Note
Læsetid: 2 min.

Brexit i modvind

Den engelske landsret har givet sagsøger ret i, at det britiske parlament skal give grønt lys, før landet kan påbegynde Brexit-forhandlingerne. Og tidligere på ugen mistede UKIP sin største donor. Begge dele bringer fornyet usikkerhed om Brexit-forløbet
Udland
5. november 2016

LONDON – Den engelske landsret har sået uvished om landets udmeldelse af EU, efter at den i en opsigtsvækkende afgørelse har krævet, at regeringen sikrer sig parlamentets velsignelse, før det aktiverer artikel 50 – dvs. de formelle forhandlinger om exit fra EU.

»Den mest fundamentale regel i den britiske forfatning er, at parlamentet er den højeste myndighed og kan lave eller omstøde enhver lov, det ønsker,« sagde Englands øverste dommer, John Thomas, men gik ikke ind i, på hvilken måde regeringen skal sikre parlamentets velsignelse af forhandlingsprocessen.

Mulig forsinkelse

Afgørelsen – som regeringen straks ankede til landets højesteret – risikerer som minimum at forsinke aktiveringen af artikel 50 og kan teoretisk set helt forhindre Brexit, idet et flertal af parlamentarikerne stemte for Remain.

Mens det dog er yderst usandsynligt, at parlamentarikerne vil underkende folkets vilje, er der derimod nu udsigt til en langt mere grundig debat om vilkår og mål for forhandlingerne i det britiske parlament.

Læs også: Brexit-hyklerne

»Vi accepterer og respekterer resultatet af folkeafstemningen,« sagde Labours Brexit-ordfører, Keir Starmer, til Reuters, men tilføjede, at regeringen som resultat af afgørelsen nu må fremlægge de principper, det ønsker at forhandle på baggrund af.

Hidtil har de centrale ministre – inklusive premierminister Theresa May – nægtet at give detaljer om deres forhandlingsstrategi og ønskede slutresultat, med henvisning til at det vil svække landets forhandlingsposition, hvis EU-parterne ved, hvad de går efter.

Forventningen er, at øget parlamentarisk indflydelse vil gøre det sværere for regeringens Brexit-hardlinere at gennemføre en såkaldt ’hård Brexit’, hvor landet helt forlader det indre marked. Nyheden om domsafgørelsen fik da også straks pundet til at stige.

Leave-tilhængere sure

Brexit-tilhængerne er imidlertid rasende. UKIP-formandskandidat Suzanne Evans opfordrede på Twitter til, at dommerne bag afgørelsen fyres.

»Hvor vover disse aktivistdommere at underkende vores vilje? Det er magtmisbrug og underminerer demokratiet,« skrev hun.

UKIP- og Leave.eu-donoren Arron Banks beskyldte parlamentet for ikke at acceptere resultatet af folkeafstemningen.

»De fik ikke det svar, de ønskede, og nu bruger de hver eneste beskidte trick i bogen til at sabotere, forhindre og udvande Brexit,« skrev han i en udtalelse.

Banks stod dog selv tidligere på ugen for en anden nyhed, der også sandsynliggør en blødere landing i stedet for den hårde Brexit, han selv støtter. Banks har nemlig været en af UKIP’s største donorer – han har givet en mio. pund til partiet og omkring 7,5 mio. pund til Leave.eu-kampagnen – men meddelte onsdag, at han vil stoppe støtten til partiet, fordi han ikke har tillid til nogen af formandskandidaterne.

Han forudså sågar på BBC, at partiet kan være ved at »dø eller svinde ind«.

Med et fattigere UKIP, der har været præget af interne problemer efter Nigel Farages afgang som leder, vil der være en vægtig stemme mindre til at presse regeringen til at levere en hård Brexit – med en lukning af grænserne for EU-arbejdere – som partiet og regeringens hardlinere ønsker.

Minister for international handel, Liam Fox, er en af dem og erklærede sig på regeringens vegne »skuffet over rettens afgørelse« torsdag.

»Landet stemte for at forlade Den Europæiske Union i en folkeafstemning godkendt ved lov af parlamentet. Regeringen er fast besluttet på, at det vil respektere resultatet af folkeafstemningen,« sagde han torsdag i parlamentet.

Højesteret vil tage stilling til regeringens anke den 5.-8. december.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Dommen kommer ikke som nogen overraskelse. Højesteret vil blot stadfæste den. Alt andet vil være et brud med flere hundrede års parlamentarisk tradition, hvor Parlamentet er landets højeste autoritet.