Læsetid: 2 min.

Cubas revolutionsikon Fidel Castro er død

Cubas tidligere kommunistiske leder er død. Han blev 90 år gammel
Fidel Castro var Cubas præsident i 46 år. Han kom til magten, da han med våben afsatte den USA-støttede diktator Fulgencio Batista i 1959.

Fidel Castro var Cubas præsident i 46 år. Han kom til magten, da han med våben afsatte den USA-støttede diktator Fulgencio Batista i 1959.

Christobal Herrera

26. november 2016

Cubas tidligere leder Fidel Castro er død. Det oplyser hans bror, Raul Castro, tidligt lørdag morgen dansk tid. Han døde klokken 19 fredag aften lokal tid.

Det skriver AFP og Reuters, der citerer det statslige tv i Cuba.

Raul Castro fortæller, at den revolutionære leders jordiske rester vil blive kremeret tidligt lørdag »i overensstemmelse med hans ønske.«

Fidel Castro blev 90 år. Han stod i slutningen af 1950’erne i spidsen for den revolution, som forvandlede den caribiske østat til et kommunistisk ledet land.

I 2008 besluttede Fidel Castro på grund af helbredsproblemer at overdrage magten til sin lillebror, Raul.

I de senere år har Fidel Castro kun ladet sig se i offentligheden ved sjældne lejligheder. I august fik det cubanske folk et glimt af den sygdomssvækkede Castro i forbindelse med hans 90-års fødselsdag.

Her lod han sig hylde ved en tv-transmitteret gallaforestilling i Karl Marx-teatret i hovedstaden Havana.

Tilskuerne i det fyldte teater modtog ham med »Fidel«-råb og en over fem minutter lang klapsalve, berettede internationale medier.

Blandt gæsterne til koncerten var flere personer, som deltog i angrebet mod Moncada-kasernen i Santiago de Cuba.

Anført af Fidel og Raul angreb en gruppe på omkring 120 oprørere kasernen i 1953.

Angrebet blev slået tilbage, og Castro-brødrene blev taget til fange. Men aktionen var starten på omvæltningen i Cuba.

Først godt fem år senere lykkedes det Fidel Castro at gennemføre revolutionen, da den USA-støttede diktator Fulgencio Batista blev drevet på flugt.

Fidel Castro i Havana 1965.

AP Photo

I store dele af verden – især i Latinamerika og Afrika, men også blandt mange venstreorienterede i Europa – blev Fidel Castro et forbillede for både politikere og almene borgere.

Især fordi han som leder af et mindre land udfordrede supermagten USA.

Men det cubanske folks store håb om en gylden fremtid under Fidel Castro blev aldrig indfriet. Økonomien i landet blev i mange år holdt kunstigt oppe af støtte fra Sovjetunionen. Fidel Castro sørgede dog for at etablere et skole- og sundhedssystem, som mange andre fattige lande måtte misunde cubanerne.

I fem årtier var Fidel Castro en torn i øjet på skiftende amerikanske præsidenter. Han har set 11 præsidenter komme og forlade Det Hvide Hus og overlevet både attentatforsøg og et amerikansk forsøg på at invadere øen, der ligger cirka 150 kilometer fra Floridas kyst.

Først de senere år er der sket en opblødning i forholdet mellem de to lande. På initiativ fra præsident Barack Obama er de diplomatiske relationer genoprettet.

Den benhårde handelsblokade som USA indførte mod Cuba for over 50 år siden er fortsat gældende. Men det er igen i USA tilladt at købe og ryge en cubansk cigar. Eventuelt i følgeskab med et cubansk rom.

Amerikanerne har også igen fået lov til at rejse til Cuba som turister.

Optøningen blev slået fast, da Obama som den første amerikanske præsident siden 1928 i marts i år besøgte Cuba.

Læs også: Arven efter Castro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

USAs 'benhårde' handelsblokade gav cubanerne ganske elendige betingelser for at realisere det socialistiske projekt; et historisk faktum som, blandt mange andre, befinder sig i en bekvem glemmebog.

Christian Nymark, kjeld jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Torben Arendal, Per Torbensen, Torben Andersen, Bill Atkins, Bruger 196134, Claus Oreskov, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Holger Madsen, Karen Grue, Torben Skov, Mikael Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Peter
Og USSR's massive hjælp gav cubanerne ganske fantastiske betingelser for at realisere det socialistiske projekt. Og alligevel skal vi igen igen høre hvordan denne 'fantastiske' styreform igen igen fejler fælt alene pga. udefrakommende betingelser. Suk.

kjeld jensen, Finn Thøgersen, Christian Sørensen, Torben Arendal, Jørn Andersen, Christian Larsen, Anders Hede og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

socíalisne uden demokrati og ytringsfrihed er ikke socialisme - og socialisme på isolerede Cuba var altid en umulighed

kjeld jensen, Jørn Andersen, Bruger 196134, Karen Grue og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Det er værd at huske hvor meget cubanerne hjalp rundt om i verden, sendte læger og anden ekspertise til nødstedte områder.

kjeld jensen, Jan Nørgaard, Flemming Berger, Karsten Aaen, Torben Arendal, Kim Houmøller, Claus Oreskov, Peter Jensen, Hans Larsen, Palle Yndal-Olsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

@Peter

Til gengæld skabte de ironsik nok grobund for en helt særegen tidslomme, som er en væsentlig del af den Cubanske charme idag - men som formentlig vil forsvinde meget hurtigt nu, hvor amerikanerne er ved at slække på embargoen. Der er stadig ikke åbnet helt op for kommerciel turisme fra USA, men det er kun et spørgsmål om kort tid, før det sker. Med mindre, naturligvis, den nye præsident Trump, også omgør Obamas politik på dette punkt. De amerikanske eksilcubanere, som har været en markant pressionsgruppe siden revolutionen, er jo traditionelt et republikansk bagland - og de er bestemt ikke begejstret for Obamas tilnærmelser.

Det ironiske er jo, at hvad Kennnedy ikke formåede med militær magt, kunne de nu opnå så let som ingenting med økonomisk magt, hvis de bare hævede embargoen. Der er intet våben så effektivt som amerikansk kulturimperialsime og forbugskultur - og den Cubanske befolkning hungrer sikkert efter det. Men det er slet ikke sikkert, at Cuba havde kunnet bevare sin socialistiske purisme, havde USA ikke iværksat deres benhårde embargo

Ddt er nu, man skal besøge denne fantastiske enklave - inden McDonalds planter deres flag på Cubansk jord og ødelægger den lokale kultur. Jeg rejser selv derover om tre uger - netop for at opleve det gamle Cuba inden det er for sent. Jeg havde dog håbet, at Fidel havde holdt sig i live til mit besøg.

Hans død markerer virkelig slutningen på en æra og en generation. Der er ikke mange tilbage, der ikonificerer 60'erne som han - det skulle lige være Bob Dylan.

Og den Cubanske revolutions, trods dens åbenlyse problemer, var ikke desto mindre et fantastisk stykke revolutionshistorie og en inspiration for en hel generation. Og på mange måder blev Cuba forvandlet til det bedre, sammenlignet med den skrækkelige Mafiøse koloni, der havde udviklet sig under Batistas sidste embedsperiode. På en række væsentlige områder fik man etableret en forbilledlig velfærdsstat, givet de svære betingelser man var underlagt.

/O

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Flemming Berger, Torben Arendal, Per Torbensen, Torben Andersen, Curt Sørensen, Claus Oreskov, Torben K L Jensen, Anders Graae, Peter Jensen, Palle Yndal-Olsen, Holger Madsen, nils hommel og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Robert
socialisme med demokrati og ytringsfrihed er en grænseløs naiv utopi.

Jørn Andersen, Hans Aagaard og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

ja - ingen ægte socialisme uden demokrati - punktum. Men når det så er sagt, er jeg træt af alle dem der fremhæver Cuba som det mislykkede socialistiske projekt og giver socialisme alene skyld for det. Det kan man ikke - tag til ethvert land (med ganske få undtagelser) i mellemamerika/caribien og man vil se endnu værre armod end der er/var på Cuba. I 2006 boede jeg i Nicaragua, da Sandinisterne blev stemt tilbage til magten efter 16 år med neoliberalt styre. Jeg spurgte nogle af mine lokale bekendte hvorfor de havde stemt sandinisterne tilbage. De sagde alle som en.: her i Nicaragua har vi ytringsfrihed, men vi har ikke råd til at købe en avis, et fjernsyn eller benytte internettet. Vi har ikke råd til uddannelse, vi har ikke råd til at tage på hospitalet, vi er fattige og vores børn bliver også fattige. På Cuba der har de ikke ytringsfrihed og demokrati, men de har sundhed, uddannelse og jobs .............! Når jeg dengang diskuterede med mine Nicaraguanske bekendte slog det mig hvor omvendt verden også kan være. Det er kort og godt behovspyramiden om igen og Cuba har altid været det store forbillede i den region ................. og det kan jeg faktisk godt forstå!
Mht. at besøge Cuba før det er for sent - så var det næsten allerede for sent for 15 år siden. Canada, Tyskland og Spanien har investeret (til amerikanske virksomheders store fortrydelse) massivt i turisme på Cuba de sidste 20 år ........
Men der er sgu rigtig rigtig dejligt og smukt ............. og musikken .... uf!

Robert Ørsted-Jensen

Thomas Andersen. Nej det er ej, men og det var i øvrigt oprindeligt aldrig tænkt anderledes. Pariserkommunen var f.eks. Marx ide om socialisme og det var et demokrati med fuld ytringsfrihed. Problemet er langt snarere at demokrati ikke er muligt med kapitalisme som drivkraft. Det ender i manipulationer og som i USA - det bedste demokrti der kan købes for penge. At påpege netop det var fra starten det egentlige ærende for bl.a. Karl Marx, en radikal demokrat. Spørgsmålet er snarer hvad vi fylder i og hvordan vi indretter et bedre og socialt mere retfærdigt samfund, hvad vi kalder det er sgu ligegyldig - men uden demokrati og ytringsfrihed er et bedre samfund ikke en mulighed.

Robert Ørsted-Jensen

Han kendte ikke sin besøgelsestid og leninistisk bedrevidende elitært diktatur ender altid i gamle syge mænd

Bruger 196134 og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

De fleste cubanerne har siden årtusindskiftet bare har ventet på at Fidel forlod manegen, så de kunne komme videre.
Det ændrer ikke ved at han - ved en historisk tilfældighed - fik opbygget et land der gav uddannelse og sundhed til alle. Det er en kommer til at give cubanerne enorme fordele de næste årtier. Uden ham have Cuba været som håbløshedens Haiti eller Nicaragua.

Flemming S. Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

"Og USSR’s massive hjælp gav cubanerne ganske fantastiske betingelser for at realisere det socialistiske projekt. Og alligevel skal vi igen igen høre hvordan denne ’fantastiske’ styreform igen igen fejler fælt alene pga. udefrakommende betingelser. Suk."

Det kan være væsentligt for en nuanceret historie- og samfundsforståelse at sondre mellem ideologier og styreformer; socialisme er ikke en styreform; socialisme er en ideologi som kan søges realiseret via forskellige styreformer. Demokrati er en styreform, med mange ansigter - det samme kan siges om totalitarismen.

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar

https://www.youtube.com/watch?v=aP5BnfhPquc
Rød Front i himmelen kammerater - et ikon er død men arven efter Fidel lever m.a.o. Fidel er død - Castro leve! Det er mit inderlige håb at lægehjælp og medicinsk hjælp til de latinamerikanske lande fra Cuba må forsætte i al fremtid. Tusinder af latinamerikaner har i dag deres syn takket være gratis øjenoperationer på Cuba. Hasta siempre!

Flemming S. Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Per Torbensen, Palle Yndal-Olsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Fidel Castro, Mugabe, Hugo Chavez m fl er vel nogle ekesmpler på revolutionære, der med fuld folkelig opbakning smider undertrykkere ud og overtager magten.

Når magten er vundet , er fejlen så, at de ikke vil overlade magten til folket, hvis folket vil ændre den politiske linje
- de grupper , der vil noget andet bliver stemplet som kontrarevolutionære folkefjender og smidt i fængsel eller det, der er værre.

Den franske revolution, den amerikanske revolution, den russiske revolution, den kinesiske revolution m fl gav også anledning til en masse tragiske begivenheder
- Frankrig er (med flere særdeles alvorlige "bump" på vejen ) blevet et demokrati
- USA er ( efter en borgerkrig, borgerrettighedsbevægelser m v ) blevet en spøjs størrelse, hvor forfatningen med valgmænd o s v er besynderlig, men dog demokratisk
-Rusland er (efter en tur med "USSR" og dermed følgende undertrykkelse, nedsmeltning af USSR og dannelse af et nyt endnu ikke demokratisk land) blot på vej mod en forhåbentlig bedre fremtid
-Kina er blevet til en markedsøkonomisk form for diktatur ( - kineserne er altså ret "udefinerbare")

Revolutioner lykkes tilsyneladende aldrig så længe de revolutionæe klæber til magten - der kan givet uddrages en masse nyttig viden, hvis man sagligt begyndte at analysere og sammenligne de større revolutioner og deres resultater på både den korte og den lange bane.

Cuba var ikke vellykket som revolution - der mangler stadig en "lykkelig ende" på historien.

Verdens effektiveste dræber maskine CIA planlagde over 700 attentater på Fidel Castro og nu er han død en naturlig død. Om de mange attentats forsøg og om Castros liv og politiske betydning kan man læse om i Ignacio Ramonet: ”Fidel Castro Mit Liv”. Det er en basse på 701 sider. Er man mere doven anlagt kan jeg anbefale en mindre bog – Clive Foss: ”Fidel Castro 1926 – 2007”. Et svensk filmhold lavede i 70´erne den bedste film med fidel – hold øje med om den bliver genudsendt.
Se også på disse bøger:
Fidel Castro, Che Guevara, Regis Debray: ”Vi er praktiske Revolutionære”
Fidel Castro: ”Historien vil frikende mig”.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Curt Sørensen, Torben Arendal, Per Torbensen, Torben Skov, Hans Larsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg synes godt man kan forstå, at der er et grundlæggende dillemma i at kombinere en politisk utopi med demokrati. Demokratiet er per definition middelmådigt og ineffektivt som styreform, og vil aldrig føre til ideelle valg; det fører til de bredeste kompromiser. Til gengæld kan det aldrig gå helt galt med et demokrati, fordi de store tals lov vil sikre, at ingen enevældig idiot kan sidde på magten i generationer.

Til gengæld forhindrer det ikke, at den ene idiot efter den anden kan sidde ved magten, og de pågældende idioter kan være mindst lige så slemme, som dem der har tilranet sig magten ved vold eller arv.

Det seneste valg i USA har været en meget klar advarsel om, at demokratiet på ingen måde sikrer gode ledere. I Antikken var demokratiet bolværket mod Tyrannen - men allerede Platon så dengang dsystemets indbyggede risiko for populisme og imkompetent ledelse.

En politisk utopi, realiseret i en verden fuld af politiske interessemodsætninger - og hvor der skyes ingen midler for at knuse det utopiske projekt - vil naturligvis være nødt til at forsvare sig mod indre og ydre fjender i et eller andet omfang - og især i starten. Det er realpolitik, og prisen for dét kan være en vis kontrol med oppositionelle kræfter og evt. forhindre, at der overhovedet eksisterer en officiel opposition.

Risikoen ved det opposionsløse utopi er naturligvis, at det nemt forstener i en form for indavl og anakronisme over tid - eller, som det ofte er sket, i regulær dekadence.

Det er ikke nemt at skabe alternative samfund, baseret på idealer som den omliggende verden misbiliger. Man er aldrig helt tryg.

/O

Niels Duus Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Per Torbensen, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Det seneste valg i USA har været en meget klar advarsel om, at demokratiet på ingen måde sikrer gode ledere."

Gode ledere er intelligente mennesker, som ikke ønsker magt og derfor deler den mest muligt med sin omverden? Og demokrati kan udfoldes på en række forskellige måder, herunder den konkurrencedemokratiske model som praktiseres worldwide og i f.eks. særligt USA bidrager til yderligere segregering, tilskuerdemokratiske tilstande, kronisk afmagt og voldsom populisme.

Robert Ørsted-Jensen, john andy houbo Pedersen, Karsten Aaen, Claus Oreskov, Anders Graae og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

En ting der slog mig, da jeg læste om Fidel Castros revolution, var hvor dårligt forberedt den var, hvor elendigt den blev igangsat, og hvor succesfyldt den blev gennemført. Fidel Castro vidste at tiden var moden til revolution - derfor successen. Siden har CIA og økonomiske magthavere i samarbejde igangsat striber af "falske" revolutioner i utide - eksv. "de farvede revolutioner" og "det arabiske forår" - og de har alle været dømt til at fejle, og nye grådige regimer har taget magten, og de folkelige bevægelser har lidt nederlag og er blevet trævlet op. Omvæltninger skal planlægges, men først og fremmest skal tiden være inde - det vil sige et folkeligt flertal skal støtte omvæltningen. Det vidste og beviste Fidel Castro.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, john andy houbo Pedersen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Per Torbensen, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, Claus Oreskov og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Rober Kroll skriver: Revolutioner lykkes tilsyneladende aldrig så længe de revolutionæe klæber til magten

Det Rober Kroll overser her er at samtlige de revolutioner han opremser er blevet isoleret af den industrialiserede verden, hvilket har gjort det meget svært at skabe den forbedrede levestandard som revolutionen lover.

Det bør enhver der ønser et ændret samfund indse. Kapitalismen lader sig ikke afvise uden kamp.

Flemming S. Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

@Bill Atkins. skriver at: "Kapitalismen lader sig ikke afvise uden kamp." det er en god gravskrift over Fidel og en huskeseddel til os alle sammen. Socialisme er ikke noget man fo men noget man tager!

Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Enest jeg mener faktisk du langt hen har ret. Men der var intet af det gode Castro gjorde som ikke kunne have været gjort bedre med respekt demokrati. Han kunne have været en virkelig helteskikkelse, men han var så fuld af sig selv at han bragte os på kanten af tredje verdenskrig - gud være lovet var der mere forstandige individer tilstede i Moskva of Washington. Så døde han nu istedet som en halvlunken fyr med et problematisk eftermæle

Robert Ørsted-Jensen

OK olivier goulin - men leninistisk autokratisk imndretals styre der prøver at springer fra feudalistiske biondesamfund direkte over kapitalisme til socialistsieske samfund (hvad er et umuligt projekt) har ikke medført andet end gamle uduelige og kleptokratsiek mænd ved roret - vi er alle lige men nogen er mere lige end andre (Sovjet, Østeuropa Cuba etc) og nye variation af asiatiske gudekejsere (Mao of N.Korea) der hitil bare er endt i nye former for statsreguleret kapitalisme med tyve ved roret.

Der er ikke og vil aldrig komme noget alternativ til demokrati, men demoklrtiet kan forbedres og skal helst udvides til også at indbefatte økonomi og den samfundsmæssige fordeling. Men demokrti skal lytte - det er nå man ikke lytte vi får et oprør der bringer Trump typer til magten. USA tringer til en grundig oprydning og indførelse af demokrtio ville være en god ide.

Robert Ørsted-Jensen

Den stalinistiske varuiation af Leninisme handlede i al sin blændende enkelhed om at man greb tilbage i sit samfunds kultur og deerefter udnyttede urgamle religiøse bevægelser til skabelse af en ny og på overfladen sekulær religion der byggede på en totalt forwrænet udgave af noget de påstod var marxisme. Marx bøger blev ophøjet til den nye bibel (kun få evnede jo alligevel at læse det og visse passager kunne man så undlade at udgive) derefter gjorde man en gudekejser eller en af guderne indsat Zar ud af sine store leder. Hellige ikonbilleder af de store ledere døde eller levende ku så hænges op overalt - til ffentlig tilbedelse og man ku så i ægte asiatisk og katolks vis lave religiøse relikvieskrin ud af de tidligere leders gravmæler (så ku folket defilere forbi og få lidt del i helligånden og sådan - helt samme rolle som vore egne gamle gravhøje og moder trese og lignende i den katolske kirke).

Ateisme - min bare røv!

Social omfordelking - vel det gjorde man sgu lige så godt hvis ikke bedre under nazityskland.

Cuba er vel efter Nord Korea det andet eksempel på et kommunistisk dynasti, hvor magten nedarves i familien. Det er næppe i overensstemmelse med de revolutionære idealer. Den amerikanske handelsblokade af Cuba var nok politisk uundgåelig, men udviklede sig aldeles kontraproduktivt og var med til fastholde et udemokratisk styre uden politisk frihed. Efter at en række europæiske lande åbnede op for turismen til Cuba udviklede landet sig til verdens største bordel med uhørt lave priser på alle hylder. Det er derfor ganske rigtigt, at man skal skynde sig at besøge Cuba, hvis man skal nå at opleve landet i sin tidskapsel og stadig nyde nogle af de fordele, som turister med udenlandsk valuta har adgang til.

Endnu et eksempel på en socialistisk revolution, der udvikler et diktatur. Det bliver spændende om cubanerne finder en bedre styreform, når nu både diktatoren og socialismen er død.

Ernst Enevoldsen

@Frank Jensen: Cuba var et stort bordel før revolutionen. Du antar så historieløst at der i mellemtiden ville komme et helt tredie alternativ mellem gangstervælde og Fidel flyvende fra himmelen. Det er jo det rene vrøvl.

Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins, Claus Oreskov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Peder Kruse, bedre for hvem? De velhavende eller de fattige? I et retfærdigt samfund har alle lige muligheder for at få bolig, familie, arbejde, lægehjælp og social sikkerhed, og det er jo ikke lige et sådan samfund der truer i horisonten.

Robert Ørsted-Jensen

Kruse smid for fanden Stalin i papirkurven.

Kun den der påståede "socialisme" der er styret, på klassisk borgelig vis, af et mindretal under den store "vise" leder og deres veldiciplinerede parti er død. Dette system byggede på vold og trusler om vold og censur styret af en politistat over et flertal.

Det var ikke socialisme og vil aldrig blive socialisme. Når det var bedst var det et med vold påtvunget fælleskab, når det er værst var det massemord og enorme fangelejre.

Gå istedet tilbage til Marx skrifter om Pariserkommunen, der er tale om enkle og lette skrifter her. Engels forklarede i forordet skrevet år efter Marx død, at det er der du skal finde svaret på hvad Marx mente når han anvendte det siden så misbrugte ord "proletariatets diktatur" (noget der under Stalin ganske enkelt var partiets diktatur over proletariatet og alle andre. Det var a case of - "vi bestemmer hvem der er rigtige arbejdere og hvem der ikke er".

Men Marx beskriveklse af pariserkommunen er en beskrivelse af et pluralistisk demokrati med fuld ytringsfrihed, ingen statslige institutione, ingen parier og partidisciplin og centralkommitteer og ingen "store geniale" ledere.

Det var ad hoc møder domineret af pariserproletariatet og alle beslutninger var åbne mødebeslutninger - diktaturet bestod i simpelt flertalsdiktatur - somme tider tog flertallet beslutninger uanset opposition fra et mindretal. Man konfiskerede foreksempel bystyrets køretøjer og udstyr og visse nøgle virksomheder og underlagde dem demokratisk kontrol udøvet af rådets mødebeslutninger.

Vi kan debattere om dette er praktisk anvendeligt redskab i alle siturtioner - eller om det vil fungere i et helt samfund - vi kan jo ende med at skulle møde os alle ihjel - eller om former for representativt demokrati er ejn nødvendighed. Vi kan debattere hvordan man sikrer rimelig jævn fordeling af goder uden at undegrave og ødelægge al initiativ of skabertrang med møde- og flertalsbeslutninger og bureakrati.

Men det sidste var ikke det klassikerne anså for målet - målet var radikalt demokrti hvorunder også økonomi og ejendomsret var demokratiseret.

Men pointen er at klassikerne ikke gik ind fra parti- og mindretalsdiktatur - de var radikale demokrter - ikke tilhængere af elitepartiers despoti. I det hele taget opstod det politiske parti med formænd og stram disciplin først i tiåret efter Marx død. Det var et resultat af fagforeningernes organisation overført på politik og det kom fra arbejderpartierne og blev deefter kopieret af de borgelige og rafineret af fascisterne som ganske enkelt kopierede Lenins parimodel.

Marx oplevede aldrig og end ikke Engels oplevede i fult omfang det vi idag forstå ved det politiske "parti" og ideen ville næppe have fået hans ukritiske tilslutning, han afskyede censur og levede højt på ytríngsfrihed.

Ernst Enevoldsen,

Hvad har det med sagen at gøre, at Cuba var et stort bordel for 60 år siden? Det er ikke almindeligt, at unge piger lader sig inspirere af deres oldemødre, når det kommer til at vælge profession. Der er snarere tale om, at den cubanske revolution erstattede en overklasse med en anden, og at de socialistiske idealer aldrig nåede ned til folket som andet end slagord.

@Frank Hansen. Er du en af dem der har behov for at TRO på at prostitution er et bekvemt tilvalg til livet? Det lyder sådan når du skriver: ” Det er ikke almindeligt, at unge piger lader sig inspirere af deres oldemødre, når det kommer til at vælge profession”.
Prostitution skal forstås som et komplekst faktum med flere ubekendte – indrømmet. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at forstå den sociale situation den prostituerede befinder sig i. Efterspørgslen, i dette tilfælles udenlandske sex turister – dengang, som nu er lige så vigtig et parameter.
Imidlertid bider jeg mærke i din opfattelse af Cuba som et bordel og jeg spørge i den forbindelse om det ikke kommer an på øjnene der ser? Jeg kander masser af mennesker der har været på Cuba som ikke har haft en sådan oplevelse, men tværtimod har en masse forskellige og sammensatte historier at fortælle om: mennesker, politik, kultur, dagligdagen ja livet og døden.

Ernst Enevoldsen

"Der er snarere tale om, at den cubanske revolution erstattede en overklasse med en anden, og at de socialistiske idealer aldrig nåede ned til folket som andet end slagord."
...og uddannelse. sundhed og en national identitet, som resten af Latinamerika - fortsat - kun kan drømme om. Idag er cubanerne ved at eksplodere af lyst til at komme ud i verden. Men det er de sandsynligvis i kraft af den struktur Castro byggede op. De var heldige og byttede en gangster overklasse ud med en overklasse med nationale og sociale ambitioner.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Bill Atkins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Tja Lenins opbyggelse af socialisme med anvendelse af modellen for borgerligt mindretals diktatur - et eetpartidespoti - løste godt nok ikke det problem Jens.

Robert Ørsted-Jensen

Ikke mindst stalinismen og dens ultimative samnenbrud overalt dokumenterer at der ikke er noget alternativ til demokrati og at man ikke kan springe udvikling fra bondesamfund og lige ret frem til socialisme - det fungerer ikke

@Robert Ørsted-Jensen. Pas nu på ikke at gå i selvsving. Det er altså kammerat Fidel der er død, det er ikke kommunismen :-)

Robert Ørsted-Jensen

Det beklagelige er kun at der er så mange der stadig tror at 'din' "socialisme" og "kommunisme" er rigtig socialisme. Folk som jer er en hindring for skabelsen af en ny og brugbar venstrefløj. I er rustne lænker til en kæmpemæssig katastrofal fejltagelse der skete i perioden 1917-18

udvikling fra bondesamfund og lige ret frem til socialisme - det fungerer ikke ...undtagen i Kina.

RØJ, kommunisme er fælleskabets ejendomsret til produktionsapparatet og kontrol over statsmagten. Det er så enkel og logisk en tanke at den ikke kan dø. Problemet er hvordan man når derhen, men det har du gang på gang vist, at det interesserer du dig ikke for. Det er åbenbart for indviklet, eller vil du blot forpurre den nødvendige diskussion?

Robert Ørsted-Jensen

nope det fungerede ikke i Kina - men indførelse (ikke gen.ind...) af kapitalisme fungere - med al det noget sådant adstedkommer

Robert Ørsted-Jensen

I en vis forstand har de ret - global kapitalisme er den eneste måde Kineserne reelt kan få hjulene til at dreje og dette kæmpeland op til et niveau hvor relle samfundsændringer i progressiv retning blir mulige. Socualisme var ikke muligt for Kina - de var for tilbagestående

Jens Thaarup Nyberg

Robert Ørsted-Jensen
28. november, 2016 - 21:56
Hvordan skulle Lenins eetpatisystem kunne løse Pariserkommunens problemer, når det springende punkt i de to forløb, revolutionen i Rusland og det fejlslagne oprør i Frankrig, er forskellen i rådighed over de væbnede styrker, en rådighed som næppe var kommet i stand uden Lenin og konsorters samlende indsats, for arbejdere og bønder, hærens fodfolk.
Den videre politiske udvikling af Sovjetunionen skal jeg ikke kommentere meget, kun, at jeg ser eetpatisystemet i lyset af sovjetsystemet, gennem hvilket den russiske og andre folkeslags socialisme kunne komme til udtryk; gennem hvilket de mangeartede liv, der fandtes rundtom i det russiske imperie kunne formidle deres behov og ønsker op igennem systemet, indtil den øverste, samlende sovjet, den kommunistiske institution, der formidlede fordelingen mellem alle.
Til det personalkritiske skal jeg huske at meddele, at rigtignok ser vi rundtom i historien sære mentaliteter husere, men vi falder ikke alle ens ud, ved du, af historiske årsager.
;-)

Claus Oreskov, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Peter Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Robert Ørsted-Jensen nope, det fungerede ikke i Kina Det er jo præcis det jeg siger RØJ: Du interesserer dig ikke for den vej der skal føre frem mod kommunismen. Kommunisme er ikke en snuptagsløsning, RØJ. Grunden til at Kina har måttet lukke op for kapitalistiske investeringer, er fordi Sovjetunionen ikke længere eksistere, og den eneste måde, at få købt et moderne produktionsapparat, er derfor ved at tilbyde noget som de kapitalistiske monopoler er interesseret i. Problemerne har intet at gøre med din håbløst forælde betragtning om, at kineserne har baggrund i en agrarkultur. Kom nu videre RØJ. De største antikommunister er de mest forbenede fundamentalister. Tænk selvstændigt RØJ - det gør kommunister.

Claus Oreskov, Karsten Aaen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Der er hverken hoved eller hale i der du skriver Jens. Etpartisture er et illigitimt styre uden folkeligt mandat. De massemord der følger er en naturlig konsekvens det er bureakratiet der endte med at forfølge og indespærre homoseksuelle, forbyde musikarter som Beatles som dekadence og ødelagde al innovativ udvikling også.

Robert Ørsted-Jensen

Og Atkins - der var ikke i de lande du så tankeløst beundere tale om at man bare overtog statsmagten.

Nej det der var tale om var at man opbyggede et statsapperat så omfattende en magt at alt blev kvalt. Tåbelige bureakrater og møde i partiets ledelse tog beslyytninger på alle områder. Spændende nye udviklinger i kultur og tekniologi blev gjort til et anliggende for bureakrater. Disse ofte uvidende tåber skulle så siodder der og beslutte om jeg havde lov til at høre på jazzmusik og rock musik, eller om udøvere af samme måtte besøge landet. Om jeg måtte have langt eller kort hår. Dine statslige bureakrater endte med at være smagsdommere overlat hvad angår kunst og literatur og de bestemte endog hvem jeg måtte eller ikke måtte gå iseng med og uddelte straffe eller sendte folk på institutioner hvis de gjorde det "forkerte". Nye kunstarter blev henvist til det sorte marked og al kulturel og politisk udvikling gik istå. Velbekomme

Sider