Læsetid: 7 min.

’Man har efterladt folk nede i kælderen, hvor deres had langsomt er gæret’

De Identitære er en ny paneuropæisk højrebevægelse, der med Greenpeace-lignende aktioner vil gøre fremmedfrygt og islamofobi til mainstreamholdninger. En af højborgene er Østrig, hvor Information i hovedstaden Wien har mødt bevægelsens bedst kendte ansigt, der kalder til kamp mod multikulturalisterne
Frihedspartiets kandidat, Norbert Hofer, kan meget vel blive Østrigs næste præsident. Martin Sellner, der er en af den paneuropæiske højrefløjsbevægelse De Identitæres frontfigurer, mener, at det skyldes, at de østrigske vælgere er trætte af hele fortællingen om det multikulturelle.

Frihedspartiets kandidat, Norbert Hofer, kan meget vel blive Østrigs næste præsident. Martin Sellner, der er en af den paneuropæiske højrefløjsbevægelse De Identitæres frontfigurer, mener, at det skyldes, at de østrigske vælgere er trætte af hele fortællingen om det multikulturelle.

Ronald Zak

25. november 2016

WIEN – Ved opførslen af et Elfriede Jelinek-skuespil i Wien, hvor de fleste medvirkende var flygtninge, stormede 20-30 aktivister fra bevægelsen De Identitære i april scenen og sprøjtede med kunstblod og kastede flyveblade med overskriften »multikulti dræber«. En retssag med anklage om vold er under forberedelse.

I juni trængte en gruppe identitære ind til en forelæsning om flugt og integration ved universitetet i østrigske Klagenfurt og udførte en iscenesat stening af en kristen begået af en fuldt tilsløret muslimsk kvinde og et banner om at »integration er umulig«.

Rektoren forsøgte at stoppe aktionen og fik et slag i maven. Den østrigske forfatningsbeskyttelse undersøger stadig sagen.

I august måned steg en gruppe identitære op på Brandenburger Tor i Berlin med et banner med påskriften »sikre grænser – sikker fremtid«, efter at en vagtmand var blevet låst inde.

Og i sidste uge blev De Grønnes partihovedkvarter i Berlin besat, hvorefter et banner med påskriften »I har for længst glemt vore kvinder« blafrede i vinden.

Alle aktioner og mange flere er behørigt optaget og lagt ud på YouTube af de medievante højrenationale græsrødder fra De Identitære, der alle tilhører den generation, der færdes hjemmevant med hele palletten af sociale medier. Stor set alle, der er knyttet til bevægelsen, er under 30 år gamle. 

De Identitære er dukket op i offentligheden i de tysktalende lande i det seneste år, hvor nye grupperinger løbende er kommet til i kølvandet på, at videoerne og opslag deles. Og i takt med at der skrives artikler og laves radioindslag om, hvad bevægelsen står for.

»Hvis vi ikke lavede vore aktioner, så ville vi to ikke sidde her i dette interview,« lyder det selvbevidst fra frontmanden i Østrig, Martin Sellner, da vi mødes i det gamle Wiens vestlige udkant lige over for det interkulturelle kulturhus WUK.

I det statelige kaffehus Cafe Weimar serveres kaffen af tjenere i stift puds, og den sorte drik indtages på plyssæderne under de mægtige lysekroner. Cafeen passer til Sellners passion for traditionen frem for fornyelsen. 

Hjemstavn, tradition og frihed er kodeordene for den ’Identitäre Bewegung’ og er også det slogan, der gjalder under deres demonstrationer.

Martin Sellner tror, at hele fortællingen om det multikulturelle skurrer så meget hos de østrigske vælgere, at de ikke længere tror på det. Det bliver ifølge Sellner særligt tydeligt ved det østrigske præsidentvalg den 4. december, hvor Frihedspartiets kandidat, Norbert Hofer meget vel kan blive den, der vinder posten.

Præsidentvalget måtte gå om, efter at uregelmæssigheder ved stemmeoptællingen gjorde valget af den grønne kandidat Alexander Van der Bellen ugyldigt.  

Martin Sellner vil stemme på Norbert Hofer.

»Vælgerne kan se, at deres land forandrer sig, og de føler sig forrådte af det multikulturelle. Det, tror jeg, er hemmeligheden bag Le Pens, Trumps og Hofers succes ved de forskellige valg.«

Anklager om vold

Martin Sellner er ikke, hvad man forestiller sig om en højreaktivist, der har en nynazistisk baggrund, som han nu siger, at han har brudt med. Han er hverken kronraget, klædt i brugt militærtøj eller optræder brysk.

Den 27-årige jura- og filosofistuderende er umiddelbart venlig og imødekommende. Han er åben og smilende og kunne være model for T-shirts og undertøj i et Føtex-udsalgskatalog, og han er ikke som mange andre i den højreorienterede scene yderst mistænksom over for journalister.

Han tænker og taler hurtigt og ser bevægelsens aktioner som afgørende for at brede budskabet ud. 

»Jeg syntes, det har været en mangel, at der i det højre spektrum ikke har været politiske græsrødder, der har rejst debatter, lavet fredelige demonstrationer og aktioner. Det har alt sammen været overladt til de venstreorienterede.«

Han er træt af, at venstreorienterede professorer skal definere, hvordan begreberne om det højreorienterede skal udlægges.

»Vi er avantgarden, der skal gøre det okay at være højreorienteret og patriotisk,« siger Martin Sellner om de aktioner, han bedyrer, altid skal være ikkevoldelige, men hvor, der ifølge ham har været enkelte gensidige provokationer, der har givet bevægelsen ridser i lakken.

»Beklageligt,« kalder han det. »Vi håber at blive frikendt ved domstolene.«

Offer for meningseliten

At være imod indvandring, at kalde integration for umulig og en stor løgn, at gå ind for assimilering og udvisning af kriminelle islamister er ikke velset i dagens Østrig, siger Martin Sellner.

»Den venstreorienterede meningselite i medierne filtrerer de meninger fra, som vi identitære står for.« 

Så hellere selv styre budskaberne. Sellners Twitterkonto bugner af opslag og delte posts, og da Trump vandt i USA, var Sellner særligt begejsret for Alt-Right-bevægelsens rolle. 

For at væbne sig mod anklagen om, at De Identitære er racister eller etnocentrikere, er modstanderne ikke i sig selv indvandrere, flygtninge eller migranter, men de politikere, der har tilladt, at udlændinge at slå sig ned i Europa.

»Vi er ikke racister, der går ind for vold, og taler nogen nedsættende om jøder eller for Det Tredje Rige, så ryger de ud. Selv om det sker i form af vittigheder,« siger Martin Sellner, der ser sig selv som en slags gadearbejder for ensomme højreorienterede, der mangler at finde ligesindede. Som homoer, der skal springe ud.  

»Man har efterladt folk nede i kælderen, hvor deres had langsomt er gæret. Det slår så ud i brandattentater mod asylcentre, som jeg vil tilskrive desperate enkeltpersoner. Vi har brug for en åben og angstfri debat om indvandring, hvor man ikke skal censureres af meningseliten.«

Martin Sellner tror på, at han med sit engagement også tjener et højere formål på den højreorienterede scene.

»Det kan være, det lyder højpandet og selvhøjtideligt, men jeg vil gerne være med til at forhindre, at vi får flere typer som Anders Behring Breivik, der vælger volden for at udtrykke politiske holdninger. Kan de højreorienterede i stedet gå på gaden og demonstrere eller lave politiske aktioner, så vil meget være vundet.«

Martin Sellner fortæller, at han selv føler sig brændemærket af de holdninger, han står for.

»Jeg er blevet fyret fra alle mine studenterjob, da de fandt ud af, hvor jeg stod politisk, så nu lever jeg af at lave medieproduktioner, og så sælger jeg T-shirts, jeg selv designer.«

Mærket hedder Phalanx Europa, og her finder tilhængerne tøj med påtrykte slogans som ’Lampedusa Coastguard’ eller ’Pro Border’ på alt fra hoodies, poloskjorter eller de simple T-shirts med rund hals. Bøger, klistermærker og musik kan man også købe. For Sellner er det identitære projekt også blevet et job.  

Imod underkastelsen

De Identitære ser sig selv som etnopluralister, dvs. at de mener, at etniske grupper godt kan besøge hinanden, men ikke leve sammen. Det vil kun føre til kamp. Og politisk kamp er netop, hvad identitære længes efter for at give deres projekt mening. 

De Identitæres logo er en rundkreds med det græske bogstav lambda i midten, der har rødder tilbage til spartanerne i det gamle Grækenland, der har givet Europa en af sine myter om den ubønhørlige kamp mod overmagten i form af persernes mægtige hær.

I slaget ved Thermopylæ i 480 f.Kr. døde kong Leonidas en offerdød sammen med sine 300 krigere, og Martin Sellner nævner da også Hollywood-filmen 300 som et forbillede.

Fiktionsverdenen leverer en del af tankegodset, og Sellner nævner også filmen Avatar, og romanen Fahrenheit 451 af Ray Bradbury om forbud mod bøger og undertrykkelsen af ideer.

Og så er der franske Michel Houellebecq, der i romanen Underkastelse bruger begrebet ’de identitære’, om den gruppe af oprørere, der ikke lader sig omvende til islam af opportunistiske årsager for at beholde job og privilegier.

Den dystopiske roman, hvori Frankrig i 2022 får en muslimsk præsident, leverer en del af den undergangstænkning, der motiverer De Identitære. 

For at forhindre undergangen, er det netop europas identitære, der vil være den sidste generation, der kan forhindre den store befolkningsudskiftning, der med tiden vil give Europa et muslimsk flertal.

Martin Sellner bruger eksemplet, at de østrigske socialdemokrater er blevet afhængige af stemmer fra indvandrerne. Fordi østrigerne hader partiet, har man importeret nye vælgere.

»Især de røde partier blevet afhængige af stemmer fra migranterne. Hvis ikke denne gruppe deltog i valget, så ville de indvandrerkritiske partier for længst være kommet til magten. De etablerede indvandrervenlige partier importerer simpelthen nye vælgere, der kommer til at spille en afgørende faktor. I Wien stemmer 80 procent af tyrkerne socialdemokratisk, mens 75 procent af dem hjemme vil stemme på Erdogan. Det siger alt.«

Martin Sellner siger, at manglen på dialog viser, at venstrefløjen ikke for alvor ønsker at blive klogere.  

»Alle taler om tilhængere af Hofer, Le Pen og Trump, som var de patienter, der har behov for terapi. Eller som om de er rovdyr i et bur, man skal bekytte sig imod. Ingen stiller spørgsmålet om, hvordan man indgår i en dialog, hvad man kan lære af hinanden,« siger Martin Sellner og fortæller, at han adskillige gange er blevet bedt om at holde sig væk fra debatarrangementer, han egentlig var inviteret med til, fordi der var kommet trusler fra antifascistiske grupper. Martin Sellner ryster på hovedet.

»Hvor demokratisk er det lige?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Manden har jo egentlig ret, for hvis man behandler folk ude på højrefløjen som "patienter" og ikke tager dem alvorligt, bliver deres antal ved med at vokse. Og at tage dem alvorligt er slet ikke det samme som at være enig med dem!
Det er ikke genetikken, der bestemmer folks politiske holdninger.

Når man ser overskriften på artiklen, er det svært ikke at danne associationer til Dostojevskij og hans kældermenneske. I hvert fald for mig. Og når Martin Sellner fra den "Identitäre Bewegung" i Østrig siger, at

"Jeg syntes, det har været en mangel, at der i det højre spektrum ikke har været politiske græsrødder, der har rejst debatter, lavet fredelige demonstrationer og aktioner. (...) Kan de højreorienterede i stedet gå på gaden og demonstrere eller lave politiske aktioner, så vil meget være vundet.",

så minder han mig om Kældermennesket, der vil have lov til at række tunge ad "Krystalpaladset, den sejrende, glasklare rationalitet - det, der ikke står til diskussion."* Ikke dermed sagt, at rationaliteten skal sidestilles med "Den venstreorienterede meningselite", men Sellner og De Identitære er (i hvert fald i egen selvforståelse) en form for "politiske græsrødder", der søger at gøre op med det bestående system. De vil "gøre det okay at være højreorienteret og patriotisk", og det er vel grundlæggende et rimeligt foretagende.

Som (venstresnoet og måske naiv) dansker er det i hvert fald underligt for mig, at det ikke skulle være i orden "at være højreorienteret og patriotisk". Men hvis det er sandt, at de højreorienterede bliver betragtet som "patienter, der har behov for terapi", eller som "rovdyr i et bur, man skal beskytte sig imod", kan jeg godt forstå utilfredsheden. Det siger måske også noget om et usundt politisk klima i Østrig. Et klima, hvor "paladset (bliver) til en hønsegård; et bur og en indespærring hvori alle er ens"**, og hvor alle skal have de samme (politisk korrekte) holdninger. At man så (som jeg) kan være skeptisk overfor at ville "gøre fremmedfrygt og islamofobi til mainstreamholdninger", er en helt anden sag.

Sellners bemærkning om at ville "være med til at forhindre, at vi får flere typer som Anders Behring Breivik", sympatiserer jeg til gengæld grundlæggende med. Og jeg tror bestemt, at hans ønske om "en åben og angstfri debat om indvandring" ville være et skridt på vejen mod et bedre politisk klima. I hvert fald hvis jeg skal dømme ud fra de danske forhold. Der findes ganske vist dem, der mener, at den politisk stue er blevet beskidt i Danmark (heriblandt Preben Wilhjelm), men samtalen om indvandring er da (i mine øjne) særdeles livlig og mangefacetteret her til lands. Og "brandattentater mod asylcentre" er heldigvis ikke noget, som vi har oplevet her i Danmark.

Uanset hvad, så anbefaler jeg Signe Leth Gammelgaards artikel "Rum for kritik - Rumlighed og rationalitet i Dostojevskijs Kældermennesket".

(*: Citatet stammer fra en fremragende artikel i litteraturmagasinet Trappe Tusind af Signe Leth Gammelgaard. Artiklen starter på side 54, og det konkrete citat findes på side 55.)

(**: Gammelgaards artikel, side 56.)