne måde for at afvise noget, er mange marxisters reaktioner på kvinders påstand om, at de bliver undertrykt af mænd. Kvinders erfaringer afvises her som uvæsentlige, fordi hovedmodsætningerne går mellem klasser, og fordi disse modsætninger synes at bestemme alt. Begrebet falsk bevidsthed har altså været problematisk, fordi det af visse grupper bruges til at slå folk i hovedet med, når erfaringer fra grupper eller personer ikke stemmer med marxisternes lærebøger, og når erfaringerne er systematiseret på en anden måde end deres egne.

Dette berører egentlig ikke indholdet i forholdet mellem den subjektive forståelse og fortolkningen af denne, men viser hvordan en givet brug af teori bruges til at afsværge erfaringernes virkelighed. Det er ikke erfaringerne i sig selv som er sande eller falske, men fortolkningerne af dem. Derfor er det uheldigt, at begrebet «falsk bevidsthed» bliver tilknyttet erfaringernes indhold og ikke til deres fortolkning. Erfaringer er erfaringer - virkeligheden er mest virkelig - og hverken sande eller falske. Falskheden eller fordrejningerne af erfaringerne ligger i, at vi ikke kan erkende verden direkte. Det er noget, som ligger udenfor grænserne for den individuelle erfaring. Disse grænser for erfaringer gør, at vi ikke kan erfare samfundet i sin helhed - hvordan det «egentlig» er. Det hænger sammen med samfundets organisering og med hvordan det herskende sociale og politiske system forklarer denne helhed for os. Det er det mellemliggende filter, som eventuelt fejlagtigt systematiserer vores erfaringer.

Det er disse rammebetingelser, det er interessant at identificere. De viser sig ikke direkte, men må efterspores gennem refleksion af de systematiserede forestillinger om samfundet. Her er teori og teoridannelse nødvendig, men ikke for at fortrænge erfaringerne. De repræsenterer to forskellige forståelsesnivauer. Meningen med at finde ud af vor «falske bevidsthed» er at finde ud af noget om erfaringernes ramme og fortolkning og ikke en kategorisering af erfaringer i sig selv som sande, falske eller uvæsentlige.

http://www.leksikon.org/art.php?n=752
(kursiveringerne er mine)

Philip B. Johnsen, Morten Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Ak mangen gåde på vor vej
har vi forgæves grublet over
thi ofte slog vi selv den streg
vi siden selv er snublet over"
(Piet Hein alias Kumbel)

Grethe Preisler

@Mihael Larsen: "Erfaring og bevidsthed er ikke det samme"

Og? Vil du dermed sige, at det er 'massernes falske bevidsthed' i modsætning til din og resten af den europæiske åndselites 'ægte bevidsthed', der er årsagen til, at dine anprisninger af EU-medlemskabets lyksaligheder falder på stengrund hos de mange, der endnu ikke har haft andet end dårlige erfaringer med dets påvirkning af deres livsvilkår?

Jeg gør bare opmærksom på, at man godt kan have respekt for andre menneskers oplevelser og følelser uden at dele deres selvforståelse. Oplevelser og følelser er personlige og ægte, men det er opfattelsen og fortolkningen af dem ikke altid.

Så snart, der er tale om 'bevidsthed', er vi ude over den spontane og umiddelbare oplevelse og erfaring; vi er i gang med at 'forstå' og i sidste ende 'begribe'. Når vi gør dét, så ophæver vi erfaringens private (individuelle) karakter og anerkender forskellige, ydre (sociale) regler for gyldig erkendelse (logik, empiriske test, pragmatik). Hvor man altså ikke meningsfuldt kan tale om 'falske følelser', kan man godt tale om 'falske slutninger'. Til alle tider har religion været eksempel på et sådant misforhold: Den jordiske misere, der objektivt skyldes social undertrykkelse, bliver 'forklaret' med Guds vilje eller 'skæbnen'.

(Det er, så vidt jeg forstår, også pointen i Jan Weis' kommentar 11:39)

Grethe Preisler

Falsk bevidsthed eller a Freudian slip, Jan Weis
Vi har jo alle vort at trækkes med, vi som ikke kom til skolepsykolog og fik en behandlingskrævende diagnose i tide, fordi var født et par år for tidligt til at deltage i studenter- og kvindeoprøret anno 1968 på politisk korrekte marxistiske præmisser.

Nu ser det forresten ud til, at vor fælles ven Simon Emil Ammitzbøll omsider vil blive belønnet med en ministerpost, fordi han kendte sin besøgelsestid og omvendte sig fra pacifist og RV-medlem til ministeremne for Liberal Alliance, da fædrelandet og den stålsatte Anders Samuelsen kaldte på hans offervilje. Gad vist om Mihail Larsen, hvis fornavn jeg har så stort besvær med at stave korrekt, har bidt mærke i dét.

Fejl og falskhed

Deet er ikke enhver forkert bevidsthed, der er falsk. Den kan skyldes en konkret fejl (i logik, observation, data m.m.) og er derfor også nem at rette, hvis man kan findes fejlen.

Den falske bevidsthed derimod abonnerer på et system af forvrængede antagelser, der er mere eller mindre immune over for konkrete korrektioner. Credo quia absurdum.

(Trump kom med et illustrativt eksempel under valgkampen, når han påstod, at hans tilhængere fortsat ville stemme på ham, selv om han på åben gade midt på Manhattan skød en tilfældig person.)

Michael Kongstad Nielsen

Hvis man er ved bevidsthed, kan man også ihukomme sin erfaring, Dermed bliver erfaringen en del af ens bevidsthed. Erfaring er mere end blot erindring. Erfaring er også 'forståelse' af det hændte. Dermed bliver erfaring, kombineret med andre forståelses-bidrag, del af bevidstheden. Bevidstheden har dog god brug for at tømme det falske fra, som er kommet som 'spam' information fra nogle, som vil præge og påvirke én efter deres ideer og forestillinger, som typisk er forudfattede efter tykke bøgers mentalitet, der ønsker at sætte en bestemt bevidsthed i hovedet på de stakkels forvirrede mennesker. Pas på. Lad jer ikke friste. Husk at træde ud af den selvforskyldte umyndighed.

Grethe Preisler

"I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky"
(Bill Clinton)

Sådan så det altså ud fra præsidentens synsvinkel. Og hvis nogen havde en anden forestilling om, hvad det egentlig var præsidenten havde gang i med den cigar i Det Ovale Arbejdsværelse, så var det bare fordi de havde en forvrænget opfattelse af, hvad begreber som 'havannacigar' og 'sexual relations' betyder i lyset af Karl Marx' skrifter om 'Kapitalen' og 'Det klasseløse samfund'.

Suk!

Find mindst fem alvorlige fejl

1)
Jeg har allerede nævnt religionen, der udtrykkeligt overlader saligheden til troen på det evige liv og retfærdiggørelsen til livet efter døden.

2)
Man kunne også nævne antagelsen om, at 'enhver er sin egen lykkes smed', der er udbredt i liberalistiske lande, hvor angiveligt ethvert avisbud kan arbejde sig op til millionær. 'Fattigdom er selvforskyldt'.

3)
Der er forskel på folk. Sorte og farvede er gennemgående dårligere begavede end hvide og fortjener derfor heller ikke de samme rettigheder som hvide. Man kan ikke lave om på naturens orden.

4)
Dem, der ikke er med os, er imod os. En god parole til at kortslutte kritik og fortrænge ubehagelige, forstyrrende informationer. Især hvis man kan isolere og udskamme de formastelige som 'elite', der er ond og kriminel.

5)
'Folket' har altid ret. Og de, der mener noget andet, er folkefjender. Bønder og arbejdere er altid i besiddelse af den højeste indsigt og bevidsthed, så de intellektuelle skal bare klappe i. Man skulle jo nødigt have, at klassekampen inficeres af kritisk refleksion 'på et højt intellektuelt niveau'.

-----------------

Mine betragtninger over udviklingen fra den umiddelbare sansning over erfaring til bevidsthed og selvbevidsthed understøttes af moderne psykologi; men jeg havde faktisk Hegels "Phänomenologie des Geistes" i tankerne - en psykologi, som Marx overførte på samfundet.

-

ad 5) Folk ved hvor folks sko trykker. Intelligentsiaen ved absolut ikke hvor folks sko trykker - dårligt nok hvor deres egne sko trykker. ...og så lige en detalje: Folk har det overvældende flertal. Ja men hvorfor bruger de det så ikke? Eksempelvis i Sydafrika? Er det mon fordi økonomi og samfundsstruktur er skruet sammen, så kapitalejerne har den fysiske magt i form af, dels voldsmonopolet, men så sandelig også magten til at skabe partiel hungersnød.

Hvem er Trump i grunden
Hvordan kan vi egentlig vide, om US-Amerika ikke er en koloni for en anden planets helvede? – { frit efter Aldous Huxley }.

Grethe Preisler

Det kunne du gøre bedre, Bill Atkins
Re: min kommentar af 27. november, 2016 - 20:52

Når eks-præsident Bill Clinton i sin tid svarede undersøgelses-kommissionens inkvisitor som ovenfor citeret, var det så fordi:

1) Han havde en falsk bevidsthed om, hvad begrebet 'sexual relations' betød i den givne kontekst?
- eller
2) Han havde en indtil vished grænsende formodning om, hvilke konsekvenser det (i din, min og professor M. Larsens politisk korrekte bevidsthed) sandfærdige svar kunne risikere få for hans ry som ægtemand og landsfader blandt de 'demokratisk' sindede kvindelige vælgere i Guds eget Land, hvis goodwill hans genvalg beroede på?

Jeg hælder mest til svar nr. 2, idet jeg går ud fra som givet, at Bill Clinton var og er lige så velbevandret i både Karl Marx' og Niccolò Machiavellis teoretiske skrifter som du, professor M. Larsen (og mig sagde hunden).

Sikken en gang akademisk namedropping du er ude i, Grethe Preisler. Jeg kommentere udelukkende på brugen af udsagnet "’Folket’ har altid ret." ...brugt som om de ikke har det. Som der står i artiklen: et stemningsskift, er navnlig et pres fra offentligheden. Sådan virker formelt og uformelt demokrati.

Selvforskyldt askese
Selvom præsident Bill Clinton - med eller uden høj cigarføring i Det Ovale Rum, givetvis også var underlagt denne særligt bornerte og ret udbredte amerikanske kønsmoral - kunne han alligevel finde ud af at fiske sin objektive kønslige interesse frem i virkeligheden – man har vel en ’falsk bevidsthed’ indtil man vælger en ny … ;-)

Grethe Preisler

Kære Bill Atkins,

"Ta' og rend mig i den offentlige mening"
(Poul Henningsen - Belysningsmester)

- og by the way arkitekten og hyggesprederen det lykkedes at designe den hidtil smukkeste hængelampe over spisebordene i de små kulturradikale danske folkehjem, der kunne få en 100 watt-glødepære til at lyse som en Nefalygte .. ;-)

Grethe Preisler

P.S. Husk at lykønske Simon Emil Ammitzbøll med forfremmelsen fra 'sikkerhedsvest' for Anders Samuelsen til økonomi- og indenrigsmedister i Lars Løkke Rasmussens trekløver-regering.

Nu står Simon Emil på det trin på karrierestigen, Margrethe Vestager stod på i Helle Thornings-Schmidts trekløver-regering, før hun avancerede til posten som EU-konkurrencekommissær i Jean-Claude Junckers departement.

Grethe Preisler, du mistolker PH.

PH mente helt sikkert ikke at demokratiet er problemet, men derimod at sladder er i familie med topstyret populisme.

Og med hensyn til Mihail Larsens:
Bønder og arbejdere er altid i besiddelse af den højeste indsigt og bevidsthed, så de intellektuelle skal bare klappe i. som jo ligeledes - som Folket har altid ret - bruges ironisk, så er ML igang med sin yndlingsbeskæftigelse - at tale for det indskrænkede demokrati: Helt i overensstemmelse med George Orwells diktatursatire "Animal Farm", hvor Grisene i Kraft af deres Intelligens opkaster sig til Herrer over Gaardens andre Dyr og udsender denne Parole: "Alle Dyr er ligestillede, men visse Dyr er mere ligestillede end andre."

Poul Henningsen gik efter min formodning ind for det konsekvente demokrati.

PH havde et klarsyn på demokrati som kan være svært at kapere i intelligentsiaens rækker idet det kræver at intelligentsiaen bekender kulør og ikke gemmer sig bag kiksede citater og misfortolkninger.

Jens Thaarup Nyberg, Peter Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nu lyder du fuldstændig lige så 'klarsynet' og 'intellektuel' som Mihail Larsen og formanden for Sangforeningen Morgenrøden, kære Bill Atkins.

Men det skal være dig tilgivet, da jeg ved, at du mener det godt, når du prædiker for koret ... ;-)

Grethe Preisler, tak for tilgivelsen. Jeg holde jo så meget af at tage debatten alvorligt også selv om det går ud over julehyggen.. man får den bedste modreaktion :-)

Grethe Preisler

Bill Atkins,

Siden du lover, at det bliver mellem os to, tror jeg, det for mit vedkommende er det samme, som Herdis Møllehave havde mod 'det åbne ægteskab' efter afprøvning af konceptet i praksis. Hun sagde, at ulempen var, at det 'som regel kun var åbent i den ene ende'.

Har du forresten læst Jan Sonnergaards litterære svanesang i 'konkurrenten'? Hvis ikke, kan den anbefales, men kun for folk med stærke nerver og intakt fortrængningsmekanisme.

Tjah, jeg mener jo at kapitallogikkerne og Frankfurterskolen m.m.fl. i 70'erne løftede anvendelsen af marxismens veldefinerede begreber op på et abstrakt plan, som var direkte kontraproduktivt for den politiske og faglige debat. Det er jo en falliterklæring for alle de belæste marxister, at "akkumulering" først er blevet et alment begreb (naturligvis kun blandt politisk interesserede) i forbindelse med 2008-krisen og skabelsen af begrebet "den ene procent". Marx behandling af "konkurrencebegrebet" indeholder ligeledelse nogle særdeles vigtige betragtninger for den tid vi lever i. 70'ernes overintellektualisering af marxismen har efter min mening skadet mere end mediemonopolernes fortielser.

Grethe Preisler

Vedrørende Marx og Mediemonopolernes fortielser og fortalelser:

"Jeg går og gør orden i 10.000 ting,
som jeg mente tilhører mig.
Midt i min flid, ved et tankespring,
sættes et dystert problem i sving:
Ejer jeg dem eller ej?
- Sandheden ligger vel der omkring,
at ejer du mere end 8 ting,
så ejer tingene dig."
(copyright Piet Hein)

Designer af 'Superellipsen' eller 'Alternativet til Kong Arthurs runde bord på Camelot'

’Folket’: Ja hvem er det? Er der flertallet? Nej når man ser det brugt er det noget andet end blot flertallet af befolkningen.
Det er en ideologisk størrelse. Det er forestillingen om, at der findes en særlig folkelig ’sjæl’ en ’kerne’ som er uforanderlig, som ved hvad der er sand og falskt, og som ikke er til fals for letkøbte prangere og demagoger. Det er vraggods fra Hegel
Har nogen kunne vise os, hvem ’folket’ er? Nej begrebet bruges og misbruges af politikere o.a. der meler deres egne politiske kager. Når de har flettallet med sig er det ’folket’, der har talt, har de flertallet i mod sig er ’folket’ blevet forført eller misinformeret etc. . Man påberåber sig ’folket’ for at legitimere sine egne personlige mere eller mindre tvivlsomme holdninger
’Når jeg hører nogle tale om ’folket’ trækker jeg min pistol’
’Falsk bevidsthed’: Dette afskylige udtryk bruges udelukkende for at diskvalificere andre holdninger, som man ikke finder det bekvemt at beskæftige sig med. Ved at hænge denne betegnelse på dem ,tror man at man derved ikke behøver at argumentere imod dem –de er på forhånd udelukket af det ’pæne selskab’.
’Når nogle taler om ’falsk bevidsthed’ trækker jeg min pistol’

Michael Kongstad Nielsen

Belysningsmesteren - PH's cykellygter hænger skam ikke i kulturradikale hjem, de hænger i stor-borgerlige hjem med Børge Mogensen-sofaer og Sigurd Swane-malerier drivende ned af væggen, Jeg gætter på, at 9 ud af 10 ministre i den nye regering har PH lamper hængende, for man har vel god smag. Og den er dårlig, mente PH.
PH sagde om folket med alle dets laster og skavanker: "Ta' og kys det hele fra mig".
Ikke den renskurede og belæste offentlighed fra Øster Borgerdyd, der kan alle remserne og de lærdes passager udenad, men netop dem, som færdes hjemmevant i gaderne når dagen gryr. Bude, håndværkere og de sidste værtshusgæster. Som også har en kvalificeret mening.
Så jeg hælder til Bill Atkins i ovenstående fortrolige tête-à-tête.
https://www.youtube.com/watch?v=xbCAing-vcA

Ole Falstoft
"Falsk bevidsthed", er et sociologisk samlebegreb for blandt andet begreberne: propaganda, populisme, autoritetstro, newsspeak, overforbrug, fremmedgørelse, religiøs organisering, gentagende accept af brudte valgløfter, dynamiske effekter, falske præmisser, tro på frihed, osv. osv. Analysen er en sociologisk disciplin og kan anbefales som værende yderst interessant.

“Folket" er de der lever uden økonomisk sikkerhedsnet eller med et falsk økonomisk sikkerhedsnet, eksv. pensionsopsparing baseret på værdipapirer istedet for en statslig pensionsordning. De der først rammes eller er truet i en økonomisk krise.

Og når nogen spænder hanen på deres revolver, så er det naturligvis fordi de sammen med Goebbels mangler argumenter og analysekraft.

Eller i det hele taget ikke tror på alt man læser eller hører, eller når nogen ikke forstår en morsomhed, ikke er stand til at læse en tekst korrekt, altid udstiller sine fordomme, hiver gamle historier frem som argument osv. - hvad interessant er der ved det? ... ;-)

'Falsk bevidsthed' er et sociologisk begreb

Der er tydeligvis en del af denne tråds kommentatorer, der ikke er i stand til at skelne begrebet fra 'fejl'. 'løgn' og almindelig misforståelse. Begrebet er beslægtet med 'illusion' og 'indbildning'. Det er således typisk, at de, der har den falske bevidsthed, for det første har den på trods af nogle objektive forhold (som ikke desto mindre giver anledning til falskheden), men også - og nok så vigtigt - for det andet ikke selv er klar over falskheden (hvorfor Preislers mærkelige Bill Clinton-eksempel er helt ved siden af).

I moderne tid lagde Rousseau grunden for begrebet, som blev taget op igen af bl.a. Hegel, Marx, Nietzsche og Freud. Fra en helt anden, men dog beslægtet side, har fænomenet taget form af 'ideologi'. I begge tilfælde er der tale om 'forestillinger', der på en forvrænget måde afspejler virkelige forhold og erstatter den objektive analyse og indsigt.

Det kristne budskab og ’oplyst falsk bevidsthed’ -

Trump understregede, at han i stedet ville bruge sin mentale kapacitet til nationens bedste - sød musik i disse mørke juletider – men hvori består den ’mentale kapacitet’ ud over at være god til at tælle penge, som for øvrigt må være en fysisk kapacitet til eget bedste, skal vi nu virkelig blive vidner til og tro på, uden at blive snydt, at Santa (igen) er genopstået ovre i ’guds eget land’ …

Men herhjemme ved vi julen kommer – julestjernen (se mod syd lige efter solnedgang), og de tre herværende selvkronede ’vise’ mænd (ok, næsten) – og garanterer at de rige bliver endnu rigere og pigen med svovlstikkerne endnu en gang bliver snydt og må fryse ihjel – så nu mangler bare lidt social indignation og en lille rask ommøblering i julemandens værksted og nissernes garde blive opgraderet med mindre ’falsk bevidsthed’, som åbenbart er meget vigtig og stærkt efterlyst af enkelte i disse højintellektuelle spalter – men gad vide, om ikke også hele ’juleevangeliet’ bør henregnes til folk, der bestemt ikke kunne sige sig helt fri for ’falsk bevidsthed’ – men vidste vi da ikke det …

Et langt mere interessant begreb og et udbredt sociologisk fænomen er det sloterdijk’ske - ’oplyst falsk bevidsthed’ - vi ved udmærket, hvad vi gør, men vi gør det alligevel – kaldes også for ’kynisme’, se f.eks. min kommentar g.d. 07:22 – den havde Karl ikke set komme i sine lettere forældede teorier, hvor ikke engang det misbrugte begreb ’falsk bevidsthed’ skulle være nævnt …

”Som den tyske filosof Peter Sloterdijk har påpeget i sin bog ’Kritik af den kyniske fornuft’, er det i dag imidlertid en fejl at tro, at vi lider af ’falsk bevidsthed’ i denne klassiske forstand, for vi har al den viden, vi har brug for. Vi kender til konsekvenserne af vores handlinger. Vi ved også godt, at vi er nødt til at handle på flygtningesituationen, og at vi har et medansvar. Sagen er blot den, at vi er ligeglade. Ideologien er blevet kynisk. Sloterdijk kalder det ’oplyst falsk bevidsthed’. Vi er oplyste, men vi lader som om, vi ikke er.”

Hvorefter Peter Sloterdijk legitimerer satiren som oplysning - hvad kan man andet end at prøve få sig et godt filosofisk-naturvidenskabeligt grin over samfundsvidenskabernes sociologiske discipliner -

”Den nyere ideologikritik optræder allerede i seriøs paryk, og i marxismen og navnlig i psykoanalysen har den ovenikøbet iført sig jakkesæt og slips, for at der ikke skal herske tvivl om den borgerlige respektabilitet. Den har opgivet sin tilværelse som satire for at erobre sig en plads i bøgerne som ”teori”. Fra den varme polemiks form har den trukket sig tilbage til den kolde bevidsthedskrigs stillinger.”

Satiren har trange kår medens bevidsthedskrigen raser … ;-)

I kærlig erindring

Ser just i ’papirerne’, at den fabulerende kommentar af 26.11. 2016, 22:18 tilsyneladende ordret er blevet taget alvorligt 27.11.2016, 10:19, dog uden argumentation for den fremførte påstand om ’falsk bevidsthed’ – dette skal herved bringes i erindring, da der ofte nok er blevet gjort opmærksom på og kritiseret fra bestemt side, at ikke alle debattører argumenterer for deres synspunkter, hvorfor dette bringes i behagelig erindring …

Grethe Preislers kommentar af 27.11.2016, 20:52 må for øvrigt siges at være et anskueligt eksempel på dette sloterdijk’ske begreb ’oplyst falsk bevidsthed’, idet Bill Clinton udmærket var klar over, at han havde handlet ’kynisk’ (løjet), hvilket han da også senere indrømmede – en berigtigende kommentar til dette udestår ligeledes …

Bl.a. derfor er det som regel ikke altid forbundet med nogen synderlig oplysende gevinst at deltage i nogle debatter på nærværende platform, da forståelsen for andres synspunkter ikke altid er tilstrækkeligt forankret og derfor udarter til enetaler, og meninger alt for ofte bliver søgt kortsluttet af bebrejdelser og bedrevidenhed uden substans – tror en Donald Trump bruger samme teknik i sin politiske propaganda, bare på et ’højere intellektuelt niveau’. – PS: Ironi og satire kan forekomme i stride strømme. … ;-)

Peter Sloterdijks kynisme er ironisk - ikke satirisk.

Det gør en forskel. Ironikeren har nok i sig selv og sin højrøvede, overlegne kynisme; satirikeren har en brod, der angriber uretten.

"Dovenskab og fejhed er årsagerne til, at så stor en del af menneskene, efter for længst fra naturens side at være kendt fri for fremmed styrelse, alligevel gerne forbliver umyndige livet igennem, og til at det er så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig."
(Kant, "Hvad er oplysning?" i: 'Oplysning, historie, fremskridt', Slagmark 1993, s. 71)

Ha-ha?

'Nødvendig falsk bevidsthed'

Marx skærpede Kants og Hegels kritik ved ikke blot at gøre den falske bevidsthed til et 'idealistisk' problem (i filosofisk forstand), men til et objektivt (i samfundsteoretisk forstand).

Filosofisk set kan den falske bevidsthed forklares ved

- mangler (fravær af relevant viden)
- fejl (misforståelser, logiske brister)
- vilkårlighed (ubegrundede antagelser)

Det er imidlertid ikke det interessante for 'falsk bevidsthed' som sociologisk begreb. Her skyldes falskheden en f o r d r e j n i n g af bevidstheden. Man kan sådan set godt være i besiddelse af den relevante viden, men opfatter og forstår den tvangsmæssigt forkert, fordi den objektive sandhed er for smertefuld at se i øjnene eller for vanskeligt at gøre noget ved. Så hellere søge trøst i en livsløgn, en religion eller en ideologi.

Det er i denne forstand, at Marx taler om en 'nødvendig falsk bevidsthed'. Den er selvfølgelig ikke mere nødvendig, end at den - bl.a. med hjælp fra kritiske intellektuelle - kan blive analyseret og berøvet sin karakter af 'sandhed'. Det gælder i øvrigt også for tvangstanker.

Mihael:
'er der tale om ’forestillinger’, der på en forvrænget måde afspejler virkelige forhold og erstatter den objektive analyse og indsigt'
Jeg kan gå med til at der eksisterer objektive kendsgerninger (f.eks. at jorden er rund ikke flad), men 'analyser og indsigter' sker det altid ud fra en bestemt synsvinkel, en holdning en hypotese, en ideologi og intet af dette er 'objektivt'

Subjektiv og objektiv 'falsk bevidsthed'

Nu har jeg ovenstående forsøgt at forklare, hvordan 'falsk bevidsthed' kan udvikle sig subjektivt. Men der findes naturligvis også mere ligefremme, objektive former:

- misinformation
- bortforklaringer
- løgn

Dem har der været rigeligt af i de to kampagner, der ledte til Brexit og valget af Trump. De blev faktisk sat i system og masseproduceret, ikke mindst via de såkaldt 'sociale medier' (der bekvemt bevæger sig under en kritisk offentligheds radar). Mere forbløffende har det været, at selv offentligheden er ved at udvikle sig til et ekkokammer, hvor der efterhånden er så megen postfaktuel støj, at mange ikke længere tager påstande (informationer, udsagn, budskaber, løfter etc.) alvorligt og derfor vænner sig fra at tænke kritisk-diskursivt. Alle meninger er lige gode, lige gyldige og ligegyldige. Nogen gør det tilmed til en dyd at være uvidende, for viden er jo 'elitær', ikke sandt? (Trump hyldede ligefrem vælgere med ingen eller sparsom uddannelse.) Den gamle indsigt i, at 'viden er magt', er blevet endt på hovedet, så man nu skulle tro, at 'uvidenhed er magt'. Det er virkelig demagogi.

'Sandhed' er diskursiv

Det forhold, at 'sandhed' aldrig er endelig - vi kan ikke udelukke, at vi bliver klogere - betyder ikke, at 'sandhed' er meningsløs og fuldkommen relativ. 'Sandhed' er den viden, der p.t. har den største troværdighed ud fra de tilgængelige kilder til erkendelse (som varierer i forhold til deres objekter).

Troværdighed afhænger af de argumenter (logiske, faktuelle, empiriske, teoretiske etc.), der bringes i anvendelse til at b e g r u n d e 'sandheden'. Nogle påstande mangler simpelthen gode 'begrundelser', og en del af dem kan direkte f a l s i f i c e r e s, fordi de støtter sig på antagelser, som er blevet m o d b e v i s t (logisk, historisk eller eksperimentelt).

(Mange kune lære af Thomas Kuhn's bog om 'De videnskabelige revolutioner', der er karakteriseret ved en stadigt forløbende overvindelse af 'sandhedsparadigmer'.)

Viden er forskellig

Jeg brugte ovenfor formuleringen "som varierer i forhold til deres objekter". Objekter er forskellige, det er viden derfor også. Der er forskel på naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, f.eks. De har forskellige objekter og derfor også forskellige metoder og gyldighedskrav. Men der er jo også forskel på videnskabelig viden og almen viden (common sense), teoretisk og praktisk. Selv Kant anerkender visdommen i det gamle ordsprog: "Det kan i teorien være rigtigt nok; det dur bare ikke i praksis". Der er også forskel på visdom og klogskab.

Sorry, Marianne

Du har misforstået Kuhn. Al viden er temporær, og fra tid til anden samler den tilgængelige viden sig i et system (paradigme), der synes at kunne give en samlet forståelse. I nogen tid fungerer dette paradigme som 'normalvidenskab' - eller slet og ret 'sandhed'. Den herskende viden, så at sige.

Men ligesom der i samfundet sket en udvikling (i produktivkræfter) gennem nye opdagelser, teknologiske opfindelser, nye observationer, konfrontation med andre kulturer, bliver videnskab også løbende udfordret 'nedefra', så den kendte 'normalvidenskab' bliver mindre sikker og til sidst så hullet, at den er moden til en revolution, som imidlertid først kommer, når et nyt paradigme (der kan forklare alle de nye anfægtelser) har taget form. (Hvis der ikke står et sådant paradigme klart, synker civilisationen ned i en mørk periode.)

Afrunding på Kuhn

Da 'sandhed' i Kuhn's forstand ikke er relateret til artiklen om Trump, holder jeg inde med kommentarer desangående. Men vil dog gerne slutte af med at sige, at 'objektivitet' ikke er noget, naturvidenskab har patent på. Det fremgik vist også af, at jeg tidligere gjorde sandhed 'objektbestemt'. Humaniora og samfundsvidenskaberne har også 'objekter', der er underlagt videnskabelig analyse. Da disse objekter adskiller sig væsentligt fra naturvidenskabelige objekter, må de objektivt analyseres med andre metoder og erkendelsesinteresser (for nu at minde om Habermas, der for snart et halvt århundrede siden modererede positivisme-kritikkens enten-eller-sandhed til et differentieret sandhedsbegreb, der respekterede erkendelsesobjekternes objektive forskellighed).

Grethe Preisler

Retorik for begyndere:

"Kunsten at få det sidste ord er enkel som bare fanden
man skal bare sørge for aldrig at tage det næstsidste ord fra den anden"
(P. Hein)

Sider