Læsetid: 4 min.

Drengen der ville være pave og måske bliver præsident

Ikke mange havde forudset den tidligere premierminister Alain Juppés comeback i fransk politik. Men den 71-årige præsidentkandidat er inkarnationen af, hvor langt flid kan række i det franske system
Alain Juppé er forhåndsfavorit til at blive præsidentkandidat for det republikanske parti i Frankrig

Alain Juppé er forhåndsfavorit til at blive præsidentkandidat for det republikanske parti i Frankrig

Bob Edme

19. november 2016

Alain Juppé har altid været en meget alvorlig mand, med en dyb, velartikuleret stemme og den karakteristiske skaldede pande, der siden han var ung, har fået ham til at se gammel ud.

Sådan har han set ud, lige siden han gjorde sin entré i politik, gennem mentoren Jacques Chirac, der i 1976 var premierminister og senere blev præsident. Den 31-årige Juppé søgte job som taleskriver, og Chirac spurgte om han havde lyst til at gå ind i politik. Juppé replicerede, at han ville være stolt over at være med i Chiracs stab, hvortil Chirac spurgte: »Kan De lide at klappe rumper på køer?«

Det var Chiracs specialitet, når han med succes besøgte de store dyrskuer.

Nu er Alain Juppé forhåndsfavorit til at blive præsidentkandidat for Frankrigs republikanske parti og til at gå i sin mentors fodspor. Søndag afholdes første runde af republikanernes primærvalg, hvor feltet indsnævres til to, som så skal dyste i anden runde søndag den 27. november. Vinderen spås store chancer for også at ende som Frankrigs næste præsident til forårets valg.  

Anekdoten om Juppé og køerne kan man sammen med mange andre læse i journalisten Camille Vigogne le Coats biografi om Alain Juppé, der udkom i foråret 2016. I biografien beretter Juppé og hans nære om politikerens mere ukendte sider.

Man hører om hans overbeskyttende mor og arbejderfaderen, der begge havde store ambitioner på enebarnets vegne. Selv så han sin fremtid som pave, men indrømmer, at det ikke var på grund af katolicismens dybere mysterier.

Der er også saftige historier om, hvordan den mand, de fleste franskmænd betragter som en stivstikker, i virkeligheden var damernes ven og havde adskillige affærer under sit første ægteskab.

Juppés forhold til kvinder kendte offentligheden mest fra hans tid som premierminister, da han i 1995 under pomp og pragt satte 12 kvinder i sin regering, som blev kaldt ’jupetter’ i et ordspil mellem Juppé og ’jupe’, nederdel. Blot for at fyre 9 af dem et halvt år senere.

At biografien udkom i foråret, viser noget om den form for langsigtede strategier, den tidligere premierminister formår at sætte i værk, i al fald hvad hans egen karriere angår. Tiden var inde til at mildne billedet.

Fik betinget fængsel

Den 71-årige Alain Juppé er inkarnationen af, hvorledes man i det franske skolesystem kan nå den absolutte top med begavelse og flid.

Han blev student som 17-årig, drog til Paris og arbejdede sig vej gennem de store skoler, Normal Sup, Sciences Po og den elitære administrationsskole ENA, som ofte bebrejdes for at udklække samtlige franske politikere.

En undtagelse er en af Juppés vigtigste konkurrenter, den tidligere præsident Nicholas Sarkozy, der er advokat. Juppé satser på, at franskmændene stadig er lige så trætte af Sarkozy, som da de for fem år siden foretrak François Hollande. Sarkozy har en række partifinansieringssager hængende over sig, som endnu er uafklarede.

Alain Juppé har allerede fået sin dom for samme. I 2004 blev han indhentet af fortiden i form af en retssag fra hans tid som viceborgmester for Paris under Chirac fra 1983 til 1985. Juppé fik 14 måneders betinget fængsel for at have medvirket til gennem falske job på rådhuset at skaffe penge til sit eget og Chiracs parti.

Siden har Alain Juppé haft utallige offentlige funktioner. Han indtog midt i firserne flere ministerposter, da den socialistiske præsident Mitterand efter nederlag ved parlamentsvalget var tvunget til at skabe en koalitionsregering med Chirac som premierminister.

Da højrefløjen igen blev sendt i opposition i 1988, blev han RPR-partiets generalsekretær og EU-parlamentariker. Hans jerngreb om partiet fik den interne modstander Charles Pasqua til at sammenligne Juppé med det nordkoreanske kommunistparti.

Da der atter blev dannet koalitionsregerning i 1993, blev Juppé udenrigsminister og medvirkede i Frankrigs senere stærkt omdiskuterede indgreb i blodbadet i Rwanda. Med Chirac som vinder af præsidentvalget i 1995 var den ’åndelige søn’ naturlig kandidat til premierministerposten. Det skulle blive to stormomsuste år.

Eksil i Quebec

Juppé ønskede at privatisere og reformere. Det sidste gjaldt ømfindtlige sager som offentlige pensioner og stramninger på sygesikringsområdet. Samtidig afslørede satireavisen ’Le Canard Enchainé’, at Juppés søn på faderens foranledning havde fået en lejlighed i et socialt boligbyggeri.

Demonstrationer tvang Juppé til at opgive reformerne samtidig med, at han kejtet håndterede evakueringen af Saint Bernhard-kirken i Paris, hvor illegale indvandrere havde søgt tilflugt. Juppé forlod sin premierministerpost med et bragende valgnederlag i 1997.

Men samtidig var Juppé i 1995 blevet valgt til borgmester i Bordeaux på barndomsegnen med langt større succes. Han fredede gamle bydele, indførte sporvogne og satte store byggeprojekter i gang. I 2001 blev han genvalgt, men måtte gå efter efter den betingede dom i 2004, der i et år fratog ham retten til at bestride politiske poster.

Juppé drog i eksil i Quebec og det skulle blive den ørkenvandring, han baserede sit comeback på, især ved at fordybe sig i klimaproblemer. I 2006 blev han med bravour genvalgt som borgmester, og i 2007 trak præsident Sarkozy ham ind i varmen som økologiminister.

12-talsdrengen, som havde skrevet endnu en bog, denne gang med titlen Jeg spiser aldrig mere kirsebær om vinteren, gjorde sig atter uundværlig og blev udenrigsminister. Ved valgnederlaget til Hollande trak Juppé sig tilbage til Bordeaux og begyndte at forberede det slag, han nu har påbegyndt.

Juppé har i langt tid været en af Frankrigs mest populære politikere og har reformuleret værdidebatten ved at kræve en ’lykkelig fransk identitet’.

Troede Sarkozy, han kunne feje ham afnbanen med sit eget comeback, tog han fejl. Vælges Alain Juppé den 27. november til republikanernes kandidat, peger meget på, at drengen, som ville være pave, har gode muligheder for at blive den femte republiks ottende præsident.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu