Læsetid: 2 min.

COP22: De fattigste lande har de højeste ambitioner

Der var på forhånd ikke lagt op til de store kontroverser ved dette års klimatopmøde, som på mange måder har bevaret den gode stemning fra Paris. Fredag lancerede en gruppe af verdens 45 mest sårbare og fattige lande et nyt progressivt klimainitiativ, der skal presse ambitionerne i vejret – og de rige lande til lommerne
19. november 2016

Den største og måske bedste nyhed fra et ellers udramatisk klimatopmøde, COP22, i Marrakesh, Marokko, faldt på mødets sidste dag, fredag.

Her annoncerede en gruppe af 45 lande samlet i gruppen Climate Vulnerable Forum, CVF, at de inden år 2020 vil have realiserbare planer for at omstille til 100 procent vedvarende energi, at de vil have som langsigtet mål, at være CO2-neutrale i 2050 – og endeligt, at de vil stramme ambitionerne i deres nationale handlingsplaner inden år 2020.

CVF-gruppen tæller lande som Costa Rica, Afghanistan, Filippinerne og en lang række østater. Alle lande, der er særligt truet af klimaforandringerne, og som afhænger af bistand udefra for at kunne gennemføre planerne.

Edgar Gutierrez, miljøminister i Costa Rica, gjorde i forbindelse med lanceringen opmærksom på, at uden umiddelbar og meget dramatisk handling, er det umuligt at nå Paris-aftalens mål om at holde klodens temperaturstigninger under 1,5 grad.

»Vi ved ikke, hvad det er, andre lande stadig venter på, før de begynder at bevæge sig mod CO2-neutralitet og 100 procent vedvarende energi. Alle burde være i gang, ellers vil vi alle lide.«

Imponerende og inspirerende

Erklæringen hyldes af blandt andre Al Gore, USA’s tidligere udenrigsminister, der mener, at landene »giver fornyet håb om, at tempoet kan sættes i vejret og klimaudfordringerne kan løses i tide«.  

EU’s energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete, kalder ligeledes initiativet for imponerende og lover, at EU »står ved landenes side«, når planerne de kommende år skal gennemføres.

»De forpligtigelser som Climate Vulnerable Forum i dag har påtaget sig, er både imponerende og inspirerende. De udviser moralsk lederskab med ægte vilje til handling. Det er lande, der allerede lever med klimaforandringerne, deres eksistens er på det yderste.«

Også hos de grønne organisationer er der begejstring for udmeldingen.

»Det her er en rigtigt god nyhed. Nogle af de fattigste og mest sårbare lande viser her det lederskab, vi har efterspurgt i så lang tid,« siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp, der dog samtidig gør opmærksom på, at det ikke nytter, hvis ikke de rige lande, herunder EU, også strammer sine mål yderligere.

Med fokus på 2018

EU har siden klimatopmødet i Paris sidste år gjort det klart, at EU’s 2030 mål står fast og ikke bliver revideret inden 2020, som de fattigste lande ellers lægger op til.

Problemet er, at den samlede indsats fra verdens lande – når alle initiativer og målsætninger i landenes individuelle handlingsplaner lægges sammen — ikke rækker. Med de forpligtigelser, der er skrevet ind i Paris-aftalen, er kloden på kurs mod at blive 3,5 grad varmere ved udgangen af dette århundrede.

Derfor ses der frem mod de kommende klimatopmøder – ikke mindst topmødet i 2018, hvor FN’s klimapanel fremlægger en første vurdering af, hvad der skal til for at nå målet om at begrænse stigningerne til mellem 1,5 og maksimum to grader.

Næste års topmøde bliver i Bonn, Tyskland, mens EU’s klimamæssigt mest fodslæbende land, Polen, har tilbudt at være vært ved det 24. klimatopmøde i 2018.

Læs også: Trump kan ikke stoppe den grønne omstilling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu