Læsetid: 5 min.

’At bløde op for Rusland er at fornægte virkeligheden’

Det vestlige pres på Putin er udfordret af den usikkerhed, som USA's kommende præsident har sået i sin Ruslandspolitik, lyder det fra den tyske forsker Stefan Meister. Indtil videre forventes EU med Tyskland og Frankrig i spidsen dog at holde fast i de økonomiske sanktioner
Rusland kunne med præsident Clinton have regnet med et vedholdende sanktionspres. Det kan aftage med præsident Trump.

Rusland kunne med præsident Clinton have regnet med et vedholdende sanktionspres. Det kan aftage med præsident Trump.

Mindaugas Kulbis

24. november 2016

BERLIN - Når EU-toppen og Ukraine mødes i dag i Bruxelles, vil den bagvedliggende agenda være, hvor længe Vesten vil opretholde sine økonomiske sanktioner mod Rusland. 

Sanktionerne er løbende blevet forlænget, siden Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i marts 2014, og står næste gang til at udløbe 31. januar næste år.

Men en række EU-lande presser på for at bløde op, og den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, har også antydet, at USA vil søge et bedre forhold til Rusland. 

»Jeg ville elske at kunne komme overens med Rusland, og jeg tror, de gerne vil kunne komme overens med os. Det er i vores fælles interesse. Jeg går ikke til det med nogen forudfattet overbevisning,« lød det mest klare svar, Donald Trump gav i et interview til New York Times tirsdag

Rusland satser på Trump

I Berlin følger den ledende Ruslands-ekspert Stefan Meister signalerne fra Donald Trump tæt. Den kommende præsident kan meget vel ændre kursen på USA's Ruslandspolitik lyder det, da Information møder Stefan Meister på hans kontor i det vestlige Berlin, få stenkast fra de nordiske ambassader.

»Trump vil muligvis forsøge at sløjfe sanktionerne knyttet til Ukraine-konflikten. Det vil naturligvis være en stor fordel for Putin, der kan se frem til at få mere spillerum,« siger Stefan Meister, der også rådgiver den tyske regering i Rusland-spørgsmål. 

»Vi ved, at Trump som forretningsmand agerer efter at indgå aftaler, og det vil tiltale Putin mere, end den mere ideologiske tilgang som Obama har haft til Rusland,« lyder det fra Stefan Meister, der leder Rusland-afdelingen hos Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik i Berlin.

Rusland kunne med præsident Clinton have regnet med et vedholdende sanktionspres. Det kan aftage med præsident Trump.

Især fordi Ukraine ikke umiddelbart udgør nogen strategisk betydning for USA, kan Donald Trump indtage en mere pragmatisk holdning til militære konflikter og dermed også sanktionspolitikken, frem for USA's hidtidige værdibaserede tilgang, siger Stefan Meister. 

En ny Ruslandspolitik skal dog stemmes igennem den amerikanske kongres, og der er i det republikanske parti en gruppe parlamentarikere, der har ekstremt antirussiske holdninger og er stærkt kritiske over for Vladimir Putin.

»Vi ser, at Trump allerede har allieret sig med stærkt højreorienterede dele af det republikanske parti. Det vil derfor langt fra være nemt at ophæve sanktionerne,« lyder det fra Stefan Meister.

Sanktionerne rammer ikke USA nævneværdigt. I EU-landene har de økonomiske sanktioner en 11 gange større effekt end for USA. Alene Tyskland har siden 2012 mistet årlig eksport på 128 milliarder kroner, skriver Deutsche Wirtschafts Nachrichten.

Vil svække EU's position 

I EU er det især Ungarn, Grækenland og Cypern, der har været kritiske over for fortsættelsen af sanktionerne, mens især Tyskland og Frankrig ønsker at holde fast.

Fem forskellige EU-embedsmænd siger til finansmediet Bloomberg, at sanktionerne højst sandsynligt vil blive forlænget med yderligere seks måneder. Den endelige beslutning falder formentlig ved næste EU-topmøde 15.-16. december.

Men ligesom man har set i dansk politik, er der også i Tyskland intern uenighed om, hvorvidt man bør søge større dialog med Rusland og bløde op på sanktionerne. Det skyldes, mener Stefan Meister, at de tyske politikere i dag har ovenud svært ved at anerkende, hvor Rusland egentlig er på vej hen.

»Især tyske SPD taler om fortsat at få indrømmelser gennem dialog, men det er ikke bare naivt, det er at fornægte virkeligheden. Det svækker samtidig ens forhandlingsposition, at man ikke vil erkende, at Rusland ikke lader sig påvirke.«

Stefan Meister bemærker, at selv om den tyske Forbundsdag sidste år fik hacket sine computersystemer, og man efterfølgende med stor sikkerhed kunne tilskrive Rusland angrebet, har adskillige tyske politikere siden krævet, at sanktionerne mod Rusland bliver ophævet. Det handler især om, at man ikke sætter sig ind i, hvordan Rusland agerer, mener han.

Ifølge ham har sanktionerne ikke den store praktiske effekt, men det tjener som en slags mindstemål af politisk ageren fra den vestlige side. En samlet Rusland-strategi har EU dog ikke opbygget. Meister peger på EU's Rusland-taskforce med kun 20 ansatte som aldeles uambitiøs.

»Men var sanktionerne der ikke, havde man slet ingen troværdighed. Skulle sanktionerne have en afgørende effekt, skulle energiområdet med ind over. Men det vil ingen røre ved.«

Konflikt som strategi

Det er de faldende olie- og gaspriser og ikke sanktionerne, der har haft den største effekt på den russiske økonomi, der sidste år faldt med 3,7 procent. Samtidig er der lagt et hårdt pres på det private erhvervsliv.

Det er denne krisecocktail, som Rusland modgår med militære magtdemonstrationer for at flytte opmærksomheden, mener Stefan Meister.

»Rusland bliver stadigt svagere, men samtidig forsøger styret at kompensere gennem krige og aggressioner,« siger Stefan Meister. Han mener, at Rusland er i færd med at undergrave sin egen fremtid.

»For at dække over, at økonomien er for nedadgående, ligger styrets fokus på militæret og på at holde gang i konflikter med omverdenen. Det er blevet en del af strategien for styrets overlevelse,« siger Stefan Meister.

Styret har reelt opgivet at udvikle landets økonomi, og det vil føre til yderligere nedture ikke mindst socialt. Et flertal af russerne tror i dag, at deres personlige økonomi vil blive ringere, og det flugter med virkeligheden, siger Stefan Meister.

»Især på temaer som pensioner, sundhed og uddannelse sker der en regulær udhungring. Det er en langstrakt nedtur, der vil komme til at vare langt længere, end mange måske tror,« lyder det fra Ruslandseksperten.

Stefan Meister roser NATO for at være ved at opbygge et anticyberkrig-center i Riga, men kun få lande som Sverige og Finland har for alvor taget konsekvensen af Ruslands aggressive fremfærd. 

I Finland arbejder alle organer, der har med sikkerhed at gøre – som forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og efterretningstjenesten – systematisk med russisk desinformationspolitik. De opbygger interne netværk, har særlige eksperter og har et analysecenter og medarbejdere, der går på tværs af ministerierne.

»De går offensivt til værks, hvor de især afdækker russiske forsøg på at sprede desinformation. Det er forbilledligt i Europa, men der er desværre kun alt for få lande, der har forstået de udfordringer, vi står over for, når vi taler om Rusland. Tyske politikere er ikke blandt dem, der for alvor skiller sig ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Konfliktflak uden et bæredygtigt perspektiv; mangen (europæisk) Ruslandsantagonist er rådvild og febrilsk i kølvandet på Trump's nærmest sodomiske uberegnelighed - og derfor gribes ethvert halmstrå i fastholdelsen og forceringen af den igangværende, geopolitiske (værdi- og markeds)kamp. Til skade for alle, omend på kort sigt til gavn for nogle få.

Henning Troelsen

Nu er det jo godt at informations læsere selv kan tænke; At fremstille ham her som "den ledende Ruslands-ekspert Stefan Meister" i Tyskland, må da forhåbentligt ikke være rigitigt. Det er jo et kraftigt partsindlæg fra en meget højreorienteret politiker og langt fra at være noget der bare er i nærheden af at være lidt neutral rådgivning.....

Flemming Berger, Rolf Hansen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Mads Kjærgård og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar